A Word On Beers - hvem er jeg?

A Word On Beers er en ølblog, Instagram og Facebookside, hvor Niels Kristian anmelder alverdens øl.

A Word On Beers startede som en Instagram-konto i begyndelsen af 2017, men er sidenhen udvidet til også at omfatte en Facebookside, en blog og seneste en twitterprofil, samt en del blogskriveri på Mikkellers blogunivers.

Jeg anmelder som udgangspunkt alle slags øl og på nuværende tidspunkt har jeg anmeldt over 1.000 øl på Instagram og Facebook - på Untappd har jeg rundet 3.500 anmeldte øl. I skrivende stund har jeg 3.500+ følgere i alt på de forskellige platforme.

Om mine ølanmeldelser skal I vide følgende: jeg er 100% subjektiv og alle meninger er mine egne. Når jeg af og til er heldig at modtage smagsprøver fra danske bryggerier, så er jeg kritisk og ærlig overfor bryggeriet, kvaliteten af øllet og mest af alt overfor mine følgere, ved altid at skrive hvad jeg selv mener. Alle anmeldelser er derfor min sandhed om det øl jeg smager!

Instagram og Facebook bliver primært brugt til at poste billeder af øl og øloplevelser med korte tekster til. Bloggen bliver brugt til længere skriv om øl og de oplevelser der følger med.

Siden sidst i 2019 har jeg været en del af BeerBloggersDK, som jeg var med til at tage initiativ til at starte. Grundtanken i BeerBloggersDK er at vi gør forskellige ting sammen i vores lille bloggerfællesskab. Den største ting BeerBloggersDK har lavet hidtil er #CraftBeerAid2020. #CraftBeerAid2020 er et initiativ, der skal hjælpe den danske ølverden gennem krisen i forbindelse med Coronanedlukningen af samfundet.

Kort om personen bag A Word On Beers:

  • Niels Kristian er uddannet og arbejder som lærer.
  • Niels Kristian har en bred kontaktflade i den danskeølverden.
  • Blogger blandt andet for Mikkeller.

Jeg er altid klar på et spændende samarbejde - kontakt mig eventuelt på awordonbeers@gmail.com eller på diverse sociale medier.