Berliner Weisse


Berliner Weisse

Det sure franske øl fra Berlin

Hvad er Berliner Weisse?

Berliner Weisse er en surtgærede hvedeøl og har normalvis en relativ lav alkoholprocent (mellem 3-5%). Øllet opleves også ofte opblandet med frugtsirup for at udligne noget af den syrlige karakter. På den måde kan den godt minde om en syrlig Radler. Radler er en populær kombination mellem øl og lemonade i de tysktalende lande samt store dele af Østeuropa.

Som navnet antyder, er det en øl, som i sin oprindelse blev drukket i Berlin og omegn. Men faktisk vurderes det af historikkere, at denne øltype ikke er en tysk opfindelse. I stedet peges der på, at denne "underlige" hvedeøl faktisk har sin oprindelse hos de franske huguenotter/reformés.

Huguenotter var et protestantiske mindretal i det katolske Frankrig, som ønskede at reformere kirken i Frankrig. De kaldte sig selv for reformés, mens katolikkerne kaldte dem huguenotter.

De franske religionskrige

Ved flere lejligheder trængte huguenotterne ind i katolske kirke og ødelagde inventar og remedier fra katolske helgener. Senere udviklede det sig til deciderede religionskrige. Fra 1562-1598 udkæmpede huguenotter og katolikker i Frankrig hele 8 krige.

Krigshandlingerne sluttede i 1598, da Frankrigs konge Henrik IV. udsendte Nantes-ediktet. Som resultat af dette blev protestanter (altså herunder huguenotterne) sidestillet med katolikker i Frankrig.

I 1685 ophævede Ludwig XIVs af Frankrig – også kendt som Solkongen - Nantes-ediktet og indførte i stedet Fontainebleau-ediktet. Deri dikterede han, at protestantismen var ulovlig i Frankrig.

Tysk øl møder fransk brygning

Indførslen af Fontainebleau-ediktet fik op mod 500.000 personer til at flygte ud af Frankrig i 1600-tallets afslutning. Mange af disse slog sig ned i nabolandene, ligesom en del flygtede til Danmark, hvor størstedelen af disse bosatte sig i Fredericia. Et lille fun fact er, at det var selvsamme flygtende huguenotter som medbragte de vinstokke til Sydafrika, som ligger til grund for landets vinindustri i dag.

De huguenotter, der slog sig ned i Berlin, "medbragte" en særlig bryggemetode bl.a. med mælkesyrebakterier. Det er således huguenotternes bryggemetode og tyskernes forkærlighed for hvedeøl, som lægger til grund for Berliner Weisses oprindelse.

I løbet af 1700-tallet blev øllet mere og mere udbredt og under Napoleon krigene var det - sjovt nok - meget populært blandt de franske soldater, som kaldte det Nordens Champagne. Op igennem 1800-tallet var det meget populært, men 1. verdenskrig satte en stopper for dens popularitet.

Resten af 1900-tallet og starten af 00’erne var den et sjældent syn udenfor de tyske grænser, men de senere år er den vundet voldsomt frem igen – ligesom det ses med bølgen af sours, som også har vundet eksplosivt frem.

Vores ølanmeldelser af Berliner Weisse

Åben Stolen Fruit Red Berries
Klik ind og læs vores anmeldelse af Åben Stolen Fruit Red Berries
BRAW It's Getting Weird
Klik ind og læs vores anmeldelse af BRAW It's Getting Weird
Stone Notorius P.O.G.
Klik ind og læs vores anmeldelse af Stone Notorius P.O.G.
Browar Stu Mostów & BRLO ART8 Strawberry Berliner Weisse
Klik ind og læs vores anmeldelse af Browar Stu Mostów & BRLO ART8 St...
Boundary A Berliner Vice
Klik ind og læs vores anmeldelse af Boundary A Berliner Vice
To Øl/BRUS Man-Apple
Klik ind og læs vores anmeldelse af To Øl/Brus Man-Apple
People Like Us Mango Tango
Klik ind og læs vores anmeldelse af People Like Us Mango Tango
Amager Bryghus Babelsberger Babyboom
Klik ind og læs vores anmeldelse af Amager Bryghus Babelsberger Babyboom
Stone White Geist Berliner Weisse
Klik ind og læs vores anmeldelse af Stone White Geist Berliner Weisse
Flying Couch Yuzu Raspberry Berliner
Klik ind og læs vores anmeldelse af Flying Couch Yuzu Raspberry Berliner
Brekeriet Pink Passion
Klik ind og læs vores anmeldelse af Brekeriet Pink Passion
Mikkeller Hallo Ich Bin Berliner Weisse
Klik ind og læs vores anmeldelse af Mikkeller Hallo Ich Bin Berliner Weisse