Dunkel Weizen


Dunkel Hefe Weizen

Den mørke hvedeøl

Hvad er en Dunkel Hefe Weizen?

Dunkel Hefe Weizen - også bare kendt som Dunkel Weizen, hvilket ikke skal forveksles med en Dunkel - eller rettere Münchener Dunkel  - som er den almindelig undergæret bayerske lagerøl. Dunkel Weizen er nemlig kendetegnet ved at være en hvedeøl brygget med mørke malte, hvilket derved giver en mørkere farve samt anden aroma og smag end de traditionelle lyse hvedeøl. Navnet betyder oversat mørk (dunkel) gær (hefe) hvede (weizen). Særligt ordet hefe (altså gær) henviser til, at øllet er ufiltreret.

Dunkel Hefe Weizen brygges som udgangspunkt som almindelige hvedeøl, hvor øllet skal bestå af mindst 50% hvedemalt. Forskellen mellem en almindelig hvedeøl og en Dunkel Weizen ligger som skrevet i, at den brygges sammen med mørke malte; münchenermalt og wienermalt.

Ligesom den lyse hvedeøl har dunkel sit udspring i det sydtyske omkring München, men brygges i dag i mange lande. Særligt Tjekkiet er også blevet en stor producent af Dunkel Hefe Weizen.

Tysk særlov skabte problemer

Historien bag dunkel hænger utvivlsomt sammen med hvedeøllets historie, som indeholder et par bump på vejen inden det nåede sin nuværende popularitet.

Tilbage i 1516 i Bayern blev Reinheitsgebot – renhedsloven – vedtaget af den bayriske hertug. Reinheitsgebot gjorde det ulovligt for de lokale bryggere at brygge øl med hvede.

Årsagen til Reinheitsgebot skal findes i de voksende befolkninger i byerne. I byerne steg efterspørgslen på både mad og øl, og særligt hvedeøl var efterspurgt.

Den store efterspørgsel på hvedeøl betød, at bryggerne opkøbte store mængder hvede. På det uregulerede marked betød det, at priserne på hvede steg markant i takt med efterspørgslen. Den højt opskruede pris gjorde det dyrt for borgerne at købe hvede til almindelig madlavning.

Renhedsloven var således hertugens forsøg på at regulere/reducere prisen på hvede igen. En gammel talemåde fra den tid siger, at hveden var forbeholdt bageren, mens bryggeren måtte nøjes med byg.

Renhedsloven betød – selvfølgelig – at hvedeøllet næsten forsvandt helt fra markedet. I stedet for at brygge det lokalt, blev det importeret fra nabo-bundeslande. Kvaliteten var dog markant dårligere og samtidigt dyrere end det borgerne i Bayern var vant til.

Monopol gav dårlig kvalitet

I slutningen af 1500-tallet oprettede hertugen derfor sit eget bryggeri, således de bayerske borgere igen kunne nyde lokal og kvalitetsbevidst hvedeøl - mørkt som lyst. Bryggeriet findes i dag under navnet Hofbräuhaus am Platzl.

Hertugen besluttede hurtigt herefter, at han skulle have monopol på al dunkel og almindeligt hvedeøl i Bayern. Og da han blev kåret til kurfyrste i 1623, vedtog han en lov, hvor lokale værtshuse var forpligtet til at sælge hans øl.

Vi skal faktisk helt op i 1800-tallet før bryggeriets monopollov blev afskaffet. Salget af dunkel og almindeligt hvedeøl var faldet meget, fordi kvaliteten ikke længere matchede nye øltyper, som var dukket frem og havde overtaget størstedelen af markedet. Særligt øltypen som i dag kendes som Münchener Dunkel lagerøl havde udkonkurreret markedet.

Dén øltype er identisk med den øltype som I.C. Jacobsen – Carlsbergs grundlægger – i 1847 introducerede i Danmark under betegnelsen bajersk lagerøl. Bajersk lagerøl blev hurtigt omdøbt i folkemunde til en bajer, hvilket i dag er blevet en generel betegnelse for (pilsner) øl i Danmark.

Med udgangen af 2018 lukkede Carlsberg desværre for produktionen af deres første øl, Gamle Carlsberg Lagerøl - den originale danske bajer.

 

Anmeldelser af Dunkel Hefe Weizen

Edelweiss Dunkel
Klik ind og læs vores anmeldelse af Edelweiss Dunkel
Franziskaner Weissbier Dunkel
Klik ind og læs vores anmeldelse af Franziskaner Weissbier Dunkel
Erdinger Dunkel
Klik ind og læs vores anmeldelse af Erdinger Dunkel
Westindien Dybbøl 1864
Klik ind og læs vores anmeldelse af Westindien Dybbøl 1864
Indslev Bryggeri Jule Hvede
Klik ind og læs vores anmeldelse af Indslev Bryggeri Jule Hvede