Ølleksikon

Ølleksikon

Historien bag øllet

Ølleksikon og (røver)historier

Velkommen til vores ølleksikon. Du har sikkert køb og drukket mange forskellige øl igennem tiden. Du kan sikkert også sagtens smage forskel på en amerikansk og engelsk India Pale Ale. Måske endda blindsmage forskel på en Porter og en Baltisk Porter.

Men kender du historien bag øllet? Ved du hvorfor en Porter rent faktisk hedder en Porter, og hvad der gør den Baltisk? Hvordan mange historiske begivenheder kan relateres til en specifik øltypes gennembrud? Hvordan f.eks. Napoleonkrigene havde en afgørende rolle i øllets historie? Alt det - og meget mere - vil vi forsøge at komme rundt om her i vores ølleksikon på disse skrevne sider.

 

Note: Som det altid er med historiens vingesus, er det sjældent, at samtidige personer er (vel)vidende om, at historiske begivenheder rent faktisk sker for øjnene af dem. Derfor er historien som regel nedskrevet i et retroperspektiv, hvor kun de bedste (røver)historier viderebringes til fremtidige generationer.

Derfor kan man til tider også opleve forskellige fortællinger rundt om, hvorfor netop dén og dén øltype er opstået, som de nu engang er. Dette ølleksikon er blot vores forsøg på at fremkomme med de mest plausible fortællinger, som vi ser det. Vores ølleksikon er under løbende udvidelse.

De 3 overordnede ølkategorier

Der findes mange øltyper - og endnu flere underkategorier og stilarter under hver øltype, men som udgangspunkt kan al øl opdeles i 3 overordnede ølkategorier:

  • Overgæret øl
  • Undergæret øl
  • Spontangæret/Vildt gæret øl

Overgæret øl

Overgæret øl er fællesbetegnelsen for øl, hvor gæren ligger i overfladen under/efter gæringen. Under gæring lagres overgæret øl i en temperatur mellem 15-30 grader. I gæringen forsøger gæren at spise sukkerstofferne i øllet. Når gæren har spist alle de sukkerstoffer, den kan, driver gæren til overfladen. Gæren er midlertidigt ikke i stand til at spise alle sukkerstofferne, hvorfor overgæret øl ofte kan beskrives som havende en vis sødme.

I dag findes der rigtigt mange overgæret øltyper og har da også den klart mest udbredte vifte af øltyper under sig. Det spænder fra kulsorte stouts over de "hvide" hvedeøl og til de lyse Ale.

I den ombæring bør vi desuden nævne, at Ale ikke henviser til, at øllet er lyst, som mange fejlagtigt tror. Denne fejlopfattelse skyldes (højest sandsynligt), at mange Ales indeholder lys malt (pale malt på engelsk). Og for en god ordens skyld skal vi da også påpege, at alle Ales er overgæret - men ikke alt overgæret øl kaldes Ale. Ale er nemlig "blot" en engelsk betegnelse for nogle overgæret øltyper, som altså ikke dækker over alt overgæret øl, eksempelvis stout eller hvedeøl.

 

Undergæret øl

I undergæret øl anvendes en gærtype, som er i stand til at spise alle sukkerstofferne i øllet, hvorefter det falder til bunds, da den simpelthen ender med at veje mere end overgivelserne. Gæringen finder sted i en temperatur mellem 5-10 grader - nogen gange op til 15 grader. Netop pga. de lavere temperaturer, tager gæringer længere tid ved undergæring end over overgæring.

Og fordi gæren falder til bunds, kan bryggerierne nemt tappe/fjerne bundfaldet, hvilket givet et slutproduktet som fremstår klart, gennemsigtigt og indbydende. Dette var en vigtig egenskab og havde stor betydning for øllets hurtigt stigende popularitet, fordi det dominerende øl i første del af 1800-tallet fremstod langt mere grumset og beskidt.

Undergæret øl er i dag den langt mest udbredte - også selvom der er langt færre undergæret øltyper end overgæret. Den mest udbredte øl i verden er nemlig de klassisk pilsner/lager, hvilket er en undergæret øltype.

I kategorien af undergæret øl finder du også Lagerøl, Bock, Doppelbock, Münchener, Kellerbier, Schwarzbier, Wiener, Dortmunder og nogen varianter af af en Porter, såsom Carlsbergs Gamle Carlsberg Porter.

 

Spontangæret øl

Spontangæret øl kaldes også vildtgæret øl. Begge betegnelser beskriver egentlig gæringsprocessen meget godt, fordi gæringen sker under ukontrolleret forhold. Øllet placeres i store, åbne kar i store haller/stalde, hvor udefrakommende mikrorganismer, såsom vildtgær og baktier, falder ned i øllet igennem loftvinduerne, som åbnes om natten. Når denne vildtgær - og baktierne - blandes med øllet opstår altså en ukontrollerbar spontangæring.

Næste morgen pumpes (det mest af) øllet på træfade, hvor det skal ligge i op til 3 år. Her gennemgår øllet en sekundær gæring, som ligeså er ukontrollerbar. Det siger sig selv, at man ved denne bryggeproces har svært ved at garanteret en ensformet smag fra bryg til bryg, som det sker under kontrollerbare processer i under- og overgærede øl. Det ses da også, at bryggerierne i sidste ende står med fuldstændigt udrikkeligt øl, men lykkedes det, er det hele umagen værd.

For at sikre, at spontangærede øl opnår en vis form for lighed bryggene i mellem, kan det blandes med noget af det nybryggede øl (læs: det som ikke pumpes på fad) med "gammel" øl, som har stået på fad i et par år. Herved udlignes en del af de forskelle, som opstår i den sekundære gæringen bryggene imellem.

Øltyper i vores ølleksikon

Herunder kan du læse lidt overordnede fakta om diverse øltyper som indgår i vores ølleksikon - hvis du gerne vil læse yderligere og kende den spændende historie bag øllet, skal du blot klikke videre ind på de respektive undersider. (Vores ølleksikon udvides løbende).

  • Baltisk Poter
    En østeuropæisk videreudvikling af den engelske porter. Op mod 1800-tallet eksporterede englænderne Porter i store mængder til landene i Østersøen - særligt til området også kendt som det Baltiske Hav - men Napoleon-krigene satte en stopper for det engelske eksporteventyr. Læs mere om det her.
  • Barley Wine
    I dag findes der hovedsageligt to typer af Barley Wines. Den engelske og den amerikanske. I England kom den første kommercielle Barley Wine på markedet i 1870'erne, mens den først 100 år senere indtog USA. Men faktisk det siges det, at Barley Wine opstod under Napoleon-krigene. Læs mere om Barley Wine her.
  • Berliner Weisse
    Surtgærede hvedeøl som stammer fra Berlin-området, hvilket navnet da også henviser til. Selvom Berliner Weisse stammer fra Berlin-området, så er det ifølge forskere faktisk ikke et tysk opfindelse, men en fransk opfindelse. Det kan du læse mere om Berliner Weisse her
  • Bock
    Bock stammer fra Tyskland og er kendetegnet ved at være en maltfed og alkoholstærk pilsner, som drikkes hele året rundt.
  • Brown Ale
    Øllen har sin oprindelse i England i starten af det 18. århundrede. Under den engelske industrialisering forsvandt Brown Ale helt fra markedet og kom først igen efter Første Verdenskrig. Det kan du læse om Brown Ale her.
  • Dunkel Hefe Weizen / Dunkel Hefe Weisse / Dunkel
    Oversat betyder navnet en 'mørk gæret hvede / hvid', hvilket altså er en mørk hvedeøl. Til dagligt kaldes øllet også bare for Dunkel. Hvor der bruges lyse malte i almindelige hvedeøl, bruges der mørke malte i en dunkel, hvilket giver en anden farve, smag og aroma. Øllet stammer fra Bayern-området og er nærtbeslægtet med de almindelige hvedeøl. Læs mere om Dunkel her.
  • English Bitter Ale
    Englands uofficielle nationaldrik, som kendes fra de mange pubs, hvor øllet håndpumpes op i glasset. I modsætning til de fadøl, vi er vant til i Danmark, tilsættes Bitter Ale traditionelt ikke kulsyre, hvorfor den vil opleves flad og "doven". Bitter Ale betegnes også til tider som Light Ale og Mild Ale. Den er i familie med Pale Ale og IPA, hvor den således fremstår som den 'milde fætter'. Læs om hvordan English Bitter Ale er anderledes her.
  • Faro
    Øllet tilhører "Lambic-familien", da det er en blandingsøl, hvor ungt Lambic indgår. Det blandes med overskydende øl fra andre ales og sødes herefter med kandis. Øllet er ikke særligt udbredt, hvorfor det kan være svært at finde. Du kan læse mere om Faro her.
  • Frugtlambic
    Frugtlambic er en cirka 1 år gammel - eller nærmere ung - Lambic, som tilsættes frugt. Der findes mange forskellige smagsvarianter, såsom kirsebær (kriek) og hindbær (framboise), som er de mest typiske tilsætninger. Læs mere om Lambic med frugtsmag her.
  • Farmhouse Saison
    Farmhouse Saison er en videreudvikling af den traditionelle belgiske Saison. Farmhouse Saison er kendetegnet ved at have en højere syrlighed og derved mere kant. De konservative Saison-elskere vil mene, at den højere syrlighed giver en vis ubalance. Læs mere om Farmhous Saison her.
  • Hvedeøl / Weizenbier / Hefeweizen
    Hvedeøl har sin oprindelse i det sydlige Tyskland, i området omkring Bayern. Selvom hvedeøllet i dag nyder stor popularitet i Bayern-området, så har øllet til tider haft svære vilkår, grundet lokale love og monopol, som gjorde det ulovligt for almindelige mennesker at brygge hvedeøl: 'Hveden var forbeholdt bageren, ikke bryggeren'. Læs mere om hvedeøllets kamp her.
  • India Pale Ale (herunder Imperial/Double IPA)
    En "almindelig" IPA er en humlebitter øl og Imperial / Double IPA'en er den forstærkede udgave. Oprindeligt stammer fra kolonitiden, hvor briterne medbragte øllet på deres skibe, når de sejlede til deres områder i fjernøsten. Det er i hvert fald den fortælling, de fleste i dag kender. Dog ikke i Holland, hvor hollænderne mener, at de opfandt øltypen før briterne. Du kan læse mere om India Pale Ale her.
  • Lambic
    Lambic er en syrlig, spontantgæret øltype fra Belgien. Lambic-betegnelsen er beskyttet af en EU-lovgivning. Denne beskyttelse betyder, at kun bryggere i Zennedalen i Belgien har ret til at anvende betegnelsen. Andre bryggere anvender betegnelsen Farmhouse Ale i stedet. Læs mere om Lambic her.
  • Maibock
    Tysk sæsonøl, som traditionelt lanceres i maj måned. På tysk betyder 'mai' nemlig 'maj'. Maibock adskiller sig fra den almindelige Bock ved at være brygget om vinteren og derefter lagerede i et par måneder frem mod maj, hvorfor den opnår en (endnu mere) rund og fyldig smag.
  • Old Ale
    En øltype, der faktisk slet ikke er så gammel, som navnet antyder. Øltypen opstod i løbet af 1700-tallet og findes primært i to forskellige versioner i dag; den søde og den syrlige udgave. I Danmark har vi endda en af verdens bedste old ale bryggere. Men hvem? Det kan du finde ud af her.
  • Pale Ale
    Pale Ale er en overgæret øl brygget på pale malt - heraf navnet. Oversat betyder det 'lys malt', hvilket dog kan give undren i dag, da øllet ikke ligefrem fremstår særligt lyst. I datiden var det dog det lyse alternative til det mørke/sorte øl, som dominerede det engelske ølmarked. Læs om Pale Ale her.
  • Porter
    Verdens første masseproducerede øl og øleksport eventyr. Øllet kan findes i både under- og overgærede varianter, ligesom det kan have forskellige smagsnuancer af lakrids, chokolade, kaffe og caramel. I gennem tiden har det ofte været diskuteret, hvornår den første Porter rent faktisk blev brygget. I starten var det nemlig et blandingsprodukt af tre andre øl. Læs mere om Porter her.
  • Rugøl / Roggen
    Sydtysk øltype brygget på rug (kornsort). Ølstilen er ikke særligt udbredt og brygges på de færreste bryggerier, hvilket bl.a. skyldes kortsortens "efterladenskaber". Du kan læse mere om Rugøl her.
  • Saison
    Saison er en belgisk øltype. Den blev primært brygget af landbefolkningen som "frokostøl" for det hårdt arbejdende landbrugsfolk, førend landbruget blev moderniseret med traktorer og majetærskere. Øllet blev brygget i løbet af efteråret og vinteren og blev gemt væk indtil sommeren. Læs mere om Saison her.
  • Scotch Ale
    Scotch Ale - som blandt skotske bryggere også kaldes wee heavy - minder i høj grad, som et samsurium af forskellige engelske brune ølarter, selvom det dog betegens som en selvstændig stilart. Det skyldes særligt bryggemetoden, som adskiller sig fra de engelske fætre. Du kan læse mere om, hvordan bryggemetoder  adskiller sig for Scotch Ale her.
  • Session India Pale Ale
    En mild / light version af den almindelige IPA. Ingen ved præcist, hvordan denne lav-alkoholiske udgave opstod, men mange peger på, at den opstod på den engelske fabrikker under Anden Verdenskrig, hvor stærk øl og våbenproduktion var en farlig kombination.
  • Stout / Imperial Stout
    Stout er sort, engelsk øltype, som er nærtbeslægtet med Porteren. Oprindeligt var Stouts "blot" en betegnelse for stærkt øl, hvorfor der da også kunne findes mørke øl som blev kaldt Stout Porters - en stærk Porter. Først omkring 1820 - i kølvandet på Napoleonkrigene - blev det til en selvstændig ølstil. Læs historien om Stouts her.
  • Witbier
    En overgæret hvedeøl fra Belgien. Øllet tilsættes traditionelt appelsinskaller og koriander, hvilket giver en forfriskende smag. Ølstilen har mange forskellige synonymer, hvorfor den også kan fås som Bière blanche, Wit, Belgian Wit og Witte. Ikke desto mindre var ølstilen faktisk "uddødt" i midten af 1900-tallet. Ingen ved derfor helt, hvordan den præcist har smagt oprindeligt. Læs mere om Witbiers genopstandelse her.

Barley Wine

Læs mere her

Berliner Weisse

Læs mere her

Brown Ale

Læs mere her

Dunkel Hefe Weizen

Læs mere her

English Bitter Ale

Læs mere her

India Pale Ale

Læs mere her

Old Ale

Læs mere her

Pale Ale

Læs mere her

Rugøl / Roggen

Læs mere her

Weissbier / Hvedeøl

Læs mere her

Witbier

Læs mere her