Nytårs ølanbefalinger: Giv dine gæster en aften i øllets tegn

Ølanbefalinger til nytåret: Giv dine gæster en aften i øllets tegn

Nytåret er – normalvis i ikke-coronatider – en fest med godt selskab, spændende retter, høj musik, farverige drinks og en overflød af vin og bobler. Men skulle du (ligesom os) være mere til malt end drue, så kommer vi her med et par ølanbefalinger til, hvordan du kan implementere øllet i årets sidste aften.

Faktisk synes vi helt, at du skal skrotte Strawberry Daiquiris, Mojitos og Piña Coladas – og så skal du holde nallerne fra de der Hard Seltzers! Vi vil endda vove at påstå, at du også godt kan stille champagne flasken tilbage på hylden i skabet og hælde asti’en ud i håndvasken.

Og så kommer vi med et bud på, hvad du bør have stående i køleskabet til næste dag, så tømmermændene kan blive sendt ud af kroppen, og det nye år kan startes på toppen!

Kl. 17.30: Velkomstdrinken

Velkomstdrinken i Danmark er typisk mousserende vin. Og så er det næsten ligegyldigt, om vi snakker fødselsdag, konfirmation, bryllup, nytårsaften, ja sågar dåb. Det er her, hvor Verdi, Asti eller en noget tredje bliver hældt i champagneglasset og serveret med et stykke frossen frugt. Mums…

Drop den mousserende vin i år og prøv den flamske red ale, Duchesse de Bourgogne fra Brouwerij Verhaeghe. Det er en af verdens mest anerkendte øl, og betegnes af rigtigt mange som den absolut bedste øl nogensinde.

I munden mødes du af en behagelig eddikesyre og en henrivende frugtsmag af bær, hvor særligt kirsebær træder tydeligt frem. Som syrlig slik der danser på din og dine gæsters tunger.

Pris: 25-30 kr for 25 cl
Untappd rating: 3,72
 anbefalet af Beerpocalyps

Kl. 18.00: Dronningens Nytårstale

For rigtigt mange danskere er Dronningens Nytårstale det officielle startskud på nytårsfesten. Her bliver der serveret lette snacks og/eller østers. Det er også her, at den første rigtige flaske boblevand typisk åbnes. Østers og champagne er jo nok de to mest ikoniske ingredienser til en klassisk nytårsaften. 

Men skal du have et alternativ til jeres østers, så vil vi foreslå en Herslev Mark Æble. Øllet har elegante bobler og en smagssymfoni af både de syrlige grønne æbler og søde røde æbler. 

Mark Æble passer fortrinligt til dette tidspunkt, da den fungerer som et forfriskende og rensende element mellem indtagelsen af østers. Og så kan du endda bruge øllet til at porcher jeres østers – du kan finde en opskrift her.

Pris: 50-55 kr for 37,5 cl
Untappd rating: 3,39
 anbefalet af HopDaddy

Kl. 18.30: Mens I venter…

Mens I venter på maden kokkereres, så kan I jo servere en helt ny og frisktappet øl fra 22. december, som netop er kommet på markedet. People Like Us Brut Pilsner er en let øl på kun 4%.

Det er en knastør pilsner lavet i samarbejde med forfatterne bag bogen Den Nøgne Øl, Christian Andersen (ølekspert) og Jens Eiken (tidligere brygmester på Jacobsen), og baseret på en opskrift i bogen. 

Pilsneren passer skønt til snacks med en let høet aroma og en blid sprødhed i smagen. Det er et oplagt valg, mens I venter på forretten eller indimellem retterne, hvor øllets lette mundfylde renser svælget, og gør smagsløgene klar til næste omgang mad. 

Pris: 40 kr for 33 cl
Untappd rating: Ikke tilgængelig
 anbefalet af Filip Fernando Acosta Harvey fra Beercause

Kl. 20.00: Forretten

De klassiske forretter til nytåret omfatter tit fisk, skaldyr eller bruschetta med diverse  toppings. Det er en forholdsvis let omgang, hvor der ofte serveres hvidvin til, som ikke må være for dominerende.

Skulle du erstatte hvidvinen med øl, kunne Amager Bryghus Lardy-Dardy være et rigtigt fint substitut. Det er en mild Session IPA på sølle 4,5%, hvor den lette mundfylde ikke står i kontrast til maden. Den har en god smag af frugtige humler og en behagelig note af gran, som sluttes af med en fin lille bitterhed i afrundingen.

Pris: 40 kr for 44 cl
Untappd rating: 3,70
 anbefalet af DanishBeerBastard

Kl. 22.00: Hovedretten

Består hovedretten af en god steak med tilhørende kartoffel eller rodfrugter og serveret med en tyk sovs eller en glace med trøffel, så må øllet gerne have lidt tyngde og fylde, så den tunge mad kan få et komplimenterende modspil.

Her vil en belgisk Dubbel passe mere glimrende til. En belgisk Dubbel, der altid er værd at gå på jagt efter, er Westmalle Dubbel. Det er en trappist øl, som brygges af munkene på det belgiske kloster Abdij van Westmalle. Den er i manges øjne den ypperste i sin kategori.

Øllet har en mørk farve med et rødligt skær og en flot cremet skumkrone. Så når det kommer til hovedretten, kan intet måle sig med Westmalle Dubbels maltede krop, fine sødme, krydrede fornemmelse fra gæren og så den mildt udtørrende afslutning. 

Pris: 25-30 kr for 33 cl
Untappd rating: 3,71
– anbefalet af Ousen om øl

Kl. 23.00: Desserten

Serveres der en fyldig chokolademousse, noget fed cheesecake, hjemmelavet flødeis eller en fjerde tung dessert, så er en kraftig kaffe stout et naturligt valg.

Et godt bud på en kaffe-tungeslasker er Double Roast Planadas fra De Moersleutel. Øllet står sort-som-natten i glasset, kroppen er creamet og skumkronen er nougatbrun. Den har en intens kaffesmag med gode noter af røde bær sammen samt efterlader en fin fornemmelse af ristet malt og chokolade i munden.

Det er absolut en øl, som går sammen med de fleste desserter til nytårsaften. 

Pris: 60-65 kr for 44 cl
Untappd rating: 4,10
 anbefalet af A Word On Beers

Kl. 00.00: Midnat 

Når klokken slår midnat findes de dyre champagner frem og propperne springer om ørene på os, mens vi hopper ned fra stolen og forsøger at synge med på Kong Christian Stod Ved Højen Mast, som ingen rigtigt kan, hvis underteksterne forsvandt.

Skulle du i år prøve noget andet end champagnen, som – lad os være ærlige – mange alligevel ikke rigtigt kan lide, når det kommer til stykket, så hiv en Mariage Parfait fra Boon frem. Det er nemlig den øltype, hvor øllets verden kommer tættest på ægte champagne.  

Det er en spontangæret øl fra Belgien. Den har en lækker syre og citron, der river i kæberne og trækker kinderne op i det berømte grrrr-ansigtsudtryk, men samtidigt får I også en skøn frugtfornemmelse. Mariage Parfait er ganske enkelt en glimrende øl, som også kan nydes af personer, der ikke er tosset med champagne. 

Pris: 50-55 kr for 37,5 cl
Untappd rating: 3,85
– anbefalet af Thorbeers

Kl. 00.15: Fyrværkeriet  

Når du bevæger dig ud af hytten og skal beskue synet af de latterligt mange penge som futtes af på nattehimlen over os, så tyrer mange til at tænde op for en god, gammeldags cigar – også folk som hverken ryger eller skal bruge cigaren til at tænde lunten på fyrværkeriet. 

Men smid den forvoksede cancer-pind i skraldespanden og knap hellere en Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen op. Her får du og dine gæster et velbalanceret skud lejrbålsrøg, der nok skal kunne træde i stedet for cigaren – og endda Islay whiskyen, som I ellers havde planlagt, at I skulle ind og varme jer på efterfølgende. 

Og så er det en god erstatning for de personer, som endnu engang indvilliger i et nytårsforsæt om at droppe smøgerne i det nye år. Held og lykke med det … igen!  

Pris: 30-35 kr for 50 cl
Untappd rating: 3,54
 anbefalet af Anders Seistrup fra Beercause

Kl. 01.00: Party time  

Hvis vi skal pege på øl, som kan træde i stedet for de klassiske frugtdrinks, så er skotske Vault City Brewing et godt bud. De laver nogle af de vildeste og mest eksperimentale øl, og så er de spækket med fantastiske råvare!

Vault City Strawberry Woo Woo er et bæst af en “drink-øl” på hele 11% og har massere af frisk frugt inkluderet. ⁣Den er letdrikkelig, tørstslukkende og ikke mindst en øl, som man bør byde sine gæster på til nytårsaften, når festen skal peake!

Grundøllen ligger det perfekte fundament for et overflødighedshorn af jordbær, vanilje samt en lille snert af fersken og hvede. Og selvom der står, at den er sur på flasken, så lad dig ikke afskrække – den er nemlig så balanceret imellem restsødme og syre, at den primært “bare” er en forfriskende fryd for smagsløgene.

Pris: 80 kr for 37,5 cl
Untappd rating: 4,34
 anbefalet af HopSkullBeerGuide

1. januar: Tømmermændsplejning

Dagen derpå skal du naturligvis starte året med manér på divaneseren med brunch og tropical mimosa. Eller rettere en Basqueland Mango Sherbet fra Spaniens land.

Det er en fyldig mangosmoothie med en forfriskende syrlighed, hvor der er fuld smæk på skillingen. Den renser smagsløgene fra den død og ødelæggelse, som nattens strabadser ellers har efterladt i din mund. 

Og skulle du være meget tømmermændsramt, så skynd dig alligevel at indtage Mango Sherbet – og så kan du ellers læne dig tilfreds tilbage og glæde dig over, at du kan være så heldig at nyde smagen igen, når den kommer retur fra mavesækken!

Pris: 65-70 kr for 44 cl
Untappd rating: 3,70
 anbefalet af CopenhagenBeerTraveler

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

De nominerede til Danish Beer Bloggers Awards 2020

De nominerede til Danish Beer Bloggers Awards 2020

Mandag den 21. december kl. 20.00 afholdes det allerførste Danish Beer Bloggers Awards. Grundet corona situationen foregår Award-showet virtuelt via ZOOM. Vi takker SKAAL for lån af lokaler til optagelserne.

Award-showet optages og lægges ud på sociale medier bagefter.

Værterne er Philip Hulgaard fra ÅBEN og Simon Kirkegaard aka HopDaddy, så der er garanti for fuld smæk på energien og underholdningen. Showet vil både indeholde musik, quizzer og omstilling til vinderne i de forskellige kategorier.

Kategorierne i Danish Beer Bloggers Awards 2020 er:

  • Årets Ølbar
  • Årets Butik
  • Årets Øludgivelse
  • Årets Bryggeri
  • Årets Udenlandske Bryggeri 
  • Årets Webshop
  • Årets Blogger
  • Årets Special Award (gives til et initiativ eller indsats som op den ene eller anden måde har vakt særlig positiv opsigt).

Der har været i omegnen af 200 indstillinger og begrundelser. En jury har gennemgået de forskellige begrundelser for indstillingerne og er til slut fremkommet med et mindre felt af endelig nominerede i hver kategori. Den fremgangsmåde er valgt for at undgå, at nogen blev nomineret alene på baggrund af antallet af indstillinger, da det potentielt ville favorisere dem med flest medarbejdere og samarbejdspartnere.

Årets Ølbar

De 5 nominerede til Årets Ølbar er:

  1. Peders – Pisserendens ølkælder – i Indre København finder man den lille intime ølbar, hvor de kombinerer lounge, vinyl og en forkærlighed for det amerikanske øl på smukkeste vis. Ølkvaliteten er tårnhøj og stemningen er afslappet. Peders arrangerer i øvrigt velgørenhedsbanko og ugentlig (i normale tider) Tung Tirsdag, hvor der drikkes sort øl og høres høj musik.
  2. SKAAL – på Kultorvet tæt på Nørreport station ligger ølbaren SKAAL. Stemningen er uhøjtideligt og usnobbet, hvor de med deres 48 varierende haner kan servicere både nybegyndere og ølnørder, der leder efter unikt øl fra andre dele af verden, samt turister der er på udkig efter dansk øl. SKAAL har desuden et velfungerende køkken, som giver mulighed for særlige arrangementer som Brewmaster’s Dinner, hvor der er fokus på smagsoplevelsen mellem gastronomi og øl.
  3. Carlsens Kvarter – Odenses foretrukne ølbar. Stemningen er lokal, øllet er globalt. I et år, hvor vi ikke har kunne rejse ud i verden, så er verden kommet til Odense igennem Carlsens Kvarter! Der er altid noget spændende på hanerne med høj kvalitet og gode priser. Og så forstår de virkelig at skabe en hyggelig ramme for deres gæster, hvor barpersonalet altid er dybt engageret i deres gæster. Læs Bajerbestyrelsens indstilling. Den siger alt!
  4. ÅBEN Kødbyen – de kom, de så, de sejrede. Så præcist kan det i virkeligheden siges om pop-up-baren med de kæmpe ambitioner. ÅBEN indtog Københavns Ølmekka, Kødbyen med prompt og pragt. Selvom baren er lukket igen allerede, så er det næppe det sidste københavnerne ser til Philip Hulgaards lange løkker. ÅBEN arbejder nemlig på at flytte bryggeriet til selv samme lokaler, som udgjorde en af sommerens bedste ølbarer i Danmark.
  5. Himmeriget – baren som har så gode øl og spændende et flaskekort, at ølelskere fra mange forskellige lande ligger i kø ude foran. Særligt når det gælder den årlige udgivelsen af Blåbær Lambik på Blåbær Day valfarter folk fra nær og fjern til Åboulevard 27. Det er stedet, hvor de elsker at nørde “lidt” ekstra om din øloplevelse. Er du til high end og det allermest hypede øl, så er stedet netop Himmerige på Jorden.

Årets Ølbutik

De 5 nominerede til Årets Ølbutik i Danmark er:

  1. Wika Meny i Køge har med Brian Lindberg Hansen i spidsen fået skabt sig et slarrafenland ulig, hvad et normalt supermarked kan byde på af øl. Butikken er indrettet med kæmpestore kølesektioner, så de humlede øltyper er sikret længst mulig levetid, ligesom de øvrige udvalg er enormt. Brian var desuden under nedlukningen i foråret særdeles aktiv ift. at støtte og købe en masse øl fra de danske bryggerier.
  2. BeerShoppen er flyttet til større lokaler i Kolding, hvor man nu kan finde Henrik Feldthaus i deres flotte gårdhave, mens man nyder søl under kyndig vejledning. Beershoppen – er med sit massive udbud af øl – blevet et yndet rejsemål for mange ølelskere fra både Jylland og Fyn, mens de lokale til dagligt nyder godt af deres lokale vandhul.
  3. ØL2GO er en lille, hyggelig bottleshop og bestyret af Lars Henrik Jensen. Lars har et stort lokalt engagement i Horsens og den lokale DØE-afdeling, som nyder godt af et usædvanligt højt service- og vidensniveau. Lars er desuden fast deltager i utrolig mange initiativer på de sociale medier og virtuelle ølsmagninger.
  4. KIHOSKH har i mange år været en institution i det lokale byliv på Vesterbro. Københavnerne stimler hver eneste dag sammen ved den moderne kiosk for at nyde godt brød, lokale specialiteter og fremfor alt god øl. I kælderen under KIHOSKH finder man Københavns største lager af alverdens øl, og med deres webshop formår de dels at bringe kvalitetsøl ud til et nyt publikum dagligt og samtidigt have et uhørt højt niveau på nye, spændende øl. Flere kalder kælderen for deres private hule.
  5. TidensFarvers Ølafdeling er en ølperle i Århus’ Martin Heebøll Kreutzfeldt er garanti for hyggelig stemning i butikken, hvor han byder velkommen til et fantastisk udvalg. Derudover skal de skamroses for at tage ansvar for at gøre noget ved pantproblemet, som mange ølelskere landet over oplever, når de støder sammen med DRS maskiner.

Årets Øludgivelse

De 5 nominerede til Årets Øludgivelse i Danmark er:

  1. Hej 5 / Dry & Bitter Brewing Company skubbede til grænsen for, hvor meget humle, der kan hældes i øl. Bryggeriet fejrede deres fem års jubilæum med denne Triple IPA, som blevet tørhumlet hele 5 gange! Den oplevede straks massiv popularitet, hvorfor den er blevet genbrygget af flere omgange – og kan endda nu fås som 4,5 liter party keg til nytåret.
  2. Double Black Mash-serien fra Amager Bryghus beviste endnu en gang, at amagerikanerne brygger stouts i absolut verdensklasse. I mange år har udgivelsen af Double Black Mash været et tilløbsstykke på bryggeriet – og i 2020 blev udgivelsen ekstra speciel, da den sublime øl blev suppleret med 3 ekstra varianter, hvor grundøllet er suppleret med cedertræ, kirsebærmjød og bourbon.
  3. Surt2020 fra Brygbrygbryg er en sour serie, som er opkaldt efter seks stærke kvinder. Et spændende og særdeles veludført release fra et ultra small batch bryggeri. Smagene varierer fra multebær over blåbær og hindbær til rabarber.
  4. Urpilsner fra Krenkerup Bryggeri er lavet i samarbejde med Christian Andersen, hvor målet har været at byggede sig tilbage i historien til den allerførste tjekkiske pilsnerøl, som beskrevet i bogen Den Nøgne Øl. En øl som revolutionerede ølverdenen og er et historisk testamente til en evig populær stilart.
  5. Motion In Time fra Alefarm Brewing stak ud i et år med massevis af super lækre IPA’er fra danske bryghuse. Alefarm Brewing slog hovedet på sømmet i forhold til at definere, hvordan man bør sammensætte frugtighed, sødme og bitterhed i en DIPA.

Årets Bryggeri

De 5 nominerede til Årets Bryggeri i Danmark er:

  1. Amager Bryghus har igen i år rykket grænserne for, hvor mange uforglemmelige og stærke fadlagret øl, man kan smide på markedet indenfor ét kalenderår. Selvom de er de ukronede danske kongerne af sort øl, så formår de også samtidigt at brygge et bredt spektre af andre stilarter. Hver øl har et skarpt narrativ og flot design, og så insisterer bryggeriet på at samarbejde med og støtte andre bryggerier, bl.a. i deres Talents & Legends serie.
  2. Mikkeller Baghaven har et nok engang bevist, at verdensklasse, vildfermenterede sours sagtens kan sammenstikkes andre steder end i Belgien eller oversøs. Øllene leverer dekadence og dybe hver gang. Og med Wild Ale Celebration ølfestivalen tilbage i februar satte de en ny standard for sure øl i Danmark.
  3. Brygbrygbryg er et af Danmarks mindste bryggerier, men det begrænser dem ikke i at have store idéer og fremkomme med kompromisløse bryg. I 2020 havde de blandt andet et stort release af Surt2020 og totaloplevelserne af jazzmusik og bajer i et: BeerBelly.
  4. Alefarm Brewing har haft et begivenhedsrigt år med åbningen af eget taproom og børsnotering. Og så har de alligevel formået at smide nogen af de fremmeste hazy IPA’er på markedet, hvor særligt Motions In Time fremstår som et mestermærk.
  5. To Øl har for alvor løftet niveauet efter de er kommet endeligt på plads i Svinninge og deres To Øl City. Derudover har de højnet niveau ift., hvad den gængse dansker kan forvente at finde i et helt normalt supermarked, da et par af deres IPA’er og undergæret øl har fået fast hyldeplads landet over.

Årets Udenlandske Bryggeri

De 5 nominerede til Årets Udenlandske Bryggeri er:

  1. Mad Scientist fra Ungarn er magikere, når de tryller med alle tænkelig og utænkelige stilarter. De formår gang på gang at udfordre rammerne for, hvad vi forstår ved stilen og hvad man kan tilsætte – og uden at gå på kompromis med kvaliteten. Spændende udgivelser og tårnhøjt niveau.
  2. Pohjala er for alvor kommet fra Estland til Danmark, hvor især deres Cellar Series med verdensklasse fadlagrede øl har gjort sig positivt bemærket på det danske marked. Også i #BarleyWember glimter de med deres BA Odravein. Derudover kommer de løbende med nye skarpe udgivelser og har indgået et spændende samarbejde med KIHOSKH, ligesom de på det seneste har de også leveret humlede øl i særklasse bl.a. sammen med Verdant Brewing Co.
  3. Verdant Brewing Co. er med med udgivelser som Don’t Tell Gus, Allen og Putty blandt de mest elskede engelske humlebryggerier. De er pt. helt fremme i fronten i den spændende udvikling, der er i England i disse år, hvor de engelske humlebryggerier kæmper en knaldhård kamp om at være de førende på IPA-fronten.
  4. DEYA Brewing Company har for alvor taget kampen op om juice-folkets gunst i England i år, hvor de har løftet niveauet med et ekstra nøk eller tre med deres Saturated-serie og Something Good-serie. Deres ikoniske krokodille og skøre tegneserie-look er helt på højde og noget af de absolut bedste, der kan fås på vores breddegrader.
  5. NORTHERN MONK er også blandt de absolut bedste bryggerier i England. I 2019 var deres Gamma Vortex i en klasse for sig, og i 2020 er de fortsat med at pumpe både humle og det sorte øl afsted i høj kvalitet. De fortjener også hyldest for deres Patron Project, som giver liv til såvel kunstnere og dåser. Det er intet mindre en genialt. 

Årets Webshop

De 5 nominerede til Årets Webshop har alle et bredt og kvalitetsmæssigt stærkt udvalg, hvor de løbende har haft nye, interessante releases og bundles. Indstillingerne peger også på, at de med en personlig betjening, hvor der tages kontakt til kunde, hvis varen alligevel ikke er tilgængelig (i stedet for blot at tilsende er alternativt produkt) har vendt frustration til gode oplevelser. 

Andre ting, som der sættes pris på er, at de har en overskuelig brugerflade, hvor der primært annonceres med tilgængelige øl, samt de har en hurtig og stabil levering.

Derudover har flere af de nominerede haft evnen til at bruge de sociale medier til at skabe liv, virtuelle smagning og andre gimmicks, hvilket har resulteret i et mere personligt forhold til kunderne. 

De 5 nominerede til Årets Webshop i Danmark er:

  1. Køl Beer
  2. Drikbeer
  3. Ølkassen.dk
  4. DinØl.dk
  5. Mikkeller Webshop

Årets Blogger

De 5 nominerede til Årets Blogger er:

  1. The Hop Couple – et dansk-finsk kærestepar, der har fundet en fælles interesse i øllets verden – også selvom de langt fra altid er enige. Deres opslag er præcise, skarpe med lidt kant og altid suppleret med fortællende billeder.
  2. Beertalk.dk – Christian Scheffel er en efterhånden en grand old man i blogger universet, hvor han har blogget om øl i en årrække. Christian har med sin indgående indsigt i branchen, skarpe pen og store viden om øl for nyligt modtaget Odenses regionale ølpris. Derudover var han en af bagmædende til de første blogger awards, som denne udgave står på skuldrene af.
  3. Bare God Smag – Kasper Mundt Nielsen er har fingeren på pulsen og deltager i mange forskellige ølarrangementer. Den levende, alsidige og præcise skrivemetode – uanset om han anmelder 61 juleøl eller en flaske Cantillon – bruger han også i sit daglige virke som bl.a. redaktør på magasinet Foodanddrink.dk. Derudover samlede Kasper en lang række bloggere under nedlukningen, da han hver torsdag stod i spidsen for Den Store Øl-Kahoot quiz.
  4. Tøsebajere – de to herlige piger er et frisk pust, som skubber lidt til den traditionelle ølblogger-rutine. De insisterer på at gøre tingene på deres måde – en måde der ofte balancerer på et knivsæg mellem gal og genial, hvorom de altid formå at lande på den geniale side med deres stilsikker, lyserød look, hvor de har en bajer i den ene hånd og Beyoncé i den anden hånd Altid sjove og lumre på den måde, som Frank Jensen ville ønske, at han formåede.
  5. Master of Hoppets – Peter Vad Godtberg Jensen er feltets eneste YouTuber. Og det er et medie, han mestrer med stil. Netop nu er Peter i gang med en yderst fangende øljulekalender (hvor der rent faktisk snakkes om øl). Peter er desuden brygger hos Two Face Brewing, så han ved bestemt, hvad han snakker om.

Årets Special Award

De nominerede til Årets Special Award i Danmark er:

  1. #CraftBeerAid2020 buldrede frem i mange variationer, da landede lukkede ned i marts måned, hvilket ramte bryggerier og barer hårdt. #CraftBeerAid2020 dækker således over rigtig mange menneskers initiativer og idéer, herunder #drikdansk, fredagsskålen og lørdagsskålen sammen med Ulkløbben, Wika Meny og Kvickly Allerøds store opkøb af dansk øl, hjemmelevering direkte fra bryggerne, Hjem-øl-bilen fra Mikkeller HQ og Øl-Kahoot med Bare God Smag, for bare at nævne et par stykker.
  2. Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning satte for alvor gang i begrebet ‘online ølsmagning’, da de 3 gange i 2020 er kommet hjem i stuerne hos flere tusinde mennesker. Hovedmændene bag succesen er Royal Unibrew og deres Craft Makers Collective og Anarkist – Beer & Food Lab, som inviterede en række mindre bryggerier med i legen. Det gav de mindre bryggerier mulighed for at afsætte en betragtelig mængde øl i en svær tid, hvilket uden tvivl har været tiltrængt mange steder.
  3. Copenhagen Beer Week blev en oase i et ellers tørkeramt ølfestivalår. 2020 var med garanti ikke lige så fantastisk, som arrangørerne havde drømt om i planlægningsfasen, men alligevel formåede ugen på magisk vis at kaste lidt stjernestøv over ølscenen. Barer og restauranter summede af ølinitiativer; Oktoberfest, Beer Yoga, Tap Takeovers, øldebatter og temaarrangementer som Power to the Pilsner, maltprocesser og videnskabelige tilgang til ølbrygning, ølsmagning i Kulturtårnet på Knippelsbro, Beer Battles, Brewmaster’s Dinner og ølmiddage, for blot at nævne et par af arrangementerne.

Stort til lykke til alle de nominerede til Danish Beer Bloggers Awards 2020! Vi glæder os over de mange indstillinger og det stærke felt af nomineringer. Vi “ses” virtuelt på ZOOM.

 

BarleyWember anbefalinger: De Bedste Barley Wines

BarleyWember anbefalinger: De Bedste Barley Wines

Søndag den 1. november vender BarleyWember endelig tilbage! Og vi har glædet os i 11 måneder til igen at gå ombord i Øllets Konge!

BarleyWember opstod i 2019, som en intern joke i BeerbloggersDK om, at Simon Kirkegaard – med HopDaddy som ølalias – ikke kan gro et overskæg til Movember, grundet sin unge alder. Men Barley Wine, det kunne han fandeme drikke! Og derved blev Movember til BarleyWember.

Det, som startede som en joke, blev hurtigt en mindre hypesucces med deltagere fra mange forskellige lande, som lagde billeder op på Instagram under #BarleyWember.

Inden vi når den 1. november og BarleyWember skydes i gang med et brag, vil vi lige komme med en lang række anbefalinger på Barley Wines fra forskellige ølbloggere, aktører og branchefolk, så du ved, hvad du skal jagte til indkøbskurven.

Faktisk er et par ølbutikker og webshops også hoppet med på BarleyWember-hypen og kører med særtilbud på Barley Wines. Allernederst i dette skriv kan du finde en liste over ølpushere med BarleyWember-tilbud.

Fællessmagning 1. november: Damascus Steel 

Men allerførst vil vi lige slå et slag for noget helt nyt, som vi håber, I vil deltage i:

Vi starter nemlig ud med en kæmpe fællessmagning i Amager Bryghus’ Damascus Steel. Det sker kl. 20.00 den 1. november, hvor du både/enten kan smide din anmeldelse af Damascus Steel op på Instagram under #BarleyWine og/eller her i Facebook-begivenheden.

Klokken 20.15 – mens Damascus Steel stadig er i glasset – går HopDaddy live på Facebook og Instagram sammen med en endnu hemmelig gæst, hvor de skal snakke om Barley Wines og selvfølgelig Damascus Steel.

For en god ordens skyld: Damascus Steel er udelukkende valgt, da 1) det er en helt ny Barley Wine, 2) til en pris alle kan være med, 3) som kan fås de fleste steder i Danmark og 4) er fra et dansk bryggeri. Vi har ingen aftale med Amager Bryghus.

Põhjala: Odravein Bourbon BA (Cellar Series)

Barley Wine kan selvfølgelig drikkes året rundt, men den mørke tid indbyder bare på en eller anden måde til at krybe ind i stuens bedste stol og nyde en varmende øl. Den Barley Wine, jeg gerne vil anbefale, er Odravein Bourbon BA (Cellar Series) fra estiske Põhjala.

Odravein Bourbon BA udmærker sig med en nærmest olieret fedme, når den hældes i glasset. En aroma af ristet brød, bourbon, vanilje og stenfrugter rammer næsen og giver en voldsom lyst til at smage på øllen. Smagen er maltet – som en Barley Wine jo skal være – med gode indslag af bourbon, en smule vanilje, læssevis af lækker engelsk toffee og en del stenfrugt. Det er ren selvforkælelse!

Anbefalet af Niels Kristian Skjærbæk – DØE’er med ølbloggen A Word On Beers og webshoppen Drinkabeer.dk samt medlem af BeerbloggersDK.

To Øl: My Honningkage Is Bigger Than Yours (Bourbon BA Edition)

Jeg peger på Bourbon Barrel Aged versionen af My Honningkage Is Bigger Than Yours fra To Øl.
Det er simpelthen en suveræn Barley Wine samt juleøl, som jeg kunne drikke hver dag i både november og december!

Noterne af bourbon og træet fra fadlagringen går i ét med den søde smag af malt. Øllet indeholder også en subtil smag af muskatnød, der giver noget ekstra dybde til mundfylden. En gennemført dejlig øl! 

Anbefalet af Niklas Scharnowsky Dietz – også kendt som Copenhagen Beer Traveler, indehaver af Hoppy Hour Event & Tastings og medlem af BeerbloggersDK.

Three Floyds: Behemoth

Jeg vil gerne anbefale Three Floyds Behemoth. Indtil jeg smagte Behemoth – som er en amerikansk Barley Wine – første gang for mange år siden, var Barley Wine en sød, tung ølstil, som jeg kun drak i små mængder. Behemoths humlet profil gav en balance og drikbarhed, jeg ikke havde oplevet med de engelske Barley Wines tidligere.

Den smagsopelvelse gjorde, at jeg tog stilen til mig, hvorfor Behemoth står som et vendepunkt for mig i forhold til Barley Wines.

Anbefalet af Mikkel Borg Bjergsø – ejer af og Kreativ Direktør i Mikkeller.

Fur Bryghus: Barley Wine

Mit bud på en anbefalingsværdig Barley Wine kommer fra Fur Bryghus. Deres Barley Wine er ikke fadlagret eller tilsat alverdens ting og sager. Det er “bare” en bundsolid amerikansk Barley Wine på 9,5% med en god sødme, god fyldig maltprofil og humlet godt med amerikanske humler. Det giver et bitter modspil til den intense sødme.

Og så koster den ikke en skid! Omkring 45,- for en halv liter god Barley Wine. Det ser man ikke mange steder. Personligt foretrækker jeg den med et års tid på bagen. Men det fungerer også ganske fint som frisk. Så skynd dig ud og køb et lager til dette års og næste års BarleyWember!

Anbefalet af Simon Kirkegaard – Gin-pusher hos Wild Destillery og personen bag HopDaddy samt medlem af BeerbloggersDK.

Dubuisson: Bush de Nöel

Kan man drikke juleøl hele året? Sagtens! Meget gerne en Bush de Noël.

Bush de Noël brygges med pilsner-, pale ale- og caramalt, og urten får tilsat både universal- og aromahumle. Det tørhumles og modnes med humle fra Žatec i Tjekkiet. Øllets farve er smuk som kobber. Øllet har en perfekt balance mellem maltsødmen og den fine bitterhed på 25 IBU (som en gammeldags pilsner). En vidunderlig oplevelse og har man en rygrad af stål, kan man gemme flasker fra år til år og sammenligne årgangenes ædle modning. 

Anbefalet af Carsten Berthelsen – international øldommer, foredragsholder og forfatter.

Mikkeller: Big Worst

I min verden må en Barley Wine godt være opulent, nærmest vulgær.
Selvfølgelig er balancen vigtig, men man må godt tage ekstreme midler i brug, for at komme i mål med en velbalanceret Barley Wine, der kan skabe glæde en hel aften. Og netop det, formår Mikkeller med deres Big Worst.

Her har vi en ordentlig sukkerbombe med så rigelige mængder humle, at det lykkes at balancere dette power house af en alkoholrig Barley Wine. I næsen er Mikkeller Big Worst rig på karamel, men også grønne urter. Der er malt, kandis i rigelige mængder, karamel, byg og så en meget og fyldig humleprofil. Der er ingen tvivl om, at den er sød med smag af toffee, svesker og skovbær. Derudover er der også en markant alkoholprofil, der ikke er til at komme uden om. Big Worst er opulent. Den er vulgær. Og den er vanvittig lækker!

Anbefalet af Kasper Mundt-Nielsen – journalist og ølblogger på BareGodSmag.dk.

Anchorage: A Deal With The Devil

Min yndlings Barley Wine må være A Deal With The Devil fra Anchorage, som jeg smagte første gang på ølbar i San Francisco en tilfældig torsdag aften i byen for år tilbage. Den var mageløs og åbnede for alvor mine øjne for hvad Barley Wine kan – og hvorfor man bør brygge det selv.

Jeg husker A Deal With The Devil som en stærk sag, der startede med træ, karamel, rosiner, brun farin, vanilje og kokos. Den er ret stærk, så det krævede en tilvænning i forhold til de første par tåre af øllen. Herefter åbnede den sig endnu mere op smagsmæssigt, og det var faktisk først dér, at det gik op for mig, at den var lagret på cognacfade. En virkelig smagfuld, varm og samtidig silkeblød drikkefornemmelse.

Anbefalet af Kasper Tidemann – ejer af og direktør i Alefarm Brewing.

People Like Us: Meek – Yet Unblessed

Jeg vil gerne anbefale en Barley Wine fra People Like Us, som hedder Meek – Yet Unblessed. Udover at smage dejligt, har People Like Us jo også et rigtig godt og vigtigt formål med deres sociale udfordringer.

Vi har, så vidt jeg lige husker, ikke noget bryggeri i det jyske, hvor jeg holder til, der gør det samme, men jeg vil gerne være med til at udbrede budskabet og støtte dem der sørger for, at alle kan have et meningsfyldt arbejde, selvom de ikke kan arbejde 37 timer!

Anbefalet af Lars Henrik Jensen – indehaver af ØL2GO fra Tvingstrup ved Horsens.

De Moersleutel: 8719992492244 (Barcode Purple)

Jeg har vil gerne anbefale hollandske De Moersleutel og deres mundrette 8719992492244 (Barcode Purple) til BarleyWember.

Det er en Double Barrel Aged Barley Wine, som har taget smag fra japanske whiskyfade og portvinsfade. Den rummer både alle de klassiske Barley Wine noter med tørrede frugter og sødme fra malt samt de moderne nuancer, hvor der er fuld plade på kompleksiteten fra fadlagringen i de to fade.

Anbefalet af Niels Henrik Juul Hansen – ølpusher og indehaver af Craftbeerpusher.dk.

Two Heads Behind: Double Mash Barley Wine

Jeg har de seneste 10 år fejret Barley Wine hver den første lørdag i februar, hvor jeg har afholdt Barley Wine smagning.
Og programmet er også klar til den næste.

Lige nu er min anbefaling den 13,3% tunge Double Mash Barley Wine fra Two Heads Behind (søsterbryggeri til Det Lille Bryggeri). Farven er flot mahogni med et flot beige skum. Den er humlet med Centennial, Nugget og Columbus. Der er god maltbund med en letkrydret duft, hvor der også er nogle lette lakridsnoter. Smagen er domineret af en fin sødme, der dog på ingen måde er for dominerende, da der stadig er lidt humle til at stå imod sødmen. 

Anbefalet af Claus Jacob Wordenskjold – vært i Wordenskjolds Ølklub.

Lervig: Paragon Barley Wine Ale 2018 Edition

Ja, jeg er klar over, at jeg nok burde pege på en dansk, men jeg kan ikke få næse og smagsløg til at pege på andre end Lervig Paragon!

For mig er deres Fadlagret Barley Wine fra 2018 ren perfektion, og efter min mening den bedste nordisk brygget Barley Wine. Smagsmæssigt er der tale om en karamelbombe med et lille hint af melasse og en afslutning, der byder på en fyldig krop, afstemt bitterhed samt ren og skær velvære. Derudover er der en gærprofil af tørret, mørke frugter, og selvfølgelig – sidste men ikke mindst – er der vanilje, bourbon og egetræ.

Anbefalet af Paw Riis Hansen – skribent på Mikkellers Blog, personen bag HopSkullBeerGuide og medlem af BeerbloggersDK.

De Molen: Bommen & Granaten

De Molen Bommen & Granaten er efter min mening en god reference øl for kategorien. Vi har nemlig at gøre med en klassisk Barley Wine med masser af sødme og frugtsmag i en utrolig balance. 

For 3 år siden mødte jeg faktisk Menno Olivier – brygmester hos De Molen – i Lokomotivværkstedet, hvor jeg i lettere beruset tilstand spurgte ham, hvad Bommen & Granaten betød?
Hvorefter han svarede med tyk hollandsk accent “what the fuck do you think it means“ 😂

Anbefalet af Brian Lindberg Hansen – Øl-købmand hos Wika Meny i Køge.

Emelisse: Barrel Finished #2

Jeg er egentlig slet ikke den store Barley Wine entusiast, så når jeg kan lide en Barley Wine, så er den altså virkelig god! Og det er Barrel Finished #2 fra hollandske Emelisse!

Der en ret mørk Barley Wine med en solid rygrad af malt, der giver masser af sukkersødme og karamel i aromaen. I aromaen finder du også et godt pust peated røg fra det Bowmore fad, som øllet har hvilet sig på. I munden er der masser af toffee, karamel og sukker, men også en god del brødskorpe, rosiner og ristede noter. Bag det hele ligger fornemmelsen af Bowmore hele tiden med masser af tørverøg, lidt bitterhed og en meget diskret vaniljenote. 

Anbefalet af Anders Ousen – DØE’er med ølbloggen Ousen About Beer og medlem af BeerbloggersDK.

Brewski: Bosstime

Min anbefaling er Bosstime fra Brewski. En Barley Wine som er brygget med kaffe, hvilket er et sjovt og anderledes take på en Barley Wine. Du får stadig en Barley Wine som indeholder en skøn maltsødme, ligesom den er let krydret og slutteligt fået et godt skud kaffe til at opveje den søde øl.

For mig fungerer det bare skide godt. Så skal du prøve noget lækkert og lidt andet end de typiske engelske eller amerikanske Barley Wines, så fang en Bosstime fra Brewski til din BarleyWember.

Anbefalet af Sonny Palle – ølblogger på DanishBeerBastard og medlem af BeerbloggersDK.

Grauballe Bryghus: Vintage Braggot

Jeg vil gerne anbefale Vintage Braggot fra Grauballe Bryghus. En ølbaseret mjød / Barley Wine på 11,3%. Den er løbende blevet pumpet med en masse honning igennem fem år. En herlig vinøs drik, let sødlig med en behagelig og blød mundfylde, der varmer på vej ned igennem halsen. 

Jeg har altid sat pris på Barley Wine, og jeg har skrevet meget om øltypen i ØLentusiasteN i tidens løb. Faktisk så meget, at ordet Barley Wine optræder i 91 numre.

Anbefalet af Ole Madsen – Chefredaktør på ØlentusiasteN og medstifter af Danske Ølentusiaster.

Thomas Hardy’s Ale 2008 Vintage

Thomas Hardy’s Ale er af den engelske Barley Wine type, og blev oprindeligt brygget til 40 års jubilæummet for den engelske forfatter Thomas Hardy’s død. Øllen, jeg anbefaler her, er 08-årgangen, som måske kan være svær at finde, men alle årgange er klart et besøg værd for smagsløgene.

Thomas Hardy’s Ale fylder næsen med nuancer af portvin, nødder, sherry, karamel og egetræ. Dette skyldes bl.a., at øllen er lagret på sherry fade. Faktisk var den en af de første “moderne” fadlagerede øl, som har lagt til inspiration for mange bryggere verdenen over. Smagen har en lækker, cremet mundfylde med en subtil sødme og afrundet tørhed fra fad lagringen. Thomas Hardy’s Ale er en klassisk fadlageret Barley Wine, som den dag i dag stadigt er et pejlemærke for sin stil, og et “must” at smage for enhver ølnørd og elsker!

Anbefalet af Peter Vad Godtberg Jensen – ølblogger på The Master Of Hoppets og brygger hos Two Face Brewing.

Amager Bryghus: Reindeer Fuel

Det’ sørme, det’ sandt … Fem år har Amager Bryghus haft juleøllen Reindeer Fuel. Det er en Barley Wine, som er et heftigt modstykke til højtidens uendelige mængder af søde og krydrede brune ales. De første år mindes jeg øllen som ubarmhjertig, tangerende det ubehagelige. En af dem der havde bedst af at stå på hylden til året efter. Men Amager-folket påstår, de justerer opskriften lidt hvert år. Måske er det derfor, den smager mig bedre og bedre. Eller måske er mine smagsløg bare ødelagt fra sidste års #BarleyWember…

Reindeer Fuel Vintage 2020 – dette års udgave kan efter min mening sagtens drikkes allerede nu. Sødmen er afdæmpet, både i aroma og smag, mundfølelsen er fyldig uden at være fed og alkoholen er nærmest diskret. Alt i alt en varmende, nydeøl, der ikke klistrer munden totalt til i sukkerstads eller efterlader dig med tårer i øjnene fra sviende alkoholdampe. 

Anbefalet af Paul Hertz – ølnørd og frivillige til diverse ølfestivaler- og events.

Lervig: Paragon Barley Wine Ale 2018 Edition

Paragon fra Lervig må du ikke misse i den mørke måned. Mike Murphy har nemlig lavet en fantastisk øl. En fuldblods Barley Wine, som er en blanding af flere Vintage Bourbon Barrel-Aged Vintage Ales, der er blendet til perfektion.

Det er især 2018-versionen, som jeg vil anbefale. Her er der blevet brugt en særlig dobbelt boil teknik, hvilket gør øllen ekstra powerful med masser af sødme, karamel og bourbon smag. Den kan stadig fås flere steder til ca. 180,- som i min optik er en fin pris for dette mesterværk.

Anbefalet af Kenneth Ditmar Hansen – den ene halvdel af Craft på Dansk og står bag flere ølgrupper på Facebook, bl.a. Danske Øl FolkSpecial Øl Køb/Salg/Bytte og Alverdens Øl barer

Avery: Hog Heaven

Avery Hog Heaven er min anbefaling til BarleyWember. Den har en lækker, fyldig sødme som er balanceret med en dejlig bitterhed fra humlen. En helt igennem fantastisk øl i min bog og klart en anbefaling værdig.

Den er måske lidt Old School, men det er en Barley Wine, jeg er vendt tilbage til flere gange og stadig synes overmatcher dem, jeg ellers har smagt. Generelt synes jeg, at Avery Brewing er et outstanding bryggeri, når det kommer til Barley Wines, hvor også Samael’s Ale er værd at nævne.

Anbefalet af Martin Jensen – uddannet Kellner på Hotel & Restaurantskolen og medstifter af den nu hedengangne Specialbutik & Ølbar “Bjergtrolden”.

Amager Bryghus: American Outlaws Pearl Heart

Vi slutter af med en anbefaling til BarleyWember, som faktisk ikke er en Barley Wine, men en Rye Wine. Pearl Hart Rye Wine fra Amager Bryghus American OutlawsI den øltype er fokus på rug i stedet for byg, men ellers minder øltyperne meget om hinanden. Rug er meget aromatisk, hvilket netop er en af de elementer, jeg vil fremhæve ved Pearl Heart fra ølserien American Outlaws, som Amager Bryghus lancerede første del af i foråret 2020.

Udover rug så mødes næsen også af en tryllebindende duft af vanilje og egetræ fra fadlagringen. Faktisk er duften så god, at du kan blive høj på livet helt uden at smage på øllen. Skulle du alligevel ikke kunne modstå fristen til at slynge en tår ind i munden, vil du møde en smag, der er utrolig velbalanceret mellem rug, maltsødme, vanilje og varmen fra alkohol. En rigtig tungeslasker af en øl!

Anbefalet af Anders Seistrup Sørensen – den ene person bag Beercause, ansvarlig for sociale medier på ølbaren SKAAL og medlem af BeerbloggersDK.

BarleyWember i specialhandlen

BarleyWember er ikke kun en ting blandt et par ølbloggere på Instagram længere. Nej, faktisk er et par af landets førende ølpushere hoppet med på vores hype train og kører med BarleyWember-tilbud netop nu.

Det vil vi gerne honorere med et shout out herfra. Ølpusherne er:

Craftbeerpusher og vores helt egen HopDaddy holder sammen live ølsmagning med Barley Wines. Det drejer sig om 4 utrolig hypede Barley Wines, som skal nydes over 4 forskellige søndage med start 8. november. Lagerbeholdningen er allerede så lav hos Craftbeerpusher, at du nok skal slå til nu.

Faktisk må du ud og finde den éne af de 4 Barley Wines et andet sted – nemlig Mad Scientist Pancake Party. Det sted kunne meget vel være hos Ølkassen.dk, som har netop Mad Scientist Pancake Party i webshoppen.

Derudover vil vi gerne slå et slag for, at du kigger forbi Wika Meny, Kolbeer.com eller ØL2GO. De har nemlig alle Amager Bryghus Damascus Steel på hylderne. Formentlig kun lidt endnu, da vi håber, at I vil valfarte til Køge eller ind på nettet og købe den øl, så I kan deltage i den store fælles ølsmagning 1. november kl. 20.00.

Og sidst, men ikke mindst, så har BrewParts.dk også samlet en masse Barley Wines på deres webshop. De har bl.a. et par af de anbefalede Barley Wines, som du netop har læst om: Amager Bryghus Reindeer Fuel, Thomas Hardy’s Ale og – den eneste Barley Wine, som blev anbefalet to gange – Paragon Barley Wine Ale 2018 Edition fra norske Lervig.  

Herfra skal der selvfølgelig lyde en kæmpe opfordring til at begynde optankningen af Barley Wines allerede nu.

Vi ses på #BarleyWember i hele november

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

Reportage fra Copenhagen Beer Week 2020

Reportage fra Copenhagen Beer Week 2020

Copenhagen Beer Week 2020 sluttede i sidste weekend og havde kørt i hele uge 41. En uge dedikeret til at hylde den danske ølverden. En uge i øllets tegn!

København var fyldt med fede events overalt på barer, bryggerier og en masse restauranter, hvor formålet var at skabe et fokus på samspillet mellem øl og mad. Ligeså var det muligt at opleve, hvordan øllets verden inddrager alt fra Carlsbergs laboratorium til diverse museer og andre kulturinstitutioner.

Ja, faktisk skulle den jo have været afholdt i maj måned op til Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC), men så kom coronaen og flyttede det hele til oktober. MBCC endte i sidste ende med at blive aflyst alligevel, mens Copenhagen Beer Week holdt fast – dog i en stærkt reduceret version.

Vi må håbe – og i så fald glæde os til – at næste år bliver i fuld vigør!

Første stop: Carlsberg Museum

Udover de arrangementer, som vi selv havde i støbeskeen, havde vi også fornøjelsen af at blive inviteret med på presseturen i Copenhagen Beer Week af arrangørerne. På den pressetur skulle vi rundt og prøve et par af de tiltag, som var en del af det officielle program.

Her startede vores ølrejse på Carlsberg onsdag formiddag, hvor vi fik en rundvisning af Carlsberg Museum efterfulgt af en frokost, der blev suppleret med 6 forskellige øl fra Husbryggeriet Jacobsen.

Jacobsen anses bestemt ikke som craft, men Morten Ibsen og de andre bryggere er trods alt ikke blandt de dårligst betalte bryggere i branchen, så et eller andet kan de jo nok, når det kommer til stykket.

Faktisk fik vi også lov at smage lidt af det øl, som de går og leger med i Carlsbergs laboratorium – afdelingen, hvor de eksperimenterer med øl og holder sig skarpe på diverse trends i verdenen. Det er dog også noget øl, som sjældent forlader Carlsberg og kommer ud til mainstream publikum i supermarkederne.

En af de øl, vi smagte, var Tears of Enzo; en upasteuriseret og ikke-humlet (!) øl. En 13% rød og syrlig udefinerbar læskende øl. Det var en på alle måder fremragende øl. En øl, alle ølnørder ville kalde craft, hvis… da bare de ikke vidste, at Carlsberg bryggerne stod bag. 

Men nok også en øl, som bliver svær at opdrive. Den er nemlig kun til salg, hvis man kender bryggeren personligt. Og så er prisen “kun” 50 Euro, blev der sagt med (vist nok) et glimt i øjet. 

Breaking News på People Like Us

Næste stop var den forholdsvist nye bar, som People Like Us åbnede dørene til på Nørrebro tilbage i maj. En bar som den ene af skribenterne her faktisk kender rigtigt godt, da han i en periode boede i en af lejlighederne lige ovenover.

Over et par øl fik vi en snak med Lars Agersted Carlsen, grundlægger af People Like Us om, hvad de er for et bryggeri samt hvordan COVID-19 har skabt problemer for barbranchen og bryggerierne. 

Derudover breakede Lars desuden nyheden om, at Mikkeller og People Like Us sammen åbner en bottleshop på Istedgade, Vesterbro. Så snart der er mere information om det projekt, vil I uden tvivl kunne læse mere om dette i vores ugentlige Breaking Beer News over på de sociale medier hos BeerbloggersDK.

NOHO og ølsmagning med Kissmeyer

Fra People Like Us drønede vi afsted til NOHO i Kødbyen, hvor bryggeren og Danmarks-Største-Virtuelle-Ølsmagning-kendissen Anders Kissmeyer afholdte ølsmagning. 

Han introducerede os for hans baggrund som brygger; først hos Carlsberg og dernæst Nørrebro Bryghus, hvor han bl.a. havde Shaun Hill (Hill Farmstead), Peter Sonne (Flying Couch) og Søren Parker Wagner (Dry&Bitter) i lære. Efter Nørrebro Bryghus blev han selvstændig – både som ølkonsulent og som brygger med eget brand, Kissmeyer.

Et brand, som han sidenhen solgte til Royal Unibrew, da de tilbød ham en ordentlig røvfuld penge og en kontrakt med den fancy titel ‘Head of Craft Beer Creation’. Et salg og et fast job, der ikke blot reddede hans skrantende økonomi, men også sikrede hans pension, fortalte han.

Anders havde taget fire øl med til ølsmagningen; Stockholm Syndrome, Eagle Kiss, New England IPA og Into The Black IPA. Han fortalte åbent og ærligt, at han havde fået mangen kritik for hans New England IPA – særligt fordi den ikke er særligt juicy og hazy (hvilket den bestemt ikke er). Han forstod kritikken, tog den til sig og var selvfølgelig ked og ærgerlig over dét. Men han påpegede også, at der generelt var gået juice-snobberi i det, og NEIPA-kategorien var mere end gule humlebomber.

Generelt må man bare sige, at Anders Kissmeyer virker som en meget reel og åben ølpersonlighed – og krydret med en god sjat humor. Så om du skamelsker eller kamphader hans øl, er det bestemt værd at tage til ølsmagning med Anders Kissmeyer, hvis du får tilbuddet.

Pop-up bar med ÅBEN 

Selvom det ikke var en del af den officielle plan i vores lille ekspedition, smuttede vi fra NOHO over på ÅBENs pop-up bar. Det lå jo kun et stenkast fra NOHO, så man skulle jo være en skarn for ikke at tage en enkelt øl eller to dér, førend vi begav os videre til dagens sidste stop.

Her kunne vi se modellerne over det nye bryggeri, som Philip Hulgaard pønser på at stable på benene i Kødbyen. Et projekt, vi både glæder os til at følge tæt og nyde frugterne af!

Som bonus info kan vi lige indskyde, at pop-up baren lukkede ned i søndags – samme dag, som Copenhagen Beer Week sluttede. Så nåede du ikke at besøge Philip and the gang, så må du vente til … højest sandsynligt næste sommer.

12 år gammel Barley Wine på Nørrebro Bryghus 

Sidste arrangement på førstedagen befandt sig på Nørrebro Bryghus, hvor vi i indgangen fik overværet deres beer yoga, som afholdes nede på gulvet blandt gærtankene. Vi måtte ”desværre” springe over, fordi vi var blevet budt på en tæskelækker 5-retters vegansk menu med dertilhørende beercocktails og 2 forskellige øl til hver ret, som var blevet særligt udvalgt og parret til den enkelte ret.

Før desserten blev vi inviteret ned til gærtankene, og præsenteret for Nørrebro Bryghus og BRAWs historie. Alt imens vi fik fornøjelsen af at få serveret Little Korkny Ale – en Barley Wine årgang 2008 på 12.5% brygget af Shaun Hill for mange år siden. Efter en lang dag og rigeligt med øl fungerede den perfekt som en godnatøl og en god opvarmning til BarleyWember.

Ved 22-tiden gik alle hver sin vej for at få lidt søvn før næste dags strabadser, som var programsat til at starte kl. 09:30. 

Sejltur med Carsten Berthelsen

Torsdag morgen mødtes vi ved Hotel Kong Arthur, førend vi kørte mod Ofelia plads. Her lå en båd, som vi i selskab med Carsten Berthelsen skulle sejle ud til Refshaleøen, Trekroner og gennem Københavns kanaler.

På sejlturen underholdte Carsten Berthelsen med fortællinger om dansk ølhistorie, mens vi fik serveret Refsvindinges Skibsøl og den altid vidunderlige Ale No. 16 til ære for John Rasmussen, som sov stille ind et par dage før. Æret være dit minde.

En både underholdende og lærerig sejltur – i et lidt for friskt efterårsvejr – som sluttede ved Inderhavnsbroen, hvorfra vi tog en kort gåtur over til restaurant Barr.

Her var vi inviteret ind til at nyde en IPA fra Ebeltoft Gaardbryggeri over en superb frokost. Jaaavs, det smagte godt!

Kollektivet i Hvidovre

Efterfølgende kørte vi ud til Hvidovres upcoming mikrobryggeri, hvor Amalie Knage fra Slowburn stod klar med åbne arme og godt øl.

Amalie fortalt om Slowburns historie, om deres ønsker for fremtiden, om ideen bag deres kooperative bryggeri og hvordan en dansker ender med at starte et bryggeri op sammen med en italiener (Stefano) og en amerikaner (Andrew).

Imens smagte vi på deres gennembrudsøl – og allerede ikoniske – Octopils samt deres Libra, en hazy IPA på 6.5% og Hungry Heart, en frisk og frugtig American IPA på 6.6%.

Håndbryg på Brewers Inc.

For vores vedkommende sluttede Copenhagen Beer Weeks pressetur efter vores besøg hos Slowburn. Vi skulle nemlig facilitere (Filip arbejder hos Brewers Inc.) og deltage i et arrangement på Brewers Inc, hvor et dommerpanel bl.a. bestående af os (Beercause), Copenhagen Beer Traveler og BareGodSmag skulle smage, bedømme og kåre vinderen af Copenhagen Beer Week Håndbrygger Konkurrence 2020.

Kandidaterne bestod af en belgisk ale, en New England IPA, en Rauch Bier, en Sour og en Berliner Weisse. 

Vinderøllen blev ”Red Berry Sundae With a Cherry on Top” – en Pastry Berliner Weisse som var super forfriskende! Præmien var i øvrigt at få brygget sin øl i større skala og få det på hanerne nede hos Brewers Inc. Så er du i nabolaget, så tag da et smuttur ned forbi og smag på vinderøllen!

Brewmaster’s Dinner på SKAAL

Fredag stod den på arrangementet, som SKAAL kalder Brewmaster’s Dinner. Her inviteres et bryggeri ind som vært på baren for at præsentere og parre sit øl op i mod en særlig middagsmenu. Undervejs får gæsterne historien om øllet og bryggeriet, ligesom der kan stilles spørgsmål.
(Og blot for at varedeklarere her også: Anders er ansat hos SKAAL).

Normalvis drejer det sig om en 3-retters menu med 5-6 øl, men i anledning af Copenhagen Beer Week havde SKAAL og Husbryggeriet Jacobsen, som var vært i dagens anledning, disket op med en opgradering: 5-retters menu og 9 forskellige øl! (Se evt. højdepunkterne her)

Maden smagte som altid fantastisk (ja, det skal vi jo sige, tænker I nok, men vores indtryk er nu også at resten af gæsterne delte den holdning). Øllet bestod – ligesom i starten af denne efterhånden lange reportage – af både Jacobsens nyeste varianter og det eksperimenterende øl nede fra Carlsberg bunkerens laboratorium. Eksempelvis havde de taget en øl brygget på kantareller med, som smagte helt vanvittigt godt.

Og ølturen slutter faktisk, hvor den startede – nemlig med Tears of Enzo, som vi simpelthen var så heldige at få serveret 2 gange på 3 dage!

Herfra er der ikke andet end at sige, at vi glæder os til næste års Copenhagen Beer Week 2021 i en forhåbentlig coronafri udgave!

Vi gør opmærksomme på, at denne reportage har afsæt i presseturen, som var finansieret af Copenhagen Beer Week. Udarbejdelsen af denne reportage var dog ingenlunde et krav i invitation, ej heller har vi modtaget betaling.

– Anders og Filip

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup og Filip Fernando Acosta Harvey fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

Schlenkerla Bamberg har kun røgøl bla. Rauchbier Märzen

Bamberg: Reinheitsgebot og Rauchbier

Bamberg: Reinheitsgebot og Rauchbier

Jeg kom vist til at love i rejseberetningen fra Oktoberfest i München, at I skal have historien, om mit besøg af Uuuuuulrich på vejen mod Bamberg. Men jeg vil lige holde jer lidt hen endnu, fordi først skal I lige have en lille advarsel. 

Vi vågner nemlig op midt på formiddagen. Godt møre i bolden fra vores ihærdige forsøge på at tørlægge Hofbräuhaus am Platzl (og åbenbart baren på hotellet, hvilket er fuldstændig forsvundet i et black out for mit vedkommende) aftenen forinden.

Vi skulle checke ud kl. 11.00. Ingen ko på isen der. Og vi trak den selvfølgelig til sidste sekund, så vi havde så lidt af gårsdagens ølbajere tilbage i blodet, som muligt. Men koen trådte så ud på isen og gik igennem med et brag, da vi satte os ind i bilen og slog GPS’en til i retning mod Bamberg.

Vi havde åbenbart ikke fået sat os helt ind i tingene. Vi havde en forestilling om, at Bamberg lå små 50 km fra München. Men GPS’en sagde 230 km og en køretur på godt 3 timer og 15 minutter. Det svarer til en tur fra København til Vejle – og så med tømmermænd. Scheiße!

Så nu er du advaret, hvis du en dag selv tænker at tage samme tur: Der er en smuuule længere!

Ulrich, den skiderik

Men hvad værre var: Vi havde bestilt bord på Schlenkerla i Bamberg kl. 14.00-16.00…..    

Det indhenter vi på motorvejen” fik jeg fremstammet, da jeg satte gearet i første og begyndte at trille de første meter. Men vi nåede knap ud af München, før vi ramte ind i en sneglende kø på motorvejen. 

Så da GPS’en foreslog en hurtigere rute, slog vi til. Det betød, at vi tog første afkørsel og drønede rundt i det flotte men også meget bakkede landskab. Dernede i dalene snorede vi os rundt mellem alle de afplukkede humlemarker, som stod på hver side af vejbanen. 

Men ligeså flot det var at køre hernede i dalene – og meget passende for vores øltur, det var at se denne del af ølproduktionen – ligeså lidt havde min mave brug for det! Stille og roligt kunne jeg mærke Ulrich, den skiderik, begynde at melde sin ankomst. Jeg lod derfor en af de andre overtage rattet. 

Det viste sig at være en rigtig god ide. To gange måtte jeg nemlig lægge vores skæbner i hånden på de medbragte Netto poser og deres tæthed, da Uuuuulrich kiggede forbi. Heldigvis var der ingen huller i bunden – kun i min stolthed.   

Schlenkerla, die historische Rauchbierbrauerei

Vi ankom til hotellet kl. 15 stykker og havde aftalt, at vi ville forsøge at få bord på Schlenkerla kl. 16.00 ved næste indryk af gæster. Et hurtigt bad og så afsted mod Bambergs mest ikoniske wirtshaus (et sted, hvor man både kan få mad og stedets eget øl).

Ved ankomsten stod der en masse mennesker ude på gaden og drak øl foran Schlenkerla, så vi blev selvfølgelig nervøse for vores mulighed for at få et bord. Faktisk tror jeg ikke, at vi havde opdaget stedet, hvis det ikke var pga. folkemængden. Det er ærlig talt ikke, fordi de har travlt med alverdens skilte. Udefra ligner det en ganske normal, gammel og farverig bygning i Bamberg.

Planen lykkedes heldigvis, og vi fik et bord – sikkert grundet nogen tåber aldrig var mødt op, fordi de troede Bamberg lå en lille køretur fra München.

Så godt en time efter, at jeg havde siddet med hovedet i en plastikpose og tømt mavesækken, havde vi fået bord på Schlenkerla, og jeg var i gang med at tage de første tåre af en Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen – røgøllen over alle røgøl. Sikke en rutsjebanetur min krop var ude på.

Men en vanvittig lækker omgang Schweinshaxe (og endnu en efterladt plastikkartoffelmoskugle) og yderligere en Rauchbier senere, var min krop i tiptop-topform, og aftenen var stadig ung. Prima!

Vi blev hængende på Schlenkerla et par timer og smagte os igennem deres tre forskellige varianter mindst to gange, mens vi spillede casino (kortspil) og hyggede os. Udover deres Rauchbier Märzen havde de også en Rauchbier Weizen og en Sommerbier, som selvfølgelig også var fyldt med røg. Fordi på Schlenkerla kan man kun få røgøl. Så er du advaret!

Generelt er der mange positiv ting at sige om Schlenkerla (forudsat man kan lide røgøl): God mad, gode øl samt hyggelig og autentisk indretning. Men deres personale virkede stresset og havde meget lidt overskud. Det trækker simpelthen ned på oplevelsen, når man som føler sig til besvær, fordi man gerne vil have en omgang øl. 

★★★★★☆

Brauerei-Gaststätte Klosterbräu

Vi var blevet anbefalet af Kenneth Ditmar – som de fleste af jer, der læser med her, som minimum kan genkende navnet på – at tage en tur forbi et sted, som hedder Klosterbräu. Endnu et sted som udefra ikke syner af meget, når man går forbi om aftenen og kigger ned af den sidegade, hvor Klosterbräu ligger. Og da vi skulle finde det ved 20-tiden, var vi lige ved at gå forbi. Alle parasoller var slået ned og ingen belysning udendørs afslørede det store.

Vi ankom lige til sidste servering, og i mens køkkenet var ved at blive lukket ned. Det duftede fantastisk, så vi besluttede os hurtigt for, at vi skulle bestille bord til næste dag.

Vi hev fat i tjeneren – en utrolig venlig mand, der hedder Reiner (som snakkede flydende engelsk – bare lige en FYI for dem af jer, som heller ikke har holdt folkeskole-tysken ved lige). Han fortalte os, at de desværre var fuldt booket næste dag, men vi kunne være heldige kl. 17, hvor de typisk havde flest no-shows, da mange af pladserne er reserveret af lokale guides og deres kunder.
(Bonusinfo: Køkkenet har lukket hverdag fra kl. 14-17)

Et par øl, flere mindre samtaler med Reiner (som var virkelig servicemindet og social anlagt) og en god sjat drikkepenge senere, forlod vi stedet med vished om, at Reiner også skulle på job dagen efter. Og han ville forsøge at spærre et potentielt ledigt bord til os, så vi kom foran andre lykkefugle.

Næste dag dukkede vi op kl. 16.30 og fik en øl, mens vi ventede. Jeg tog en Klosterbräu Rauchbier. Der havde vi allerede drukket og snakket om aftenen forinden – altså hvorvidt den egentlig er bedre end Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen. Kontroversitelt, I know.

Faktisk så kontroversielt, at jeg er blevet inviteret med i Hopdaddys og førnævnte Kenneth Ditmars nye YouTube projekt Craft på Dansk, hvor vi simpelthen åbner en flaske Rauchbier fra både Klosterbräu og Schlenkerla og smager dem ansigt til ansigt. Vi optager på onsdag, så hold øjne og øre åbne, hvis I er interesseret i den episke battle – og måske smider vi endda et dansk islæt med ind i slagsmålet.

Når men tilbage til Klosterbräu fortællingen. Reiner holdt sit ord og skaffede os et bord inde i deres store bierkeller. Endnu engang smovsede vi en kødfyldt middag i os, men noget helt utroligt skete: Vi blev sgu også tilbudt en salat. “Jaaa, bitte!” – endelig noget friskt til at køre de tunge kødretter ned med. Jeg spiste en møghamrende lækker gullasch, men også her skulle deres schweinshaxe være sehr schön, bevidbede mine rejsefæller om. 

I vidoesammendraget her kan I både se lidt af indretningen på Klosterbräu (nogen af de første videoklip) og maden (næstsidste videoklip), vi fik på stedet. 

Alt i alt kan jeg slet ikke anbefale Brauerei-Gaststätte Klosterbräu nok. Fantastisk service, fremragende øl, velsmagende mad, hyggelige lokaler og fair priser. Wunderbar!

★★★★★★

Brauhaus Zum Sternla

Et andet sted, vi nåede at slå et smut forbi, var Brauhaus Zum Sternla. Det er Bambergs ældste wirtshaus – og hvis du lige skal have genopfrisket, hvad et wirtshaus er, så er det et sted, hvor man kan spise og som brygger sit eget øl.

Stedet var et miks af usammenhængende lokaler på tre sider af en mindre gård, hvor man også kunne side ude. Det virkede til, at de har ekspanderet til de omkringliggende lokaler gennem tiden. Det var nu stadig forholdsvis hyggeligt, selvom vi fik et bord lige ved indgangsporten, som var blevet indrettet som en form for udstue.

De havde tre lyse øl på menuen – vi nåede at smage to af dem. Pilsneren og deres stærkeste øl, Export øllen. De smagte fint, men de har ikke ligefrem brændt sig fast i hjernen til evig minde. Jeg bestilte også en halv grilkylling – og den glemmer jeg ikke lige foreløbig. Jeg fik vitterligt bare en halv chilikrydret grilkylling med en slatten jalapeño og to kedelige skiver pumpernickel brød. Ikke engang lidt plastikkartoffel. Så var maden alligevel mere spændende på Schlenkerla og Bräuhaus.

Klik jer lidt igennem højdepunkterne her, så kommer I til grilkyllingen på Brauhaus Zum Sternla.

★★★★☆☆

Bierhaus Bamberg

Undervejs opsøgte vi også lidt mere almindelige ølbarer, da vi måske var ved at være lidt trætte af reinheitsgebot og røgøl. Vi savnede noget power, noget tropisk humle eller noget syre. I vores søgen besøgte vi Bierhaus Bamberg med en attraktiv placering i byen tæt på Altes Rathaus.

Altes Rathaus i den tyske by Bamberg

Henover floden i Bamberg, som fører fra midten af byen til bl.a. Schlenkerla, ligger Altes Rathaus.

Der var godt proppet, og vi var heldige at finde et lille bord den aften. Vi forsøgte at bestille en Berliner Weisse, men det er åbenbart bier non grata i Bamberg. Som vi fik fortalt af en lokal: “Så må I tage til Berlin. Det drikker vi ikke her.” 

Det forholdte sig ikke meget bedre med New England IPA. Vores unge beertender havde ikke den fjerneste ide om, hvad vi snakkede om, da vi spurgte efter en NEIPA – hverken NEIPA, New England, Juicy eller Hazy fik en klokke til at ringe. Det er selvfølgelig også for meget forlangt, at beertendere har en minimum grad af uddannelse i ølstile, når de nu arbejder på et Bierhaus i et ølmekka som Bamberg…..

Meget kan man sige om sydtyskerne og deres bryggekunst, men det bliver i hvert fald ikke dem, der revolutioner ølverdenen med en renæssance til reinheitsgebot. De lever i en tidslomme, fokuserer udelukkende på core range og brygger det, som de altid har brygget. Det har da sin charme, men kommer reinheitsgebot tilbage, så skyldes det nok nærmere ølpionerer fra andre regioner eller lande, som tager bryggestilen op og gør den hip.

Et godt bud kunne være danske Mikkeller. I hvert fald var Mikkel Bjerg Borgsø på rundtur i det sydtyske i starten af september, hvor vejen bl.a. gik forbi Bamberg. Mikkel har i mange år prædiket for Year of the Lager. Så hvem ved? Måske er han selve Messias i sin egen profeti om reinheitsgebot renæssance? Det kunne meget vel være!   

Når men for lige at runde Bierhaus Bamberg af; de havde ikke det, vi ledte efter, men de havde et par English-styled IPA’er. Den stil siger mig dog ikke det store, så jeg nuppede en porter. Den var til gengæld ganske god, og jeg blev fortalt af de andre, som tog chancen med en af IPA’erne, at den også var fin nok.

Hvis du en dag befinder dig i Bamberg og ligeså ønsker noget mere ‘kraftfuldt’ øl, så går du forgæves på Bierhaus Bamberg, men der er da lidt andre øltyper at vælge imellem.

★★★☆☆☆

Zapfhahn Bamberg

I stedet blev vi anbefalet af et par lokale gutter, at vi skulle tage et smut forbi ølbaren Zapfhahn, der ligger et par minutters gågang fra Schlenkerla. Zapfhahn betyder ‘taphane’, og ølbaren har specialiseret sig i at have øl fra de små, lokale mikrobryggerier.

Stedet var ikke så stort og delt op i to mindre lokaler. Det var hyggeligt indrettet, som en form for lounge, og vi var blevet advaret om, at det kunne være svært at få plads.

Vi fik dog de allersidste tilgængelige pladser, hvilket var på højstolene i baren (med plexiglas imellem os og beertenderne). Menukortet var ret spændende af bambergske-standarder, og vi kunne konstatere, at ikke alle bambergere sidder fast i de historiske bryggeopskrifter.   

Godt nok kunne vi heller ikke her få Berliner Weisse eller New England IPA, men de kunne fremskaffe en dejlig, tropisk West Coast IPA. Faktisk var den så god, at mine rejsefæller ikke kunne nøjes med én. 

Selv havde jeg dog stoppet mit alkoholindtag for aftenen. Det var den sidste aften før hjemturen. Og jeg havde hilst rigeligt på Ulrich! 

★★★★★☆

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Du kan læse rejseberetningen fra Oktoberfest i München her.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

München: Oktoberfest i en coronatid

Oktoberfest i en coronatid

I søndags kom jeg hjem fra tur en fantastisk tur til München og Bamberg. Jeg har aldrig før været til Oktoberfest. Faktisk har jeg aldrig været i hverken München eller Bamberg, og med coronaen in mente, så kan jeg vel næppe påstå, at jeg nu har været til Oktoberfest i München.

I bedste fald var det en stærkt reduceret udgave. Og det er netop én af de ting, du kan læse om her i min rejseberetning. Alligevel vil jeg vove at påstå, at du vil kunne genkende mange ting, hvis du før har været der – eller kan få et par gode fif, hvis du overveje samme tur en anden gang.

Men, men, men! Lad os lige spole lidt tilbage. Fordi da vi sidste onsdag er små 3 timers kørsel fra München (og altså har været på farten i godt 10 timer), modtager vi pludselig et væld af beskeder om, at tyskerne vil have alle danskere, som krydser grænsen i 14 dages corona-karantæne. Tak for lort, Covid-19!

Vi panikkede selvfølgelig “en smule”, men blev også enige om, at det måtte gælde danskere, som kom ind i landet efter udmeldingen. Vi havde krydset grænsen 8-9 timer før og havde fandeme ikke kørt så langt for så at rådne på et hotelværelse. Og ellers måtte myndighederne jo selv finde os og bede os gå i karantæne.

Lokal øl fra Augustiner Brauerei - en skøn Helles

Ved 23.30-tiden ankom vi til hotellet i centrum af München, som heldigvis havde en bar, der blev flittigt testet for øl i 2 timers tid. De havde bl.a. Augustiner Helles, så helt skidt var det da ikke, hvis vi røg i karantæne alligevel. Så kunne vi da tømme baren på hotellet og slå tiden ihjel.

(Jeg tog i øvrigt en corona test i tirsdags, godt 48 timer efter hjemkomsten, som viste sig negativ)

“Se det på YouTube, så vi ka’ komme på druk” 

Vi havde kun én enkelt dag til at pubcrawle os igennem Münchens mange lokale ølhuse, førend turen gik videre til Bamberg. Heldigvis var vejret skønt – helt op til 18-19 grader. Først skulle vi dog lige have lagt bunden med en solid morgenmad og op forbi Marienplatz, hvor vi skulle se det legendariske Rathaus-Glockenspiel – klokkespillet i rådhustårnet.

Klokketårnet består af 43 klokker og 32 life-sized figurer. Hver dag kl. 11 og kl. 12 spilles der forskellige melodier, mens figurerne “danser” mekanisk rundt. Men som min kammerat allerede konstaterede efter godt 60 sekunder: “Det vil jeg hellere bare have set på YouTube, så vi kunne være kommet på druk noget før“. 

På mange måder ligeså dødsygt kedeligt, som Det Astronomiske Ur på Old Square i Prag. Men hey. Det er de dumme turist ting, man bare skal se, når man er et sted henne. Ligesom Manneken Pis i Bruxelles og – ja, det må vi jo nok indrømme – Den Lille Havfrue i København.

Efter 2-3 minutter mere på Marienplatz var vi på vej ud videre og – endnu vigtigere – på vej mod vores første øl! 

Biergarten am Chinesischen Turm

Vi var blevet anbefalet at tage en tur ned i Englischen Garten, hvor de lokale står på surfboard i åen/floden. Ja, fandeme så. Surfboard midt i en tysk storby! Det lyder skørt, så det tog vi selvfølgelig lige et hurtigt smut forbi. Det lå alligevel på vejen mod vores første mål: Biergarten am Chinesischen Turm. 

Du kan se Rathaus-Glockenspiel og surferne i  videoerne her.

Vi ankom kl. 12.01. Perfekt timet: Klokken var forbi middagstid, og så er det jo ingen skam at kaste sig over sin første øl. Og når man er til Oktoberfest, så drikker man selvfølgelig 1 liters øl! JAWOHL! Så det bestilte vi! Jeg kastede mig straks over en Weissbier fra Hofbräuhaus.

Biergarten am Chinesischen Turm er et lidt underligt sted. Øludskænkningen foregår på bedste kantine maner: Vælg mellem 2 øl og en Radler her og betal derovre ved kassen. Meget effektivt, men man havde nok følt sig som slagtekvæg i kø på vej mod pistolen… hvis der altså havde været fyldt med mennesker.  

Det er helt sikkert et hyggeligt sted midt om sommeren, og der er nok også fuld gang i den til Oktoberfest i normale tider, men stemningen var lidt … spøgelsesagtig. Kun ca. 25% af kapaciteten i Biergarten var fyldt op. Så det var en ret flad fornemmelse.

Men alt taget i betragtning, så tror jeg alligevel, at det er et lidt ligegyldigt sted at besøge i normale tider, hvis du da ikke har behov for en gåtur i byparken (der er større end Central Park i New York), eller se folk, der surfer midt i en storby.

★★★☆☆☆

Löwenbräukeller – Das Original 

Næste stop var Löwenbräukeller, som de selv højtidligt kalder Das Original. Det sted var jeg blevet anbefalet i Facebook-gruppen Alverdens ØL Bar’er. Ja, faktisk var størstedelen af turen planlagt ud fra gode råd fra andre i den Facebook-gruppe.

Jeg har aldrig været den store fan af øl fra Löwenbräu, men stedet lå lige på vejen mod vores tredje stop, Augustiner Keller. Og så kunne vi jo ligeså godt tage et pitstop på Löwenbraukeller, give dem en ny chance og samtidigt få en kødfyldt frokost. 

Biergarten i Löwenbräukeller - Das Original besøgte vi

Deres udendørs område var rigtigt hyggeligt, pænt fyldt op med mennesker og maden var ganske fin. Men deres bryggekunst blev jeg bestemt ikke mere overbevist om. Vi havde bestilt 3x Dunkel Weizen. Den var jeg mildes talt ikke begejstret for – og så er der altså langt ned i bunden af en 1 liters fadøl. Faktisk endte jeg efter en heroisk kamp – hvis jeg selv skal sige det – med at efterlade de sidste ca. 0,25 l. Som Hopdaddy havde sagt: “Det er en lorteøl”!

Det kan være at karakteren havde været højere, hvis jeg havde valgt en anden øl, men jeg må jo anmelde ud fra det, som jeg har oplevet. Og der er Löwenbräu Dunkel Weizen altså bare en rigtig dårlig øl. Det gør også, at jeg ikke kan anbefale et besøg på Löwenbräukeller – Das Original, hvis øllet er dit primære fokus i München. 

★★★☆☆☆

Augustiner Keller 

Da, jeg spurgte i førnævnte Facebook-gruppe, var der rigtigt mange (!) som anbefalede et sted, som hedder Augustiner Keller. Det virkede som stedet, man bare skulle opleve. 

Vi ankom til Augustiner Keller ved 16-tiden. Der burde være fuld knald på og proppet med mennesker i den enorme biergarten. Stedet emmer af Oktoberfest-storhed, og man er ikke i tvivl om, at der kører mange 100.000 Euros igennem hver dag, når det går hedt for sig. 

Desværre var Augustiner Keller langt fra fyldt op. Jo, jo, der var da rigeligt med mennesker, men ikke nærheden af, hvad de kan klare til en normal Oktoberfest. I bedste fald virkede det til, at Thanos (if you know, you know) havde knipset med fingrene og fået 50% af gæsterne til at forsvinde. I bedste fald….

Men så skulle vi i det mindste ikke slås for at få et ledigt bord eller bekymre os om at blive smittet med corona af lederhosen-bærende turister. Fordi ærlig talt virker det til, at Oktoberfest i høj grad er båret af turisme fremfor de lokale. Men okay… det var en torsdag kl. 16. Og de er jo et arbejdsomt folk, de tyskere.

Øllet var heldigvis super lækkert, selvom udvalget ikke var alt for stort. Og stemningen var høj blandt de gæster, som havde turde vove sig ud i den corona-hærgede verden denne torsdag. 

Kommer du til München i løbet af en normal sommer eller til en fremtidig Oktoberfest, så er det her sted helt sikkert et Must-Visit!

★★★★★☆

Schneider Bräuhaus München

Efter en halv times gåtur gennem München og mod centrum, ramte vi omkring kl. 18.00 Schneider Bräuhaus i centrum af München på adressen Tal 7 (altså ikke Schneider Bräuhaus Berg am Laim, som ligger et godt stykke væk fra centrum).

Stedet summede ingenlunde af Oktoberfest, men for første gang på hele turen måtte vi rent faktisk vente på at få en plads. Godt nok kun et par minutter. Og primært fordi vi gerne ville sidde udenfor, hvor antallet af siddepladser var yderst begrænset her helt inde i centrum kun 200 meter fra Marienplatz. Indenfor var der dækket op til Oktoberfest, men næsten helt mennesketomt.

Schneider Weisse Tap 5 er en af de personlig favoritter, når snakken falder på hvedeøl. Faktisk er det nok den hvedeøl, som jeg har drukket oftest. Den er nemlig fast på hanerne på mit nu tidligere nærlokale ølhul, Frederiksberg Ølbar. Mange tak for at have den i øvrigt, Carsten!

Men faktisk er Scheider Weisse Tap 5 jo ikke en klassisk Weissbier. Nej, det en Weizendoppelbock! Smag lige på det…. Weizendoppelbock – lyder lækkert, ikk’? Og det er netop dét, der gør Scheider Weisse øl så interessant!

De tør nemlig udfordre de klassiske ølstile og den tyske reinheitsgebot. På den led minder de meget om vore kære Indslev Bryggeri. Faktisk blev jeg i januar “spurgt” af en brygger fra de fynske hvedekonger om, hvilket tysk hvedebryggeri, jeg ville anbefale, hvis jeg skulle pege på et spændende collab for dem. Jeg pegede på Schneider Weisse. Selvfølgelig! Nickolai, jeg venter stadig i spænding!

Og selvfølgelig var det ikke den eneste øl, vi fik på Schneider Bräuhaus. Det gælder jo om at udnytte det, når man får chancen. Den anden vi fik var Aventinus 2.0 – mere præcist Schneider Weisse Aventinus Eisbock Tap 9. En fuldfed, karamel bombe på hele 12%.   

I det bayerske bundesland, som jo er fastgroet i sine konservative reinhetsgebot principper, er det altså meget rart at indtage noget andet end klassiske Weissbier eller tyske pilsnere efter 6 timers pubcrawl. Og det er netop derfor, at Schneider Bräuhaus er et Must-Visit… ja, faktisk hele året! 

Det trækker dog en karakter ned, at der ikke var meget Oktoberfest over besøget.

★★★★★☆

Hofbräuhaus am Platzl

Sidste stop på turen var Hofbräuhaus am Platzl. Turistfælden og alle turistfælder i München. En legendariske Bierhalle – verdens største værtshus midt i München. En enorm bygning med den ene række borde efter den anden i det som føltes som det uendelige, og med en stor gårdplads i midten. En kæmpe pengemaskine bygget af daværende Hertug Wilhelm von Bayern, som havde eneret på at brygge hvedeøl i hele Bayern tilbage i 1600-tallet.

Vi træder ind kl. 20 stykker og er faktisk ret overvældet over den lange bygning, der møder os. Heldigvis – fristes jeg næsten til at sige – var der ikke fyldt op. Maks 50% af kapaciteten var i brug – for nøøøj, hvor må der være tryk (!) på en aften, hvor stedet er i fuld vigør! Helt sikkert en både sanseligt berusende og intimiderende oplevelse.

Vi blev vist hen til vores bord – lige foran scenen, hvor to spillefugle spillede noget lokal folkemusik. Vi bestilte en omgang 1 liters bajere og Schweinshaxe: En stor, tung, mør og velsmagende svineskank badet i brun sovs og med en eller anden dum kartoffelmos gummikugle. Almindelige rodfrugter eller grøntsager er åbenbart ikke en del af det tyske køkken. 

Øllet var der – som jeg husker (de 12% fra Eisbocken var begyndt at ramme) – kun 2 muligheder at vælge i mellem, hvis vi skulle have 1 liters krus; Dunkel og Helles… Og Dunkel skulle jeg ikke have mere af efter besøget på Löwenbräukeller! Det trækker altså ned, at der ikke var andre øl at vælge blandt, hvis man rigtigt skal oktoberfeste! Heldigvis smagte deres Helles godt, og mange af dem fløj ned gennem ædespalten i et hidsigt tempo resten af aftenen.

Faktisk i et så hidsigt tempo, at jeg måtte hilse på en long lost friend Ulrik – eller retter Ulrich i dette tilfælde – næste dag på vej mod Bamberg. Den historie må I læse i næste blogindlæg her.

★★★★★☆

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

Debat: Ølentusiaster taber rigget ølvalg til lokalt bryggeri fra Svinninge

GÆSTEINDLÆG: I et forsøg på at uddanne danske øldrikkere til at drikke India Pale Ale har Danske Ølentusiaster udskrevet et ølvalg, hvor forbrugere og foreningsmedlemmer kan stemme på den bedste India Pale Ale, blandt tre typer, alle brygget og solgt af foreningen selv. Alligevel må de se sig slået indenom af en tredjepart, der smadrer konkurrencen ved at sende øl af international kvalitet på hylderne i de danske supermarkeder

Af Kasper Mundt-Nielsen (BareGodSmag.dk)

Hvad vil ha’? I P A! Hvordan skal de sma’? Ja, det er et allerhelvedes godt spørgsmål…

Når man shopper en af tidens mest populære øltyper i dag, risikerer man at gå helt galt i byen, hvis man ikke helt har styr på nutidens øltermonologier. Jeg siger ikke, at det præcist er disse ovenstående overvejelser, der er blevet diskuteret til et bestyrelsesmøde i landsforeningen for Danske Ølentusiaster, men lad os bare lege, at det er der vi er. 

I foreningens medlemsblad for august/september – et medlemsblad jeg får, ja, sjovt nok, fordi jeg er medlem – lyder det meget ambitiøst: Vi udskriver ølvalg. 

Jeg citerer: “Danske Ølentusiaster går nu aktivt ind i kampen for at oplyse danskerne om al den gode øl, der findes på hylderne…”

Så langt så godt, men jeg studser lidt, for det står jo faktisk i foreningens vedtægter paragraf 2, stk 2, at det er hele formålet med foreningen, så det er måske lidt sent at gå i gang med dette, for en forening, der så dagens lys i 1998.

Men det er naturligvis, fordi foreningen har ambitioner om mere, end bare at være en forening, der guider danskerne til god øl og fremmer kommunikationen med alle de spirende- og etablerede bryghuse vi er så heldige at have herhjemme, for de tre øl danskerne skal uddannes ved hjælp af, er brygget på foranledning- og solgt af ingen ringere en Ølentusiasterne selv.

I løbet af de næste tre år, skal danskerne til ølvalg i tre kategorier, hvor det er den populære IPA, der ligger ud. 

Disse tre IPA’er af typen NEIPA, West Coast og den klassiske engelske, er brygget på Skanderborg Bryghus, der blandt andet er kendt for at brygge det håbløse Harboe-ejede brand, Gourmetbryggeriets nye serie af “gourmet øl”, efter opskrifter, der ifølge Danske Ølentusiaster, er inspireret af en bred vifte af gode IPA’er – og som så sælges af Ølentusiasterne i Salling Groups butikker, men også Dagrofa-kæden Meny, hvad jeg i hvert fald personligt har erfaret. 

Om den næste serie også brygges af Skanderborg Bryghus, melder historien på nuværende tidspunkt intet om. Men her mener jeg, at DØE i den grad bør tænke sig om. 

Det kan godt være, at vi har det med at glemme, hvis vi får for mange øl indenbords, men mange af os såkaldte ølnørder, entusiaster eller bare hobby-øldrikkere glemmer aldrig foreningens tætte bånd til “Landets bedste bryggeri” i Thisted. DØE risikerer, at stå med en ny situation, der måske i første omgang kan virke gunstig for foreningen, men i sidste ende vil give bagslag. 

Og jeg bliver ved med at kalde foreningen ambitiøs, for de vil i hvert fald markere sig i en tid, hvor der desværre har været noget stille fra foreningens sidste (skide corona), men det virker ikke som om, at man ud over hjertet, har haft hjernen med i projektet. 

Hvorfor vælger man at brygge tre forskellige IPA’er, der skal illustrere øltypernes styrker og diversitet på et bryghus, der ikke er kendt for at brygge IPA? Altså bortset fra Gourmetbryggeriets.

Jeg læner mig op af ølblogger Anders Ousen, der på sin blog ousensoel.com påpeger, at foreningen ikke har været ambitiøs nok. Lad da bryggerierne selv indstille en IPA. Så kan i markedsføre alle danske bryggerier, fortælle danskerne, at der i alle kroge af landet, er dygtige bryggere, der kan lære jer alt om IPA’en. Så ryger foreningens minimale indtægt på 50 øre, per solgt flaske godt nok, men så kan vi da komme tilbage til foreningens rødder, om at oplyse danskerne om al den gode øl, der findes på hylderne.

Må den bedste IPA vinde, lyder det slutteligt fra Danske Ølentusiaster. Og vinde, det gjorde den allerede samme dag som konkurrencen blev skudt i gang, da man pludselig kunne finde To Øl’s Whirl Domination, en IPA af international kaliber, i både Coop, Dagrofa og Salling – og så endda til samme pris som de tre middelmåde øl fra Danske Ølentusiaster.

Det er en ommer.

Og så har vi ikke engang snakket om den oplagte mulighed for at lære forbrugerne, at drikke frisk IPA. Kan vi ikke snart starte en kampagne for at skrive tappedatoer på emballagen?

Foto: Danske Ølentusiaster

Har du lyst til at læse mere fra Kasper? Kasper har tidligere skrevet en anmeldelse af den virtuelle ølsmagning i Wordenskjolds Ølklub. Læs anmeldelsen her.

Det Lille Bryggeri ejes af René Hansen

4x Det Lille Bryggeri Black Maniac

Black Maniac fra Det Lille Bryggeri

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af Kenneth Ditmar Hansen om de 4 nye Black Maniac fra Det Lille Bryggeri. Kenneth er hjemmebrygger med brandet Ølstykke Bryghus og står bag flere ølgrupper på Facebook – bl.a. Danske Øl Folk, Special Øl Køb/Salg/Bytte og Alverdens Øl barer. Disse grupper vil vi gerne opfordre til at joine.

Denne gang anmelder jeg de 4 nye Imperial Stouts i serien Black Maniac fra Det Lille Bryggeri ved Ringsted. En serie, jeg har set frem til længe, hvorfor jeg var hurtigt ude, da de endelig kom i handlen! 

Black Maniac udgøres af 4 øl, der hver især er lageret på forskellig vis. Selve grundøllen, altså malt, humleprofilen og de 13.9% alkohol – er ens for de 4 varianter, så eneste forskel er, hvad de er lagret med og på (hvoraf den ene er “bare” den rå grundøl, som udgør et referencepunkt). De øvrige er:

  • lagret med røget, skotsk whisky (Peat Whiskey Infused).
  • egetræslageret på romfad (Oak Aged Rhum).
  • lagret med kaffe (Coffee).

Black Maniac fra Det Lille Bryggeri er en ny serie med imperial stout

Jeg har “kæmpet” mig igennem alle 4 varianter over flere dage i samme glastype og alle serveret ved 13 grader. Det var noget af en rejse, hvor hver især bidrager med sit helt eget, unikke smagsunivers. Jeg ville elske at smage dem alle 4 op imod hinanden, men der skal vist en ven eller to til at hjælpe, så det må jeg hellere arbejde på at få (høhø). 😅

Hvordan smagte Black Maniac så?

Først smagte jeg den rå version – den almindelige, grundøllen, udgangspunktet; super lækker, rund Imperial Stout med dybe og ristede malt noter – ikke for meget restsødme, men lige tilpas, hvorfor det er en helt igennem lækker Imperial Stout efter mine smagsløg.

Dernæst valgte jeg Peat Whiskey Infused versionen. Den havde en klar og tydelig whiskey smag med røg og spiritus smag. Meget intens, men i mine øjne ville det klæde den at være lidt mere rund og afbalanceret.

Den næste blev den Oak Aged Rhum version. En dejlig stout, men den har desværre en for svag rom smag i min optik til at være en deciderede rom stout. Den kunne sagtens have en tydeligere rom profil, men for nuværende gør den desværre ikke meget væsen af sig på den del.

Så kom jeg til Coffee versionen. Den har en dejlig rund kaffe smag, dejlig blød krop og med en god balance af de tunge malte. Absolut en skøn kaffe stout!

Black Maniac består af 4 øl, som alle har samme grundøl, men har hver sin smag

Faktisk vil jeg gerne anbefale alle 4 versioner. Men skal jeg vælge min favorit iblandt de 4, så er det uden tvivl Coffee versionen. Den havde alt, jeg søgte! Dernæst vil jeg pege på den oprindelige grundøl, så rom versionen og til sidst whiskey versionen. 

@Kenneth Ditmar Hansen

Dette er faktisk Kenneths tredje gæsteindlæg på Beerbloggers.dk – de øvrige indlæg er:

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

G.L.O.W. (Gangsta Ladies Of Wort)

G.L.O.W. – et stærkt fællesskab på ølscenen

På alle leder og kanter af samfund og brancher kæmper minoriteter en kamp for lige muligheder, for at blive anset som ligeværdige, for behørig respekt og frem for alt for hinanden. Ølbranchen er ingen undtagelse. I USA laver Fresh Fest en ølfestival med det formål at støtte initiativer målrettet den sorte befolkning i Pittsburgh og i det hele taget promovere den sorte minoritet af bryggere og bryggeriejere i branchen. Herhjemme er det G.L.O.W. (Gangsta Ladies Of Wort) som går forrest i bestræbelserne på at skabe en branche, hvor vi hører ligeså meget om kvinderne, som brygger, sælger, tegner og drikker øllene, som vi gør om deres mandlige modstykker. Og der er god grund til det, for de findes allerede derud, og der kommer flere og flere af dem. Både af dem som brygger øl og nyder øl.

I forbindelse med G.L.O.W.’s release af West Coast IPA’en Long Before You Were Born til Systembolaget, har vi talt med to af de mest toneangivende og talentfulde kvindelige bryggere herhjemme, Mariana Schneider fra Amager Bryghus og Amalie Knage fra Slowburn Brewing Co-op.

Mariana som er initiativtager til G.L.O.W. fortæller: 

“Jeg tog egentlig initiativet, fordi jeg over en årrække ikke har kunnet se en forandring i den måde hvorpå kvinder i branchen blev mødt. Det gælder både på bryggeriet, bag baren, til ølfestivaler og som kunde. Man bliver konstant testet på sin intentioner, sin viden og den “virkelige grund” til at du er i branchen. Jeg har igennem årene mødt utallige dygtige kvinder indenfor deres felt, hvad enten det var som label designer, cellar-ansvarlig, brygger eller service-rockstar – kvinder som stod ud fra mængden, ikke fordi de var dygtige for en kvinde at være, men fordi de var verdensklasse til det de lavede. Fælles for dem alle var at de det til trods, skulle høre på sexistiske kommentarer, konstant testes på deres faglighed og acceptere en lavere løn. G.L.O.W. blev skabt som på baggrund af en tanke og et ønske om at skabe en mere åben kultur i branchen, som rummer alle minoriteter, aldre, kulturelle baggrunde og ølpræferencer”.

FARVEL TIL ØLPIGEN

G.L.O.W. består af kvinder fra en lang række bryggerier og lande verden over og fra alle dele af branchen. Det til trods har der ikke før været tradition for at dyrke det fællesskab på en større og målrettet måde:

“Da jeg kom ind i branchen for ca 7 år siden gik der år før jeg lærte nogle kvinder i branchen at kende. Jeg vidste de var der, men de var ikke dér, hvor jeg arbejdede. Det havde været fedt at have nogle ligesindede at spare med og dele erfaringer om det at være kvinde i branchen. Jeg har haft nogle fantastiske mandlige chefer og kolleger gennem tiden, som aldrig har sat spørgsmålstegn ved mine evner. Jeg har følt mig respekteret og 100% en del af holdet. Der, hvor jeg synes, jeg har oplevet en udfordring i at blive taget seriøst, har været, når jeg fx har afholdt smagninger, bartendet mv. Jeg blev altid kaldt “ølpigen” og der blev enten kigget skævt eller beundrende på mig og det var sgu lidt trættende altid at være anderledes”, fortæller Amalie, som netop har lanceret bryggeriets første barrel-aged saison sammen med sine kolleger i Hvidovre, Andrew og Stefano.

“Jeg har oplevet, at jeg i høj grad har skulle bevise, at jeg vidste noget om om øl og ofte blev testet og tvivlet på. I værste fald har der været sexchikane og folk der nægtede at blive serveret af mig eller høre, hvad jeg fx var kommet for at fortælle. Jeg har været sælger og salgsleder, og er også tit blevet mødt med en opfattelse af, at jeg kun var godt til mit job, fordi kunderne var mænd og derfor tiltrukket af mig. Det resulterede i, at jeg før i tiden nedtonede min femininitet, trak i jeans og t-shirt i stedet for min ynglingskjole, snakkede om motorcykler og løftet tungere ting, end jeg egentlig kunne. Totalt åndsvagt og unødvendigt, men det var det, der skete for mig. Den bevægelse, jeg ser med G.L.O.W. og andre lignende projekter, giver mig støtte, ro og spejling så jeg kan slappe af i den jeg er og det jeg gør”, fortsætter Amalie.

DET HANDLER IKKE OM MÆND

Det er vigtigt for både Amalie og Mariana at understrege, at de begge har oplevet masser af støtte fra deres mandlige kolleger, og at G.L.O.W. på ingen måde er en bevægelse med en særskilt holdning til mænd.

“Der er helt klart attituder, som skal ændres. Ingen tvivl om det. Men der er ikke en eneste kvinde i gruppen, som vil hævde at mænd i branchen ikke har støttet dem og hjulpet dem med at nå deres karrieremål. Der er dårlige attituder alle vegne, ligesom man gud ske lov også finder positivitet alle vegne. Hvis de positive oplevelser ikke langt opvejede de dårlige, ville jeg have forladt ølscenen. Det er helt klart”, siger Mariana

“Det handler om, at vi er gruppe kvinder, som har dedikeret vores liv til en karriere i mandsdomineret branche, og i den sammenhæng er den støtte et mindretal kan få af at være i et fællesskab bare uvurderligt”, supplere Amalie.

I dag, 23. juni 2020, frigives Long Before You Were Born i Systembolaget. Det var den øl, som G.L.O.W. i første omgang samledes om at brygge.

“Vi fastslog hurtigt at uanset til, hvilken lejlighed, vi bryggede, skulle det være noget, som vi selv ville nyde at drikke. Og West Coast IPA’er har været noget overset på grund af den tossede haze-dille, så vi tænkte, at vi ville bringe den tilbage. Vi lavede opskriften sammen og fik en kvindelig brasiliansk spiludvikler, som bedre end nogen kender til udfordringerne ved at agere i en mandsdomineret branche, til at lave artwork. Idéen centrerede sig om Gaia, som en reference til at uanset, hvad nogen måske forestiller sig, så var det kvinder der bryggede øl lige fra tidernes morgen og “long before you were born”.

A DREAM COME TRUE

Mariana er tydeligt dedikeret og forståeligt stolt over den gruppe af seje kvinder, hun har samlet omkring idéen om G.L.O.W.

“Det lykkedes mig at samle mit drømmehold af kvinder til at brygge denne øl, og vi havde en bryggedag, som jeg kan huske til den dag, jeg dør, eller indtil jeg mister min hukommelse af at banke hovedet ind i CO2-stenene på arbejdet”.

Selvom COVID19 har skabt udfordringer for de aktiviteter, som gruppen havde planlagt, er der masser i vente. På ølfronten er en Baby Goats Prancing in Pyjamas på trapperne, en coffee rye porter brygget i samarbejde med svenske Beerblioteket. Samtidigt arbejder gruppen på at skabe fondsmidler til at støtte kvinder, der har brug for juridisk rådgivning i forbindelse med uretmæssigt behandling på arbejdspladsen.

Mariana afslutter i øvrigt selv med en positiv historie:

“Jeg skal også huske at fortælle, at jeg for nyligt anmodede om et legat til Siebel Institute of Technology (en af de mest anerkendte bryggeruddannelser). Og jeg fik det! Måske endda på grund af, at jeg var kvinde, tænker jeg. Direktøren for uddannelsen tog sig tid til at fortælle mig om, at man ønskede at bidrage med mere diversitet i branchen. Det er med andre ord håb og lys derude.”

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af ølbloggeren Rookiebeers om smagning af en vintageøl. Rookiebeers er en blog, som blandt andet har fokus på øl fra danske og udenlandske mikro- og craftbryggerier.

Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11,2% vol. (37,5 cl. flaske)
Forhandler: Ghost Brewing, udsolgt.
Bedømmelse: 5,00 ud af 5,00 kapsler.


I 2017 udgav Ghost Brewing to sorte fadlagrede øl. Purple Moon hedder øllene. Den ene var lagret på Bourbon whiskeyfade og den anden på Cognacfade. Jeg købte et par stykker af hver, og en har overlevet til dette herrens år 2020. Øllen kan holde sig til 1/5/2022.

Ghost Brewing er et dansk kontraktbryggeri bestående af Morten Kristoffersen og Bo Høyer. Bryggeriet har ikke eget bryghus, men får brygget deres øl hos andre bryggerier. Morten og Bos passion for øl startede i 2004, da de sammen oprettede importeringsfirmaet Danish Beerhouse med fokus på mikrobryg fra USA og Canada.
Ghost Brewing står bag 44 øl, der primært består af tunge Imperial Stouts og humlede IPA’er.

Jeg mindes at den friske Bourbonfadlagrede, som har ligget på fade i otte måneder, værende meget sprittet og heftig. Whiskyen sved i næsen og kradsede i halsen, og alt var bare meget friskt og intenst. Purple Moon ville egne sig godt som gemmeøl, og det bliver nu spændende, at se om jeg havde ret.

Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017 er brygget af vand, malt, hvede, rug, havre, kaffe, vanilje, humle og gær. En Imperial Stout på 11,2% vol.

Udseende
Ud af den 37,5 cl. “store” flaske, strømmer det sorteste guld. Øllet vil knapt forlade flasken. Skummet er lysebrunt, og bruser hurtigt op, for derefter at ligge sig rolig til mage, for til sidst at svinde ind til ingenting.

Flasken på de 37,5 cl. er efter min mening den perfekte størrelse for en øl på 11,2%. 33 cl. er for lidt og 50 cl. er for meget, dermed er 37,5 cl. lige tilpas.

Duft
Purple Moon dufter af kaffe, lakrids, alkohol og det ton af malt øllen er brygget med.

Øllen har den fuldfede duft øltypen er kendt for, hvor de mørke nuancer træder i kraft. Her er der ingen duft af tropiske frugter, men blot hårdt ristet malt og alkohol.

Purple Moon river stadig i næsen, og bag duften af whiskey, så fornemmer jeg også marcipan og en my af vanilje.

Smag
Når man brygger en Imperial Stout, skal mundfylde helst være fuldfed og fyldig, hvis ikke har man skudt pænt ved siden af. Sammensætningen af malte spiller ind, for at skabe øltypens mundfylde.

Purple Moon er brygget med både hvede, rug og havre, og bevirker altså til en rigtig flot mundfylde.

Yderligere tre år i gemmerne, har medvirket til at øllen er faldet mere til ro. Men smagen er stadig potent og utæmmelig.

For otte måneder på Bourbonfade giver øllen saft og kraft. Smagen af ristet malt, brød (god sprød skorpe), kaffe, chokolade, lakrids og selvfølgelig whiskey trænger i den grad igennem.

Eftersmagen er tør, bitter og kraftfuld. Selv her trænger smagen af whiskey igennem, og giver en snert af sød pibetobak.

Konklusion
Den klæder Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017 at have stået mørkt og koldt i tre år. Tre år hvor øllen har fundet sig selv, og faldet mere til ro. Duft-og smagsnuancerne er der mange af, men jeg kan dufte og smage det hele adskildt og sammen. Det er balanceret og umådeligt godt brygget.


5,00 ud af 5,00 kapsler.

Dbh Søren, Rookiebeers

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her