#OrdetErJeres – Old Hat Brewing Co.

Mens vi håber på at kommende oplukningsplaner involverer vores lokale ølbarer og restauranter i et eller andet omfang, ruller interviewserien med de mange udfordrede bryggerier, ølbarer og ølbutikkere videre.

I dag er vi nået til Old Hat Brewing Co., et lille, forholdsvis nyåbnet “gipsy brewery”, som jeg første gang mødte i “upcoming”-zonen på Danske Ølentusiasters Ølfestival sidste år. De markante tegneseriefigurer, som udgør bryggeriets visuelle brand, trak opmærksom og bryggeriet fremstod endog overordentligt stilsikkert. Ligeså deres øl, som alle er gedigne bud på hver deres øltype.

Jeg er glad for at kunne give ordet til brygger og ejer, Thomas Kastrup:

  • Hvordan har den praktiske hverdag på bryggeriet ændret sig den seneste måned?

Da Old Hat er et fantombryggeri har hverdagen ændret sig på den måde, at vi bruger mere tid på at tænke i alternative afsætningskanaler, end på at udvikle nye øl.

  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?

Old Hat er stadig ved at finde sin plads på markedet, og er stadig i en fase hvor vi forsøger at få en masse nye kunder i hus. Af hensyn til den vanskelige økonomi som restaurationsbranchen står i, har vi valgt at sætte dette på hold, og forsøger i stedet at række ud direkte til forbrugeren. Indtil videre har man kunnet bestille vores øl på et facebook opslag, og vi har netop introduceret muligheden for bestilling på vores hjemmeside. Desværre har vi ingen fancy webshop eller gode logistik-løsninger – indtil videre kører vi det ad hoc og en dag ad gangen. Endvidere er vi kun ved at opbygge en trofast følgerskare på de sociale medier, så vores outreach er begrænset. Vi har været mere vant til at møde de private kunder i godt selskab på markeder og festivaler, men vi øver os i online kommunikation. Til dagligt er det kun mig (Thomas Kastrup red.) der er fuldtid på det her, og jeg er nok lidt en old hat når det kommer til tech og SoMe.

Ud over dette, ser vi ind i en fremtid, hvor vi også skæver til hvordan det går med branchen, særligt alle de små. Som fantombryggeri er vi dybt afhængige af, at der stadig er små bryggerier med produktionsudstyr til at brygge vores øl når samfundet åbner igen.

Hat og øl gør en gentleman. Det ved vi alle!

  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?

Om det er positivt, må fremtiden afgøre, men situationen har tvunget store som små bryggerier, inklusiv os selv, til at fokusere mere på den direkte markedsføring og levering til døren, hvilket måske kan rokke ved hele markedet for ølsalg fremadrettet. Derudover oplever bryggerierne en stor kærlighed fra øl-elskere der gerne vil gøre deres for at fremme salget i disse tider, herunder jeres fine initiativ.

  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?

Vi ser mest frem til at kunne koncentrere os om at udvikle og brygge fantastiske øl og fortælle flere historier. Og så er vi noget nervøse for at se hvor restaurationsbranchen står; om det kulinariske Danmark stadig tør satse på et lille bryggeri som Old Hat.

  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?

Vi er ved at lancere websalg via COOP fundrasings side for små virksomheder. Hvor de som led i at passe på de kulinariske iværksættere i corona-tiderne, har givet plads til websalg til private. Apropos vores manglende webshop.

Denne lille fyr udgør en del af karaktergalleriet hos Old Hat.

  • Hvilken ølstil/øl synes I er den mest undervurderede og hvorfor? 

Da Old Hat brygger øl der skal gå til mad, synes jeg ikke, at man kan komme uden om en god Red Ale. Jeg synes, at det er en øl der ikke får nok opmærksomhed, særligt nu hvor den går så fantastisk godt sammen med mad. Det er også derfor at Red Ale er en del af vores lille udvalg.

  •  Hvis Old Hat vælge en tegnefilmskarakter som maskot, hvilken skulle det så være og hvorfor? 

Nu har vi jo faktisk allerede en lille tegnet maskot, som jo er vores fortæller, men hvis jeg skulle vælge en anden tegneseriefigur uden at tænke så meget over det… uhhh den er svær… jeg er nok nødt til at gå med to; Asterix og Obelix, da de er et fantastisk umage par der ligesom bryggeriet altid er klar på nye eventyr og har en forkærlighed for mad og trylledrik aka øl. 

Ligesom jeg selv har Old Hat en forkærlighed for en god Red Ale og jeg ønsker dem i den grad alt mulig held med at få sparket dørene ind til restaurationsbranchen på den anden side af krisen. Forhåbentligt står der også en række bryggerier klar til at hjælpe “gipsy brewers” som Thomas med at udleve sin kreativitet og opskrifter. Det er uden tvivl et indbyrdes forhold, som skal være medvirkende til at få bryggerierne hurtigt på fode igen. Så til jer alle: Ud og kontraktbryg din drøm!

Mange tak til Old Hat Brewing og Thomas for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen når Brew42 får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Old Hat Brewing Co.)

Dagens tekst er skrevet af Copenhagen Beer Traveler

Find Old Hat Brewing på Instagram og Facebook

SKAAL Ølbar i København

#OrdetErJeres – SKAAL Ølbar

Kultorvet i centrum København K kun 100 meter fra Nørreport Station danner ramme for en af Danmarks største ølbarer – nemlig ølbaren SKAAL. Med sine 48 ølhaner, endnu flere flaske- og dåseøl samt eget køkken, ville SKAAL normalvis summe af liv i disse smukke forårsdage.

Men Covid-19 har sat en stopper for det. Vi har derfor taget en snak med Jens Ungstrup fra SKAAL. Jens Ungstrup er Ølambassadør & Partner på SKAAL, hvor han bl.a. står for ølindkøb til baren og planlægningen af ølevents.

Interview med Jens Ungstrup fra SKAAL ølbar

Jens Ungstrup præsenterer Brewmaster’s Dinner med Rouge på SKAAL

Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?

“Fra at have været et ekstremt travlt sted med åbent 12 til 16 timer hver eneste dag, så har vi ikke skænket en eneste øl nu i mere end 4 uger. Vi besluttede allerede om aftenen onsdag d. 11/3 – straks efter Mette Frederiksen havde været på TV og lukket samfundet delvist ned – at bede gæsterne gå hjem og lukkede forretningen fuldstændigt ned. Og vi har ikke haft åbent siden.”

Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?

“Vi har et stykke tid overvejet at indkøbe en can-sealer, så vi kan sælge crowlers (frisk tappede dåser to-go). Det er vi blevet endnu mere bekræftet i, at vi bør have på baren. Det vil I derfor nok se inden så længe på SKAAL. Så om ikke så lang tid kan du købe “fadøl” med til picnic i Kongens Have eller til vennebesøg – eller hvad du nu har lyst til.”

Hvad ser I som noget den nuværende situation kan bibringe af positiv ting til branchen eller jer selv på sigt?

“Det kan være lidt svært at se noget positivt i den nuværende situation. Rigtig mange virksomheder kæmper for at overleve og mange har mistet nære familiemedlemmer. Men måske er det positivt, at vi alle i fremtiden vil sætte endnu mere pris på, at kunne mødes på en bar og drikke en god specialøl med venner og familie – nu ved vi, at det ikke er en selvfølge at kunne det.

Øl smager bare bedre i selskab med andre. De virtuelle fredagsbarer og fællesskåle med Beerbloggers.dk og andre ølinteresserede er bedre end ingen fredagsbar, men det er bare ikke lige så godt som the real thing.”

Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?

“At se alle vores glade gæster igen og at kunne skænke kølige fadøl for Jer – og så skal vi ikke glemme, at vi åbner vores udendørsservering på Kultorvet. Vi kommer også meget snart til at præsentere et justeret menukort – med et par meget spændende nyheder.”

SKAAL i København ølbar med specialøl

Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?

“I første omgang skal vi finde nye datoer til de events, vi har måttet aflyse: Brewmasters Dinner med Det Lille Bryggeri, TTO med Det Fri Øl, Specialsmagning med Founders, Brewmasters Battle mellem Jacobsen og Alefarm, samt et event sammen med Svaneke Bryghus og folkene bag Den Nøgne Øl, som vi kalder “Power to the Pilsner”. Det sidste har vi allerede en ny dato til. Det bliver nemlig i den udskudte Copenhagen Beer Week, lørdag d. 15/8.

Desuden arbejder vi på nogle nye events: En “åbningssmagning” med Carsten Berthelsen samt en Brewmasters Dinner med Brewdog’s Overworks. Vi kan love Jer masser af spændende øl og masser af spændende events.”

Med næsten 45.000 anmeldte øl på Ratebeer, er det selvfølgelig interessant at høre Jens Ungstrup, hvad han selv har nydt af øl de sidste par uger.

Hvilke bryggerier/ølshops har du selv støttet i den seneste tid?

“Indtil videre er det blevet til bestillinger hos Peder’s, BRØL, Dry&Bitter, Gamma, Alefarm, Ølsnedkeren, Det Lille Bryggeri, BRAW og People Like Us. Og så har jeg været et par ture i den lokale Meny, som har et godt udvalg af specialøl. Men der vil komme flere til, da jeg også skal have noget at drikke den næste måned.”

Hvilken øl er den bedste, som du har drukket den seneste måned – og kommer den givetvis på SKAAL, når hverdagen vender tilbage?

“Jeg har heldigvis drukket rigtig mange, rigtig gode øl. Men hvis jeg skal fremhæve 2, så bliver det Det Lille Bryggeri Imperial Stout med Solbær og Dry&Bitter Hej 5.

Om nogen af dem kommer på hanerne på SKAAL, når vi får lov at åbne igen, er meget svært at sige. Vi ved ikke, hvornår vi må åbne. Så jeg aner ikke, hvad der er muligt at købe til den tid.  Men jeg lover, at jeg bliver ved med at følge med i markedet, så jeg ved, hvad der er interessant at have på baren, når vi åbner.”

SKAAL tog altså en hurtig beslutning om at tage ansvar for samfundet ved at lukke ned for baren. Sidenhen har de endda opfordret deres gæster til at støtte andre ølbarer og ølshops – se SKAALs opfordring her.

Og selvom du på nuværende tidspunkt ikke kan købe øl eller på anden vis støtte SKAAL, vil vi gerne følge SKAALs opfordring. Vi håber, at så mange som muligt vil støtte op om deres lokale ølbarer, bryggerier og ølshops.

Vi gør det selv under #DrikDansk og #CraftBeerAid202, når vi poster ølanmeldelser. Læsere af denne blog er meget velkomne til at deltage også!

Der skal lyde et stort tak til Jens Ungstrup for svarene vedrørende SKAAL og deres nuværende situation.

Interviewet er en del af BeerBloggersDK-serien #OrdetErJeres, hvor fokus er på den danske ølverden. Vi håber, at historierne vil skabe et positivt perspektiv midt i denne ellers triste situation for den danske ølscene. Ideen til interviewene kom fra #CraftBeerAid2020, som vi hos BeerBloggersDK har taget initiativ til.

Find og læs andre interviews med bryggerier, barer og ølshops på siderne her.

Dagens tekst er skrevet af Copenhagen Beer Traveler.

(Billedemateriale venligst udlånt af SKAAL)

Find SKAAL på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/skaal_cph/ 

Facebook: https://www.facebook.com/skaal.dk/

#OrdetErJeres – Fanø Bryghus

“Sidste bryghus inden England” står der på muren ud til vejen på Fanø Bryghus. Det kan godt være, at Fanø Bryghus ligger langt mod vest på en ø ude i Vadehavet, men det forhindrer ikke, at der siden 2009 er blevet brygget en lang række spændende øl på stedet.

I en årrække fik både EvilTwin og Mikkeller brygget en del af deres øl på stedet, men i dag er det egne bryg, der fylder produktionen i bryghuset. I øjeblikket er produktionen selvfølgelig anderledes, på lige fod med de fleste andre bryggerier i Danmark.

Hvad tænker Fanø Bryghus’ amerikanske brygmester Steve Rold så om hele situationen? Beerbloggers.dk har “snakket” med ham, som en del af serien #OrdetErJeres. Steve Rold er amerikaner og snakker ikke ret meget dansk, derfor er interviewet på engelsk. Den lidt sjove formulering i af selve spørgsmålene skyldes, at der er oversat med Google Translate, da de er sendt til bryghuset på dansk…

  • How has the practical life of the brewery changed over the past month?
    • “Over the last month we’ve been forced to temporarily shut down our taproom and reduced our production staff at the brewery until the social distancing effort is over.
      We are currently working through the best way of accomplishing direct-to-consumer sales in the immediate area before moving further a field. Like a lot of other breweries, we’re doing the best we can to make sure that those that want our beer are still able to get it.”
  • What new actions and thoughts has the present situation brought to your mind?
    • “The slowdown has created a brief window for me to focus on brewing a number of our special release beers, both ones customers have see before as well as few new ones I’d been hoping to find a slot in the production schedule for but haven’t been able to until now.”
  • What do you see if anything the current situation brings about positively to the industry or yourself in the long term?
    • “In the long term I hope that the breweries that come out on the other side of this shutdown learn from the creativity that they’ve shown so far to increase or maintain their sales and become stronger companies as a result. I think you’ll see at least a few places continue their new web-sales, direct beer drop-offs and virtual tastings long after Coronavirus has faded from the forefront of the public’s mind. These have all seem like great means of interacting and forming strong ties directly with our consumers.”

  • What are you most looking forward to on the other side of the corona crisis?
    • “Seeing our staff again and getting back into the normal routine at the brewery. Also, seeing the taproom full of both our local friends and vacationing families. Basically I just want to see people back in the building, it’s a spooky place to be at all alone.”
  • Do you have anything exciting about bedding that we must tease?
    • “We’ve done a soft release of a few of our more popular beers from last year: “Tørke” our Imperial Brut IPA, “Red Wedding 2020” our wine barrel aged Imperial Stout. This will continue for the next few weeks as we have some more barrel aged beers that will be ready as well as a few IPAs.”

Steve svarede selvfølgelig også på to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere afdeling.

  • What are you drinking while writing the answers to this?
    • “I’m sitting in the sun, drinking “Fanø Forår” our season helles bock.”
  • Longest you have stayed in your pyjamas/underwear during these times?
    • “😆Maybe the first weekend, as I mentioned, we’re running with a two person staff until this all clears up so not a lot of pajama-time for me.”

Fanø Bryghus er altså ramt af krisen, som alle andre. I lighed med mange andre af de bryggerier, vi har snakket med, har Fanø Bryghus også tilbudt en form for levering, så de trofaste kunder ikke snydes for det gode øl.

Desuden er den ualmindeligt lækre rødvinsfadlagrede imperial stout “Red Wedding” – med henvisning til en vis episode i Game of Thrones – blevet sneget på gaden under nedlukningen. Er 2020-udgave ligeså god, som de tidligere to versioner, så er der meget at glæde sig til.

Til slut vil jeg bare minde om at det stadig er overordentligt vigtigt at støtte sit lokale bryggeri, ølbar ellers ølbutik og huske disse tre ting: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Fanø Bryghus og Steve for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen når den københavnske ølbar SKAAL får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Fanø Bryghus)

Dagens tekst er skrevet af A Word On Beers

Find Fanø Bryghus på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/fanoebryghus/

#OrdetErJeres – Erlings Jazz- og Ølbar

På Nørreport 8 i Aarhus ligger det hyggelige ølsted Erlings Jazz- og ØlbarJeres udsendte har flere gang været forbi dette dejlige sted for at drikke gode øl i hyggelige rammer. Stemningen er altid behagelig og afslappet og folk kommer for at nyde gode øl i godt selskab – nogle kommer også blot for at købe øl med fra det brede udvalg af To-Go-øl. Sådan er det ikke i disse Coronatider. Det har vi snakket med Casper fra Erlings Jazz- og Ølbar om, som en del af BeerBloggersDK-serien #OrdetErJeres. Seriens fokus er som alle de andre gange dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers trang og udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til.

  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “Den er vendt på hovedet. Hvor vi før solgte under 10% af vores To-Go sortiment, er det nu 100% af vores omsætning. Samtidig er det vigtigt at få solgt ud af fadøllet, da eksempelvis IPAer skal sælges friske. Derfor har vi måtte komme på nye tiltag for at løse den situation.”
    • “Vi har for det første købt 1L-flasker fra IKEA, som vi fylder op med fadøl og sælger To-Go. Det virkede rigtig godt, og af den grund erhvervede vi os en dåsemaskine, så øllet kan holde længere hjemme hos folk.
    • Situationen har også vist, at der er et markede for øl To-Go, hvis vejret er godt. Derfor overvejer vi at åbne salgsvinduet op til sommer også, så folk hurtigt og nemt kan medbringe øl.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “Yderligere samarbejde ølstederne imellem. Tidens Farver har bl.a. lavet en indsamling til ølbarerne, hvilket er helt vildt. På papiret er vi alle konkurrenter, men hvad der har vist sig i Aarhus er, at vi booster hinanden og aarhusianernes trang til godt øl.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “En våd maj/juni/juli! Forhåbentligt.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?
    • “En kæmpe genåbningsfest med live-musik, godt øl og glødende stemning.”

Casper fik da også lige to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere afdeling.

  • Hvad er det bedste måltid du har indtaget mens du holder social distance?
    • “Aubergine friturestegt i en pale-ale dej med hvidløgssauce og ris. Har alt for meget tid – og et rimelig mange IPA’er via Erlings, så hvorfor ikke?”
  • Bedste øl du har drukket i den her tid?
    • “Northern Lights fra Whiplash. Uden tvivl den bedste mikro IPA på under 3%, jeg har smagt. Øllet ligner ikke en kloak og har en rigtig fin Westcoast bitterhed. Ja, tak!”

Erlings Jazz- og Ølbar har altså ret hurtigt indstillet sig på at der ikke kan komme kunder ind på baren og derfor er forsøget at få folk til at købe mere af det gode øl, som To-Go-øl. Et tilsyneladende fornuftigt træk, når nu ølbarerne ikke kan servere den normale mængde fadøl. Lad os håbe at det er nok til at gode ølsteder som f.eks. Erlings Jazz- og Ølbar kommer igennem krisen og holder ved på den anden side! Mere end nogensinde er det altså nødvendigt at støtte sin lokale ølbar og huske disse tre ting: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Erlings Jazz- og Ølbar og Casper for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen når endnu en aktør på den danske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Erlings Jazz- og Ølbar)

Dagens tekst er skrevet af A Word On Beers

Find Erlings Jazz- og Ølbar på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/erlings_jazz/

 

#OrdetErJeres – Thyras Bryg

Denne serie interviews er gået hen og blevet ekstra relevant i forlængelse af den fortsatte samfundsnedlukning og den situation bryggerierne befinder sig i sammen med restaurations- og eventbranchen. Vi fortsætter derfor vores fokus på hvordan både større og mindre bryggerier, barer og distributører klarer sig igennem krisen. I dag er turen kommet til det lille nanobryggeri, Thyras Bryg, fra Roskilde. Det er for denne skribent et helt særligt interview. Dels er brygger og ejer, Michael, en personlig ven og jeg har flere gange stået bag baren med ham på festivaler rundt om i landet og dels er skulle 2020 have været året hvor han og jeg skulle have lavet et collab i forbindelse med Danske Ølentusiasters Ølfestival i Lokomotivværkstedet – som en del af et samarbejde mellem Thyras Bryg og STU Vestegnen, en uddannelse for unge med særlige behov i Brøndby, hvor jeg til dagligt huserer. Når nu det ikke kunne blive til noget, så er det med spænding og stor interesse at jeg har givet ordet videre til Michael Lind Olsen. Thyras Byrg, ordet er jeres:

Header

  • Hvordan har den praktiske hverdag på bryggeriet ændret sig den seneste måned?
    • “Langt hovedparten af det, Thyras Bryg producerer på eget anlæg sælges fra fad – og der er ikke rigtig gang i fadølssalget pt., så siden nedlukningen har vi ikke brygget et eneste nyt batch, desværre. Vi planlægger dog at gå i gang med at brygge igen inden for den kommende uges tid og omlægge produktionen til flasker, der er dog lidt praktiske ting, der skal på plads, inden vi er fuldt oppe og køre.

Vi har to kontraktbryg på vej. Langt det meste var på forhånd afsat til smagninger, ølfestivaler og bestillinger til arrangementer, som nu er enten aflyst eller udskudt. Heldigvis nåede vi at konvertere end del af det til flasker i stedet for fustager, der pt. er lidt lettere at sælge end fustager.

Samtidig har krisen også betydet, at tre samarbejdsbryg vi havde glædet os til, er blevet udskudt.”

Tre lækre saisons og Michaels “husøl” Über Doppelbock.

  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?

“Som en direkte konsekvens af krisen lancerer Thyras Bryg en webshop. Vi forventer og håber, at den er oppe allerede langfredag. Den kan findes på adressen: https://thyrasbryg.bryg.io/ ”  

  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?

“Der gik ikke mange timer fra nedlukningen af Danmark, før den første FB-gruppe opstod, hvor ølbranchen kunne erfaringsudveksle. Sammenhold og samarbejde har hele tiden været noget af det fede ved branchen, men måske kan krisen være med til at styrke det endnu mere.

Samtidig har en stribe aktører slået ring om nano- og mikrobryggierne med eks. #craftbeeraid2020 og #drikdansk på de sociale medier, herunder også dette tiltag med bryggeripræsentationer fra Beerbloggersdk. Vi har også mærket et øget fokus på dansk craft beer fra detailhandlen. Det er utrolig dejligt, at mærke denne opbakning fra mange sider, og betyder virkelig meget i en svær tid. Senest havde vi en privatkunde der overførte lidt ekstra for de øl, han havde bestilt og skrev, at det var coronapenge. De mange små anerkendelser varmer virkelig i denne tid.”

Michael og co. på Øl i Folkeparken 2019, heriblandt jeres skribent.

  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?

“At være udstiller på ølfestivaler, at afholde ølsmagninger og i det hele taget være tæt på forbrugeren igen. Det er her, det for alvor er sjovt, at være bryggeriejer – at være i øjenhøjde med dem, der smager og sætter pris på vores øl. Øl er en social ting. Så selvom det er virkelig fedt med fællesskål på de sociale medier og at drikke en øl med gode venner over skype – så er det altså bare bedre, når man mødes i virkeligheden.”

  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?

“Vores webshop glæder vi os rigtig meget til at lancere, ligesom vi glæder os gevaldigt til at få nye datoer i kalenderen til samarbejdsbryggene.”

  • Hvis du kun måtte drikke én øl under resten af krisen, hvilken skulle det så være?                               “Det skulle selvfølgelig være ”den næste”.”
  • Hvilken kendis ville du helst have til at reklamere for Thyras Bryg?
    “Tuborgmanden. Det vil da være stærkt, hvis han så lyset og skiftede fra makro til nano 😉

Michael fik i 2019 nyt lækkert label design

Dejligt at høre hvordan de små nanobryggerier uden egen mulighed for nethandel og levering, også kan få deres øl ud til os forbrugere i en tid som denne. Jeg ved hvor meget Michael knokler for at få udbredt sin øl på festivaler og lokalt i Roskilde. Personligt glæder jeg mig til atter at skænke Thyras Bryg til folket og ikke mindst til at brygge med ham på ny – måske til Beerblogger.dk’s og Hoppy Hour Events egen festival i Valby.

Mange tak til Thyras Bryg og Michael Lind Olsen for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med igen i morgen når Erlings Jazz- og Ølbar står for skud og får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Thyras Bryg)

Dagens interview var indhentet af Copenhagen Beer Traveler (Niklas Dietz)

#OrdetErJeres – Haandpluk Kaffebar og Delikatesse/ 3 Crates Brewing

Så blev det dagen hvor Thy og Klitmøller skulle være med og den hyggelige lille bar/cafe/delikatesse/ølbutik udsættes for spørgsmålene i #OrdetErJeres. Dagens svar kommer fra Lars Pedersen der er indehaver af både Haandpluk og microbryggeriet 3 Crates Brewing. Fokus i interviewserien er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers trang og udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til.

  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “Hverdagen er egentlig ikke rigtig ændret for selve bryggeriet 3 Crates Brewing, da det ikke i sig selv er en fuldtidsbeskæftigelse, men mere for baren HAANDPLUK, som bryggeriet er en del af. Jeg fik lige lidt luft de første par dage til at få flasket et par øl fra fad, men ellers så har fokus været flyttet over på at få HAANDPLUK igennem det her. Jeg skiftede ret hurtig over fra at fungere som kaffe-/ølbar samt bottleshop mv til udelukkende at køre med hjemmelevering af øl, vin og delikatesser fra butikken. Opbakningen i nærmiljøet har været fantastisk, så indtil videre har jeg stadig skindet på næsen.Umiddelbart står bryggeriet stille gæringstankene er tomme, men jeg har en række fade, der alle står fyldte med øl til lagring. Jeg har 3 drenge på 1/2, 4 og 7 år hjemme, så det er ikke rigtig muligt at holde både butik og bryggeri kørende samtidig med, at der også skal være tid til og med dem.”
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?
    • “Se ovenstående”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “Jeg ved ikke rigtig, om der vil ske noget særlig specifikt positivt for brancen, og bryder mig heller ikke om, at spekulere i gevinst af en krise. Generelt set håber jeg, at vi som samfund måske får øjnene op for det mere nære og hinanden. At vi både fortsætter som et globalt samfund, men også husker, at vi er en del af et lille nærmiljø, der er indbyrdes afhængige. Jeg håber, at vi og vores beslutningstagere får endnu mere mod på at tage de store og vigtige beslutninger ifht fx miljø og klima, der måske godt kan gøre lidt ondt nu, men som virker bydende nødvendige for selv en lægmand.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “Gæsterne! At få fyldt baren og bænkene og haven foran med mennesker. Nærværet og hyggen over øl, kaffe og snacks fra baren. HAANDPLUK og 3 Crates Brewing er i den grad et nærværsprojekt, der handler om at dele, være sammen om og udbrede smagsoplevelser i godt selskab.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?
    • “Jeg nåede som sagt, at få flasket et par sager fra fade i starten af marts. I går prøvesmagte jeg den ene, en double mash – double espresso – oloroso BA – imperial stout – den var i al ydmyghed ikke helt ringe. Jeg flaskede desuden en sour stikkelsbær saison, der har været på lille fad i et halvt år, og et blend af den og en oloroso fadlagret sour. Jeg er så småt igang med at få et nano solera projekt igang, det blend bliver første øl derfra. Men dem har jeg endnu ikke i skrivende stund nået at smage, efter de er karboneret på flasken.I påsken lancerer jeg nok også et lille, limited edition 3CB-sæt med 5 af bryggeriets øl fra sidste år – hold evt øje med det på min instagram- eller facebook-side.”

Som så mange af de andre fik Lars da også lige to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere ende.

  • Hvad er det længste du har beholdt morgenhår og nattøj på i den her tid?
    • “Jeg er skaldet, så morgenhåret er lidt svært at svare på. Jeg har fra start af kørt med hjemmeleveringer alle ugens dage for at redde biksen, så jeg har arbejdet fra 7-17 alle ugens dage, så nattøjet har jeg desværre ikke kunne tulle meget rundt i.”
  • Hvad er det sjoveste tiltag du er stødt på under Corona-nedlukningen?
    • “Kan ikke lige komme i tanke om decideret sjove tiltag, men vi har sat pris på at kunne få leveret luksus-flødeboller til døren. Det føles pænt ekstravagant i en krisetid med håndleverede flødeboller”

Lars og Haandpluk har ret hurtigt taget udfordringen op og er begyndt at levere i det meste af Thy. Skulle du være på de kanter, så tøv endelig ikke med at fange Haandpluk på Instagram, hvor du kan se dagens muligheder for levering.

Mange tak til Haandpluk/3 Crates Brewing og Lars Pedersen for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med igen i morgen når Thyras Bryg står for skud og får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Haandpluk)

Gårsdagens interview med Penyllan Brewing kan i øvrigt læses her:

 
Bornholmske Penyllan leverer surtgæret øl i verdensklasse

#OrdetErJeres – Penyllan Brewing

Bornholm, Penyllan Brewery og Jessica Andersen får i dag ordet i interviewserien #OrdetErJeres. Interviewseriens fokus er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar hos de fleste danske bryggerier, barer og ølbutikker. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til.

Jessicas svar er på engelsk, da hun er fra Australien. Vi har valgt ikke at oversætte dem, da nuancer i sproget kan gå tabt i denne proces. Skulle sproget volde problemer, vil vi opfordre til at bruge Google Translate. Here goes…

  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “So it has been an interesting month, to say the least. We have gone from what looked like a really exciting year for Penyllan to a very forceful full stop. We had a few big international orders cancel and then the rest of our distributors say that they are not buying for a while. Selling lots to losing 95% of our customers was a bit of a shock. The brewery work hasn’t changed much other than we have stopped brewing BeerHere as we have a few tanks full and so now I just get to concentrate on blending and bottling Penyllan beers. Winning! We also decided to make and give away hand sanitizer for free from the brewery shop as we had the ingredients on hand and people have been silly with hoarding. We were also going to be open in our brewery bar and shop over Easter as that is the start of the tourist season here and now that start won’t happen. It is a big loss to Bornholm and the tourist industry here. We have no idea what the season will be like this year.
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer
    • “I think we realize how fragile our industry is and support for each other is key. We told most of our customers to hold off paying us if then needed to. We would rather them keep their money now when they might NEED it over the next few months. They will pay us when they can. I would rather they survive because without customers we do not have a business. We have already lost a huge customer with the Kadeau group going under and that is scary. Also very sad as they are friends and had some incredible restaurants. It is going to take time when everything is reopened, for people to get back out and life to come back to normal again. Bars, shops and distributors are going to start up slowly and we hope they all survive this period.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “IPA’s will be bright and clear again as the majority of brewers are keeping them in tank 🙂 Yay! And hopefully this silly trend of only wanting to drink week old IPA’s will relax and people will realize that a good IPA can last a lot longer.
    • It is hard to say something else positive that is going to come out of this. I think what we will see that some places won’t survive which is incredibly depressing. But I do think it has brought us closer together as an industry and made people think a bit outside the box. Especially for most of us who don’t sell to supermarket chains.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “Cuddles. I love cuddling my hubby but I can’t wait to be out and about and give cuddles to friends again. Even if they don’t want me to. Force Cuddles!!! And maybe some face licks for people without beards. Oh, and drinking at bars. I miss drinking in bars.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • “I have a couple of new beers that will be ready soon. They were bottled about six months ago so they are getting close now. Also, having all this time on our hands because we are doing no selling anymore, means we get to have fun making things like our little April Fools video. We are also looking at making a series of videos about stuff and junk but we will tell you more about that soon when we make some more decisions about them.”

Jessica fik lige to ekstra spørgsmål, da hun selv havde foreslået at der kom et par stykker der ikke handlede om bryggeriet.

  • What are you drinking while writing the answers to this?
    • “Vermouth, red wine, and sparkling water.”
  • Most Pathetic meal you have eaten during this time?
    • “I don’t do pathetic meals. But we have been having fun playing Mystery Box with our fridge and freezer. Just having to take what we have, sometimes it is a mystery meat from the freezer, and creating something tasty.”

Penyllan beskæftiger sig med fadlagrede syrlige øl og er derfor ikke så presset af tidsfaktoren i at øllet skal serveres hurtigt efter at det er brygget…men som alle andre skal de jo også have noget salg for at forretningen kan køre. Derfor er mantraet fra beerbloggers.dk stadig: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Penyllan og Jessica Andersen for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen når endnu en aktør på den danske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Penyllan Brewery – Dagens tekst er skrevet af A Word On Beers)

Find Penyllan Brewing på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/penyllanbrewery/

Bad Seed Brewing fra Aalborg er en dansk bryggeri

#OrdetErJeres – Bad Seed Brewing

Så kom dagen, hvor Nordjylland og Aalborg-området skulle repræsenteres i BeerBloggersDK-serien #OrdetErJeres. Dagens interviewoffer er Bad Seed Brewing og ejer/brygger Frederik Hector Schmidt. Interviewseriens fokus er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers trang og udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til.

  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “Vi er gået fra at producere ca 35% dåser og 65% fadøl til at det lige nu stort set kun er dåser – alle vores fadølskunder er jo desværre lukket fra én dag til en anden. Nu her d. 26/3 hvor vi tappede dåser, tømte vi ikke tankene – kun ca. halvvejs – og min plan var egentlig at lade øllene stå på køl på tankene, indtil det hele er overstået. Men så røg de første dåser så hurtigt ud af døren, at vi har booket endnu en tapning, så vi kan få tappet det sidste på dåse også.Desuden har jeg sat produktionen lidt i bero, og regner ikke med at skulle brygge før slutningen af april igen. Egentlig primært fordi mig og min kone venter vores barn nummer to her i starten af april, og derfor passer det mig fint at holde en lille pause i produktionen.”
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?
    • “Vi var ret hurtige ude med at tilbyde dørtrinslevering af øl i hele Aalborg Kommune. Når butikker og barer er hårdt ramt, er jeg nødt til at tænke anderledes for at opretholde noget salg, så derfor blev vi enige om at dette var vejen frem. Og det har været en stor succes.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “Frem for alt betyder det en styrkelse af vores lokale forankring – vi kommer ud til enormt mange mennesker med vores øl, og jeg håber at det bidrager til en følelse hos aalborgensere, at Bad Seed Brewing er “vores” bryggeri. Desuden tror jeg, at jeg igennem Facebook, og måden vi sælger på i dag, rammer et andet segment – og ikke kun de mere nørdede, som går på ølbar og i vinbutik. Så vi rammer ind i et nyt segment – og præsenterer egentlig rigtig mange mennesker for øllets potentiale. Det er enormt positivt.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “At det sociale aspekt ved øldrikning vender tilbage. Øl er en kontaktsport, man skal sidde med gode venner på en bar og drikke øl, man skal holde bottle shares, man skal stå længe og nørde øl med sin lokale ølpusher. Det bliver godt at få igen! Og så bliver det også dejligt en gang at drive virksomhed i en verden, som ikke står i brand.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • “Vi har lige besluttet at vores årlige Bad Seed Beer Fest flyttes fra august 2020 til januar 2021. Så i 2021 bliver der faktisk to Bad Seed Beer Fest.”

Frederik fik da også lige to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere afdeling.

  • Hvad er den bedste film/serie du har set mens du holder social distance?
    • “Vi kører et re-run af House of Cards hjemme hos os i øjeblikket, og det er altså en fornøjelse. Kevin Spacey er pludselig ikke så kosher længere, men er du gal en præstation i den serie.”
  • Hvad er det ynkeligste måltid, du har spist i den her tid?
    • “Ynkeligste måltid? Det må være en super ringe sandwich med æg og bacon fra Rema1000’s ready-to-eat disk. Føj for den lede – men det skulle gå stærkt, og kunne spises i bilen.”

Bad Seed Brewing har ret hurtigt omstillet produktionen til hovedsageligt at være dåseøl. Et fornuftigt træk, når nu ølbarerne ikke kan servere den normale mængde fadøl. Frederik var desuden hurtig til at sørge for dørtrinslevering i Aalborområdet, hvilket tilsyneladende har skaffet ham en lang række kunder, der ikke tidligere har kigget i retning af Bad Seed Brewings øl. Lad os håbe at det holder ved på den anden side af krisen! Og husk så i øvrigt stadig: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Bad Seed Brewing og Frederik Hector Schmidt for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen, når Penyllan Brewing fra den bornholmske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Bad Seed Brewing og dagens tekst er skrevet af A Word On Beers)

Find Bad Seed Brewing på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/badseedbrewing/

Tidens Farver er en ølafdeling i Aarhus

#OrdetErJeres – Tidens Farver Ølafdeling

Endnu en dag og endnu et interview i BeerBloggersDK-serien #OrdetErJeres. I dag er det den aarhusianske ølbutik TidensFarvers Ølafdeling der står for tur i rækken af interviews med bryggerier, barer og ølbutikker. Fokus for serien er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers trang og udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos Beerbloggersdk taget initiativ til.

Tidens Farver er en ølafdeling i Aarhus
  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “Det praktiske for os er helt klart at cafeen ved siden af er lukket, og chefen har sendt en af sine medarbejdere hjem grundet helbredsrisiko og samtidig givet resten af de ansatte fri når det brænder på derhjemme. Han arbejder aktuelt for 2,5 hvor han plejer at arbejde for 1,5. Derudover har vi også skulle tage vores forbehold med antal af kunder i butikken. Dog har vi kunnet afhjælpe det en del ved den kontaktløse bod vi har foran butikken.”
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer
    • “Vi har helt sikkert fået en forståelse for den kærlighed og det sammenhold vi har på den århusianske ølscene. Det er dejligt at mærke folks forståelse for den svære situation vi alle står i. Vi startede en indsamling til at støtte de små uafhængige Århusianske barer. Det var dejligt at læse beskederne fra folk der donerede en skærv og det samme har vi mærket i butikken. Folk har også spurgt hæftigt ind til om vi har viden om deres yndlingsbarer. Vi har også forsøgt at få mere dansk øl på hylderne i denne tid. Men det er en balancegang, for vi vil også gerne fortsætte med at støtte vores gode kontakter iblandt importørerne. Det er lidt det samme omkring hvilke barer vi skulle samle ind til. Hvis vi støttede fuldt ud alle dem vi gerne ville, så blev støtten forsvindende lille og uden nogen effekt. Det er en svær tid for os alle. Vi kan også mærke salget er faldet lidt. Og det er for så vidt glædeligt for folk skal holde afstand. Langt hovedparten af vores salg er rykket ud i den kontaktløse bod og det er glædeligt.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “Håbet er at folk får en forståelse for at støtte de lokale. Hvis man vil have en by med liv og community så er der altså kun en ting der virker. Vi griner lidt når folk sender #thoughtsandprayers til et katastrofeområde. Det er nok ikke det der redder folk efter en oversvømmelse. Det samme gør sig gældende for livet i byen. “Put your money where your mouth is” er i den grad aktuelt i denne situation, men det er den også når det er hverdag. Ellers er der ikke meget positivt at sige omkring denne situation. Alle kæmper for deres eksistens, og inden man jubler over alle de billige øl bryggerierne tilbyder skal man nok overveje hvad de rabatter man henter betyder for fortjenesten hos dem.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “At kunne komme tilbage til normalen, hvor vi kan mødes uden frygt. Forhåbentligt uden nogle har knækket nakken på det.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • “Vi arbejder lidt på at lave noget for vores gode stamkunder. Det er ikke endeligt udformet, men vi vil gerne finde et setup, hvor de kunder vi har der kommer uge efter uge, får nogle fordele. Tankerne kredser om en gang imellem, at frigive en af de helt unikke øl kun til salg blandt disse, hvor den kan købes til meget lav pris. At vi skal støttes betyder også at vi skal “støtte” vores kunder. Den er dog stadig kun i ide-stadiet.”

Martin fik yderligere to spørgsmål, som mere handler om hans egen vej igennem Coronakrisen.

  • Bedste øl du har drukket under nedlukningen af samfundet?
    • “Det er uden tvivl Siren/ J.wakefield: Dark and perilous nights. Fremragende bourbonfadlagret sort sag. Masser af fadkarakter, men uden den er boozy. Blød og rund.”
  • Sjoveste tiltag du er stødt på under nedlukningen?
    • “Både Mikkeller i KBH og lokalt restauraten Il Locale har allieret sig med en noget alternativ udbringing. MRC hjælper mikkeller, mens vores venner i Århus har sat et lokalt cykelhold på sagen.”

Martins svar giver et vist håb for at der er mange af aktørerne i den danske ølverden, der er indstillede på at hjælpe hinanden igennem krisen. For at støtte butikker som TidensFarvers Ølafdeling, er det vigtigt at benytte sig af de tiltag de stiller op med under en unormal situation. Køb deres øl – danske som udenlandske – det kommer os alle sammen til gode på den anden side af krisen, hvor vi så stadig vil kunne købe interessant øl i velafsorterede ølbutikker. Og husk så i øvrigt: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Tidens Farvers Ølafdeling og Martin Kreutzfeldt for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen, når endnu en aktør på den danske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Tidens Farver Ølafdeling og dagens tekst er skrevet af A Word On Beers)

Find Tidens Farver på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/tidensfarver_oelafdeling/

AleFarm er et familiedrevet bryggeri fra Greve

#OrdetErJeres – AleFarm Brewing

Da det hele tog fart for en lille måned siden, var Greve det første sted jeg drog til for at hamstre god øl til en potentiel kommende isolation. Bølgerne gik allerede lidt højt i ølverdenen og tonen, særligt beværtninger i mellem, var til tider skarp – og ingen havde rigtigt fundet strategien til at komme så tørskoet som muligt igennem krisen eller balancegangen mellem solidaritet og overlevelse. Men bag baren på Alefarm Brewings nye taproom stod Kasper og Britt klar med deres altid imødekommende og gemytlige væsener og delte overlevelsespakker ud med noget af det bedste øl der brygges i landet for tiden. To helt særlige mennesker i en familiedrevet enhed. Jeg er glad for at kunne give ordet til Alefarm Brewing og Kasper Tidemann:

AleFarm er et familiedrevet bryggeri fra Greve
  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • Hos Alefarm Brewing blev vi ramt som en forhammer i et spejlglas af COVID-19-udbruddet og den efterfølgende nedlukning, som vi oplevede ikke bare i Danmark, men verden over. Vi eksporterer jo størstedelen af vores produktion til udlandet og denne eksport gik i stå fra den ene dag til den anden.Jeg har været selvstændig i over 20 år og har arbejdet med kunder og på projekter i en række forskellige brancher. Jeg har oplevet både op- og nedture i den forbindelse – og der har været mange anledninger til både at grine og græde henover årene. Jeg har dog ikke oplevet noget tilsvarende den udvikling, som vi har set i løbet af den sidste måneds tid, det må jeg blankt erkende.Udviklingen har gjort at vi har skåret ned for vores produktion på bryggeriet. Vi har brygget færre øl på det seneste og har generelt forsøgt at tage tingene en dag ad gangen og med et udsyn på en måned eller to, ajourført med de seneste udmeldinger fra regeringens og Sundhedsstyrelsens side. Et stort og hjertevarmt tak skal lyde til alle, som gør en forskel for de mange mennesker, som er smittet med corona i denne tid.

      Vi har haft møder hver morgen på bryggeriet. Det har været – og er fortsat – betydningsfuldt for mig at give vores dygtige medarbejdere mulighed for at udtrykke de bekymringer, som de bærer rundt på, og derigennem at yde støtte og tilkendegive overfor dem at både Britt og jeg kæmper fra morgen til aften, hverdag og weekend, for at få enderne til at mødes hos Alefarm Brewing.

      På en gravsten på Solbjerg Kirkegård står ordene Giv Aldrig Op. De er ytret af en af mine bedste venner, som blev slået ihjel i Afghanistan i 2010. Når større begivenheder indtræffer, så tænker jeg altid på ham og på hans ord, som er mejslet ind i min bevidsthed. Vi giver aldrig op, vi bliver ved med at kæmpe, og den indstilling bliver særlig tydelig i en tid som denne.

      På sin vis har COVID-19-udbruddet bragt os endnu tættere sammen hos Alefarm Brewing. Vi har altid været et familie-drevet bryggeri og den seneste tid har trykprøvet – og forstærket – det fundament hos os.

  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer
    • Personligt er jeg overvældet over den støtte, som vi har modtaget. Det er simpelthen mageløst og jeg er dybt, dybt taknemmelig over de mange, som har udtrykt sympati for vores situation, som har købt vores øl og som har delt de gode oplevelser, som de har, når de drikker dem – også selv om det ofte sker på enmandshånd i denne tid.Vi har oplevet en stor stigning i vores online-salg på alefarm.dk. Det, parret med en ihærdig indsats fra vores danske distributør Flâneur Liquids, har gjort at mange danskere har fået friske øl fra Alefarm Brewing i hånden inden for få dage – ja, i nogle tilfælde endda på dagen, hvor øllet er blevet tappet. Det er nyt for os og afgjort noget, som vi vil gøre mere ud af i fremtiden. Dagfrisk øl til folket
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • Man siger jo at enhver krise rummer muligheder. Det er jeg enig i, men spørgsmålet er jo hvornår mulighederne indtræffer.Jeg nærer stor respekt og sympati for de mange tusindvis af virksomheder, som kæmper – på lige fod med os – for at få tingene til at hænge sammen i denne tid. Mange har måtte afskedige medarbejdere, lukke butikker og ser nu ind i en fremtid, som ser særdeles dyster ud.Mine tanker går ikke så meget til selve ølbranchen som til hele det samfund, som vi lever i – og både til dem, som er blevet afskediget og dem, som står med svære beslutninger at træffe på vegne af dem selv og deres virksomhed.

      Jeg håber inderligt at så mange som muligt kommer så godt igennem det her, som de nu kan, omstændighederne taget i betragtning.

  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • Jeg ser allermest frem til at kunne fortælle mine medarbejdere at krisen nu er afblæst. For det vil den blive på et tidspunkt, og så skal vi dele en øl og sige tak for kampen i en hæsblæsende tid – og derefter se fremad sammen.Vi glæder os alle meget til at kunne byde velkommen til folk i vores tap room igen. Vi har selv designet og bygget vores tap room, som er blevet et lyst og åbent mødested for mennesker med interesse for øl. Jeg har selv haft fornøjelsen af at tale med mange allerede om stort og småt henover bardisken, både om øl og livet generelt, og det glæder jeg mig til at genoptage så snart som muligt.Endelig ser jeg frem til at sætte mig til bords på en solbeskinnet frokostbeværtning et sted i København. Her vil jeg iklæde mig højt humør sammen med Jannik Sahlholdt fra Sidekick Brewing og Frederik Hoppe fra Hoppe.beer. Der er intet som det danske frokostbord og når først snapsen er hældt op og går mod ganen, så går våren sgu gennem Nyhavn.
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • Vi har planlagt et meget spændende 2020. Selvom jeg ikke kan løfte sløret for det hele her og nu, så kan jeg sige så meget at vi agter at invitere samtlige mennesker, som har støttet os i denne tid – fx ved at have købt vores øl på alefarm.dk – til fest på bryggeriet.Vi vil brygge en øl til formålet, som kan drikkes ad libitum som tak, tak og endnu en gang tak for al den forståelse, som vi har oplevet.

Frederik fik da også lige to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere afdeling.

  • Hvad er det fedeste tidsfordriv, du har udført under krisen?
    • Jeg har arbejdet fra morgen til aften alle dage under krisen, så jeg har ikke fordrevet tiden med andet end arbejde. Mine arbejdsdage er typisk gået fra kl. 06:30 og til 23:30, så jeg har haft travlt.Jeg har altid arbejdet meget i min tid som selvstændig. Jeg har endda haft perioder, fx med cutovers i software – altså store systemskift – hvor mine arbejdsdage har strukket sig længere end døgnets 24 timer. Min rekord er en arbejdsdag på 54 timer i alt, så jeg har trods alt prøvet det før.
  • Hvis Alefarm skulle have en theme song, hvad skulle det så være?
    • Det skulle naturligvis være Bubbibjørnene! Vi er hurtige, dristige, modige og listige hos Alefarm Brewing. Men vi er også trofaste og venlige som dagen er lang – og som de mange søde mennesker, der har besøgt bryggeriet på det seneste, jo forhåbentlig har oplevet. Og så brygger vi supersaft, som giver kraft!

Tusind tak til Kasper og Alefarm for input i denne interviewserie, som er en del af #craftbeeraid2020 og det tiltag, vi kalder #ordeterjeres.

Dagens interview er indhentet af Copenhagen Beer Traveler

(Billeder venligst udlånt af Alefarm Brewing Co.)

Læs med i morgen, når Tidens Farver Ølafdeling fra Aarhus giver deres besyv på Corona-krisen!

Find FaleFarm Brewing på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/alefarmbrewing/