Stout
Den stolte øl
Hvad er en Stout?
Stout er oprindeligt en engelsk ølstil, som brygges med mørke, ristede malttyper og vil ofte være tilsat kaffe, lakrids og chokolade. Øllet fremstår typisk kraftigt, fyldigt og stærkt.
Selve ordet ’stout’ betyder ’stærkt’ og er et gammelt sproglevn fra vikingetiden, hvor de nordiske vikinger slog sig ned i England, hvilket siden har haft en stor indflydelse på det engelske sprog. For vikingerne betød ordet ’stout’ dog slet ikke ’stærk’ oprindeligt, men ’stolt’ – men i 1300-tallet skiftede ordet betydning i det engelske sprog til ’stærk’.
Betegnelse Stout i øllets verden kan dateres tilbage til 1677, hvor den dog ”bare” dækkede over stærke øl, og altså ikke som en selvstændig øltype. Op igennem 1700-tallet begyndte ordet for alvor at vinde indpas i øllets verden, hvor de engelske bryggerier havde kastet sig over Porteren. Portere med en høj alkoholprocent blev kaldt Stout Porters, altså en stærk porter. Porterens og Stoutens historie er da også tæt forbundne.
Napoleonkrigene banede vejen
Porteren var nemlig den første masseproducerede øl i verden og øllen blev i stor stil eksporteret til landene omkring Østersøen, herunder Danmark, Sverige og Rusland.
I starten af 1800-tallet blev der dog sat en brat ende på eksporteventyret, grundet de store spændinger i Europa som følge Revolutionskrigene i (hvor Danmark-Norge havde været neutral) og senere Napoleonkrigene.
Napoleon kom til magten i 1799 og på daværende tidspunkt gik den franske hær fra sejr til sejr på det europæiske fastland, mens englænderne var forholdsvis sikre på de britiske øer pga. deres flåde var den franske flåde overlegen.
Danmark-Norge blev mere eller mindre ufrivilligt inddraget i spændingerne på Frankrigs side. Og da Danmark havde en af verdens største flåder, frygtede englænderne, at den danske flåde kunne blive brugt til at transportere franske soldater fra det europæiske fastland til de britiske øer.
I 1801 besluttede England at slå først ved at angribe Danmark for at tvinge Danmark-Norge ud af alliancen med Frankrig. Slaget kendes i dag som Slaget på Reden. Det stoppede selvsagt øleksporten fra England til Danmark - og de andre nordiske lande.
Russian Imperial Stout
Danmark-Norge var også i alliance med Rusland, og angrebet på Danmark betød, at Rusland erklærede England krig, hvilket ligeså satte en stopper for eksporten til den fjerne del af Østersøen. Napoleonkrigene endte i 1815 med Slaget ved Waterloo i Belgien, hvor Napoleon led sit endelige nederlag.
Handlen mellem de europæiske lande begyndte herefter igen at blomstre, men de tidligere aftagere af de engelske porter havde i mellemtiden selv begyndt produktionen af porteren, hvorfor øleksport-eventyret udeblev.
I 1820 sendte det engelske bryggeri Barclay Perkins et skib fyldt med deres nyeste øl mod Rusland, som skulle charmere de russiske slutbrugere. Øllet var blevet døbt Russian Imperial Stout, som en hyldest til den russiske zar. Charmeoffensiven virkede efter hensigten og øllet blev eksporteret til Rusland i stor stil.
Succesen betød også, at Stouts blev en selvstændig ølstil. De engelske bryggerier begyndte nemlig i større stil end tidligere for alvor at inddele og kategorisere deres mørke øl efter Porter, Stout, Imperial Stout og Russian Imperial Stout, hvor førstnævnte er 'lettest' og sidstnævnte er den 'stærkeste'.
