Renhedsloven var således hertugens forsøg på at regulere/reducere prisen på hvede igen. En gammel talemåde fra den tid siger, at hveden var forbeholdt bageren, mens bryggeren måtte nøjes med byg.
Renhedsloven betød – selvfølgelig – at hvedeøllet næsten forsvandt helt fra markedet. I stedet for at brygge det lokalt, blev det importeret fra nabo-bundeslande. Kvaliteten var dog markant dårligere og samtidigt dyrere end det borgerne i Bayern var vant til.
Monopol gav dårlig kvalitet
I slutningen af 1500-tallet oprettede hertugen derfor sit eget bryggeri, således de bayerske borgere igen kunne nyde lokal og kvalitetsbevidst hvedeøl - mørkt som lyst. Bryggeriet findes i dag under navnet Hofbräuhaus am Platzl.
Hertugen besluttede hurtigt herefter, at han skulle have monopol på al dunkel og almindeligt hvedeøl i Bayern. Og da han blev kåret til kurfyrste i 1623, vedtog han en lov, hvor lokale værtshuse var forpligtet til at sælge hans øl.
Vi skal faktisk helt op i 1800-tallet før bryggeriets monopollov blev afskaffet. Salget af dunkel og almindeligt hvedeøl var faldet meget, fordi kvaliteten ikke længere matchede nye øltyper, som var dukket frem og havde overtaget størstedelen af markedet. Særligt øltypen som i dag kendes som Münchener Dunkel lagerøl havde udkonkurreret markedet.
Dén øltype er identisk med den øltype som I.C. Jacobsen – Carlsbergs grundlægger – i 1847 introducerede i Danmark under betegnelsen bajersk lagerøl. Bajersk lagerøl blev hurtigt omdøbt i folkemunde til en bajer, hvilket i dag er blevet en generel betegnelse for (pilsner) øl i Danmark.
Med udgangen af 2018 lukkede Carlsberg desværre for produktionen af deres første øl, Gamle Carlsberg Lagerøl - den originale danske bajer.
