Gose





Gray Box Tekstfelt

Gose

Den syrlige øl fra floden i Goslar


Hvad er Gose?

Gose er en tysk ølstil med oprindelige i byen Goslar. Udtalelsesgmæssigt forvekles den relativ ofte med Gueuze, der er en spontangæret øl fra Belgien.

Udover at Gose og Gueuze lyder forholdsvis ens, når de udtalelses, så skyldes forvirring også, at de beggge er kendte for deres forfriskende syrlighed. Den tyske Gose adskiller sig dog ved, at syrligheden fremkommer ved brug af mælkesyrebakterier - også kaldt lactobacillus - under gæringen, hvilket den forfriskende og let syrlig kant. Derudover tilsættes salt og korianderfrø også i den traditionelle udgave af øllet.

Den oprindelige Gose øl er blegt eller strågult, mens kroppen er relativ let og øllet har en relativ lav alkoholprocent, hvilket gør den til en behagelig og velegnet drik til det varmere vejr.

I dag er det dog populært at tilføje andre farve- og smagsgivere, såsom frugt og bær, hvilket gør, at Gose smagsmæssigt minder rigtigt meget om en anden tysk ølstil, nemlig Berliner Weisse. Her er det især salt, der afslører forskellen rent smagsmæssigt, selvom der bryggeteknisk også er andre forskelligheder end blot salt, fx mængden af hvede i Berliner Weisse.

Gose gennem Goslar

Mange ølentusiaster vil genkende "det smager jo ikke af rigtigt øl", når de serverer en Gose (og andre syrlige øl) til mindre ølkendende personer. Men faktisk stammer øllet oprindeligt tilbage fra 1200-tallets Tyskland.

Øltypen er derved historisk dateret til 600 år før, at pilsneren brød frem i Tjekkiet, som mange af de førnævnte mindre ølkendende personer oftest vil referere til som værende "rigtig øl".

Øltypen har sit navn efter floden Gose, der løber igennem byen Goslar ved Leipzig, hvor øllet oprindeligt mere præcist stammer fra. Lokale bryggerier brugte vandet fra floden, der har et naturligt højt mineralindhold, herunder en vis mængde salt. Dette mineralske indhold i vandet har sandsynligvis bidraget til den karakteristiske smag af Gose.

I 1900-tallet forsvandt Gose næsten fra bryggeriverdenen, som mange andre øltyper på det europæiske fastland, der blev udkonkurrenteret af netop pilsneren. Heldigvis har ølstilen oplevet en renæssance i nyere tid, og den er nu populær blandt bryggerier og ølentusiaster. Ja, faktisk er der mange, som normalt ikke kan lide "rigtig øl", der finder stor glæde i de syrlige øltyper, såsom Gose.

Gåseøl fra Gåsegade i København

Gose har muligvis en historie i Danmark, der kan dateres længere tilbage end de fleste andre øltyper. Angiveligt er Gåsegade i København nemlig opkaldt efter øltypen.

Ifølge historiker og forfatter Evan Bogan havde Kong Christian d. 3. i midten af 1500-tallet anlagt et bryggeri. Her blev der brygget gåseøl, som øltypen var kendt som dengang i sin fordanskede version.

Selvom bryggeriets levetid blev ret kort, så endte gaden alligevel med at skifte navn til Gåsegade. Bryggeriet, der var grundlagt af Kong Christian d. 3. i Gåsegade, skal i øvrigt ikke forvekles med Kongens Bryghus, der blev opført af Christian d. 4. i 1618.

Blandt ølentusiaster i dag, er Gåsegade nok mest kendt som en sidegade til den københavnske ølbar, Taphouse, der med sine 61 ølhaner, har allerflest ølhaner i dagens Danmark.