Debatindlæg: Fremtidens DØE

Ølbloggeren Stovt skrev mandag 11. marts en kommentar til Danske Ølentusiasters årsregnskab. Der er mange rigtige og ildevarslende pointer. De væsentligste pointe er, at DØE har et fortsat faldende medlemstal, en presset økonomi og et imageproblem med primært at blive anset som en ølklub for +50 årige.

Et imageproblem behøver ikke være årsagen til “dødspiralen”, som Stovt dystopisk beskriver fremtidsudsigterne for foreningen. 

Men der er sjældent røg uden ild, og Danske Ølentusiaster har et imageproblem som er tydeligt for udefrakommende.

Indefra har man dog også kulturproblemer og store beslutninger at tage for fremtiden. Kulturproblemer kan kun forandres ved at blive italesat og derefter debatteret – i en saglig, men ærlig tone!  

1) Plejer skal dø

“Sådan plejer vi at gøre”-tankegangen lever i bedste velgående og bredt i DØE. Der opstår fnidder og uro hver gang nogen forsøger at gøre op med vanetænkningen og ønsker forandringer.

Uden at tage stilling til eksekveringen og resultaterne af nedenstående kan følgende eksempler fra de sidste par år, der skabte røre i andedammen, nævnes:

• Ølvalget
• Indføring af sessions på Ølfestivalen
• Ny hjemmeside
• Oprettelse af webshop 
• Overgangen fra den forrige til den nuværende redaktør på ØlentusiasteN
• Beslutningen om at skifte papirsmaterialet på omslaget af ØlentusiasteN

Er det et initiativer, der redder DØE? Nej. Men mange bække små – og heller gøre noget end intet. 

For skal Danske Ølentusiaster overleve på sigt, så skal plejer dø og forandringens vinde blæse, så der løbende kommer nye og forhåbentlig værdiskabende initiativer.

2) Dårlig tone dræber initiativer

Der har længe hersket en dårlig tone internt i Danske Ølentusiaster. I forbindelse med Ølvalget i 2020, som blev mødt med enorm kritik både internt og ekstern af bryggerier, har tonen været meget hård, konfronterende og til tider direkte personlig.

Uden at sætte navne på enkeltpersoner og lokalforeninger, så er det i dag ikke unormalt at opleve en angribende og offentlig kritik. 

Det er endda kommet sig vidt, at det blev italesatte fra talerstolen på Generalforsamlingen i 2023 – og det var også et emne ved seneste Stormøde for lokalforeningerne. 

Den byge af offentlig kritik, der har været siden 2020, er dræbende – både for nyudviklingen men også i høj grad for lysten til at være medlem. 

Den hårde tone må ikke rodfæste sig og blive til normalen. Tag kritikken internt i lokalforeninger, og lad lokalformanden bringe kritikken videre på en saglig måde.

3) ØlentusiasteN

Stovt taler i sin kommentar for en digitalisering af ØlentusiasteN, da DØE har store udgifter forbundet med det fysiske medlemsblad. Forslaget er et at tilbyde et lavere kontingent til dem, der fravælger det fysiske eksemplar til fordel for den digitale udgave.

Det er før debatteret, og en negativ sideeffekt er, at stykprisen per fysisk medlemsblad vil stige og derved æde besparelserne. 

Hvad så med en fuld digitalisering?

Medlemsbladet er foreningens største aktiv (i konkurrence med Ølfestivalen), hvorfor Landsbestyrelsen givetvis frygter mange – især passive – medlemmer vil falde fra, hvis bladet ikke dukker op i postkassen og minder dem om værdien af deres medlemskab.

Det vil udhule økonomien yderligere, og er der i så fald overhovedet råd til en ansvarshavende redaktør?

Der bør findes midler til at fastholde en ansvarshavende redaktør, da vidensdeling er et grundelement i Danske Ølentusiaster.

Men er de skrevne ord og lange reportager i fysiske magasiner fremtidens kommunikationsplatform for DØE? De ‘yngre’ er i høj grad forbrugere af hurtige og letkonsumerede nyheder, fx på sociale medier og i podcast formatet.

Så lige meget hvad skal der tages nogle svære beslutninger en dag og muligvis et opgør med ØlentusiasteN i fysisk udgave i fremtiden.

4) Smagen af Øl

Uden det på nogen måder skal læses som sparken bagud, så er DØE med den nye ansvarshavende redaktør endelig kommet i gang med podcast som medie. Podcasten hedder Smagen af Øl.

Det største problem ved at gå fra magasiner til podcast er, at de mange af de “gamle” ølentusiaster ikke bruger podcast som medie, så Smagen af Øl kan ikke erstatte ØlentusiasteN og stå alene på nuværende tidspunkt.

Men den hårde sandhed er jo, at de gamle ikke er fremtiden. Er podcast fremtiden? Måske.

Det er i hvert fald en af de ting, som den nye Landsbestyrelse bør undersøge i stedet for bare for at køre videre med det fysiske magasin uden grundige overvejelser. Det er trods alt dem, der skal sætte retningen for den ansvarshavende redaktør i fremtiden.

5) Debat af følsomme emner

I en af de nyeste episoder af Smagen af Øl podcasten introduceres et nyt debatformat. Her tages aktuelle emner op. Emner der kan skabe debatter og muligvis opnå bredere interesse end en (ellers fin) reportage om fx en ølcykeltur eller en rejse til Belgien.

Hverken Carlsberg eller Mikkeller har givetvis være lykkelige for alt, hvad der blev sagt i den episode. Sådanne følsomme debatemner kan skabe problemer i relationerne mellem bryggerier og foreningen.

Men har foreningen fremtiden med sig, hvis man bare lader stå til og ikke prøver nye formater? 

6) Bryggerierne har magten

Det bringer os naturligt til et andet problem: Bryggerierne har en indirekte magt over Danske Ølentusiaster.

Grundet økonomien er Danske Ølentusiaster delvist afhængige af indtægterne fra bryggerierne via annonceringer i ØlentusiasteN og deltagelse på Ølfestivalen.

Tør man fra Landsbestyrelsens side tillade et debatformat, der ikke altid taler bryggerierne efter munden, og derfor kan føre til, at bryggerier stopper annonceringen i medlemsbladet, udebliver fra Ølfestivalen og i øvrigt nægter at interagere med lokalforeningerne? 

Det er et tough call for den nye Landsbestyrelse, men DØE er oprindeligt mere eller mindre en protestforening, og det var trods alt fra den PR, der stod i kølvandet fra ikke altid at være bedste venner med bryggerierne, at foreningen oplevede de største fremgange i medlemstallet.

Så måske er det tid til at ruske lidt op i forholdet til bryggerierne og ikke bare gøre, som man har gjort, de sidste mange år.

7) Ølfestivalen

Som medlem af Danske Ølentusiaster får man 75 kr i rabat til Ølfestivalen. Helt ærligt så er det næppe en besparelse på 75 kr, der gør nogen forskel, om man deltager eller ej.

I så fald kan man jo være fræk at påpege, at man sparer 425 kr, hvis man lader vær at melde sig ind i foreningen, men “bare” køber billet til Ølfestivalen.

Istedet bør festivalledelsen identificere, hvad der kan give mere værdi for medlemmerne på Ølfestivalen, og som efterlader ikke-medlemmer med lyst til at melde sig ind for at få adgang til de eksklusive rettigheder.

Det kunne fx være:

• indgang 1,5 time før alle andre (som må “nøjes” med 4 timers Ølfestival)
• aftale med bryggerier om at have eksklusive udskænkninger/releases i tidsperioden, hvor kun medlemmer har adgang etc.
• forkøbsret og rabat til events a la ølsmagninger på Ølfestivalen

Har du gode ideer, så smid dem gerne i kommentarfeltet.

Ølfestivalen er et guldæg og bør være en af løsninger på medlemsflugten. 

8) Dansk Ølmærke

En lille bøvs herfra, men en nytænkning af Dansk Ølmærke bør være på tegnebrættet. Måske endda en afskaffelse, hvis det er betydelige udgifter i penge og tid forbundet med udgivelsen af Dansk Ølmærke og vedligeholdelsen af godeølsteder.dk. 

Ideen om Dansk Ølmærke – øllets svar på Michelin guiden – er/var isoleret set god, men heldigvis er udbuddet af ‘gode øl steder’ meget stort i dag. I København og Storkøbenhavn er der fx 138 steder, der har modtaget Dansk Ølmærke.  

Så på sin vis har Danske Ølentusiaster sejret Dansk Ølmærke ihjel, og eksklusiviteten ved mærket er blevet udvandet så markant, at ingen forbrugere løfter et øjenbryn, når diplomerne uddeles.

9) Fastholdelse af nye medlemmer

Forrige år var der en arbejdsgruppe, der fokuserede på hvervning og fastholdelse af nye medlemmer.

En af observationerne, der kom frem, var, at de første måneder, er afgørende for, at et nyt medlem bliver et aktivt medlem, og aktive medlemmer er meldt ind i foreningen i længere tid.

Et af rådene var derfor, at lokalforeningerne skulle være bedre til at tage kontakt til nye medlemmer ved fx straks at ringe til dem og ønske dem velkommen samt venligt “presse” dem til at komme med til et arrangement.

Jo før nye kommer til arrangementer, jo før bliver de en del af fællesskabet og derved (længere)varige medlemmer.

Gad vide om, der overhovedet er nogle lokalforeninger, der har taget rådene til sig?

Herfra skal der lyde et ‘god arbejdslyst’ til den nye Landsbestyrelse, og ‘god fyraftensbajer’ til de afgående landsbestyrelsesmedlemmer.

Underskrevet:
BeerbloggersDK