Faro
Den letdrikkelige lambic
Hvad er Faro?
Faro stammer oprindeligt fra Belgien, hvor det primært stadig kan findes og nydes. Det er en sød øltype som typisk ligger med 4-5% i alkoholstyrke.
Faro er en blandingsøl, som hører under "Lambic-familien". Blandingen består af en (forholdsvis) nybrygget, syrlig Lambic og forskellige "overskydende" øl fra andre brygninger. Dernæst sødes blandingen med kandis, så øllet skifter karakter fra sur til sød og letdrikkelig. Faro kan også krydres let med lidt frugtsmag.
Tidligere bestod blandingen af yngre Lambic og - den nu udgået øltype - Mars. Mars var et tyndt restprodukt, såkaldt efterøl, hvilket også var meget letdrikkeligt.
Netop letdrikkeligheden er nøgleordet, når det kommer til Faro. Den var nemlig oprindelig tiltænkt som et letdrikkeligt alternativ til de sur Lambics. Tidligere oplevede øllet forholdsvis stor popularitet, da det ikke blot var letdrikkeligt, men også en del billigere end Lambic og Gueuze. Det var således "folkets" øl.
Det var især populært i Belgien, særligt i de borgerlige kredse i Bruxelles, men i dag er det publikum (også) svundet gevaldigt ind. I dag er der mange billigere alternativer af andre øltyper - og dem der har råd efterspørger de mere rene øl fra "Lambic-familien".
Så hvem ved? Måske er det ved at være sidste chance for at smage en Faro?