Bottleshop Spotlight: Wika Meny

Bottleshop Spotlight: Wika Meny

På Gymnasievej 29. 4600 Køge ligger Wika Meny, der bl.a. rummer afdelingen døbt ” Wika Meny Bottleshop”. Afdelingen er blandt flere blevet udråbt som værende sjællands, ja endda Danmarks bedste øl afdeling. Afdelingen bliver til dagligt ledet af Brian Lindberg – en passioneret øl entusiast, der har formået at skabe en stort craft kultur i køge. Wika Meny er kendt for sine arrangementer, herunder de to store årlige smagninger.

I den tid jeg selv er kommet i Wika Meny, er afdelingen blevet ombygget/udvidet nogle gange – bl.a. er den fornyeligt blevet udvidet igen, hvilket har givet plads til stort nyt køleskab og større hyldeplads til andre varianter.

Jeg fangede afdelingsleder Brian Lindberg, for at få en gennemgang af den nye afdeling, samt stille ham nogle spørgsmål om hvad der rør sig pt. Håber i vil syntes om indlægget, i så fald – så kommer der mere af denne slags!

Velbekomme og værsgo, her er – Bottleshop Spotligt på Wika Meny Bottleshop.

Guidet video tur gennem den nye øl afdeling:

Interview af afdelingsleder Brian Lindberg

Kort intro af dig – hvem er du, hvor startede din øl rejse, og hvordan kom du til at stå i spidsen for Wika’s øl afdeling?

Jeg er 39 år gammel og bor i Ejby lidt udenfor Køge…

i mere end 20 år har jeg haft en stor interesse for øl og har altid syntes det var en spændende verden,

der har dog ikke altid været det store udvalg i Danmark… og indkøb af spændende øl skulle i gamle dage planlægges da de få forhandlere der fandtes lå spredt rundt omkring i Danmark.

 

Første gang jeg fik øjnene op for speciel øl var i slutningen af 90 erne på Hugos kælder i Køge hvor jeg for første gang smagte Delirium Tremens, jeg blev fuldstændig imponeret og smagte samme aften også chimay grande reserve og verboden vrucht…. det var særligt belgisk og engelsk øl der imponerende mig meget dengang, men jeg smagte på så meget forskelligt som muligt.

jeg har i mange år arbejdet som frugt og grønt leder i Wika supermarked…. men i forbindelse med en om rokering i 2012 manglede der en medarbejder til at styre specialøl afdelingen og min købmand og butikschef mente det var oplagt det blev mig pga. min interesse for øl….

Dengang du startede i afdelingen, havde du så kunne forstille dig, at Wika i 2020 ville stå med en af landets bedste øl afdelinger? – hvad motivere dig til, at drive afdelingen?

Dengang jeg startede i afdelingen havde vi allerede en stor afdeling med speciel øl… vi havde mange udenlandske øl og en del øl fra danske mikrobryggerier.

Men jeg mente alligevel godt at vi kunne  gøre det lidt anderledes og lidt bedre… Køge er en stor Øl by og kunderne har en stor viden om øl… så derfor syns jeg også det var naturligt at tilbyde et bedre sortiment… jeg havde ikke forventet at afdelingen ville blive så stor som den er blevet i dag.

 Min motivation kommer i høj grad fra at møde kunderne og andre der sætter pris på vores store udvalg af øl, men også kontakten til bryggerier og importører betyder enormt meget.

Corana krisen ramte tidligere i år ret hårdt på bl.a. den danske craft beer scene, og Wika var hurtige til at tage del i #craftbeeraid2020 – Hvordan er det gået? Syntes du tiltaget havde en god gavnlig effekt?

Corona krisen kom som et chok for alle i branchen og jeg kunne tydeligt mærke panikken fra alle vores bryggerier og importører, det var især de helt små craft bryggerier jeg var nervøs for og CraftbeerAid 2020 var en måde at kunne hjælpe dem på, både ved hjælp at særlige tilbud og bedre placeringer i butikken.

CraftbeerAid var en kæmpe succes, og det var tydeligt at mærke at kunderne ændrede deres indkøbsvaner på øl, folk købte mere øl og havde især fokus på at købe øl fra mindre danske bryggerier, det gjorde mig faktisk ret stolt at opleve den opbakning fra kunderne.

effekten fra craftbeerAid kan vi stadig mærke i forretningen, folk køber stadig mere og mere dansk øl.

Nu har Wika ombygget to gange de sidste to år, hvor bl.a. Der fornyeligt er kommet stort køleskab – Men er der nogle nye tiltag og tanker ombygningen har medfødt hos jer?

Vores seneste ombygning er i høj grad inspireret af de input vi har fået fra vores kunder…. især vores nye store humlekøleskab var nødvendigt for at kunne tilbyde et spændende og ikke mindst frisk udvalg af især craft IPA…

Vi lytter meget til hvad kunderne vil ha på hylderne og jeg tør også godt love at det ikke er sidste gang vi laver forbedringer på afdelingen.

Vil vi se Wika begynde at tage nye bryghuse ind? Hvilket bryghus / hvilke øl er din drøm at få på hylderne?

 Et bryghus jeg personligt godt kunne tænke mig på hylderne er Mikkeller Baghaven. Mikkeller Baghaven er ”up there” sammen med de helt store producenter af surt øl, så de skal da på hylden sammen med Penyllan. Derudover er jeg stærkt glad for, når jeg kan hive noget hypet øl hjem, da det altid kan få folk op og ringe – en lille spoiler! Der kommer øl fra Amerikanske “Equilibrium brewery”, og her skal du ikke hvile på laurbærrene hvis du vil prøve det. Release dato bliver lagt op på vores instagram ( Wika Meny Bottleshop)

Vi der har fulgt Wika Meny i nogen tid, ved jo at der afholdes div. Arrangementer året rundt – Har Wika noget spændende på bedding, som jeg allerede nu kan spoile?

Vi har altid mange ideer til arrangementer smagninger og nye tiltag, men desværre har corona også forsinket en del af disse….

vi havde både smagninger og Køge Øldag på programmet som desværre ikke bliver til noget…

Til gengæld har vi planer om at afvikle øllets dag i Køge i samarbejde med DØE Køge, her i butikken d. 5 september.

 Derudover planlægger vi at gentage sidste års kæmpe juleølsmagning i butikken, det var et kæmpe hit hos både kunderne samt bryggerier og leverandører der deltog.

Vil Wika holde nogen form for åbningsfest? – I så fald, vil Wika have nogle gode tilbud?

 Vi har allerede haft en slags soft Opening på afdelingen…..

men vi planlægger en kæmpe Grand opening senere på året når vi er helt klar med alle detaljerne i afdelingen, der er lidt ventetid på skilte og diverse ting, men jeg lover der vil være en masse vilde tilbud og smagninger i butikken i forbindelse med åbningen.

 

Her til sidst, får du lige 3 hurtige spørgsmål!

 Hvis du skulle nævne 3 øl, som alle burde smage i 2020 – hvilke vil du så fremhæve?

Jeg syns der er rigtig mange gode øl på det danske ølmarked lige nu…

jeg tror jeg har smagt omkring 300 forskellige øl i år, både gode og dårlige.

 

Men mine 3 favoritter indtil videre er:

Nævn de 3 bedste danske bryghuse pt. og hvorfor?

Penyllan:

har virkelig imponeret mig med deres øl.

utrolig vel balanceret smagfulde og nærmest perfekte vintage øl

 Alefarm:

har udviklet sig rigtig meget det sidste års tid, jeg syns deres niveau er ekstremt højt og jeg er helt vild med deres øl.

 Amager Bryghus:

jeg syns Amager har været et af Danmarks bryggerier i nogle år nu…. især fordi de mestrer mange forskellige stilarter på et virkelig højt niveau, og det ser også ud til at fortsætte i år med en masse spændende realeases.

Hvilken øl stilart, mener du er mest overset og som burde have mere kærlighed?

Cask Ale! – Jeg er helt vild med Cask Ale og jeg syns det er rigtig ærgerligt at der kun er 2 ølbarer i Danmark der har det på øl menuen ( The wharf i Aalborg og Charlies i KBH )

 Jeg drikker stortset ikk andet når jeg f.eks er i England.

 Afslutning:

Til slut vil jer gerne takke Brian for jeg måtte bruge hans tid, og bringe jer et lille interview samt få en guidet gennemgang af Wika Meny Bottleshops nye øl afdeling! – Husk at hold øje med både deres Instagram ( og Instagram profil for resten af butikken) samt deres Facebook, da Brian sørger for at smide billeder op, så snart nyheder melder sig I afdelingen.

Tak for jeres tid!

Mvh

Paw Hansen / HopSkullBeerGuide

Posted in Interview, OrdetErJeres and tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *