Øl-pocherede østers i surt øl til nytår
Forfatter: HopDaddy
Østers og champagne er måske de to mest ikoniske ingredienser til en klassisk nytårsaften. Men hvorfor ikke prøve noget nyt?
Skift champagnen ud med øl og behold de lækre østers! Så her får I BeerbloggerDKs ultimative apetizer til nytår, hvor syrligt øl og østers indgår i en smuk forening.
Der er ingen tvivl om, at Gueuze er den ultimative nytårsøl. En Gueuze, jeg er meget glad for, er Boon Oude Geuze Mariage Parfait. Med sin fine syre, tydelige men elegante bobler og komplekse funky gærnoter er det en af de Gueuze det tætteste, som øllets verden kommer på champagne.
En godt dansk – og billigere – alternativ til Gueuze er Herslevs Mark-serie, hvor især Mark Æble skiller sig ekstra positivt ud med sin fantastiske balance mellem syrlige og søde æbler.
Og ikke særligt tilfældigt (da de jo er særligt udvalgt til netop denne artikel), så passer begge øl rigtigt godt til østers nytårs aften – både som drikke og til øl-porcherede østers.
Østers på to måder
Østers bør helst serveres med rigelige syrlige boblerne til. Og øl-porcherede østers i syrligt øl gør det kun mere lækkert!
Jeg har derfor lavet 2 forskellige østers opskrifter til din nytårsaften.
1. Gratineret østers – begynder østersen
- 12 østers
- 2 dl fløde
- 50 g revet lys ost.
- Emmentaler eller parmasan efter smag.
- 1 fed hvidløg – finthakket
- 1 skalotteløg – finthakket
- Salt og peber
Osten rives og røres sammen med fløden, hvidløg og skalotteløg samt salt og peber. Blandingen fordeles på de enkelte østers. Østers gratineres i ovnen ved 180 grader i ca. 5 minutter. Anrettes på is og serveres straks med et syrligt glas øl.
2. Pocheret østers med ølskum
- 12 østers
- 2 skalotteløg – Finthakkede
- 1,5 dl Gueuze eller Mark Æble fra Herslev
- 1 pasteuriseret æggehvide
- Fløde
- Smør
De fint hakkede skalottelog brunes i lidt smør på en varm pande. Tilsæt herefter ca. 1,5 dl syrlig øl samt lidt af østersvandet.
Tag de 12 østers forsigtigt ud af skallen og læg østers i væsken, så de kort pocheres; væsken skal kun lige akkurat koge. Læg derefter dine østers tilbage i skallen.
Tilsæt væsken en lille smule fløde og kom pasteuriseret æggehvide i. Pisk massen til skum med en stavblender og læg skummet hen over østersen.
Anrettes på et fad med groft salt og server straks. Og husk rigeligt Geueze eller andet syrligt øl til at skylle ned med.
God appetit 🙂
Vil du læse flere opskrifter på mad med øl kan du gøre det her: http://beerbloggers.dk/mad-med-ol-opskrifter/