Øl og mad opskrifter

Ølbraisserede svinekæber med nøddedrys – Ølmad med CopenhagenBeerTraveler

Ølmad med CopenhagenBeerTraveler: Ølbraisserede Svinekæber med Nøddedrys

Forfatter: CopenhagenBeerTraveler

Passer til 4 personer.

Efteråret kalder på denne klassiker i køkkenet. Det er nærmest urimeligt, hvor nemt det er at lave den bedste smovsemad. Du får lige et rundown:

Ingredienser

750g svinekæber
1 porrer, finthakket
1 løg, finthakket
3-4 gulerødder, i tern
Tørret timian
Tørret rosmarin
1 dåse tomatpuré
3-5 dl grøntsagsbouillon
Maizena til evt. jævning
75 gram valnødder
Rigeligt bredbladet persille
Økologisk itron
Og vigtigst: 3-5 dl mørk, fyldig øl

Sådan gør du

I denne bruger jeg 20 års-udgaven af Stjernebryg fra Herslev Bryghus. Den er ret ideél, synes jeg. Den er sødmefuld, krydret, intens og dyb og forkæler kødet på bedste vis.
 
Andet kan gøre det, men sigt efter noget mørkt, belgisk (evt. en ikke for bitter porter). Så går det ikke helt galt.

 
Lav den blødeste mos, du kan lave. Til efteråret og vinter gør det bestemt ikke noget at kombinere sweet potatoes med almindelige kartofler eller lave gulerodspuré som ekstra garniture og farve.
 
Brun kødet i rigeligt smør og sauter derefter grøntsager.
 
Bland kød og grøntsager og tilsæt din øl, krydderier og tomatpuré.
Lad stå i småsimre i 2-3 timer.

Tilsæt bouillon og evt maizena til jævning og lad stå ydeligere 10 min.

Undervejs kan du lave nøddedrys. Grov hak og bland følgende sammen:
75 gram valnødder
Rigeligt bredbladet persille
Skal fra en øko-citron

Resten giver sig selv. Enjoy.
 
Vil du læse flere opskrifter på mad med øl kan du gøre det her: http://beerbloggers.dk/mad-med-ol-opskrifter/
Posted in BeerBloggersDK, Mad med øl, Øl og mad and tagged , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *