Pocheret æble i Cold Hawaii med øl iscreme – Ølmad med ThorBeers

Ølmad med ThorBeers: Pocheret æble i Cold Hawaii med øl iscreme

Forfatter: ThorBeers

Passer til 4 personer.

Ingredienser

4 stk. Æbler

1 stk. Vaniljestang

0.25 liter Vand

0.25 liter Cold Hawaii øl

300 gram Sukker

Mynte

Sådan gør du

Fjern først kernehuset fra æblerne. Det er vigtigt, at æblerne forbliver hele, så brug en lille skarp kniv til først at fjerne blomsten og herfra “arbejde” dig ind i æblet for at fjerne kernehuset.

Skræl æblerne.

Flæk vaniljestangen og skrab indmaden ud.

Hæld vandet i en gryde og bring det i kog med indmaden fra vaniljestangen samt sukker.

Når vandet koger, kommes æblerne i gryden. Læg gerne en lille sidetallerken/underkop ovenpå æblerne for at holde dem nede, hvis det er nødvendigt. Sæt låg på gryden.

Lad æblerne koge møre – det tager 5 minutters tid, men husk at holde øje med dem.

Tag herefter gryden af varmen og lad æblerne ligge og trække i lagen, imens den køler af. Det tager cirka 1 time.

Tag æblerne op i en skål, gem dem til, når du servere dem, flak dem og put dem på grillen, hvor de skal have gril streger og være lun, når de anrettes med isen og coulien el reduceret lage pynt med mynte

Øl iscreme

Passer til 4 personer.

Ingredienser

3 dl Lage fra de pocherede Æbler

65 g sukker (flormelis evt.)

10 gr Vanilje sukker

5 æggeblomme

4 dl piskefløde

2 dl sødmælk

Sådan gør du

Kom sukker, vaniljesukkeret og æggeblommer i en skål og pisk det til en luftig æggesnaps.

Kog den afkølede lage sammen op med fløde og mælk, afkøl og vend det i æggemassen. Sæt blandingen på køl og lad det køle helt af i min. 1 time eller til næste dag

Hæld Øl iscremen i ismaskinens beholder og kør isen i ca. 25 minutter, til isen har konsistens som en tyk og lækker softice, evt smag til med lidt ekstra lage

Kom isen over i en beholder med låg og sæt i fryseren i min. 2 timer inden servering.

Vil du læse flere opskrifter på mad med øl kan du gøre det her: http://beerbloggers.dk/mad-med-ol-opskrifter/

Posted in BeerBloggersDK, Mad med øl, Øl og mad and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *