De 10 nominerede til Årets Bryggeri 2021
2021 har været endnu et fantastisk år på den hjemlige scene. Særligt flere bryggeriers fokus på det fadlagrede øl har været med til at løfte niveauet. Derudover er der kommet vind i sejlene ift udbredelsen af kvalitetsøl i supermarkeder, flere webshops med fokus på det danske øl og en række storstillede ølsmanginger, som har bragt det gode øl helt hjem i stuerne.
Det er med stor glæde, at vi løfter sløret for de ti nominerede i kategorien Årets Bryggeri 2021:
Alefarm Brewing i Greve har det humlede øl, som deres kendetegn og leverer noget af det absolut bedste herhjemme i den boldgade. I år det særligt DIPA’erne Afterglow, Skyrise og deres single hop Pivot-serie som har stået tydeligst frem, men også deres morgenkaffestout Ante Meridiem fortjener et anerkendende nik. Derudover står særligt samarbejdsbrygget Norse Trail med Hops&Haze, som et flot billede på velviljen på tværs i branchen og et startskud til en kollegas karriere. Alefarm har desuden åbnet bottleshop på Studiestrædet i KBH.
Amager Bryghus sætter standarden herhjemme for collabs på tværs af branchen. Deres Talents & Legends er en understregelse heraf. I år har de blandt andet gjort sig bemærket med deres Double Black Mash-release, som er et tilløbsstykke, samt American Outlaw-serien. Det er fadlagret fra øverste hylde og vanvittig historiefortælling.
Bad Seed Brewing udenfor Aalborg har om nogen gjort det til deres kendetegn at brygge lagerøl af høj klasse. Hvis nogen herhjemme skulle tage æren for at det endelig blev “year of the lager”, er det et godt sted at starte. Deres Neu Pilsner, Helles og Gold Lager er glimrende beviser herpå. Men Bad Seed kommer i det hele taget rundt om de fleste stilarter. I år har Bad Seed desuden tilføjet et fadlagringprojekt til deres portfolio.
BrygBrygBryg i Skovlunde, det lille bryggeri, med den store fantasi i brygningen og et helt andet take på at lancere øl. Bryggeriet insisterer på, at øl skal være lidt af en total oplevelse. Derfor brygges der stilarter og med ingredienslister, vi ikke normalt ser. Der laves jazzmusik, musikvideoer, events og QR-koder, som understøtter oplevelsen. Derudover laver bryggeriet alle deres bryg som open source, således at opskrifter er tilgængelige for alle.
Det lille nanobryggeri, Caleidoskope Brewing, går all-in på det humlede. Ikke så mange dikkedarer med double og triple. Det handler om at ramme single IPA’en lige i røven, og det kan man i den grad godt være bekendt ude på Amager. I år det særligt Scarlet Spin og Marbled Colors som kræver opmærksomhed.
Fanø Bryghus er en institution på øen og det med rette. Bryghusets take på de klassiske stilarter har længe været af høj klasse, men med det sidste års markante satsning på fadlagringen har bryggeriet vist, at de også formår de helt tunge stilarter på højeste niveau. Det er ret tæt på den absolutte verdensklasse. Og når man så samtidigt løfter sit look og design, som man har gjort i år, så har man et produkt, som fortjener at komme på en båd fra Fanø og langt ud i verdenen
Gamma Brewing står igen i år som et af de mest markante danske IPA-bryggerier. Gamma har gjort det til deres metier at afsøge humlesorter og sammensætninger. I år er det særligt TIPA’erne Low Slung og Half, samt den newzealandsk inspirerede Te Waikoropupu, der har taget kegler. I takt med at de er kommet på plads i deres nye faciliteter i Herlev, har de desuden tilføjet en del klassiske stilarter til repetoiret. Deres Big Doink fik også plads i Ølkanon 2021.
Nano-bryggeriet Hops & Have Brewing, som reelt først blev lanceret i år, har lagt fra land med at brygge noget af det mest kompromisløse humlede øl herhjemme. Der bliver kørt på alle cylindre. Øllene er endnu ikke i handel så mange steder, men modtagelsen er ikke til at tage fejl af. Hvad enten det er raw ales, DIPA’er eller Sour IPA’er er niveauet af karakter, hvor de andre humlebryggende bryggerier godt lige kan kigge sig en gang over skulderen. Vi fremhæver Illusions som et lille mesterværk.
To Øl har om nogen sat ny standard for niveauet af øl i supermarkederne og salget af kvalitetsøl til masserne. De påvirker markedet og forbrugernes syn på, hvad øl skal kunne og forhåbentligt med det resultat, at endnu flere begynder at drikke craft beer. Her tænkes der særligt på deres #DIPA-serie, Brokilde og deres alkoholfri Implosion. Mens deres store medlemsklub og deres fadlagringprojekt som i år rummer bl.a. Mine Is Bigger Than Yours, Brewtrance og Natur-serien rammer de mere erfarne øldrikkere i hjertekulen.
ÅBEN har fart på. Sidste år vandt deres popup-bar i Kødbyen Årets Ølbar i Danish Beer Bloggers Award 2020, og lige om lidt er den popup-bar blevet til et stort brasserie/bryggeri midt i Danmarks øl-mekka. Man lancerer alternative musik- og ølfestivaller og har smidt sit stramme, stilistiske design på dåse, hvilket kun gør brandet endnu mere lækkert. I år det særligt videreførelsen af hele Stolen Fruit-serien, deres TIPA, Specular og det længe ventede fadlagringsrelease af deres Occulation-serie, som vi vifter med flaget for.
Sådan stemmer du
Nomineringerne til Årets Bryggeri 2021 sker på baggrund af indstillinger af en ekstern jury bestående af sidste års vindere/nominerede og Beerbloggers.dk. Ingen har kunne indstille sit selv, ligesom medlemmer af BBdk ikke har kunne indstille hinanden på tværs.
Selve afstemningen starter 20/12, og “stemmesedlen” være tilgængelig online og fremsendes via invitation til de enkelte bloggere og branchemedlemmer. Der er én stemmeseddel tilgængelig pr. invitation. Afstemningen løber frem til og med d. 7/1-2022.
Det hele kulminerer i et stort og hyggeligt liveshow/uddeling fredag d. 21/1 på taproomet hos Alefarm Brewing i Greve – vi glæder os til at se jer enten dér eller online.
Amager Bryghus vil gerne sende jer vores nye logo. Men til hvilken e-mail?