De 10 nominerede til Årets Blogger 2021
Hjulene drejer rundt fordi en masse engagerede, ølglade mennesker bruger deres fritid på at byde ind med ord, handlinger og meninger, som har til hensigt at løfte og formidle den branche vi alle er passioneret omkring. Vi synes I skal bruge dagen på at besøge disse indviduelle blogs og fornøje jer med diversiteten i feltet – og finde jeres egen favorit.
De nominerede til Årets Blogger er:
Tøsebajere
Det handler om stærke kvinder, empowerment, lummer lørdag, sarkasme og bajer. Med en forkærlighed for Beyoncé og lyserødt leverer kvinderne bag Tøsebajer memes, fællesmængder og ølanmeldelser i flæng.
De Dyre Dåser
Nye på Instagrams bloggerscene, men har om nogen “hit the grund running”. Foruden seriøse og nysgerrige ølanmeldelser, kommer de to bloggere i den grad rundt i øllandet og promoverer ølscenen på en måde som gør de fleste bloggende familiefædre let misundelige.
Stovt
Trods et par forsøg på at træde tilbage og nyde sit blogger-otium, kan den erfarne blogger ikke holde sig fra at komme med skarpe, til tider bidende, kommentarer til ølscenen, som han ser den. Stovt er ikke sen til at kalde sig selv sur og gammel, men det kan jo også have sin charme.
CraftbeerValkyrie
CraftbeerValkyrie bragede ind på bloggerscenen med sit altid positive og glade væsen og humoristiske content, der byder på anmeldelser – både i video og tekst, samt hendes speciale: nemlig at lave billedeserier med gengivelser af filmplakater med forskellige øl i fokus, men også hendes serie med stærke ikoniske kvinder.
Ugens Øl
Det handler om dansk øl i absolut bredeste forstand. Vi kommer hele vejen rundt om den danske ølscene i et stramt og delikat fotoblog-setup. Helt i sin ånd er bloggen gået “dansk” senest og leverer anmeldelser dagligt med dedikation.
Ølformation
Ølformation er synonym med detaljerige anmeldelser med opmærksomhed på både formidling og det ølhistoriske. Ikke så mange dikkedarer, bare derudaf. Med kun tre måneder på bagen er Ølformation årets absolutte rookie, så det er også et shout out til nye vinde og ansigter.
BareGodSmag
Med et højt nørderi-niveau leverer sidste års vinder, BareGodSmag, levende og nuancerede anmeldelser. Senest har bloggen været talerør for en julekalender med op- og nedture blandt danske juleøl. Kasper der står bag bloggen er desuden garant for imødekommenhed og ordentlighed på diverse ølfora på nettet.
The Master of Hoppets
The Master Of Hoppets er en gammel kending i craftbeer-miljøet. Han er kendt i både ind- og udland for sine spot-on anmeldelser, store viden samt gode formidlings evner. Hans primære outlet er hans Youtube-kanal ”The Master Of Hoppets” der har et enormt følge på hele 10.000 følgere.
Rookie Beers
Rookie Beers er langt fra rookie-status. Han er vel tættere på være en af de få OGs tilbage i bloggersammenhæng. Der anmeldes med stor indsigt og passion for øllet på både Instagram og egen platform. Der er en tydelig forkærlighed for Jule Malt og Yule Mælk, men i det hele taget for den danske ølscene.
Superpolle
Superpolle leverer knivskarpe anmeldelser med stor ”hyggefaktor”, men faktisk handler det ikke kun om øl hos Superpolle og det er klart dér han adskiller sig. Der er både plads til familie, politik, hård rock, mad og masser af humor.
Sådan stemmer du
Nomineringerne til Årets Blogger 2021 sker på baggrund af indstillinger af en ekstern jury bestående af sidste års vindere/nominerede og Beerbloggers.dk. Ingen har kunne indstille sit selv, ligesom medlemmer af BBdk ikke har kunne indstille hinanden på tværs.
Selve afstemningen starter 20/12, og “stemmesedlen” være tilgængelig online og fremsendes via invitation til de enkelte bloggere og branchemedlemmer. Der er én stemmeseddel tilgængelig pr. invitation. Afstemningen løber frem til og med d. 7/1-2022.
Det hele kulminerer i et stort og hyggeligt liveshow/uddeling fredag d. 21/1 på taproomet hos Alefarm Brewing i Greve – vi glæder os til at se jer enten dér eller online.
Craftbeervalkyrie får min stemme👍
Craftbeervalkyrie
Jeg stemmer på
Ølformation