Bamberg: Reinheitsgebot og Rauchbier

Jeg kom vist til at love i rejseberetningen fra Oktoberfest i München, at I skal have historien, om mit besøg af Uuuuuulrich på vejen mod Bamberg. Men jeg vil lige holde jer lidt hen endnu, fordi først skal I lige have en lille advarsel. 

Vi vågner nemlig op midt på formiddagen. Godt møre i bolden fra vores ihærdige forsøge på at tørlægge Hofbräuhaus am Platzl (og åbenbart baren på hotellet, hvilket er fuldstændig forsvundet i et black out for mit vedkommende) aftenen forinden.

Vi skulle checke ud kl. 11.00. Ingen ko på isen der. Og vi trak den selvfølgelig til sidste sekund, så vi havde så lidt af gårsdagens ølbajere tilbage i blodet, som muligt. Men koen trådte så ud på isen og gik igennem med et brag, da vi satte os ind i bilen og slog GPS’en til i retning mod Bamberg.

Vi havde åbenbart ikke fået sat os helt ind i tingene. Vi havde en forestilling om, at Bamberg lå små 50 km fra München. Men GPS’en sagde 230 km og en køretur på godt 3 timer og 15 minutter. Det svarer til en tur fra København til Vejle – og så med tømmermænd. Scheiße!

Så nu er du advaret, hvis du en dag selv tænker at tage samme tur: Der er en smuuule længere!

Ulrich, den skiderik

Men hvad værre var: Vi havde bestilt bord på Schlenkerla i Bamberg kl. 14.00-16.00…..    

“Det indhenter vi på motorvejen” fik jeg fremstammet, da jeg satte gearet i første og begyndte at trille de første meter. Men vi nåede knap ud af München, før vi ramte ind i en sneglende kø på motorvejen. 

Så da GPS’en foreslog en hurtigere rute, slog vi til. Det betød, at vi tog første afkørsel og drønede rundt i det flotte men også meget bakkede landskab. Dernede i dalene snorede vi os rundt mellem alle de afplukkede humlemarker, som stod på hver side af vejbanen. 

Men ligeså flot det var at køre hernede i dalene – og meget passende for vores øltur, det var at se denne del af ølproduktionen – ligeså lidt havde min mave brug for det! Stille og roligt kunne jeg mærke Ulrich, den skiderik, begynde at melde sin ankomst. Jeg lod derfor en af de andre overtage rattet. 

Det viste sig at være en rigtig god ide. To gange måtte jeg nemlig lægge vores skæbner i hånden på de medbragte Netto poser og deres tæthed, da Uuuuulrich kiggede forbi. Heldigvis var der ingen huller i bunden – kun i min stolthed.   

Schlenkerla, die historische Rauchbierbrauerei

Vi ankom til hotellet kl. 15 stykker og havde aftalt, at vi ville forsøge at få bord på Schlenkerla kl. 16.00 ved næste indryk af gæster. Et hurtigt bad og så afsted mod Bambergs mest ikoniske wirtshaus (et sted, hvor man både kan få mad og stedets eget øl).

Ved ankomsten stod der en masse mennesker ude på gaden og drak øl foran Schlenkerla, så vi blev selvfølgelig nervøse for vores mulighed for at få et bord. Faktisk tror jeg ikke, at vi havde opdaget stedet, hvis det ikke var pga. folkemængden. Det er ærlig talt ikke, fordi de har travlt med alverdens skilte. Udefra ligner det en ganske normal, gammel og farverig bygning i Bamberg.

Planen lykkedes heldigvis, og vi fik et bord – sikkert grundet nogen tåber aldrig var mødt op, fordi de troede Bamberg lå en lille køretur fra München.

Så godt en time efter, at jeg havde siddet med hovedet i en plastikpose og tømt mavesækken, havde vi fået bord på Schlenkerla, og jeg var i gang med at tage de første tåre af en Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen – røgøllen over alle røgøl. Sikke en rutsjebanetur min krop var ude på.

Men en vanvittig lækker omgang Schweinshaxe (og endnu en efterladt plastikkartoffelmoskugle) og yderligere en Rauchbier senere, var min krop i tiptop-topform, og aftenen var stadig ung. Prima!

Vi blev hængende på Schlenkerla et par timer og smagte os igennem deres tre forskellige varianter mindst to gange, mens vi spillede casino (kortspil) og hyggede os. Udover deres Rauchbier Märzen havde de også en Rauchbier Weizen og en Sommerbier, som selvfølgelig også var fyldt med røg. Fordi på Schlenkerla kan man kun få røgøl. Så er du advaret!

Generelt er der mange positiv ting at sige om Schlenkerla (forudsat man kan lide røgøl): God mad, gode øl samt hyggelig og autentisk indretning. Men deres personale virkede stresset og havde meget lidt overskud. Det trækker simpelthen ned på oplevelsen, når man som føler sig til besvær, fordi man gerne vil have en omgang øl. 

★★★★★☆

Brauerei-Gaststätte Klosterbräu

Vi var blevet anbefalet af Kenneth Ditmar – som de fleste af jer, der læser med her, som minimum kan genkende navnet på – at tage en tur forbi et sted, som hedder Klosterbräu. Endnu et sted som udefra ikke syner af meget, når man går forbi om aftenen og kigger ned af den sidegade, hvor Klosterbräu ligger. Og da vi skulle finde det ved 20-tiden, var vi lige ved at gå forbi. Alle parasoller var slået ned og ingen belysning udendørs afslørede det store.

Vi ankom lige til sidste servering, og i mens køkkenet var ved at blive lukket ned. Det duftede fantastisk, så vi besluttede os hurtigt for, at vi skulle bestille bord til næste dag.

Vi hev fat i tjeneren – en utrolig venlig mand, der hedder Reiner (som snakkede flydende engelsk – bare lige en FYI for dem af jer, som heller ikke har holdt folkeskole-tysken ved lige). Han fortalte os, at de desværre var fuldt booket næste dag, men vi kunne være heldige kl. 17, hvor de typisk havde flest no-shows, da mange af pladserne er reserveret af lokale guides og deres kunder.
(Bonusinfo: Køkkenet har lukket hverdag fra kl. 14-17)

Et par øl, flere mindre samtaler med Reiner (som var virkelig servicemindet og social anlagt) og en god sjat drikkepenge senere, forlod vi stedet med vished om, at Reiner også skulle på job dagen efter. Og han ville forsøge at spærre et potentielt ledigt bord til os, så vi kom foran andre lykkefugle.

Næste dag dukkede vi op kl. 16.30 og fik en øl, mens vi ventede. Jeg tog en Klosterbräu Rauchbier. Der havde vi allerede drukket og snakket om aftenen forinden – altså hvorvidt den egentlig er bedre end Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen. Kontroversitelt, I know.

Faktisk så kontroversielt, at jeg er blevet inviteret med i Hopdaddys og førnævnte Kenneth Ditmars nye YouTube projekt Craft på Dansk, hvor vi simpelthen åbner en flaske Rauchbier fra både Klosterbräu og Schlenkerla og smager dem ansigt til ansigt. Vi optager på onsdag, så hold øjne og øre åbne, hvis I er interesseret i den episke battle – og måske smider vi endda et dansk islæt med ind i slagsmålet.

Når men tilbage til Klosterbräu fortællingen. Reiner holdt sit ord og skaffede os et bord inde i deres store bierkeller. Endnu engang smovsede vi en kødfyldt middag i os, men noget helt utroligt skete: Vi blev sgu også tilbudt en salat. “Jaaa, bitte!” – endelig noget friskt til at køre de tunge kødretter ned med. Jeg spiste en møghamrende lækker gullasch, men også her skulle deres schweinshaxe være sehr schön, bevidbede mine rejsefæller om. 

I vidoesammendraget her kan I både se lidt af indretningen på Klosterbräu (nogen af de første videoklip) og maden (næstsidste videoklip), vi fik på stedet. 

Alt i alt kan jeg slet ikke anbefale Brauerei-Gaststätte Klosterbräu nok. Fantastisk service, fremragende øl, velsmagende mad, hyggelige lokaler og fair priser. Wunderbar!

★★★★★★

Brauhaus Zum Sternla

Et andet sted, vi nåede at slå et smut forbi, var Brauhaus Zum Sternla. Det er Bambergs ældste wirtshaus – og hvis du lige skal have genopfrisket, hvad et wirtshaus er, så er det et sted, hvor man kan spise og som brygger sit eget øl.

Stedet var et miks af usammenhængende lokaler på tre sider af en mindre gård, hvor man også kunne side ude. Det virkede til, at de har ekspanderet til de omkringliggende lokaler gennem tiden. Det var nu stadig forholdsvis hyggeligt, selvom vi fik et bord lige ved indgangsporten, som var blevet indrettet som en form for udstue.

De havde tre lyse øl på menuen – vi nåede at smage to af dem. Pilsneren og deres stærkeste øl, Export øllen. De smagte fint, men de har ikke ligefrem brændt sig fast i hjernen til evig minde. Jeg bestilte også en halv grilkylling – og den glemmer jeg ikke lige foreløbig. Jeg fik vitterligt bare en halv chilikrydret grilkylling med en slatten jalapeño og to kedelige skiver pumpernickel brød. Ikke engang lidt plastikkartoffel. Så var maden alligevel mere spændende på Schlenkerla og Bräuhaus.

Klik jer lidt igennem højdepunkterne her, så kommer I til grilkyllingen på Brauhaus Zum Sternla.

★★★★☆☆

Bierhaus Bamberg

Undervejs opsøgte vi også lidt mere almindelige ølbarer, da vi måske var ved at være lidt trætte af reinheitsgebot og røgøl. Vi savnede noget power, noget tropisk humle eller noget syre. I vores søgen besøgte vi Bierhaus Bamberg med en attraktiv placering i byen tæt på Altes Rathaus.

Henover floden i Bamberg, som fører fra midten af byen til bl.a. Schlenkerla, ligger Altes Rathaus.

Der var godt proppet, og vi var heldige at finde et lille bord den aften. Vi forsøgte at bestille en Berliner Weisse, men det er åbenbart bier non grata i Bamberg. Som vi fik fortalt af en lokal: “Så må I tage til Berlin. Det drikker vi ikke her.” 

Det forholdte sig ikke meget bedre med New England IPA. Vores unge beertender havde ikke den fjerneste ide om, hvad vi snakkede om, da vi spurgte efter en NEIPA – hverken NEIPA, New England, Juicy eller Hazy fik en klokke til at ringe. Det er selvfølgelig også for meget forlangt, at beertendere har en minimum grad af uddannelse i ølstile, når de nu arbejder på et Bierhaus i et ølmekka som Bamberg…..

Meget kan man sige om sydtyskerne og deres bryggekunst, men det bliver i hvert fald ikke dem, der revolutioner ølverdenen med en renæssance til reinheitsgebot. De lever i en tidslomme, fokuserer udelukkende på core range og brygger det, som de altid har brygget. Det har da sin charme, men kommer reinheitsgebot tilbage, så skyldes det nok nærmere ølpionerer fra andre regioner eller lande, som tager bryggestilen op og gør den hip.

Et godt bud kunne være danske Mikkeller. I hvert fald var Mikkel Bjerg Borgsø på rundtur i det sydtyske i starten af september, hvor vejen bl.a. gik forbi Bamberg. Mikkel har i mange år prædiket for Year of the Lager. Så hvem ved? Måske er han selve Messias i sin egen profeti om reinheitsgebot renæssance? Det kunne meget vel være!   

Når men for lige at runde Bierhaus Bamberg af; de havde ikke det, vi ledte efter, men de havde et par English-styled IPA’er. Den stil siger mig dog ikke det store, så jeg nuppede en porter. Den var til gengæld ganske god, og jeg blev fortalt af de andre, som tog chancen med en af IPA’erne, at den også var fin nok.

Hvis du en dag befinder dig i Bamberg og ligeså ønsker noget mere ‘kraftfuldt’ øl, så går du forgæves på Bierhaus Bamberg, men der er da lidt andre øltyper at vælge imellem.

★★★☆☆☆

Zapfhahn Bamberg

I stedet blev vi anbefalet af et par lokale gutter, at vi skulle tage et smut forbi ølbaren Zapfhahn, der ligger et par minutters gågang fra Schlenkerla. Zapfhahn betyder ‘taphane’, og ølbaren har specialiseret sig i at have øl fra de små, lokale mikrobryggerier.

Stedet var ikke så stort og delt op i to mindre lokaler. Det var hyggeligt indrettet, som en form for lounge, og vi var blevet advaret om, at det kunne være svært at få plads.

Vi fik dog de allersidste tilgængelige pladser, hvilket var på højstolene i baren (med plexiglas imellem os og beertenderne). Menukortet var ret spændende af bambergske-standarder, og vi kunne konstatere, at ikke alle bambergere sidder fast i de historiske bryggeopskrifter.   

Godt nok kunne vi heller ikke her få Berliner Weisse eller New England IPA, men de kunne fremskaffe en dejlig, tropisk West Coast IPA. Faktisk var den så god, at mine rejsefæller ikke kunne nøjes med én. 

Selv havde jeg dog stoppet mit alkoholindtag for aftenen. Det var den sidste aften før hjemturen. Og jeg havde hilst rigeligt på Ulrich! 

★★★★★☆

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Du kan læse rejseberetningen fra Oktoberfest i München her.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause