Opskriften til den officielle CPHBW Festivalbryg 2021

Ølopskriften til CPHBW Festivalbryg 2021

Ølopskriften til CPHBW Festivalbryg 2021

Efter aftale med Christian Thomsen, Festivalchef på Copenhagen Beer Week, offentliggører vi her opskriften til dette års officielle festivaløl, Skulder ved Skulder.

Alle er velkomne til at give opskriften et skud. Arbejder du kommercielt med brygning af øl, skal bryggeriet donerere 3 kr per liter. Håndbryggere kan – selvfølgelig – brygge helt frit.

Opskriften er udviklet i et samarbejde mellem 5 bryggere:
– Michael Rahbek (Nørrebro Bryghus)​
– Mikkel Borg Bjergsø (Mikkeller HQ)​
– Philip Hulgaard (ÅBEN)​
– Jan Paul (Svaneke Bryghus)​
– Daniel Carlfeld Bjørk (Anarkist / Royal Unibrew​)

Netop Skulder ved Skulder og hele Copenhagen Beer Week, som løber fra 3. til 11. september 2021, kan du blive klogere på i podcast udsendelse hos Der er et øldigt land.

CPHBW Festivalbryg 2021

Specifikationer for færdigvaren:
ABV: 5,2 vol%
OE/OG: 12,5 %P / 1.050
TE/FG: 2,8%P / 1.011
Farve: ca. 20 EBC
Bitterhed: ca. 22 BU
CO2: 5,0 g/L
Uklarhed: Så klar som mulig

Maltsammensætning:
Pilsnermalt (ca. 3-5 EBC): 33% af total malt
Viennamalt (ca. 6-9 EBC): 33% af total malt
Münchnermalt (ca. 14-18 EBC): 33% af total malt
Carafa Type II (ca. 1100-1200 EBC): 1% af total malt (OBS! Afskallet byg()

Mæskeprofil:
Mæskeprofil afgøres af den enkelte brygger for at ramme de ønskede parametre ud fra udnyttelse og processpecifikationer.

Humletilsætninger:
1) 60 min kog: Hallertauer Mittelfrüh (ca. 3,5% α-syre)
Tilsættes ud fra egne processpecifikke beregninger tilsamlet 20-25 IBU. Det antages, at der ikke er noget IBU-bidrag fra tørhumlingen.

2) Whirlpool: Hallertauer Mittelfrüh (ca. 3,5% α-syre) 2 g/L-
Køling af WP inden tilsætning afgøres af det enkelte bryggeri ud fra procesmæssige muligheder.

3) Tørhumling: NZ Nelson Sauvin (ca. 11% α-syre), 2 g/L 12°C, tørhumling efter endt fermentering. Der vælges selv metode for tørhumling ud fra procesmæssige muligheder.

Gær/Fermentering/Lagring:
Gær: WLP 802 Czech Budejovice Lager Yeast eller tilsvarende.
Ferm.Temp.: 12 °C
Lagringtid: Op til det enkelte bryggeri ift. planlægning.

Beer Processing:
Centrifugering, filtrering og pasteurisering er op til det enkelte bryggeri ift. processmuligheder og udstyr, samt ønsker.

Ølbeskrivelse:
Bryggergruppen ønsker at fremstillen en klassisk ølstil med et moderne twist. Dog uden at øllet bliver for ekstremt. Opskriften er fastlåst så meget som muligt for, at det er de forskellige produktionssteders unikke processer, der skaber forskellene i øllet og kan være med til Storytellingen over for forbrugeren.

Valget af en ’Classic’ kommer oven på den nuværende tendens i Craft-branchen, hvor moderne lagere er ved at få sin renæssance. Indtil videre har primært Pilsnere og Dortmundere været under kærlig behandling af de forskellige bryggerier, men vi har i fællesskab valgt at tage fat på den danske forbrugerdarling – Classic.

En rimelig klassisk maltsammensætning af de forskellige basismalte – Pilsner, Vienna og Münchner – danner grobund og krop til øllet. En subtil dosering af den traditionelle Hallertau Mittelfrüh humle vil give en krydret undertone, mens tørhumling af den moderne og unikke Nelson Sauvin humle fra New Zealand trækker øllet ind i den moderne tidsalder og vil bidrage med en fotryllende aroma af bl.a.stikkelsbær og hvidvinsdruer.

Det forventes. at øllene trods samme udgangspunkt vil være ende i forskellige retninger, da bryghuse, processudstyr, vand og andre parametre vil have en indflydelse på øllet – måske mere end man regner med.

Vi glæder os i hvert fald til at smage de forskellige resultater over for hinanden!

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

IIIPA fra To Øl Kvaszilla

Mysteriet bag To Øl Kvaszilla

Mysteriet bag To Øl Kvaszilla

Kvaszilla is coming – watch out!

I lørdags besøgte jeg To Øl City. De er stadig lidt fra opnå betegnelsen City. Men det er en drøm, de nærmer sig. Udviklingen – eller nærmere forbedringen – fra jeg besøgte dem sidste sommer til i år er i hvert fald stor: Fra to bordbænkesæt foran et lagersalg fyldt med datovarer fra De Proef tiden til en spritny Beergarden og en ølshop med helt friske forsyninger.

I ølshoppen fandt jeg to øl – altså antallet, ikke navnet – som kun var et par dage gamle. De var faktisk så frisktappet, at de ikke kunne findes på Untappd. Og. Så. Bliver. Man. Jo. Først. Rigtig. Nysgerrig!

Jeg købte selvfølgelig begge to, men særligt den ene af de to øl, bliver nok snart talk of the town. Ikke så meget pga. selve smagen eller kvaliteten på godt og ondt, men fordi den er et decideret mysterium! Den er nemlig en helt ny øltype. Eller hvad?

Øllen hedder Kvaszilla. På dåsen står den beskrevet som værende en IIIPA. Altså 3 x i. Det er jeg personlig aldrig stødt på før, hvorfor jeg lagde den op som story på min ølblog, Beercause, og spurgte, hvem der vidste, hvad en IIIPA er. Ud af de små 17.000 følgere, er der ikke én, som har kunne komme med et konkret svar. To Øl har altså umiddelbart skabt en helt ny øltype.

IIIPA fra To Øl Kvaszilla

Fra følgerne kom der en masse bud på, at det står for Triple India Pale Ale, hvilket selvfølgelig kommer af, at IIPA står for Imperial India Pale Ale, og Imperial IPA er en anden måde at skrive Double IPA, hvorfor det tredje i må hentyde til, at det er en Triple i stedet for en Double. 

Imperial versus Double IPA

Nu sidder der nok nogen ølnørder derude og falder ned fra stolen i det, de læser dette. De vil bestemt ikke mene, at Imperial IPA og Double IPA er den samme øltype.

Nogen vil pege på, at det har noget med fokus på malt versus fokus på humle. Man kan også møde nogen, som mener, at IIPA er defineret meget skarpt ift. alkoholprocenten, mens Double blot er “mere af alt det gode”.

Der er også dem, som peger på Imperial IPA primært er den europæiske betegnelse, mens Double IPA er den amerikanske. 

The Brewer’s Association har definitionen af Imperial IPA og Double IPA stående sammen i deres guidelines – altså at det er det samme – så lad os sætte en pind i den diskussion til en anden god gang. Tilbage til Kvaszilla!  

Enkelte af følgerne skød også på, at det stod for Imperial Imperial IPA – altså Double Double IPA – hvilket således skal forstås som 2×2. Det vil jo så gøre det til en 4x IPA, bedre kendt som Quad IPA, hvilket er en relativ ny stilart – i hvert fald hos de danske bryggerier – med RIGTIGT MEGET af alt det gode.

Hvad siger To Øl selv?

Første duft og tår giver dog en fuldstændig anden oplevelse end en TIPA eller QIPA bør give. Øllen er nemlig sur og frugtig! Jamen, så er det vel en Sour IPA?

På siden af øllen står der faktisk skrevet: “Monsterous IIIPA sour mashed with our House Sour Dough Culture and packed with Taulus & Simcoe hops to provide one fruity yet Zesty Beast”.

Så noget tyder altså på, at det er en Sour IPA. Men smagsmæssigt vil jeg dog mene, at der er en del ubalance i forholdet mellem Sour og IPA. Den er i bedste fald meget lidt IPA og rigtigt meget Sour. Og det giver i øvrigt slet ingen mening ift. IIIPA betegnelsen. 

Af sideveje har jeg fået tilsendt følgende interne beskrivelse fra To Øl:

Kvaszilla – 10% kettle-sour brygget med 80kg surdejsbrød fra Svinninge bageri. Tør-humlet med Talus, Simcoe og Idaho 7. (Den er ikke brygget med gæren fra sur-dejen, da det var færdigt brød, vi tilføjede). IBU: 30. EBC: 14.

Det føjer blot til mysteriet, når To Øl selv nævner, at det er en Kettle Sour internt, og kun tilskriver den 30 IBU, hvilket virker ret lavt for både en IIPA/DIPA og QIPA. Desuden står Idaho 7 ikke nævnt på dåsen, hvilket jo ellers bestemt ikke er en humle, der skal “skjules”.

Jeg har helt ærligt ikke svaret på, hvilken øltype det reelt set er. Ikke desto mindre smager øllen faktisk ganske fint. Smagen indeholder som skrevet friske frugtige noter med et mix af fersken, ananas, abrikos, clementin og citron. Syren er behagelig, men formår alligevel at stikke godt på tungen og rive lidt i kinderne. Humlebiddet kan smages, men det er ikke noget, man umiddelbart lægger mærke til i første omgang, hvis man ikke aktivt søger efter det.

Jeg kan kun opfordre til, at I opsøger Kvasvilla og selv kommer med et bud på, hvilken øltype, I mener, at det er. Er du subscriber på månedskassen hos To Øl, kan du jo nok bare læne dig tilbage og afvente på, at den kommer indad døren. Så kan du – ligesom jeg – glæde dig til at se, hvad det medfølgende blad beskriver den som. 

Vil du i øvrigt læse mere om besøget hos To Øl City, har jeg faktisk skrevet et længere indlæg om mit besøg med rundvisning og langbordsmiddag andetsteds på disse sider. Det indlæg kan du finde her.

Og bare lige for en god ordens skyld: Absolut intet på disse sider er betalt af To Øl.

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Anders har bl.a. også skrevet en rejseberetningen fra Oktoberfest i München og ølferie i Bamberg.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

To Øl City: Rundvisning & langbordsmiddag

En dag i To Øl City: Rundvisning og langbordsmiddag

To Øl City blev skabt i slutningen af 2019, da To Øl købte den gamle Beauvais fabrik i Svinninge, som havde stået tom i et par år. Det er dog først i 2021, at området begynder at summe af ølbryggeri og så småt kan leve op til City betegnelsen.

For da jeg besøgte fabriksområdet en fredag eftermiddag i sensommeren 2020 var det lidt en fesen omgang – i hvert fald ift. mine forventninger om en kombineret bar-bottleshop a la BRUS, hvor de lokale hang ud og nød godt øl. I stedet blev jeg mødt af et lagersalg i en af de slidte fabrikslokaler med en hulens masse datovarer fra De Proef-tiden, og to sølle bordbænkesæt ude foran. Det var dét.

Og da jeg gik indenfor og bestilte en kold øl, kiggede medarbejderen underligt på mig og sagde, at man altså ikke behøves købe noget med det samme. Man kunne gå lidt rundt på lageret og få smagsprøver, så man vidste øl, hvad man gerne ville købe med hjem. Det var i sig selv en fin gestus, men jeg havde sat forventningerne op efter en fredagsbar med al dets pompt og pragt en ølby havde at byde på. 

Heldigvis kan meget ske på ét år – og meget er sket! Og fair nok, 2020 var i høj grad præget af coronaens nedlukninger. I sommeren 2021 er der heldigvis virkelig noget at komme efter!

De har nemlig både servering af øl og mad, lagersalg, minigolf, events som langbordsmiddag og rundvisninger. Med tiden er planen, at der skal være livemusik i en fabrikshal med op til 550 tilskuere – og måske endda en kombineret øl- & musikfestival, hvor de besøgende kan smage øl fra alverdens bryggerier om dagen, høre koncerter om aftenen og gå kold i festivaltelte om natten. 

Åbningstiderne i sommeren 2021 lyder:
Onsdag-torsdag kl. 12:00-20:00.
Fredag-lørdag kl. 12:00-21:00.
Søndag kl. 12:00-17:00.

Rundvisningen koster i øvrigt 100 kr per person, hvilket er mindst 75 kr for dyrt. Langbordsmiddagen kostede 325 kr per person og var særdeles fremragende. Alt det kommer jeg tilbage til længere nede.

Turen starter nemlig et helt andet sted.

Beergarden

Når man ankommer til To Øl City og drejer indad indkørslen, er deres nye Beergarden det første, man støder ind i til venstre for indkørslen godt 50 meter fremme. Til højre ligger der stor græsplæne, hvor de har bygget en minigolfbane.

Det er her mellem Beergarden og minigolfbanerne, at man parkerer bilen eller cyklen. Minigolfbanen ligger et godt stykke væk, så du skal ikke frygte vildfarne golfkugler fra spritstive polterabend-deltagere. 

Beergarden er et forholdsvis stort område med små 100 udendørs siddepladser fordelt over adskillelige bordbænkesæt og træpallesofaer, der udgør en slags lounge område. Området er pyntet op med tønder, guirlande flag og lidt beplantning, ligesom der er opstillet et par containere i bedste street food stil.

Da jeg ankommer sidder der en gruppe og ser Tour De France på en storskærm i en af containerne. Under halvtaget til fabriksvæggen står også en trailer med en kæmpe storskærm. Den får jeg fortalt, at de har vist Danmarks kampe under EURO2020 med et pænt antal besøgende. Storskærmstraileren var givetvis lejet, men den giver et godt indtryk i, hvilke muligheder området byder på, når det rigtigt kommer op at køre.  

Ved siden af traileren og for enden af Beergarden er en stor åben port. Porten fører ind til lagersalget. Også her er der sket store forandringer. Ja, store forbedringer faktisk! Datovarerne er væk og erstattet af flere helt friske produkter, der produceres i To Øl City – både øl, sodavand, drinks og cider. Det er nemlig ikke kun To Øl, der har til huse i To Øl City, men det kommer jeg også tilbage til senere.

Rundvisning i To Øl City

Indimellem er det muligt at booke rundvisning i To Øl City. Som nævnt længere oppe, koster rundvisningen 100 kr per person. For at være helt ærlig: Det er den slet ikke værd. 

Det er nemlig “bare” en rundvisning på lidt over en times tid, hvor deltagerne får lov at se To Øl indefra, mens de bliver serveret en sludder for en sladder. Bevares, en meget interessant sludder og sladder, hvis man er ølinteresseret – som jeg er, og som du jo nok er, hvis du læser med her.

Alligevel forstår jeg egentlig ikke, hvorfor det koster (så mange) penge at få en rundvisning. Rundvisningerne er jo en gylden mulighed for at give de besøgende lidt ekstra. Give et indblik i bryggeriet. Give en god oplevelse. Skabe word of mouth og ambassadører, der vil anbefale en tur til To Øl City. Det gør man ikke ved at flå dem for 100 kr!

Af de 30 personer, som deltog i langbordsmiddagen senere på aftenen, var der kun 5 personer som havde tilmeldt sig rundvisningen. Mine to følgesvende, to familiefædre, der vist var stukket af fra familierne på en nærliggende campingplads og jeg selv. Det tegner et billede af, at prisen for rundvisningen ikke var så attraktiv.

Eneste grund plausible grund til ikke at gøre det helt gratis – men tage (måske) 25 kr for en rundvisning – er for at undgå no-shows, når det er begrænset, hvor mange deltagere, der kan komme med på turen. Har folk booket og betalt, er de helt sikkert mere tilbøjelige til at rent faktisk at møde op: “Nu har jeg jo betalt, så jeg skal have noget for mine penge”.

På tur ind i hjertet

Når men lad os gå (hvis du fanger sådan en lille én) videre til selve turen:

Det starter med en hurtig forfriskning i form af deres alkoholfrie Implosion. Den meget veltalende Tobias (ikke co-founderen), som stod for rundvisningen – og som også er ansvarlig for aktiviteterne i To Øl City – fortalte, at de har en politik om, at besøgende ikke må nyde alkohol indenfor indhegningen, så der ikke sker ulykker eller opstår produktionsstop pga. fulde gæster. Produktionen af øl er trods alt vigtigst på en bryggeri.

Det forstår man jo egentlig godt, men da den lige havde været oppe at vende på øverste etage (det gik heldigvis hurtigt, da hjernen jo ikke var sløvet af alkohol), gik det også hurtigt op for mig, at jeg næppe skulle sætte næsen op efter at drikke øl direkte fra tanken. Det er jo ellers dér, hvor det kan være rigtigt sjovt, når man er på bryggeri rundvisning – altså at drikke noget helt frisk øl før alle andre.

Turen gik først til maltlageret, hvor der stod adskillige tons malt fra hele verden stablet højt op – lidt ligesom når man besøger en XL Byg. Får man væltet sådan et ton malt ned over sig fra 10 meters højde, er der dømt krisehjælp til resten af turgruppen. Så det er vist ikke en helt dum politik om ‘ingen indtagelse af alkohol på området’.

I lokalet bliver malten kværnet og sendt videre ind i hjertet – selve bryggeriet – i det tilstødende lokale. Som besøgende skal man op igennem en vindeltrappe for at komme over i bryggeriet. Når man træder ind, hvor magien sker, står man således oppe og kigger ned på hele maskineriet. Et utroligt liderligt syn, hvis man tænder på blank stål.

Nok se, ikke røre!

Ølbrygningen var desværre ikke i gang denne lørdag eftermiddag. Alligevel fik vi ikke lov at gå rundt nede blandt gærtanke, whirlpool, kogekar og hvad alt det udstyr nu engang hedder, da der gik et par medarbejdere og klargjorde et eller andet til den kommende uges brygning.

Faktisk ønsker brygmesteren – hvilken vi blev fortalt i øvrigt er en amerikansk kvinde, som tidligere har brygget hos BrewDog – slet ikke at risikere fremmede baktier i det miljø. Igen var produktion over oplevelsesværdig. Og igen er det fair nok med tanke på, , at det trods alt er mange penge sådan nogen beskidte fingre kan koste, når man brygger øl i de mængder, som To Øl gør.

Udover den amerikanske brygmester, udgøres bryggerteamet af folk fra hele verden, heriblandt Italien, Columbia, Mexico, Australien, Bermuda. Det hylder de ved at hænge flag op i bryggeriet fra hver nation, som teamet består af. 

Tobias fortalte desuden, at de fornylig havde udvidet produktionskapaciteten gevaldigt, da de oplever en kæmpe efterspørgsel fra hele verden. Faktisk udgør eksport op til 90-95% af deres salg. Vildt imponerende for en virksomhed, der startede i et fysiklokale på Det Frie Gymnasium i København (hvor læreren i øvrigt hed Mikkel Borg Bjergsø). 

Hvis jeg må indsætte lidt ananas-i-egen-juice, fortalt Morten Lundsbak, ejer og direktør i Amager Bryghus, i min podcast Der er et øldigt land, at det faktisk også var sådan, at Amager Bryghus startede i sin tid – med ølbrygning i et klasselokale på skolens regning. 

Når der åbenbart kommer så meget god øl ud af at have ølbrygning på skoleskemaet, kan det ikke gå hurtigt nok med at få gjort det til obligatorisk undervisning i hele Danmark. Sæt i gang, Pernille Rosenkrantz-Theil!

Kongerækken

Herefter gik turen videre til deres ‘Reference Room’, hvor flere hundrede øl stod opmagasineret, hvilket straks gav associationer til Carlsbergs Museum. Associationerne blev ikke mindre, da Tobias fortalt, at hylder bl.a. indeholdte ét eksemplar af hver To Øl nogensinde brygget.

Vi måtte endelig ikke røre noget, da alle deres øl med tiden skulle udstille, så besøgende kunne gå hele ‘kongerækken’ igennem. Derfor ville det være katastrofalt, hvis besøgende fik væltet en af de unikke øl. Og da To Øl i 2020 skabte hele 98 nye øl, så bliver det noget af en udstilling om 10 års tid, hvis de holder dampen oppe.

Èn af de øl bliver mysteriet Kvaszilla, som jeg fandt ude i lagersalget. På dåsen står der, at det er en IIIPA – altså med 3x i. Det er umiddelbart ikke en ølbetegnelse, jeg er stødt på tidligere, hvorfor jeg hidkaldte Untappd til min assistance. Øllen var dog helt frisktappet, hvorfor den ikke fandtes på Untappd endnu – hvilket den stadig ikke gør i skrivende stund. 

Et hurtigt bud var selvfølgelig, at det var en leg med bogstaver, hvorfor det dækkede over en Triple IPA, men da jeg tog en tår…. så var den syrlig og frugtig! En mærkelig – velsmagende, men mærkelig – smagsoplevelse. Faktisk var hele oplevelse så mærkelig, at jeg har dedikeret et helt indlæg til To Øl Kvaszilla, da jeg regner med, at den bliver talk of the town i næste måned, når To Øl igen sender øl ud til deres ølabonnementer.

Indlægget om Kvaszilla, kan du finde ved at trykke her (når du er færdig med at læse dette indlæg selvfølgelig).

Mere end et bryggeri

Sidste stop på selve bryggeriet var tapperummet. Her fik vi den efterhånden obligatoriske besked om ikke at røre noget. Dette dog af den bitre erfaring, at det sidste hold på rundvisning havde lykkedes med at stå bag – ikke bare ét men – hele to produktionsstop.  

To Øl har et meget stort tappesystem, som både kan klare 25 cl, 33 cl og 44 cl dåser samt små og store flasker. De har endda investeret i en maskine, der kan pakke pallerne millimeter tæt, så øllet står allermest stabilt, når det fragtens rundt i verden på diverse containerskibe. Et meget imponerende og (stort set) fuldautomatisk setup.

Tobias ledte os herefter over i Destilleriet i en anden fabrikshal. Faktisk hvor det gamle lagersalg foregik. Her er planen, at To Øl skal destillere øl – eksempelvis fejlbryg eller øl som ikke fik den ønskede smag/kvalitet – om til stærk alkohol, således de ikke bare skal hælde flere tusinde liter øl ud i kloarken.

Vi blev også fortalt, at der i de andre fabrikshaller finder både soda-, drink- og ciderproduktion sted fra hhv. Læsk, Mikropolis og Æblerov. Der er faktisk plads til endnu flere virksomheder i fabrikshallerne. Forhåbningen er, at den gamle Beauvais fabrik i Svinninge bliver en summende city af (alkohol)produktion og vidensdeling. 

De hellige haller

Sidste stop før langbordsmiddagen var i et lokale gemt væk inde bag lagersalget. I de hellige fabrikshaller stod alle deres tønder og hyggede sig med dejlig øl i. Tønder som tidligere har været fyldt med whisky, rom, cognac og diverse vinetyper.

Særligt stolte er de af deres Natur serie, som hviler her i lokalet. En helt særlig serie, hvor de fadmodner og syrener øl med en hulens masse frugt. Natur serien er To Øls prestige projekt, og kan på sin vis sammenlignes med Mikkeller Baghaven, hvorom øllene dog produceres på vidt forskellige måder og ikke tåler en direkte sammenligning på dét punkt.

Langbordsmiddag

Det hele blev afsluttet med en skøn langbordsmiddag i det samme rustikke lokal, som huser lagersalget i den anden ende. Kokken var (vist nok) hentet ind direkte fra BRUS køkkenet. Han serverede noget japansk inspireret mad med syltet grønsager, kartoffelmos og en ordentlig luns kød, der havde ligget længe på barbecue smoker grillen. Lidt en underlig blanding med det japanske, men det smagte nu meget lækkert!

For de personer med bedre samvittighed end jeg, kan jeg i øvrigt nævne, at det er muligt at få en vegetarret. Det fremgik ikke i beskrivelsen på deres Facebook begivenhed. Så frygt ej, hvis du heller ikke kan læse det ved fremtidige lejligheder. Som der blev sagt af personalet: “Vi er trods alt oprindeligt fra København, så vegetarretter er selvfølgelig tænkt ind”.

Du finder i øvrigt info om de kommende langbordsmiddage her, som foregår 23/7, 31/7 og 7/8.

Desserten bestod af en citronfromage med friske jordbær i bunden og crumble på toppen bestående af finskåret nødder og ristet mask fra ølbrygningen. Dessereten blev serveret sammen med To Øl Piña Gose. Suuuuper lækkert!

Vigtigst af alt, når man er på et bryggeri: Øllet flød i stride strømme! Der var all you can drink i de 2,5 time middagen var sat til. Vi kunne vælge mellem 6 forskellige øl – nogen af deres helt nye varianter, f.eks. Cloud 9 Witt og Brokilde Blonde, og et par fra deres Salling-sortiment i form af den alkoholfrie Implosion og City Session IPA.

Som nævnt tidligere kostede langbordsmiddagen 325 kr per person. Det er bestemt en god pris, hvis du er god til at hælde i hovedet! Det gør jeg gerne igen. 

Da middagen var slut kl. 20:00, kunne vi vralte ud i Beergarden og fortsætte festen i et par timer yderligere med (købte) øl fra lagersalget. Selvom de officielt havde lukketid kl. 21:00, så var den næsten 22:00 før, vi tog hjemad – og vi var ikke de sidste, der forlod Beergarden.

Alt i alt en dejlig aften i To Øl City, som dog burde have kostet mig 75 kr mindre.

I bør bestemt unde jer selv et besøg hos To Øl City denne sommer, selvom det ligger ude i the middle of nowhere med forfærdelig offentlige transport muligheder. Men hvem ved – måske bliver det så fedt et område, at To Øl kan arrangere shufflebusser mellem BRUS i København og To Øl City i Svinninge engang i den nærmeste fremtid, så selv københavnerne også tør komme lidt ud fra kommunegrænserne.

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Anders har bl.a. også skrevet en rejseberetningen fra Oktoberfest i München og ølferie i Bamberg.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

BeerbloggersDK anbefaler: Øl Til Varme Dage

BeerbloggersDK anbefaler: Øl Til Varme Dage

Vi har taget hul på foråret, skruet uret en time frem og sat havemøblerne udenfor. Og så kom sneen… Men dagene bliver i det mindste længere og længere, og forhåbentlig også snart varmere og varmer. 

Varmere tider betyder, at det er på tide at tømme køleskabet for de sidste sorte og stærke vinterøl og fylde det op med nye forsyninger. 

I BeerBloggersDK har vi derfor samlet en liste over øl, som vi kan anbefale til de varme forårs- og sommerdage! 

BrygBrygBryg: Gris 2021 (Cherry Grisette)

2. udgave af Gris har et smukt lyserødt skum. Den er let samt både frisk og knastør. Den har en frugtig syrlighed, hvor kirsebærerne ruller sig ud, med noter af mandler og en smule stald. Ikke noget der skræmmer nogen, men nok til, at man bliver lidt nysgerrig. Det er sådan en øl, jeg skal kvæle flere gange i sommervarmen.

Gris 2021 er så ny, at den endnu ikke fået en gennemsnitsscore på Untappd, men kan købes hos Væskebalancen i Valby, Øl2Go, Beerlivery, Wika Meny og Systembolaget til omkring 55 kr.

Anbefalet af Niklas Scharnowsky Dietz – også kendt som Copenhagen Beer Traveler og indehaver af Hoppy Hour Event & Tastings.

Fuerst Wiacek: Jejune (New England IPA)

Du mødes straks af en meget tropisk aroma, hvor mango, ananas, citrus og humlerne skriger sommerfornemmelser. De tropiske frugter er også overført til selve smagen, ligesom der sidder en behagelig snert af bitterhed. Kroppen har tyk mundfølelse, hvilket gør, at denne fantastisk NEIPA er værd at nippe løse af i sommervarmen.

Jejune har 4,07 i score på Untappd og kan købes online her for 48 kr.

Anbefalet af Filip Fernando Acosta Harvey – den ene person bag Beercause og ansat hos Maltbazaren/Brewers Inc.

Hoppe.Beer: Brett Invictus 2020 (Farmhouse Ale)

Brett Invictus byder på frisk syrlig sommer på flaske. Brettanomyces giver god syre, lækker smag af grønne æbler, i skøn forening med humle og en smule appelsin. Hoppe.Beer har begået en super frisk og læskende sommer øl, med denne Brett Invictus.

Øllen har en Untappd score på 3,79 og kan købes online direkte hos Hoppe.Beer for 69 kr.

Anbefalet af Sonny Palle – ølblogger på BeerBastard.dk.

ÅBEN: Bryg 61 (New England IPA)

Her går jeg lokalt, og peger på Bryg 61 fra ÅBEN, som er en rigtig flot balanceret og let drikkelig udgave i sessionstyrke. Der er masser af stenfrugt og mango, men også en smule bitterhed og harpiks, som sørger for balancen. Den har jeg godt nok drukket mange af.

Øllen har en Untappd score på 3,66. Den kan købes lokalt i Kolding hos Beershoppen, men kan ellers købes mange steder online. Umiddelbart har vildmedvin.dk den billigste pris til 32 kr.

Anbefalet af Anders Ousen – DØE’er med ølbloggen Ousen About Beer.

Vocation: Hop, Skip & Juice (New England Pale Ale)

En tropisk, juicy, blød og lækker New England Pale Ale med et godt skud citrus fra Simcoehumlen. Citrahumlen bidrager til, at den her øl bare skriger sol og sommer. Det her bliver helt sikkert sommerens terrasseøl her på matriklen.

Øllen har 3,80 på Untappd og kan købes hos drinkabeer.dk til 32 kr.

Anbefalet af Niels Kristian Skjærbæk – DØE’er med ølbloggen A Word On Beers og webshoppen Drinkabeer.dk samt medlem af BeerbloggersDK.

Amager Bryghus: Pink Farts & Unicorns (India Pale Lager)

Læskende, lækker, letdrikkelig og spændende på samme tid. Sprød krop, sprød humleprofil, sprød indpakning og ikke mindst sprød pris. Det er den bedste mellemting mellem en forfriskende pilsner og en spændende IPA, man finder. Det er den ultimative sommer/bællebajer. Jeg elsker alt ved den øl.

Øllen har 3,38 på Untappd. Øllen koster ca. 34-40 kr for 44 cl, og er tilgængelig over hele landet i både butikker og diverse webshops, f.eks. her på Køl.dk til 34 kr.

Anbefalet af Simon Kirkegaard – personen bag HopDaddy, medlem af BeerbloggersDK og den ene halvdel af Craft på Dansk på YouTube.

Pastore: Canis Ferox (Sour IPA)

Generelt ser jeg Sour IPA som sommerens hit, hvor den er en perfekt kombination mellem IPA humlernes tropiske noter samt den lette surhed passer godt til sommerens glød,  Særligt Pastore Canis Ferox er fantastisk i mine øjne. Med sine lette tropiske noter, citrus, lækre humle profil samt dens lette friske surhed gør den sig godt enten alene eller i godt selskab. 

Øllen har 3,87 på Untappd og kan købes på Mikkeller webshoppen til 47,25 kr.

Anbefalet af Frederik Fox Søndertoft Pedersen – den ene person står bag ølbloggen Beerpocalyps samt medlem af BeerbloggersDK.

Sidekick Brewing: Sunshine Salle (Farmhouse Saison)

Saison er typisk en forholdsvis let øltype, men denne Farmohuse Saison er nok den tykkeste, jeg har prøvet før. Smagen er fuld af peber, korianderfrø, hø, et strejf citrus og en sirlig tilpasset syrlighed. Virkelig et højt niveau med en masse rå kraft!

Øllen har en Untappd score på 3,41 og kan (normalvis) købes hos Crate Craft Beer & Vinyl, Spybrew og Wika Meny.

Anbefalet af Anders Seistrup Sørensen – den ene part i Beercause, personen bag podcasten Der er et øldigt land og medlem af BeerbloggersDK.

Find de fulde anmeldelser af øllene herunder

Læs den fulde anmeldelse af BrygBrygBryg Gris 2021

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af Fuerst Wiacek Jejune

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af Hoppe.Beer Brett Invictus 2020

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af ÅBEN Bryg 61

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af Vocation Hop, Skip & Juice

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af Amager Bryghus Pink Farts & Unicorns

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af Pastore Canis Ferox

Læs anmeldelsen

Læs den fulde anmeldelse af Sidekick Brewing Sunshine Salle

Læs anmeldelsen

Specialøl: Få en god start på rejsen i Øllets Verden

Specialøl: Få en god start på rejsen i Øllets Verden

“Køb en ordentlig specialøl, så vil du få et helt andet syn på øl”, “Hvorfor give 30 kr for en specialøl, når jeg kan få 6-pack til samme pris?”, “Prøv at sigte lidt mere efter kvalitet og lidt mindre efter kvantitet”, “Stik mig nu bare min normale pilsner. Den har jeg altid drukket, og den ved jeg, hvad er!”

Vi har alle været dér, og vi kender alle nogen, som er dér lige nu. Det sted, hvor en person står på en skillevej i Øllets Verden. Den ene vej sender personen ud på en livslang og fantastisk ølrejse med først specialøl og sidenhen decideret craft beers. Den anden vej ender blindt og leder til en u-vending, der sender personen fluks tilbage i armene på konsumbryggeriernes normale pilsnere. 

Ikke at der er noget galt med konsum-pilsnerne, men jeg tror, at alle, der læser med her, er glade for, at de blev guidet ned ad førstnævnte vej, der førte til mere spændende og varierende øl.

Når det er sagt, så nyder jeg hjertens gerne en iskold Tuborg, når jeg er til landskamp i Parken eller en læskende Royal, når jeg er til Fredagsrock i Tivoli.

Men vi kender også alle de der øl, som bryster sig af være specialøl, men pynter sig med lånte fjer. “Specialøl” der er så dårligt brygget, at køkkenvasken er den eneste rigtige aftager for et sådanne produkt. “Specialøl” der er så uappetitligt, at personen sendes direkte ned ad førnævnte blinde vej, hvor personen bestemt ikke ønsker at bruge flere penge på øl end højest nødvendigt. En lukket gateway til Øllets Verden. 

Hvilke specialølsbryggerier skaber ølglæde?

Derfor er det selvfølgelig naturligt at kigge på at få skilt fårene fra bukkene, skelnet skidt fra kanel, skilt klinten fra hveden – altså undersøge, hvilke specialølsbryggerier der skaber nye ølentusiaster, og hvilke bryggerier der skræmmer forbrugerne væk.

Præcis ligesom i forrige weekend, hvor jeg gik craft bryggerierne efter i sømmene, er  gennemsnits karakteren på Untappd vertikalt op ad y-aksen, mens literprisen er horisontalt hen ad x-aksen. Trendlinjen, der løber på tværs, viser en mediangrad, som bryggerierne som minimum skal ligge på, hvis der skal være tale om value for money. Jo højere bryggeriet ligger, jo mere value for money – og jo bedre som gateway til Øllets Verden vurderes bryggerier til at være.

Danmarks dårligste specialølsbryggeri

Hvis du gerne vil undgå at skræmme folk væk fra specialøllet, er der særligt to bryggerier, du bør undgå at byde venner og familie på: Fuglsang Bryggeri og Skanderborg Bryghus. Med henholdsvis 2,96 og 2,95 i snit på Untappd skraber de to bryggerier bunden af skalaen. Literprisen på ca. 55 kr gør, at Skanderborg Bryghus tager titlen som Danmarks Dårligste Specialølsbryggeri. Stort tillykke…. Danske Ølentusiaster afholdt Ølvalget med øl fra Skanderborg Bryghus

Dét resultat giver jo nok yderligere ammunition til kritikerne af Ølvalget, som Danske Ølentusiaster stod bag. Historien kort: Bestyrelsen i Danske Ølentusiaster havde bestilt Skanderborg Bryghus til brygge tre India Pale Ales; Den Lange Sørejse (en klassisk engelsk version), De Bitre Humler (West Coast IPA) og Den Nye Humlejuice (New England IPA). De tre øl blev mødt med en voldsom kritik. 

Grundet kritikken af øllene var så hård, kan det jo mistænkes, at de tre IPA’er fra Ølvalget trækker gennemsnittet ned på Untappd for Skanderborg Bryghus. Det kan dog hurtigt afvises. 

Både Den Nye Humlejuice og De Bitre Humler trækker faktisk gennemsnittet op, mens Den Lange Sørejse trækker gennemsnittet lidt ned. Men da der er ratede langt flere af Den Nye Humle Juice og De Bitre Humler end Den Lange Sørejse, så har udgivelsen af de tre øl faktisk trukket det samlede gennemsnit op for Skanderborg Bryghus.

Smæk for skillingen! 

I den sjove ende har vi en klar vinder: Ebeltoft Gårdbryggeri. Her er der virkelig smæk for skillingen, hvis man spørger Untappd-brugerne!

“Hov, vent! Ebeltoft er da ikke et noget gateway-bryggeri” vil nogen måske mene. Ebeltoft Gårdbryggeri er taget med blandt gateway-bryggerierne, som indgår i denne omgang, da de har en literpris på under 100 kr og er at finde i supermarkeder rundt omkring. 

Det samme kan jo nok også siges om et par af de andre, som indgår her. Selvforståelsen er/bør formentlig være til mere hos et par af bryggerierne. Det er den i hvert fald helt sikkert hos den selvudråbte ‘Verdens Bedste Brygger’, Anders Coisbo, fra The Man Behind.

Om Anders Coisbo vitterligt er dygtig, vil jeg lade jer selv vurdere, men med en rating på samlet 3,39 og en lav literpris* på omkring de 40 kr, er hans øl ingenlunde dumt at servere. Især den nye(re) 33 cl dåseserie med øllene, Berlin (IPA), Madrid (Brown Ale) og Beijing (Pilsner), synes at være taget godt i mod ude i de danske hjem.

Grafen viser også, at du trygt kan hive øl ned fra hylderne, hvis de brygges af Jacobsen, Kissmeyer, Nørrebro Bryghus, Herslev Bryghus og Midtfyns Bryghus. Ligesom du ikke går helt galt i byen med Indslev Bryggeri, Frejdahl, Theodor Schiøtz, Krenkerup, Viborg Bryghus og Bryghuset Møn, selvom du måske skal være lidt mere kritisk i dit valg.

Sådan gjorde jeg

Gennemsnits rating stammer fra 4. april 2021 og blev fundet på Untappd. 

Som allerede nævnt, er gateway-/specialølsbryggerier valgt ud fra to kriterier: De har en literpris under +100 kr, og de er typisk at finde i supermarkeder i Danmark. (Det er kun Viborg Bryghus og Løkken Bryghus, jeg personligt ikke har set i et supermarked, så jeg undskylder selvfølgelig, hvis de ikke burde være med her, men jeg vurderede 100% subjektivt, at de passede ind i dette segment).

Prislisten er ingenlunde 100% nøjeagtig. Den er lavet ved at besøge diverse online supermarkeder – primært Nemlig.com, Føtex og Rema – og udregne en cirka gennemsnitspris.

*Prisen på The Man Behind er lavet ud fra de tre 33 cl dåser, Madrid, Berlin og Beijing, da de har klart (!) flest ratings på Untappd hos The Man Behind, hvorfor de må være solgt aboslut mest. Her var literprisen 36 kr, hvorefter jeg rundede op til 40 kr.

Mener du, at literprisen er for lav eller for høj, kan du ganske simpelt “skubbe” bryggeriet hen horisontalt, hvor du synes, at det bedst passer ind.

Enkelte supermarkedsbrands er ikke kommet med, da de ikke ligger under deres eget subbrand på Untappd. I stedet ligger de under større brands, hvorfor gennemsnitskarakteren ingenlunde ville være retvisende.

Det drejer sig om Willemoes, som ligger under Bryggeriet Vestfyen,  og Lottrup (Royal Unibrew) som ligger under Ceres. Ligeså er dåseserien med bl.a. Mosiac IPA fra Albani ikke taget med, da gennemsnittet for Albani påvirkes meget af konsumøl som Odense Classic, Giraf Gold og HC Andersen Eventyr.  

Endvidere kan det tilføjes af Royal Unibrew mærket Theodor Schiøtz Brewing Co omfatter både Anarkist-serien og Schiøtz-serien.

Data

Prislejet og Untappd rating fordeler sig således:

Bryggerier Prisleje literpris Untappd
Grauballe Bryghus 95 3,07
Bryghuset Møn 90 3,29
Ebeltoft Gårdbryggeri 90 3,57
Løkken Bryghus 90 3,07
Skagen Bryghus 80 3,23
Viborg Bryghus 80 3,28
Rise Bryggeri 80 3,11
Krenkerup 70 3,23
Skands 65 3,20
Fur Bryghus 65 3,12
Herslev Bryghus 65 3,40
Midtfyns Bryghus 65 3,43
Nørrebro Bryghus 60 3,32
De 5 Gaarde 55 3,07
Skanderborg Bryghus 55 2,95
Kissmeyer  50 3,32
Theodor Schiøtz 50 3,22
Frejdahl 45 3,23
Svaneke Bryghus 45 3,14
Thisted Bryghus 45 3,13
Aarhus Bryghus 45 3,13
Braunstein 40 3,07
Indslev Bryggeri 40 3,20
The Man Behind 40 3,39
Ørbæk  40 3,15
Skovlyst 35 3,03
Jacobsen 35 3,36
Refsvindinge 30 3,03
Fuglsang 30 2,96


Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra
Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

Craft Beer: Hvornår er øllen pengene værd?

Craft Beer: Hvornår er øllen pengene værd?

“Den øl er ikke pengene værd”, “Den her øl giver virkelig value for money”, “Nok den bedste øl til prisen”, “Prisen taget i betragtning, er jeg skuffet over øllen”.

Du har nok selv sagt eller hørt andre sige ovenstående. Men hvad er egentlig value for money? Og giver det overhovedet mening at tage prisen med i betragtningen om, hvorvidt en øl er god eller dårlig?

Nogen øldrikkere mener, at prisen er ligegyldig. Prisen gør nemlig ingen forskel for dine smagsløg. Du kan alligevel ikke smage forskel på, om prisen var 20 kr eller 80 kr. Smagsløgene registrer kun smagen af øllen. Smager øllen godt, så smager den godt – og vice versa. Færdig. Punktum. 

Andre vil mene, at prisen på en øl er en vigtig faktor. Særligt hvis man gerne vil anbefale øl til andre. Det er trods alt en bedre anbefaling, hvis man kan pege på en øl, der koster 40 kr, og den så smager ligeså godt som en sammenlignelig øl til 80 kr. 

Jeg hører til sidstnævnte gruppe. Jeg synes bestemt, at det er fair at medtage prisen, når jeg skal vurdere, om øl er anbefalelsesværdige.

Value for money

Diskussionen kan faktisk forholdsvis let forsimples ved at gøre den akademisk og databaseret. Og da jeg jo skal bruge min lange universitetsuddannelse til et eller andet, har jeg lavet en graf, hvor jeg har inddelt danske craft bryggerier efter deres gennemsnit karakter på Untappd og det prisleje, som deres øl ofte(st) ligger i.

Som det ses herunder, ligger literprisen horisontalt hen ad x-aksen, mens gennemsnit karakteren på Untappd ligger vertikalt op ad y-aksen. Trendlinjen, der løber på tværs, viser en mediangrad, som bryggerierne som minimum skal ligge på, hvis der skal være tale om value for money. Jo højere bryggeriet ligger, jo mere value for money.

Bornholmske Penyllan har den klart højeste literpris. Selvom Jessica laver utrolig skønt øl, ligger hendes øl lidt under, hvad der kan betegnes som værende value for moneyEr du en hund for Farmhouse Ales, bør du i stedet kigge mod Mikkeller Baghaven. Her finder du en højere gennemsnits karakter blandt Untappd brugerne og øllet er (generelt) billigere.

Blandt de etablerede NEIPA bryggerier – Gamma, Alefarm og Dry&Bitter – går titlen som Humlejuice-kongerne til Gamma! Med en gennemsnits rating på 3,84, leverer Gamma mest value for money. Alefarm (3,83) kommer på en tæt andenplads, mens Dry&Bitter bliver 3’er med 3,80 i snit. Gældende for alle 3 bryggerier er “dog”, at de bestemt leverer value for money – og endda et godt stykke over. 

Bryggerierne Observatoriet, Slowburn, Bad Seed, Flying Couch, Beer Here, Strange Weather, Det Lille Bryggeri og Two Heads Behind ligger alle stort set direkte på trendlinjen. Altså vil du hos disse bryggerier typisk opleve, at du får præcis den kvalitet i øllet, som du har betalt for.

Det bryggeri, som giver mest kvalitet per krone, er amagerikanske Caleidoskope, der startede op i 2020. Her får du altså mest “smæk for skillingen”, som Carsten Berthelsen ville have sagt. Caleidoskope brygger kun New England IPA indtil videre, så elsker du humlejuice, er Caleidoskope værd at jagte!  

I modsatte ende har vi Hoppe.Beer fra Solrød. Øllet fra den kære Frederik ligger med det laveste gennemsnit. Og med en gennemsnits literpris på 115 kr, giver forbrugerne altså udtryk for, at de får absolut mindst kvalitet per krone brugt. Men kender man til Hoppe.Beer, er det måske heller ikke så overraskende igen, at gennemsnittet er lavt. Det er nemlig ikke tale om dårligt brygget øl, men (meget) specielle versioner af stilarter, hvor Frederik leger med grænserne. Og når man leger med grænserne, så er det jo altid en hårdfin balancegang, hvor ikke alle smagsløg kan være med.   

Sådan gjorde jeg

Gennemsnits rating på Untappd stammer fra 3. april 2021. De var ganske lette at finde, og læser du dette indlæg, ved du jo nok også allerede, hvordan du finder dem. 

I udvælgelsen af craft bryggeri gemmer sig én simpel faktor: At de har en literpris på +100 kr. Prislisten er sikkert ikke 100% korrekt, da det er min subjektive vurdering efter “sjusninger”, hvor jeg besøgte webshops og fandt frem til en gennemsnitspris. Der er desuden ikke taget højde for ‘special releases’ a la Amager Bryghus Double Black Mash.

Mener du, at literprisen er for lav eller for høj, kan du ganske simpelt “skubbe” bryggeriet hen horisontalt, hvor du synes, at det bedst passer ind.

Kun Det Lille Bryggeri – og Renés sideprojekt, Two Heads Behind – har fået lov at være med i “legen”, selvom jeg har sjusset mig frem til, at gennemsnits literprisen typisk er under 100 kr. Det Lille Bryggeri (og Two Heads Behind) har fået lov at være med, da Det Lille Bryggeri som bekendt vandt Årets Bryggeri 2020 hos Danske Ølentusiaster.

De øvrige “udvalgte” craft bryggerier, som indgår i grafen, er sikkert heller ikke 100% fuldtallige. Men igen, så kan du jo forholdsvis let indsætte det bryggeri, som du mener, at der mangler. Du skal blot finde gennemsnits ratingen på Untappd og udregne literprisen.

Data

Prislejet og Untappd rating fordeler sig således:

Bryggerier Prisleje literpris Untappd
Penyllan 300 4,01
Mikkeller Baghaven 235 4,06
Ghost Brewing 200 3,75
Gamma 135 3,84
Alefarm 135 3,83
Dry&Bitter 135 3,80
To Øl 135 3,71
Mikkeller 135 3,71
ÅBEN 135 3,60
Observatoriet 130 3,63
BrygBrygBryg 125 3,56
People Like Us 120 3,46
Syndikatet 120 3,41
Slowburn 115 3,60
Hoppe.Beer 115 3,13
Bad Seed 110 3,60
Sidekick Brewing 110 3,52
BRAW 110 3,50
Fanø Bryghus 110 3,50
Caleidoskope 105 3,85
Strange Weather 105 3,58
Beer Here 105 3,58
Flying Couch 105 3,57
Ølsnedkeren 105 3,52
Amager Bryghus 100 3,72
Hornbeer 100 3,64
Musicon 100 3,44
Two Heads Behind 80 3,53
Det Lille Bryggeri 80 3,51

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

BarleyWember anbefalinger: De Bedste Barley Wines

BarleyWember anbefalinger: De Bedste Barley Wines

Søndag den 1. november vender BarleyWember endelig tilbage! Og vi har glædet os i 11 måneder til igen at gå ombord i Øllets Konge!

BarleyWember opstod i 2019, som en intern joke i BeerbloggersDK om, at Simon Kirkegaard – med HopDaddy som ølalias – ikke kan gro et overskæg til Movember, grundet sin unge alder. Men Barley Wine, det kunne han fandeme drikke! Og derved blev Movember til BarleyWember.

Det, som startede som en joke, blev hurtigt en mindre hypesucces med deltagere fra mange forskellige lande, som lagde billeder op på Instagram under #BarleyWember.

Inden vi når den 1. november og BarleyWember skydes i gang med et brag, vil vi lige komme med en lang række anbefalinger på Barley Wines fra forskellige ølbloggere, aktører og branchefolk, så du ved, hvad du skal jagte til indkøbskurven.

Faktisk er et par ølbutikker og webshops også hoppet med på BarleyWember-hypen og kører med særtilbud på Barley Wines. Allernederst i dette skriv kan du finde en liste over ølpushere med BarleyWember-tilbud.

Fællessmagning 1. november: Damascus Steel 

Men allerførst vil vi lige slå et slag for noget helt nyt, som vi håber, I vil deltage i:

Vi starter nemlig ud med en kæmpe fællessmagning i Amager Bryghus’ Damascus Steel. Det sker kl. 20.00 den 1. november, hvor du både/enten kan smide din anmeldelse af Damascus Steel op på Instagram under #BarleyWine og/eller her i Facebook-begivenheden.

Klokken 20.15 – mens Damascus Steel stadig er i glasset – går HopDaddy live på Facebook og Instagram sammen med Carsten Berthelsen, hvor de skal snakke om Barley Wines og selvfølgelig Damascus Steel.

For en god ordens skyld: Damascus Steel er udelukkende valgt, da 1) det er en helt ny Barley Wine, 2) til en pris alle kan være med, 3) som kan fås de fleste steder i Danmark og 4) er fra et dansk bryggeri. Vi har ingen aftale med Amager Bryghus.

Põhjala: Odravein Bourbon BA (Cellar Series)

Barley Wine kan selvfølgelig drikkes året rundt, men den mørke tid indbyder bare på en eller anden måde til at krybe ind i stuens bedste stol og nyde en varmende øl. Den Barley Wine, jeg gerne vil anbefale, er Odravein Bourbon BA (Cellar Series) fra estiske Põhjala.

Odravein Bourbon BA udmærker sig med en nærmest olieret fedme, når den hældes i glasset. En aroma af ristet brød, bourbon, vanilje og stenfrugter rammer næsen og giver en voldsom lyst til at smage på øllen. Smagen er maltet – som en Barley Wine jo skal være – med gode indslag af bourbon, en smule vanilje, læssevis af lækker engelsk toffee og en del stenfrugt. Det er ren selvforkælelse!

Anbefalet af Niels Kristian Skjærbæk – DØE’er med ølbloggen A Word On Beers og webshoppen Drinkabeer.dk samt medlem af BeerbloggersDK.

To Øl: My Honningkage Is Bigger Than Yours (Bourbon BA Edition)

Jeg peger på Bourbon Barrel Aged versionen af My Honningkage Is Bigger Than Yours fra To Øl.
Det er simpelthen en suveræn Barley Wine samt juleøl, som jeg kunne drikke hver dag i både november og december!

Noterne af bourbon og træet fra fadlagringen går i ét med den søde smag af malt. Øllet indeholder også en subtil smag af muskatnød, der giver noget ekstra dybde til mundfylden. En gennemført dejlig øl! 

Anbefalet af Niklas Scharnowsky Dietz – også kendt som Copenhagen Beer Traveler, indehaver af Hoppy Hour Event & Tastings og medlem af BeerbloggersDK.

Three Floyds: Behemoth

Jeg vil gerne anbefale Three Floyds Behemoth. Indtil jeg smagte Behemoth – som er en amerikansk Barley Wine – første gang for mange år siden, var Barley Wine en sød, tung ølstil, som jeg kun drak i små mængder. Behemoths humlet profil gav en balance og drikbarhed, jeg ikke havde oplevet med de engelske Barley Wines tidligere.

Den smagsopelvelse gjorde, at jeg tog stilen til mig, hvorfor Behemoth står som et vendepunkt for mig i forhold til Barley Wines.

Anbefalet af Mikkel Borg Bjergsø – ejer af og Kreativ Direktør i Mikkeller.

Fur Bryghus: Barley Wine

Mit bud på en anbefalingsværdig Barley Wine kommer fra Fur Bryghus. Deres Barley Wine er ikke fadlagret eller tilsat alverdens ting og sager. Det er “bare” en bundsolid amerikansk Barley Wine på 9,5% med en god sødme, god fyldig maltprofil og humlet godt med amerikanske humler. Det giver et bitter modspil til den intense sødme.

Og så koster den ikke en skid! Omkring 45,- for en halv liter god Barley Wine. Det ser man ikke mange steder. Personligt foretrækker jeg den med et års tid på bagen. Men det fungerer også ganske fint som frisk. Så skynd dig ud og køb et lager til dette års og næste års BarleyWember!

Anbefalet af Simon Kirkegaard – personen bag HopDaddy, medlem af BeerbloggersDK og den ene halvdel af Craft på Dansk på YouTube.

Dubuisson: Bush de Nöel

Kan man drikke juleøl hele året? Sagtens! Meget gerne en Bush de Noël.

Bush de Noël brygges med pilsner-, pale ale- og caramalt, og urten får tilsat både universal- og aromahumle. Det tørhumles og modnes med humle fra Žatec i Tjekkiet. Øllets farve er smuk som kobber. Øllet har en perfekt balance mellem maltsødmen og den fine bitterhed på 25 IBU (som en gammeldags pilsner). En vidunderlig oplevelse og har man en rygrad af stål, kan man gemme flasker fra år til år og sammenligne årgangenes ædle modning. 

Anbefalet af Carsten Berthelsen – international øldommer, foredragsholder og forfatter.

Mikkeller: Big Worst

I min verden må en Barley Wine godt være opulent, nærmest vulgær.
Selvfølgelig er balancen vigtig, men man må godt tage ekstreme midler i brug, for at komme i mål med en velbalanceret Barley Wine, der kan skabe glæde en hel aften. Og netop det, formår Mikkeller med deres Big Worst.

Her har vi en ordentlig sukkerbombe med så rigelige mængder humle, at det lykkes at balancere dette power house af en alkoholrig Barley Wine. I næsen er Mikkeller Big Worst rig på karamel, men også grønne urter. Der er malt, kandis i rigelige mængder, karamel, byg og så en meget og fyldig humleprofil. Der er ingen tvivl om, at den er sød med smag af toffee, svesker og skovbær. Derudover er der også en markant alkoholprofil, der ikke er til at komme uden om. Big Worst er opulent. Den er vulgær. Og den er vanvittig lækker!

Anbefalet af Kasper Mundt-Nielsen – journalist og ølblogger på BareGodSmag.dk.

Anchorage: A Deal With The Devil

Min yndlings Barley Wine må være A Deal With The Devil fra Anchorage, som jeg smagte første gang på ølbar i San Francisco en tilfældig torsdag aften i byen for år tilbage. Den var mageløs og åbnede for alvor mine øjne for hvad Barley Wine kan – og hvorfor man bør brygge det selv.

Jeg husker A Deal With The Devil som en stærk sag, der startede med træ, karamel, rosiner, brun farin, vanilje og kokos. Den er ret stærk, så det krævede en tilvænning i forhold til de første par tåre af øllen. Herefter åbnede den sig endnu mere op smagsmæssigt, og det var faktisk først dér, at det gik op for mig, at den var lagret på cognacfade. En virkelig smagfuld, varm og samtidig silkeblød drikkefornemmelse.

Anbefalet af Kasper Tidemann – ejer af og direktør i Alefarm Brewing.

People Like Us: Meek – Yet Unblessed

Jeg vil gerne anbefale en Barley Wine fra People Like Us, som hedder Meek – Yet Unblessed. Udover at smage dejligt, har People Like Us jo også et rigtig godt og vigtigt formål med deres sociale udfordringer.

Vi har, så vidt jeg lige husker, ikke noget bryggeri i det jyske, hvor jeg holder til, der gør det samme, men jeg vil gerne være med til at udbrede budskabet og støtte dem der sørger for, at alle kan have et meningsfyldt arbejde, selvom de ikke kan arbejde 37 timer!

Anbefalet af Lars Henrik Jensen – indehaver af ØL2GO fra Tvingstrup ved Horsens.

De Moersleutel: 8719992492244 (Barcode Purple)

Jeg har vil gerne anbefale hollandske De Moersleutel og deres mundrette 8719992492244 (Barcode Purple) til BarleyWember.

Det er en Double Barrel Aged Barley Wine, som har taget smag fra japanske whiskyfade og portvinsfade. Den rummer både alle de klassiske Barley Wine noter med tørrede frugter og sødme fra malt samt de moderne nuancer, hvor der er fuld plade på kompleksiteten fra fadlagringen i de to fade.

Anbefalet af Niels Henrik Juul Hansen – ølpusher og indehaver af Craftbeerpusher.dk.

Two Heads Behind: Double Mash Barley Wine

Jeg har de seneste 10 år fejret Barley Wine hver den første lørdag i februar, hvor jeg har afholdt Barley Wine smagning.
Og programmet er også klar til den næste.

Lige nu er min anbefaling den 13,3% tunge Double Mash Barley Wine fra Two Heads Behind (søsterbryggeri til Det Lille Bryggeri). Farven er flot mahogni med et flot beige skum. Den er humlet med Centennial, Nugget og Columbus. Der er god maltbund med en letkrydret duft, hvor der også er nogle lette lakridsnoter. Smagen er domineret af en fin sødme, der dog på ingen måde er for dominerende, da der stadig er lidt humle til at stå imod sødmen. 

Anbefalet af Claus Jacob Wordenskjold – vært i Wordenskjolds Ølklub.

Lervig: Paragon Barley Wine Ale 2018 Edition

Ja, jeg er klar over, at jeg nok burde pege på en dansk, men jeg kan ikke få næse og smagsløg til at pege på andre end Lervig Paragon!

For mig er deres Fadlagret Barley Wine fra 2018 ren perfektion, og efter min mening den bedste nordisk brygget Barley Wine. Smagsmæssigt er der tale om en karamelbombe med et lille hint af melasse og en afslutning, der byder på en fyldig krop, afstemt bitterhed samt ren og skær velvære. Derudover er der en gærprofil af tørret, mørke frugter, og selvfølgelig – sidste men ikke mindst – er der vanilje, bourbon og egetræ.

Anbefalet af Paw Riis Hansen – skribent på Mikkellers Blog, personen bag HopSkullBeerGuide og medlem af BeerbloggersDK.

De Molen: Bommen & Granaten

De Molen Bommen & Granaten er efter min mening en god reference øl for kategorien. Vi har nemlig at gøre med en klassisk Barley Wine med masser af sødme og frugtsmag i en utrolig balance. 

For 3 år siden mødte jeg faktisk Menno Olivier – brygmester hos De Molen – i Lokomotivværkstedet, hvor jeg i lettere beruset tilstand spurgte ham, hvad Bommen & Granaten betød?
Hvorefter han svarede med tyk hollandsk accent “what the fuck do you think it means“ 😂

Anbefalet af Brian Lindberg Hansen – Øl-købmand hos Wika Meny i Køge.

Emelisse: Barrel Finished #2

Jeg er egentlig slet ikke den store Barley Wine entusiast, så når jeg kan lide en Barley Wine, så er den altså virkelig god! Og det er Barrel Finished #2 fra hollandske Emelisse!

Der en ret mørk Barley Wine med en solid rygrad af malt, der giver masser af sukkersødme og karamel i aromaen. I aromaen finder du også et godt pust peated røg fra det Bowmore fad, som øllet har hvilet sig på. I munden er der masser af toffee, karamel og sukker, men også en god del brødskorpe, rosiner og ristede noter. Bag det hele ligger fornemmelsen af Bowmore hele tiden med masser af tørverøg, lidt bitterhed og en meget diskret vaniljenote. 

Anbefalet af Anders Ousen – DØE’er med ølbloggen Ousen About Beer og medlem af BeerbloggersDK.

Brewski: Bosstime

Min anbefaling er Bosstime fra Brewski. En Barley Wine som er brygget med kaffe, hvilket er et sjovt og anderledes take på en Barley Wine. Du får stadig en Barley Wine som indeholder en skøn maltsødme, ligesom den er let krydret og slutteligt fået et godt skud kaffe til at opveje den søde øl.

For mig fungerer det bare skide godt. Så skal du prøve noget lækkert og lidt andet end de typiske engelske eller amerikanske Barley Wines, så fang en Bosstime fra Brewski til din BarleyWember.

Anbefalet af Sonny Palle – ølblogger på BeerBastard.dk og medlem af BeerbloggersDK.

Grauballe Bryghus: Vintage Braggot

Jeg vil gerne anbefale Vintage Braggot fra Grauballe Bryghus. En ølbaseret mjød / Barley Wine på 11,3%. Den er løbende blevet pumpet med en masse honning igennem fem år. En herlig vinøs drik, let sødlig med en behagelig og blød mundfylde, der varmer på vej ned igennem halsen. 

Jeg har altid sat pris på Barley Wine, og jeg har skrevet meget om øltypen i ØLentusiasteN i tidens løb. Faktisk så meget, at ordet Barley Wine optræder i 91 numre.

Anbefalet af Ole Madsen – Chefredaktør på ØlentusiasteN og medstifter af Danske Ølentusiaster.

Thomas Hardy’s Ale 2008 Vintage

Thomas Hardy’s Ale er af den engelske Barley Wine type, og blev oprindeligt brygget til 40 års jubilæummet for den engelske forfatter Thomas Hardy’s død. Øllen, jeg anbefaler her, er 08-årgangen, som måske kan være svær at finde, men alle årgange er klart et besøg værd for smagsløgene.

Thomas Hardy’s Ale fylder næsen med nuancer af portvin, nødder, sherry, karamel og egetræ. Dette skyldes bl.a., at øllen er lagret på sherry fade. Faktisk var den en af de første “moderne” fadlagerede øl, som har lagt til inspiration for mange bryggere verdenen over. Smagen har en lækker, cremet mundfylde med en subtil sødme og afrundet tørhed fra fad lagringen. Thomas Hardy’s Ale er en klassisk fadlageret Barley Wine, som den dag i dag stadigt er et pejlemærke for sin stil, og et “must” at smage for enhver ølnørd og elsker!

Anbefalet af Peter Vad Godtberg Jensen – ølblogger på The Master Of Hoppets og brygger hos Two Face Brewing.

Amager Bryghus: Reindeer Fuel

Det’ sørme, det’ sandt … Fem år har Amager Bryghus haft juleøllen Reindeer Fuel. Det er en Barley Wine, som er et heftigt modstykke til højtidens uendelige mængder af søde og krydrede brune ales. De første år mindes jeg øllen som ubarmhjertig, tangerende det ubehagelige. En af dem der havde bedst af at stå på hylden til året efter. Men Amager-folket påstår, de justerer opskriften lidt hvert år. Måske er det derfor, den smager mig bedre og bedre. Eller måske er mine smagsløg bare ødelagt fra sidste års #BarleyWember…

Reindeer Fuel Vintage 2020 – dette års udgave kan efter min mening sagtens drikkes allerede nu. Sødmen er afdæmpet, både i aroma og smag, mundfølelsen er fyldig uden at være fed og alkoholen er nærmest diskret. Alt i alt en varmende, nydeøl, der ikke klistrer munden totalt til i sukkerstads eller efterlader dig med tårer i øjnene fra sviende alkoholdampe. 

Anbefalet af Paul Hertz – ølnørd og frivillige til diverse ølfestivaler- og events.

Lervig: Paragon Barley Wine Ale 2018 Edition

Paragon fra Lervig må du ikke misse i den mørke måned. Mike Murphy har nemlig lavet en fantastisk øl. En fuldblods Barley Wine, som er en blanding af flere Vintage Bourbon Barrel-Aged Vintage Ales, der er blendet til perfektion.

Det er især 2018-versionen, som jeg vil anbefale. Her er der blevet brugt en særlig dobbelt boil teknik, hvilket gør øllen ekstra powerful med masser af sødme, karamel og bourbon smag. Den kan stadig fås flere steder til ca. 180,- som i min optik er en fin pris for dette mesterværk.

Anbefalet af Kenneth Ditmar Hansen – den ene halvdel af Craft på Dansk og står bag flere ølgrupper på Facebook, bl.a. Danske Øl FolkSpecial Øl Køb/Salg/Bytte og Alverdens Øl barer

Avery: Hog Heaven

Avery Hog Heaven er min anbefaling til BarleyWember. Den har en lækker, fyldig sødme som er balanceret med en dejlig bitterhed fra humlen. En helt igennem fantastisk øl i min bog og klart en anbefaling værdig.

Den er måske lidt Old School, men det er en Barley Wine, jeg er vendt tilbage til flere gange og stadig synes overmatcher dem, jeg ellers har smagt. Generelt synes jeg, at Avery Brewing er et outstanding bryggeri, når det kommer til Barley Wines, hvor også Samael’s Ale er værd at nævne.

Anbefalet af Martin Jensen – uddannet Kellner på Hotel & Restaurantskolen og medstifter af den nu hedengangne Specialbutik & Ølbar “Bjergtrolden”.

Amager Bryghus: American Outlaws Pearl Heart

Vi slutter af med en anbefaling til BarleyWember, som faktisk ikke er en Barley Wine, men en Rye Wine. Pearl Hart Rye Wine fra Amager Bryghus American OutlawsI den øltype er fokus på rug i stedet for byg, men ellers minder øltyperne meget om hinanden. Rug er meget aromatisk, hvilket netop er en af de elementer, jeg vil fremhæve ved Pearl Heart fra ølserien American Outlaws, som Amager Bryghus lancerede første del af i foråret 2020.

Udover rug så mødes næsen også af en tryllebindende duft af vanilje og egetræ fra fadlagringen. Faktisk er duften så god, at du kan blive høj på livet helt uden at smage på øllen. Skulle du alligevel ikke kunne modstå fristen til at slynge en tår ind i munden, vil du møde en smag, der er utrolig velbalanceret mellem rug, maltsødme, vanilje og varmen fra alkohol. En rigtig tungeslasker af en øl!

Anbefalet af Anders Seistrup Sørensen – den ene part i Beercause, personen bag podcasten Der er et øldigt land og medlem af BeerbloggersDK.

BarleyWember i specialhandlen

BarleyWember er ikke kun en ting blandt et par ølbloggere på Instagram længere. Nej, faktisk er et par af landets førende ølpushere hoppet med på vores hype train og kører med BarleyWember-tilbud netop nu.

Det vil vi gerne honorere med et shout out herfra. Ølpusherne er:

Craftbeerpusher og vores helt egen HopDaddy holder sammen live ølsmagning med Barley Wines. Det drejer sig om 4 utrolig hypede Barley Wines, som skal nydes over 4 forskellige søndage med start 8. november. Lagerbeholdningen er allerede så lav hos Craftbeerpusher, at du nok skal slå til nu.

Faktisk må du ud og finde den éne af de 4 Barley Wines et andet sted – nemlig Mad Scientist Pancake Party. Det sted kunne meget vel være hos Ølkassen.dk, som har netop Mad Scientist Pancake Party i webshoppen.

Derudover vil vi gerne slå et slag for, at du kigger forbi Wika Meny, Kolbeer.com eller ØL2GO. De har nemlig alle Amager Bryghus Damascus Steel på hylderne. Formentlig kun lidt endnu, da vi håber, at I vil valfarte til Køge eller ind på nettet og købe den øl, så I kan deltage i den store fælles ølsmagning 1. november kl. 20.00.

Og sidst, men ikke mindst, så har BrewParts.dk også samlet en masse Barley Wines på deres webshop. De har bl.a. et par af de anbefalede Barley Wines, som du netop har læst om: Amager Bryghus Reindeer Fuel, Thomas Hardy’s Ale og – den eneste Barley Wine, som blev anbefalet to gange – Paragon Barley Wine Ale 2018 Edition fra norske Lervig.  

Herfra skal der selvfølgelig lyde en kæmpe opfordring til at begynde optankningen af Barley Wines allerede nu.

Vi ses på #BarleyWember i hele november

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

Reportage fra Copenhagen Beer Week 2020

Reportage fra Copenhagen Beer Week 2020

Copenhagen Beer Week 2020 sluttede i sidste weekend og havde kørt i hele uge 41. En uge dedikeret til at hylde den danske ølverden. En uge i øllets tegn!

København var fyldt med fede events overalt på barer, bryggerier og en masse restauranter, hvor formålet var at skabe et fokus på samspillet mellem øl og mad. Ligeså var det muligt at opleve, hvordan øllets verden inddrager alt fra Carlsbergs laboratorium til diverse museer og andre kulturinstitutioner.

Ja, faktisk skulle den jo have været afholdt i maj måned op til Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC), men så kom coronaen og flyttede det hele til oktober. MBCC endte i sidste ende med at blive aflyst alligevel, mens Copenhagen Beer Week holdt fast – dog i en stærkt reduceret version.

Vi må håbe – og i så fald glæde os til – at næste år bliver i fuld vigør!

Første stop: Carlsberg Museum

Udover de arrangementer, som vi selv havde i støbeskeen, havde vi også fornøjelsen af at blive inviteret med på presseturen i Copenhagen Beer Week af arrangørerne. På den pressetur skulle vi rundt og prøve et par af de tiltag, som var en del af det officielle program.

Her startede vores ølrejse på Carlsberg onsdag formiddag, hvor vi fik en rundvisning af Carlsberg Museum efterfulgt af en frokost, der blev suppleret med 6 forskellige øl fra Husbryggeriet Jacobsen.

Jacobsen anses bestemt ikke som craft, men Morten Ibsen og de andre bryggere er trods alt ikke blandt de dårligst betalte bryggere i branchen, så et eller andet kan de jo nok, når det kommer til stykket.

Faktisk fik vi også lov at smage lidt af det øl, som de går og leger med i Carlsbergs laboratorium – afdelingen, hvor de eksperimenterer med øl og holder sig skarpe på diverse trends i verdenen. Det er dog også noget øl, som sjældent forlader Carlsberg og kommer ud til mainstream publikum i supermarkederne.

En af de øl, vi smagte, var Tears of Enzo; en upasteuriseret og ikke-humlet (!) øl. En 13% rød og syrlig udefinerbar læskende øl. Det var en på alle måder fremragende øl. En øl, alle ølnørder ville kalde craft, hvis… da bare de ikke vidste, at Carlsberg bryggerne stod bag. 

Men nok også en øl, som bliver svær at opdrive. Den er nemlig kun til salg, hvis man kender bryggeren personligt. Og så er prisen “kun” 50 Euro, blev der sagt med (vist nok) et glimt i øjet. 

Breaking News på People Like Us

Næste stop var den forholdsvist nye bar, som People Like Us åbnede dørene til på Nørrebro tilbage i maj. En bar som den ene af skribenterne her faktisk kender rigtigt godt, da han i en periode boede i en af lejlighederne lige ovenover.

Over et par øl fik vi en snak med Lars Agersted Carlsen, grundlægger af People Like Us om, hvad de er for et bryggeri samt hvordan COVID-19 har skabt problemer for barbranchen og bryggerierne. 

Derudover breakede Lars desuden nyheden om, at Mikkeller og People Like Us sammen åbner en bottleshop på Istedgade, Vesterbro. Så snart der er mere information om det projekt, vil I uden tvivl kunne læse mere om dette i vores ugentlige Breaking Beer News over på de sociale medier hos BeerbloggersDK.

NOHO og ølsmagning med Kissmeyer

Fra People Like Us drønede vi afsted til NOHO i Kødbyen, hvor bryggeren og Danmarks-Største-Virtuelle-Ølsmagning-kendissen Anders Kissmeyer afholdte ølsmagning. 

Han introducerede os for hans baggrund som brygger; først hos Carlsberg og dernæst Nørrebro Bryghus, hvor han bl.a. havde Shaun Hill (Hill Farmstead), Peter Sonne (Flying Couch) og Søren Parker Wagner (Dry&Bitter) i lære. Efter Nørrebro Bryghus blev han selvstændig – både som ølkonsulent og som brygger med eget brand, Kissmeyer.

Et brand, som han sidenhen solgte til Royal Unibrew, da de tilbød ham en ordentlig røvfuld penge og en kontrakt med den fancy titel ‘Head of Craft Beer Creation’. Et salg og et fast job, der ikke blot reddede hans skrantende økonomi, men også sikrede hans pension, fortalte han.

Anders havde taget fire øl med til ølsmagningen; Stockholm Syndrome, Eagle Kiss, New England IPA og Into The Black IPA. Han fortalte åbent og ærligt, at han havde fået mangen kritik for hans New England IPA – særligt fordi den ikke er særligt juicy og hazy (hvilket den bestemt ikke er). Han forstod kritikken, tog den til sig og var selvfølgelig ked og ærgerlig over dét. Men han påpegede også, at der generelt var gået juice-snobberi i det, og NEIPA-kategorien var mere end gule humlebomber.

Generelt må man bare sige, at Anders Kissmeyer virker som en meget reel og åben ølpersonlighed – og krydret med en god sjat humor. Så om du skamelsker eller kamphader hans øl, er det bestemt værd at tage til ølsmagning med Anders Kissmeyer, hvis du får tilbuddet.

Pop-up bar med ÅBEN 

Selvom det ikke var en del af den officielle plan i vores lille ekspedition, smuttede vi fra NOHO over på ÅBENs pop-up bar. Det lå jo kun et stenkast fra NOHO, så man skulle jo være en skarn for ikke at tage en enkelt øl eller to dér, førend vi begav os videre til dagens sidste stop.

Her kunne vi se modellerne over det nye bryggeri, som Philip Hulgaard pønser på at stable på benene i Kødbyen. Et projekt, vi både glæder os til at følge tæt og nyde frugterne af!

Som bonus info kan vi lige indskyde, at pop-up baren lukkede ned i søndags – samme dag, som Copenhagen Beer Week sluttede. Så nåede du ikke at besøge Philip and the gang, så må du vente til … højest sandsynligt næste sommer.

12 år gammel Barley Wine på Nørrebro Bryghus 

Sidste arrangement på førstedagen befandt sig på Nørrebro Bryghus, hvor vi i indgangen fik overværet deres beer yoga, som afholdes nede på gulvet blandt gærtankene. Vi måtte ”desværre” springe over, fordi vi var blevet budt på en tæskelækker 5-retters vegansk menu med dertilhørende beercocktails og 2 forskellige øl til hver ret, som var blevet særligt udvalgt og parret til den enkelte ret.

Før desserten blev vi inviteret ned til gærtankene, og præsenteret for Nørrebro Bryghus og BRAWs historie. Alt imens vi fik fornøjelsen af at få serveret Little Korkny Ale – en Barley Wine årgang 2008 på 12.5% brygget af Shaun Hill for mange år siden. Efter en lang dag og rigeligt med øl fungerede den perfekt som en godnatøl og en god opvarmning til BarleyWember.

Ved 22-tiden gik alle hver sin vej for at få lidt søvn før næste dags strabadser, som var programsat til at starte kl. 09:30. 

Sejltur med Carsten Berthelsen

Torsdag morgen mødtes vi ved Hotel Kong Arthur, førend vi kørte mod Ofelia plads. Her lå en båd, som vi i selskab med Carsten Berthelsen skulle sejle ud til Refshaleøen, Trekroner og gennem Københavns kanaler.

På sejlturen underholdte Carsten Berthelsen med fortællinger om dansk ølhistorie, mens vi fik serveret Refsvindinges Skibsøl og den altid vidunderlige Ale No. 16 til ære for John Rasmussen, som sov stille ind et par dage før. Æret være dit minde.

En både underholdende og lærerig sejltur – i et lidt for friskt efterårsvejr – som sluttede ved Inderhavnsbroen, hvorfra vi tog en kort gåtur over til restaurant Barr.

Her var vi inviteret ind til at nyde en IPA fra Ebeltoft Gaardbryggeri over en superb frokost. Jaaavs, det smagte godt!

Kollektivet i Hvidovre

Efterfølgende kørte vi ud til Hvidovres upcoming mikrobryggeri, hvor Amalie Knage fra Slowburn stod klar med åbne arme og godt øl.

Amalie fortalt om Slowburns historie, om deres ønsker for fremtiden, om ideen bag deres kooperative bryggeri og hvordan en dansker ender med at starte et bryggeri op sammen med en italiener (Stefano) og en amerikaner (Andrew).

Imens smagte vi på deres gennembrudsøl – og allerede ikoniske – Octopils samt deres Libra, en hazy IPA på 6.5% og Hungry Heart, en frisk og frugtig American IPA på 6.6%.

Håndbryg på Brewers Inc.

For vores vedkommende sluttede Copenhagen Beer Weeks pressetur efter vores besøg hos Slowburn. Vi skulle nemlig facilitere (Filip arbejder hos Brewers Inc.) og deltage i et arrangement på Brewers Inc, hvor et dommerpanel bl.a. bestående af os (Beercause), Copenhagen Beer Traveler og BareGodSmag skulle smage, bedømme og kåre vinderen af Copenhagen Beer Week Håndbrygger Konkurrence 2020.

Kandidaterne bestod af en belgisk ale, en New England IPA, en Rauch Bier, en Sour og en Berliner Weisse. 

Vinderøllen blev ”Red Berry Sundae With a Cherry on Top” – en Pastry Berliner Weisse som var super forfriskende! Præmien var i øvrigt at få brygget sin øl i større skala og få det på hanerne nede hos Brewers Inc. Så er du i nabolaget, så tag da et smuttur ned forbi og smag på vinderøllen!

Brewmaster’s Dinner på SKAAL

Fredag stod den på arrangementet, som SKAAL kalder Brewmaster’s Dinner. Her inviteres et bryggeri ind som vært på baren for at præsentere og parre sit øl op i mod en særlig middagsmenu. Undervejs får gæsterne historien om øllet og bryggeriet, ligesom der kan stilles spørgsmål.
(Og blot for at varedeklarere her også: Anders er ansat hos SKAAL).

Normalvis drejer det sig om en 3-retters menu med 5-6 øl, men i anledning af Copenhagen Beer Week havde SKAAL og Husbryggeriet Jacobsen, som var vært i dagens anledning, disket op med en opgradering: 5-retters menu og 9 forskellige øl! (Se evt. højdepunkterne her)

Maden smagte som altid fantastisk (ja, det skal vi jo sige, tænker I nok, men vores indtryk er nu også at resten af gæsterne delte den holdning). Øllet bestod – ligesom i starten af denne efterhånden lange reportage – af både Jacobsens nyeste varianter og det eksperimenterende øl nede fra Carlsberg bunkerens laboratorium. Eksempelvis havde de taget en øl brygget på kantareller med, som smagte helt vanvittigt godt.

Og ølturen slutter faktisk, hvor den startede – nemlig med Tears of Enzo, som vi simpelthen var så heldige at få serveret 2 gange på 3 dage!

Herfra er der ikke andet end at sige, at vi glæder os til næste års Copenhagen Beer Week 2021 i en forhåbentlig coronafri udgave!

Vi gør opmærksomme på, at denne reportage har afsæt i presseturen, som var finansieret af Copenhagen Beer Week. Udarbejdelsen af denne reportage var dog ingenlunde et krav i invitation, ej heller har vi modtaget betaling.

– Anders og Filip

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup og Filip Fernando Acosta Harvey fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

Schlenkerla Bamberg har kun røgøl bla. Rauchbier Märzen

Bamberg: Reinheitsgebot og Rauchbier

Bamberg: Reinheitsgebot og Rauchbier

Jeg kom vist til at love i rejseberetningen fra Oktoberfest i München, at I skal have historien, om mit besøg af Uuuuuulrich på vejen mod Bamberg. Men jeg vil lige holde jer lidt hen endnu, fordi først skal I lige have en lille advarsel. 

Vi vågner nemlig op midt på formiddagen. Godt møre i bolden fra vores ihærdige forsøge på at tørlægge Hofbräuhaus am Platzl (og åbenbart baren på hotellet, hvilket er fuldstændig forsvundet i et black out for mit vedkommende) aftenen forinden.

Vi skulle checke ud kl. 11.00. Ingen ko på isen der. Og vi trak den selvfølgelig til sidste sekund, så vi havde så lidt af gårsdagens ølbajere tilbage i blodet, som muligt. Men koen trådte så ud på isen og gik igennem med et brag, da vi satte os ind i bilen og slog GPS’en til i retning mod Bamberg.

Vi havde åbenbart ikke fået sat os helt ind i tingene. Vi havde en forestilling om, at Bamberg lå små 50 km fra München. Men GPS’en sagde 230 km og en køretur på godt 3 timer og 15 minutter. Det svarer til en tur fra København til Vejle – og så med tømmermænd. Scheiße!

Så nu er du advaret, hvis du en dag selv tænker at tage samme tur: Der er en smuuule længere!

Ulrich, den skiderik

Men hvad værre var: Vi havde bestilt bord på Schlenkerla i Bamberg kl. 14.00-16.00…..    

Det indhenter vi på motorvejen” fik jeg fremstammet, da jeg satte gearet i første og begyndte at trille de første meter. Men vi nåede knap ud af München, før vi ramte ind i en sneglende kø på motorvejen. 

Så da GPS’en foreslog en hurtigere rute, slog vi til. Det betød, at vi tog første afkørsel og drønede rundt i det flotte men også meget bakkede landskab. Dernede i dalene snorede vi os rundt mellem alle de afplukkede humlemarker, som stod på hver side af vejbanen. 

Men ligeså flot det var at køre hernede i dalene – og meget passende for vores øltur, det var at se denne del af ølproduktionen – ligeså lidt havde min mave brug for det! Stille og roligt kunne jeg mærke Ulrich, den skiderik, begynde at melde sin ankomst. Jeg lod derfor en af de andre overtage rattet. 

Det viste sig at være en rigtig god ide. To gange måtte jeg nemlig lægge vores skæbner i hånden på de medbragte Netto poser og deres tæthed, da Uuuuulrich kiggede forbi. Heldigvis var der ingen huller i bunden – kun i min stolthed.   

Schlenkerla, die historische Rauchbierbrauerei

Vi ankom til hotellet kl. 15 stykker og havde aftalt, at vi ville forsøge at få bord på Schlenkerla kl. 16.00 ved næste indryk af gæster. Et hurtigt bad og så afsted mod Bambergs mest ikoniske wirtshaus (et sted, hvor man både kan få mad og stedets eget øl).

Ved ankomsten stod der en masse mennesker ude på gaden og drak øl foran Schlenkerla, så vi blev selvfølgelig nervøse for vores mulighed for at få et bord. Faktisk tror jeg ikke, at vi havde opdaget stedet, hvis det ikke var pga. folkemængden. Det er ærlig talt ikke, fordi de har travlt med alverdens skilte. Udefra ligner det en ganske normal, gammel og farverig bygning i Bamberg.

Planen lykkedes heldigvis, og vi fik et bord – sikkert grundet nogen tåber aldrig var mødt op, fordi de troede Bamberg lå en lille køretur fra München.

Så godt en time efter, at jeg havde siddet med hovedet i en plastikpose og tømt mavesækken, havde vi fået bord på Schlenkerla, og jeg var i gang med at tage de første tåre af en Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen – røgøllen over alle røgøl. Sikke en rutsjebanetur min krop var ude på.

Men en vanvittig lækker omgang Schweinshaxe (og endnu en efterladt plastikkartoffelmoskugle) og yderligere en Rauchbier senere, var min krop i tiptop-topform, og aftenen var stadig ung. Prima!

Vi blev hængende på Schlenkerla et par timer og smagte os igennem deres tre forskellige varianter mindst to gange, mens vi spillede casino (kortspil) og hyggede os. Udover deres Rauchbier Märzen havde de også en Rauchbier Weizen og en Sommerbier, som selvfølgelig også var fyldt med røg. Fordi på Schlenkerla kan man kun få røgøl. Så er du advaret!

Generelt er der mange positiv ting at sige om Schlenkerla (forudsat man kan lide røgøl): God mad, gode øl samt hyggelig og autentisk indretning. Men deres personale virkede stresset og havde meget lidt overskud. Det trækker simpelthen ned på oplevelsen, når man som føler sig til besvær, fordi man gerne vil have en omgang øl. 

★★★★★☆

Brauerei-Gaststätte Klosterbräu

Vi var blevet anbefalet af Kenneth Ditmar – som de fleste af jer, der læser med her, som minimum kan genkende navnet på – at tage en tur forbi et sted, som hedder Klosterbräu. Endnu et sted som udefra ikke syner af meget, når man går forbi om aftenen og kigger ned af den sidegade, hvor Klosterbräu ligger. Og da vi skulle finde det ved 20-tiden, var vi lige ved at gå forbi. Alle parasoller var slået ned og ingen belysning udendørs afslørede det store.

Vi ankom lige til sidste servering, og i mens køkkenet var ved at blive lukket ned. Det duftede fantastisk, så vi besluttede os hurtigt for, at vi skulle bestille bord til næste dag.

Vi hev fat i tjeneren – en utrolig venlig mand, der hedder Reiner (som snakkede flydende engelsk – bare lige en FYI for dem af jer, som heller ikke har holdt folkeskole-tysken ved lige). Han fortalte os, at de desværre var fuldt booket næste dag, men vi kunne være heldige kl. 17, hvor de typisk havde flest no-shows, da mange af pladserne er reserveret af lokale guides og deres kunder.
(Bonusinfo: Køkkenet har lukket hverdag fra kl. 14-17)

Et par øl, flere mindre samtaler med Reiner (som var virkelig servicemindet og social anlagt) og en god sjat drikkepenge senere, forlod vi stedet med vished om, at Reiner også skulle på job dagen efter. Og han ville forsøge at spærre et potentielt ledigt bord til os, så vi kom foran andre lykkefugle.

Næste dag dukkede vi op kl. 16.30 og fik en øl, mens vi ventede. Jeg tog en Klosterbräu Rauchbier. Der havde vi allerede drukket og snakket om aftenen forinden – altså hvorvidt den egentlig er bedre end Aecht Schlenkerla Rauchbier Märzen. Kontroversitelt, I know.

Faktisk så kontroversielt, at jeg er blevet inviteret med i Hopdaddys og førnævnte Kenneth Ditmars nye YouTube projekt Craft på Dansk, hvor vi simpelthen åbner en flaske Rauchbier fra både Klosterbräu og Schlenkerla og smager dem ansigt til ansigt. Vi optager på onsdag, så hold øjne og øre åbne, hvis I er interesseret i den episke battle – og måske smider vi endda et dansk islæt med ind i slagsmålet.

Når men tilbage til Klosterbräu fortællingen. Reiner holdt sit ord og skaffede os et bord inde i deres store bierkeller. Endnu engang smovsede vi en kødfyldt middag i os, men noget helt utroligt skete: Vi blev sgu også tilbudt en salat. “Jaaa, bitte!” – endelig noget friskt til at køre de tunge kødretter ned med. Jeg spiste en møghamrende lækker gullasch, men også her skulle deres schweinshaxe være sehr schön, bevidbede mine rejsefæller om. 

I vidoesammendraget her kan I både se lidt af indretningen på Klosterbräu (nogen af de første videoklip) og maden (næstsidste videoklip), vi fik på stedet. 

Alt i alt kan jeg slet ikke anbefale Brauerei-Gaststätte Klosterbräu nok. Fantastisk service, fremragende øl, velsmagende mad, hyggelige lokaler og fair priser. Wunderbar!

★★★★★★

Brauhaus Zum Sternla

Et andet sted, vi nåede at slå et smut forbi, var Brauhaus Zum Sternla. Det er Bambergs ældste wirtshaus – og hvis du lige skal have genopfrisket, hvad et wirtshaus er, så er det et sted, hvor man kan spise og som brygger sit eget øl.

Stedet var et miks af usammenhængende lokaler på tre sider af en mindre gård, hvor man også kunne side ude. Det virkede til, at de har ekspanderet til de omkringliggende lokaler gennem tiden. Det var nu stadig forholdsvis hyggeligt, selvom vi fik et bord lige ved indgangsporten, som var blevet indrettet som en form for udstue.

De havde tre lyse øl på menuen – vi nåede at smage to af dem. Pilsneren og deres stærkeste øl, Export øllen. De smagte fint, men de har ikke ligefrem brændt sig fast i hjernen til evig minde. Jeg bestilte også en halv grilkylling – og den glemmer jeg ikke lige foreløbig. Jeg fik vitterligt bare en halv chilikrydret grilkylling med en slatten jalapeño og to kedelige skiver pumpernickel brød. Ikke engang lidt plastikkartoffel. Så var maden alligevel mere spændende på Schlenkerla og Bräuhaus.

Klik jer lidt igennem højdepunkterne her, så kommer I til grilkyllingen på Brauhaus Zum Sternla.

★★★★☆☆

Bierhaus Bamberg

Undervejs opsøgte vi også lidt mere almindelige ølbarer, da vi måske var ved at være lidt trætte af reinheitsgebot og røgøl. Vi savnede noget power, noget tropisk humle eller noget syre. I vores søgen besøgte vi Bierhaus Bamberg med en attraktiv placering i byen tæt på Altes Rathaus.

Altes Rathaus i den tyske by Bamberg

Henover floden i Bamberg, som fører fra midten af byen til bl.a. Schlenkerla, ligger Altes Rathaus.

Der var godt proppet, og vi var heldige at finde et lille bord den aften. Vi forsøgte at bestille en Berliner Weisse, men det er åbenbart bier non grata i Bamberg. Som vi fik fortalt af en lokal: “Så må I tage til Berlin. Det drikker vi ikke her.” 

Det forholdte sig ikke meget bedre med New England IPA. Vores unge beertender havde ikke den fjerneste ide om, hvad vi snakkede om, da vi spurgte efter en NEIPA – hverken NEIPA, New England, Juicy eller Hazy fik en klokke til at ringe. Det er selvfølgelig også for meget forlangt, at beertendere har en minimum grad af uddannelse i ølstile, når de nu arbejder på et Bierhaus i et ølmekka som Bamberg…..

Meget kan man sige om sydtyskerne og deres bryggekunst, men det bliver i hvert fald ikke dem, der revolutioner ølverdenen med en renæssance til reinheitsgebot. De lever i en tidslomme, fokuserer udelukkende på core range og brygger det, som de altid har brygget. Det har da sin charme, men kommer reinheitsgebot tilbage, så skyldes det nok nærmere ølpionerer fra andre regioner eller lande, som tager bryggestilen op og gør den hip.

Et godt bud kunne være danske Mikkeller. I hvert fald var Mikkel Bjerg Borgsø på rundtur i det sydtyske i starten af september, hvor vejen bl.a. gik forbi Bamberg. Mikkel har i mange år prædiket for Year of the Lager. Så hvem ved? Måske er han selve Messias i sin egen profeti om reinheitsgebot renæssance? Det kunne meget vel være!   

Når men for lige at runde Bierhaus Bamberg af; de havde ikke det, vi ledte efter, men de havde et par English-styled IPA’er. Den stil siger mig dog ikke det store, så jeg nuppede en porter. Den var til gengæld ganske god, og jeg blev fortalt af de andre, som tog chancen med en af IPA’erne, at den også var fin nok.

Hvis du en dag befinder dig i Bamberg og ligeså ønsker noget mere ‘kraftfuldt’ øl, så går du forgæves på Bierhaus Bamberg, men der er da lidt andre øltyper at vælge imellem.

★★★☆☆☆

Zapfhahn Bamberg

I stedet blev vi anbefalet af et par lokale gutter, at vi skulle tage et smut forbi ølbaren Zapfhahn, der ligger et par minutters gågang fra Schlenkerla. Zapfhahn betyder ‘taphane’, og ølbaren har specialiseret sig i at have øl fra de små, lokale mikrobryggerier.

Stedet var ikke så stort og delt op i to mindre lokaler. Det var hyggeligt indrettet, som en form for lounge, og vi var blevet advaret om, at det kunne være svært at få plads.

Vi fik dog de allersidste tilgængelige pladser, hvilket var på højstolene i baren (med plexiglas imellem os og beertenderne). Menukortet var ret spændende af bambergske-standarder, og vi kunne konstatere, at ikke alle bambergere sidder fast i de historiske bryggeopskrifter.   

Godt nok kunne vi heller ikke her få Berliner Weisse eller New England IPA, men de kunne fremskaffe en dejlig, tropisk West Coast IPA. Faktisk var den så god, at mine rejsefæller ikke kunne nøjes med én. 

Selv havde jeg dog stoppet mit alkoholindtag for aftenen. Det var den sidste aften før hjemturen. Og jeg havde hilst rigeligt på Ulrich! 

★★★★★☆

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Du kan læse rejseberetningen fra Oktoberfest i München her.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

München: Oktoberfest i en coronatid

Oktoberfest i en coronatid

I søndags kom jeg hjem fra tur en fantastisk tur til München og Bamberg. Jeg har aldrig før været til Oktoberfest. Faktisk har jeg aldrig været i hverken München eller Bamberg, og med coronaen in mente, så kan jeg vel næppe påstå, at jeg nu har været til Oktoberfest i München.

I bedste fald var det en stærkt reduceret udgave. Og det er netop én af de ting, du kan læse om her i min rejseberetning. Alligevel vil jeg vove at påstå, at du vil kunne genkende mange ting, hvis du før har været der – eller kan få et par gode fif, hvis du overveje samme tur en anden gang.

Men, men, men! Lad os lige spole lidt tilbage. Fordi da vi sidste onsdag er små 3 timers kørsel fra München (og altså har været på farten i godt 10 timer), modtager vi pludselig et væld af beskeder om, at tyskerne vil have alle danskere, som krydser grænsen i 14 dages corona-karantæne. Tak for lort, Covid-19!

Vi panikkede selvfølgelig “en smule”, men blev også enige om, at det måtte gælde danskere, som kom ind i landet efter udmeldingen. Vi havde krydset grænsen 8-9 timer før og havde fandeme ikke kørt så langt for så at rådne på et hotelværelse. Og ellers måtte myndighederne jo selv finde os og bede os gå i karantæne.

Lokal øl fra Augustiner Brauerei - en skøn Helles

Ved 23.30-tiden ankom vi til hotellet i centrum af München, som heldigvis havde en bar, der blev flittigt testet for øl i 2 timers tid. De havde bl.a. Augustiner Helles, så helt skidt var det da ikke, hvis vi røg i karantæne alligevel. Så kunne vi da tømme baren på hotellet og slå tiden ihjel.

(Jeg tog i øvrigt en corona test i tirsdags, godt 48 timer efter hjemkomsten, som viste sig negativ)

“Se det på YouTube, så vi ka’ komme på druk” 

Vi havde kun én enkelt dag til at pubcrawle os igennem Münchens mange lokale ølhuse, førend turen gik videre til Bamberg. Heldigvis var vejret skønt – helt op til 18-19 grader. Først skulle vi dog lige have lagt bunden med en solid morgenmad og op forbi Marienplatz, hvor vi skulle se det legendariske Rathaus-Glockenspiel – klokkespillet i rådhustårnet.

Klokketårnet består af 43 klokker og 32 life-sized figurer. Hver dag kl. 11 og kl. 12 spilles der forskellige melodier, mens figurerne “danser” mekanisk rundt. Men som min kammerat allerede konstaterede efter godt 60 sekunder: “Det vil jeg hellere bare have set på YouTube, så vi kunne være kommet på druk noget før“. 

På mange måder ligeså dødsygt kedeligt, som Det Astronomiske Ur på Old Square i Prag. Men hey. Det er de dumme turist ting, man bare skal se, når man er et sted henne. Ligesom Manneken Pis i Bruxelles og – ja, det må vi jo nok indrømme – Den Lille Havfrue i København.

Efter 2-3 minutter mere på Marienplatz var vi på vej ud videre og – endnu vigtigere – på vej mod vores første øl! 

Biergarten am Chinesischen Turm

Vi var blevet anbefalet at tage en tur ned i Englischen Garten, hvor de lokale står på surfboard i åen/floden. Ja, fandeme så. Surfboard midt i en tysk storby! Det lyder skørt, så det tog vi selvfølgelig lige et hurtigt smut forbi. Det lå alligevel på vejen mod vores første mål: Biergarten am Chinesischen Turm. 

Du kan se Rathaus-Glockenspiel og surferne i  videoerne her.

Vi ankom kl. 12.01. Perfekt timet: Klokken var forbi middagstid, og så er det jo ingen skam at kaste sig over sin første øl. Og når man er til Oktoberfest, så drikker man selvfølgelig 1 liters øl! JAWOHL! Så det bestilte vi! Jeg kastede mig straks over en Weissbier fra Hofbräuhaus.

Biergarten am Chinesischen Turm er et lidt underligt sted. Øludskænkningen foregår på bedste kantine maner: Vælg mellem 2 øl og en Radler her og betal derovre ved kassen. Meget effektivt, men man havde nok følt sig som slagtekvæg i kø på vej mod pistolen… hvis der altså havde været fyldt med mennesker.  

Det er helt sikkert et hyggeligt sted midt om sommeren, og der er nok også fuld gang i den til Oktoberfest i normale tider, men stemningen var lidt … spøgelsesagtig. Kun ca. 25% af kapaciteten i Biergarten var fyldt op. Så det var en ret flad fornemmelse.

Men alt taget i betragtning, så tror jeg alligevel, at det er et lidt ligegyldigt sted at besøge i normale tider, hvis du da ikke har behov for en gåtur i byparken (der er større end Central Park i New York), eller se folk, der surfer midt i en storby.

★★★☆☆☆

Löwenbräukeller – Das Original 

Næste stop var Löwenbräukeller, som de selv højtidligt kalder Das Original. Det sted var jeg blevet anbefalet i Facebook-gruppen Alverdens ØL Bar’er. Ja, faktisk var størstedelen af turen planlagt ud fra gode råd fra andre i den Facebook-gruppe.

Jeg har aldrig været den store fan af øl fra Löwenbräu, men stedet lå lige på vejen mod vores tredje stop, Augustiner Keller. Og så kunne vi jo ligeså godt tage et pitstop på Löwenbraukeller, give dem en ny chance og samtidigt få en kødfyldt frokost. 

Biergarten i Löwenbräukeller - Das Original besøgte vi

Deres udendørs område var rigtigt hyggeligt, pænt fyldt op med mennesker og maden var ganske fin. Men deres bryggekunst blev jeg bestemt ikke mere overbevist om. Vi havde bestilt 3x Dunkel Weizen. Den var jeg mildes talt ikke begejstret for – og så er der altså langt ned i bunden af en 1 liters fadøl. Faktisk endte jeg efter en heroisk kamp – hvis jeg selv skal sige det – med at efterlade de sidste ca. 0,25 l. Som Hopdaddy havde sagt: “Det er en lorteøl”!

Det kan være at karakteren havde været højere, hvis jeg havde valgt en anden øl, men jeg må jo anmelde ud fra det, som jeg har oplevet. Og der er Löwenbräu Dunkel Weizen altså bare en rigtig dårlig øl. Det gør også, at jeg ikke kan anbefale et besøg på Löwenbräukeller – Das Original, hvis øllet er dit primære fokus i München. 

★★★☆☆☆

Augustiner Keller 

Da, jeg spurgte i førnævnte Facebook-gruppe, var der rigtigt mange (!) som anbefalede et sted, som hedder Augustiner Keller. Det virkede som stedet, man bare skulle opleve. 

Vi ankom til Augustiner Keller ved 16-tiden. Der burde være fuld knald på og proppet med mennesker i den enorme biergarten. Stedet emmer af Oktoberfest-storhed, og man er ikke i tvivl om, at der kører mange 100.000 Euros igennem hver dag, når det går hedt for sig. 

Desværre var Augustiner Keller langt fra fyldt op. Jo, jo, der var da rigeligt med mennesker, men ikke nærheden af, hvad de kan klare til en normal Oktoberfest. I bedste fald virkede det til, at Thanos (if you know, you know) havde knipset med fingrene og fået 50% af gæsterne til at forsvinde. I bedste fald….

Men så skulle vi i det mindste ikke slås for at få et ledigt bord eller bekymre os om at blive smittet med corona af lederhosen-bærende turister. Fordi ærlig talt virker det til, at Oktoberfest i høj grad er båret af turisme fremfor de lokale. Men okay… det var en torsdag kl. 16. Og de er jo et arbejdsomt folk, de tyskere.

Øllet var heldigvis super lækkert, selvom udvalget ikke var alt for stort. Og stemningen var høj blandt de gæster, som havde turde vove sig ud i den corona-hærgede verden denne torsdag. 

Kommer du til München i løbet af en normal sommer eller til en fremtidig Oktoberfest, så er det her sted helt sikkert et Must-Visit!

★★★★★☆

Schneider Bräuhaus München

Efter en halv times gåtur gennem München og mod centrum, ramte vi omkring kl. 18.00 Schneider Bräuhaus i centrum af München på adressen Tal 7 (altså ikke Schneider Bräuhaus Berg am Laim, som ligger et godt stykke væk fra centrum).

Stedet summede ingenlunde af Oktoberfest, men for første gang på hele turen måtte vi rent faktisk vente på at få en plads. Godt nok kun et par minutter. Og primært fordi vi gerne ville sidde udenfor, hvor antallet af siddepladser var yderst begrænset her helt inde i centrum kun 200 meter fra Marienplatz. Indenfor var der dækket op til Oktoberfest, men næsten helt mennesketomt.

Schneider Weisse Tap 5 er en af de personlig favoritter, når snakken falder på hvedeøl. Faktisk er det nok den hvedeøl, som jeg har drukket oftest. Den er nemlig fast på hanerne på mit nu tidligere nærlokale ølhul, Frederiksberg Ølbar. Mange tak for at have den i øvrigt, Carsten!

Men faktisk er Scheider Weisse Tap 5 jo ikke en klassisk Weissbier. Nej, det en Weizendoppelbock! Smag lige på det…. Weizendoppelbock – lyder lækkert, ikk’? Og det er netop dét, der gør Scheider Weisse øl så interessant!

De tør nemlig udfordre de klassiske ølstile og den tyske reinheitsgebot. På den led minder de meget om vore kære Indslev Bryggeri. Faktisk blev jeg i januar “spurgt” af en brygger fra de fynske hvedekonger om, hvilket tysk hvedebryggeri, jeg ville anbefale, hvis jeg skulle pege på et spændende collab for dem. Jeg pegede på Schneider Weisse. Selvfølgelig! Nickolai, jeg venter stadig i spænding!

Og selvfølgelig var det ikke den eneste øl, vi fik på Schneider Bräuhaus. Det gælder jo om at udnytte det, når man får chancen. Den anden vi fik var Aventinus 2.0 – mere præcist Schneider Weisse Aventinus Eisbock Tap 9. En fuldfed, karamel bombe på hele 12%.   

I det bayerske bundesland, som jo er fastgroet i sine konservative reinhetsgebot principper, er det altså meget rart at indtage noget andet end klassiske Weissbier eller tyske pilsnere efter 6 timers pubcrawl. Og det er netop derfor, at Schneider Bräuhaus er et Must-Visit… ja, faktisk hele året! 

Det trækker dog en karakter ned, at der ikke var meget Oktoberfest over besøget.

★★★★★☆

Hofbräuhaus am Platzl

Sidste stop på turen var Hofbräuhaus am Platzl. Turistfælden og alle turistfælder i München. En legendariske Bierhalle – verdens største værtshus midt i München. En enorm bygning med den ene række borde efter den anden i det som føltes som det uendelige, og med en stor gårdplads i midten. En kæmpe pengemaskine bygget af daværende Hertug Wilhelm von Bayern, som havde eneret på at brygge hvedeøl i hele Bayern tilbage i 1600-tallet.

Vi træder ind kl. 20 stykker og er faktisk ret overvældet over den lange bygning, der møder os. Heldigvis – fristes jeg næsten til at sige – var der ikke fyldt op. Maks 50% af kapaciteten var i brug – for nøøøj, hvor må der være tryk (!) på en aften, hvor stedet er i fuld vigør! Helt sikkert en både sanseligt berusende og intimiderende oplevelse.

Vi blev vist hen til vores bord – lige foran scenen, hvor to spillefugle spillede noget lokal folkemusik. Vi bestilte en omgang 1 liters bajere og Schweinshaxe: En stor, tung, mør og velsmagende svineskank badet i brun sovs og med en eller anden dum kartoffelmos gummikugle. Almindelige rodfrugter eller grøntsager er åbenbart ikke en del af det tyske køkken. 

Øllet var der – som jeg husker (de 12% fra Eisbocken var begyndt at ramme) – kun 2 muligheder at vælge i mellem, hvis vi skulle have 1 liters krus; Dunkel og Helles… Og Dunkel skulle jeg ikke have mere af efter besøget på Löwenbräukeller! Det trækker altså ned, at der ikke var andre øl at vælge blandt, hvis man rigtigt skal oktoberfeste! Heldigvis smagte deres Helles godt, og mange af dem fløj ned gennem ædespalten i et hidsigt tempo resten af aftenen.

Faktisk i et så hidsigt tempo, at jeg måtte hilse på en long lost friend Ulrik – eller retter Ulrich i dette tilfælde – næste dag på vej mod Bamberg. Den historie må I læse i næste blogindlæg her.

★★★★★☆

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause