Beercause - hvem er vi?

Beercause er en ølblog - primært aktiv på Instagram - hvor to gutter i slut-20'erne anmelder alverdens øl.

I vores søgen efter nye og spændende craft beers til at anmelde, er vi begyndt at anmelde de unikke ølbarer i København, som vi besøger på vores vej.

Det hele startede tilbage i 2017, da to unge mænd - Filip og Anders, to almindelige mænd med stor kærlighed for øl  - besluttede at oprette ølbloggen Beercause på Instagram. Vi anmelder al slags øl - fra pilsner, over sours til imperial stouts og barley wines. I dag har vi anmeldt +1.200 øl og fået over 16.000 følgere på tværs af Instagram, Facebook og Untappd.

Alle ølanmeldelser er 100% subjektive og autentiske. Selvom vi er heldige at modtage smagsprøver fra danske bryggerier, forbeholder vi os retten til at være kritiske og ærlige overfor bryggeriet, kvaliteten af øllet og ikke mindst vores følgere. Læserne af vores blog vil derfor kun læse sandheden om øllet, vi anmelder.

Info om Anders:

  • Anders er uddannet indenfor markedsføring på Copenhagen Business School.
  • Arbejder i dag med markedsføring via sociale medier hos Online-Results.
  • Anders er også SoMe-manager på SKAAL.
  • Bred erfaring med kommunikation og markedsføring indenfor oplevelsesøkonomien fra bl.a. DBU, Campingrådet og Lyngby Boldklub.

Info om Filip:

  • Filip er igang med en kandidat i kommunikation og markedsføring på RUC.
  • Til dagligt arbejder han på Brewers Inc og Maltbazaren.
  • Filip har tidligere arbejdet på SKAAL.
  • Kan til tider også findes ved og bag baren på Nørre Bodega.

Vi er altid klar på et spændende samarbejde - kontakt os eventuelt på cphcraftbeers@gmail.com eller på diverse sociale medier.