En dag i To Øl City: Rundvisning og langbordsmiddag
To Øl City blev skabt i slutningen af 2019, da To Øl købte den gamle Beauvais fabrik i Svinninge, som havde stået tom i et par år. Det er dog først i 2021, at området begynder at summe af ølbryggeri og så småt kan leve op til City betegnelsen.
For da jeg besøgte fabriksområdet en fredag eftermiddag i sensommeren 2020 var det lidt en fesen omgang – i hvert fald ift. mine forventninger om en kombineret bar-bottleshop a la BRUS, hvor de lokale hang ud og nød godt øl. I stedet blev jeg mødt af et lagersalg i en af de slidte fabrikslokaler med en hulens masse datovarer fra De Proef-tiden, og to sølle bordbænkesæt ude foran. Det var dét.
Og da jeg gik indenfor og bestilte en kold øl, kiggede medarbejderen underligt på mig og sagde, at man altså ikke behøves købe noget med det samme. Man kunne gå lidt rundt på lageret og få smagsprøver, så man vidste øl, hvad man gerne ville købe med hjem. Det var i sig selv en fin gestus, men jeg havde sat forventningerne op efter en fredagsbar med al dets pompt og pragt en ølby havde at byde på.
Minigolf og livemusik
Heldigvis kan meget ske på ét år – og meget er sket! Og fair nok, 2020 var i høj grad præget af coronaens nedlukninger. I sommeren 2021 er der heldigvis virkelig noget at komme efter!
De har nemlig både servering af øl og mad, lagersalg, minigolf, events som langbordsmiddag og rundvisninger. Med tiden er planen, at der skal være livemusik i en fabrikshal med op til 550 tilskuere – og måske endda en kombineret øl- & musikfestival, hvor de besøgende kan smage øl fra alverdens bryggerier om dagen, høre koncerter om aftenen og gå kold i festivaltelte om natten.
Åbningstiderne i sommeren 2021 lyder:
Onsdag-torsdag kl. 12:00-20:00.
Fredag-lørdag kl. 12:00-21:00.
Søndag kl. 12:00-17:00.
Rundvisningen koster i øvrigt 100 kr per person, hvilket er mindst 75 kr for dyrt. Langbordsmiddagen kostede 325 kr per person og var særdeles fremragende. Alt det kommer jeg tilbage til længere nede.
Turen starter nemlig et helt andet sted.
Beer garden
Når man ankommer til To Øl City og drejer indad indkørslen, er deres nye Beer garden det første, man støder ind i til venstre for indkørslen godt 50 meter fremme. Til højre ligger der stor græsplæne, hvor de har bygget en minigolfbane.
Det er her mellem beer garden og minigolfbanerne, at man parkerer bilen eller cyklen. Minigolfbanen ligger et godt stykke væk, så du skal ikke frygte vildfarne golfkugler fra spritstive polterabend-deltagere.
Beer garden er et forholdsvis stort område med små 100 udendørs siddepladser fordelt over adskillelige bordbænkesæt og træpallesofaer, der udgør en slags lounge område. Området er pyntet op med tønder, guirlande flag og lidt beplantning, ligesom der er opstillet et par containere i bedste street food stil.
Da jeg ankommer sidder der en gruppe og ser Tour De France på en storskærm i en af containerne. Under halvtaget til fabriksvæggen står også en trailer med en kæmpe storskærm. Den får jeg fortalt, at de har vist Danmarks kampe under EURO2020 med et pænt antal besøgende. Storskærmstraileren var givetvis lejet, men den giver et godt indtryk i, hvilke muligheder området byder på, når det rigtigt kommer op at køre.
Ved siden af traileren og for enden af Beer garden er en stor åben port. Porten fører ind til lagersalget. Også her er der sket store forandringer. Ja, store forbedringer faktisk! Datovarerne er væk og erstattet af flere helt friske produkter, der produceres i To Øl City – både øl, sodavand, drinks og cider. Det er nemlig ikke kun To Øl, der har til huse i To Øl City, men det kommer jeg også tilbage til senere.
Rundvisning i To Øl City
Indimellem er det muligt at booke rundvisning i To Øl City. Som nævnt længere oppe, koster rundvisningen 100 kr per person. For at være helt ærlig: Det er den slet ikke værd.
Det er nemlig “bare” en rundvisning på lidt over en times tid, hvor deltagerne får lov at se To Øl indefra, mens de bliver serveret en sludder for en sladder. Bevares, en meget interessant sludder og sladder, hvis man er ølinteresseret – som jeg er, og som du jo nok er, hvis du læser med her.
Alligevel forstår jeg egentlig ikke, hvorfor det koster (så mange) penge at få en rundvisning. Rundvisningerne er jo en gylden mulighed for at give de besøgende lidt ekstra. Give et indblik i bryggeriet. Give en god oplevelse. Skabe word of mouth og ambassadører, der vil anbefale en tur til To Øl City. Det gør man ikke ved at flå dem for 100 kr!
Af de 30 personer, som deltog i langbordsmiddagen senere på aftenen, var der kun 5 personer som havde tilmeldt sig rundvisningen. Mine to følgesvende, to familiefædre, der vist var stukket af fra familierne på en nærliggende campingplads og jeg selv. Det tegner et billede af, at prisen for rundvisningen ikke var så attraktiv.
Eneste grund plausible grund til ikke at gøre det helt gratis – men tage (måske) 25 kr for en rundvisning – er for at undgå no-shows, når det er begrænset, hvor mange deltagere, der kan komme med på turen. Har folk booket og betalt, er de helt sikkert mere tilbøjelige til at rent faktisk at møde op: “Nu har jeg jo betalt, så jeg skal have noget for mine penge”.
På tur ind i hjertet
Når men lad os gå (hvis du fanger sådan en lille én) videre til selve turen:
Det starter med en hurtig forfriskning i form af deres alkoholfrie Implosion. Den meget veltalende Tobias (ikke co-founderen), som stod for rundvisningen – og som også er ansvarlig for aktiviteterne i To Øl City – fortalte, at de har en politik om, at besøgende ikke må nyde alkohol indenfor indhegningen, så der ikke sker ulykker eller opstår produktionsstop pga. fulde gæster. Produktionen af øl er trods alt vigtigst på en bryggeri.
Det forstår man jo egentlig godt, men da den lige havde været oppe at vende på øverste etage (det gik heldigvis hurtigt, da hjernen jo ikke var sløvet af alkohol), gik det også hurtigt op for mig, at jeg næppe skulle sætte næsen op efter at drikke øl direkte fra tanken. Det er jo ellers dér, hvor det kan være rigtigt sjovt, når man er på bryggeri rundvisning – altså at drikke noget helt frisk øl før alle andre.
Turen gik først til maltlageret, hvor der stod adskillige tons malt fra hele verden stablet højt op – lidt ligesom når man besøger en XL Byg. Får man væltet sådan et ton malt ned over sig fra 10 meters højde, er der dømt krisehjælp til resten af turgruppen. Så det er vist ikke en helt dum politik om ‘ingen indtagelse af alkohol på området’.
I lokalet bliver malten kværnet og sendt videre ind i hjertet – selve bryggeriet – i det tilstødende lokale. Som besøgende skal man op igennem en vindeltrappe for at komme over i bryggeriet. Når man træder ind, hvor magien sker, står man således oppe og kigger ned på hele maskineriet. Et utroligt liderligt syn, hvis man tænder på blank stål.
Nok se, ikke røre!
Ølbrygningen var desværre ikke i gang denne lørdag eftermiddag. Alligevel fik vi ikke lov at gå rundt nede blandt gærtanke, whirlpool, kogekar og hvad alt det udstyr nu engang hedder, da der gik et par medarbejdere og klargjorde et eller andet til den kommende uges brygning.
Faktisk ønsker brygmesteren – hvilken vi blev fortalt i øvrigt er en amerikansk kvinde, som tidligere har brygget hos BrewDog – slet ikke at risikere fremmede baktier i det miljø. Igen var produktion over oplevelsesværdig. Og igen er det fair nok med tanke på, at det trods alt er mange penge sådan nogen beskidte fingre kan koste, når man brygger øl i de mængder, som To Øl gør.
Udover den amerikanske brygmester, udgøres bryggerteamet af folk fra hele verden, heriblandt Italien, Columbia, Mexico, Australien, Bermuda. Det hylder de ved at hænge flag op i bryggeriet fra hver nation, som teamet består af.
Tobias fortalte desuden, at de fornylig havde udvidet produktionskapaciteten gevaldigt, da de oplever en kæmpe efterspørgsel fra hele verden. Faktisk udgør eksport op til 90-95% af deres salg. Vildt imponerende for en virksomhed, der startede i et fysiklokale på Det Frie Gymnasium i København (hvor læreren i øvrigt hed Mikkel Borg Bjergsø).
Hvis jeg må indsætte lidt ananas-i-egen-juice, fortalt Morten Lundsbak, ejer og direktør i Amager Bryghus, i min podcast Der er et øldigt land, at det faktisk også var sådan, at Amager Bryghus startede i sin tid – med ølbrygning i et klasselokale på skolens regning.
Når der åbenbart kommer så meget god øl ud af at have ølbrygning på skoleskemaet, kan det ikke gå hurtigt nok med at få gjort det til obligatorisk undervisning i hele Danmark. Sæt i gang, Pernille Rosenkrantz-Theil!
Kongerækken
Herefter gik turen videre til deres ‘Reference Room’, hvor flere hundrede øl stod opmagasineret, hvilket straks gav associationer til Carlsbergs Museum. Associationerne blev ikke mindre, da Tobias fortalt, at hylder bl.a. indeholdte ét eksemplar af hver To Øl nogensinde brygget.
Vi måtte endelig ikke røre noget, da alle deres øl med tiden skulle udstille, så besøgende kunne gå hele ‘kongerækken’ igennem. Derfor ville det være katastrofalt, hvis besøgende fik væltet en af de unikke øl. Og da To Øl i 2020 skabte hele 98 nye øl, så bliver det noget af en udstilling om 10 års tid, hvis de holder dampen oppe.
Èn af de øl bliver mysteriet Kvaszilla, som jeg fandt ude i lagersalget. På dåsen står der, at det er en IIIPA – altså med 3x i. Det er umiddelbart ikke en ølbetegnelse, jeg er stødt på tidligere, hvorfor jeg hidkaldte Untappd til min assistance. Øllen var dog helt frisktappet, hvorfor den ikke fandtes på Untappd endnu – hvilket den stadig ikke gør i skrivende stund.
Et hurtigt bud var selvfølgelig, at det var en leg med bogstaver, hvorfor det dækkede over en Triple IPA, men da jeg tog en tår…. så var den syrlig og frugtig! En mærkelig – velsmagende, men mærkelig – smagsoplevelse. Faktisk var hele oplevelse så mærkelig, at jeg har dedikeret et helt indlæg til To Øl Kvaszilla, da jeg regner med, at den bliver talk of the town i næste måned, når To Øl igen sender øl ud til deres ølabonnementer.
Indlægget om Kvaszilla, kan du finde ved at trykke her (når du er færdig med at læse dette indlæg selvfølgelig).
Mere end et bryggeri
Sidste stop på selve bryggeriet var tapperummet. Her fik vi den efterhånden obligatoriske besked om ikke at røre noget. Dette dog af den bitre erfaring, at det sidste hold på rundvisning havde lykkedes med at stå bag – ikke bare ét men – hele to produktionsstop.
To Øl har et meget stort tappesystem, som både kan klare 25 cl, 33 cl og 44 cl dåser samt små og store flasker. De har endda investeret i en maskine, der kan pakke pallerne millimeter tæt, så øllet står allermest stabilt, når det fragtens rundt i verden på diverse containerskibe. Et meget imponerende og (stort set) fuldautomatisk setup.
Tobias ledte os herefter over i Destilleriet i en anden fabrikshal. Faktisk hvor det gamle lagersalg foregik. Her er planen, at To Øl skal destillere øl – eksempelvis fejlbryg eller øl som ikke fik den ønskede smag/kvalitet – om til stærk alkohol, således de ikke bare skal hælde flere tusinde liter øl ud i kloarken.
Vi blev også fortalt, at der i de andre fabrikshaller finder både soda-, drink- og ciderproduktion sted fra hhv. Læsk, Mikropolis og Æblerov. Der er faktisk plads til endnu flere virksomheder i fabrikshallerne. Forhåbningen er, at den gamle Beauvais fabrik i Svinninge bliver en summende city af (alkohol)produktion og vidensdeling.
De hellige haller
Sidste stop før langbordsmiddagen var i et lokale gemt væk inde bag lagersalget. I de hellige fabrikshaller stod alle deres tønder og hyggede sig med dejlig øl i. Tønder som tidligere har været fyldt med whisky, rom, cognac og diverse vinetyper.
Særligt stolte er de af deres Natur serie, som hviler her i lokalet. En helt særlig serie, hvor de fadmodner og syrener øl med en hulens masse frugt. Natur serien er To Øls prestige projekt, og kan på sin vis sammenlignes med Mikkeller Baghaven, hvorom øllene dog produceres på vidt forskellige måder og ikke tåler en direkte sammenligning på dét punkt.
Langbordsmiddag
Det hele blev afsluttet med en skøn langbordsmiddag i det samme rustikke lokal, som huser lagersalget i den anden ende. Kokken var (vist nok) hentet ind direkte fra BRUS køkkenet. Han serverede noget japansk inspireret mad med syltet grønsager, kartoffelmos og en ordentlig luns kød, der havde ligget længe på barbecue smoker grillen. Lidt en underlig blanding med det japanske, men det smagte nu meget lækkert!
For de personer med bedre samvittighed end jeg, kan jeg i øvrigt nævne, at det er muligt at få en vegetarret. Det fremgik ikke i beskrivelsen på deres Facebook begivenhed. Så frygt ej, hvis du heller ikke kan læse det ved fremtidige lejligheder. Som der blev sagt af personalet: “Vi er trods alt oprindeligt fra København, så vegetarretter er selvfølgelig tænkt ind”.
Du finder i øvrigt info om de kommende langbordsmiddage her, som foregår 23/7, 31/7 og 7/8.
Desserten bestod af en citronfromage med friske jordbær i bunden og crumble på toppen bestående af finskåret nødder og ristet mask fra ølbrygningen. Dessereten blev serveret sammen med To Øl Piña Gose. Suuuuper lækkert!
Vigtigst af alt, når man er på et bryggeri: Øllet flød i stride strømme! Der var all you can drink i de 2,5 time middagen var sat til. Vi kunne vælge mellem 6 forskellige øl – nogen af deres helt nye varianter, f.eks. Cloud 9 Witt og Brokilde Blonde, og et par fra deres Salling-sortiment i form af den alkoholfrie Implosion og City Session IPA.
Som nævnt tidligere kostede langbordsmiddagen 325 kr per person. Det er bestemt en god pris, hvis du er god til at hælde i hovedet! Det gør jeg gerne igen.
Da middagen var slut kl. 20:00, kunne vi vralte ud i beer garden og fortsætte festen i et par timer yderligere med (købte) øl fra lagersalget. Selvom de officielt havde lukketid kl. 21:00, så var den næsten 22:00 før, vi tog hjemad – og vi var ikke de sidste, der forlod beer garden.
Alt i alt en dejlig aften i To Øl City, som dog burde have kostet mig 75 kr mindre.
I bør bestemt unde jer selv et besøg hos To Øl City denne sommer, selvom det ligger ude i the middle of nowhere med forfærdelig offentlige transport muligheder. Men hvem ved – måske bliver det så fedt et område, at To Øl kan arrangere shufflebusser mellem BRUS i København og To Øl City i Svinninge engang i den nærmeste fremtid, så selv københavnerne også tør komme lidt ud fra kommunegrænserne.
Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.
Må man slå telt op på minigolfbanen? Ellers kommer man da aldrig hjem fra Svinninge efter sådan en middag 🙂