Amager Bryghus American Outlaws – 2. udgivelse

Amager Bryghus American Outlaws

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af The Danish Beer Blogger om de 3 nyeste Amager Bryghus American Outlaws.

Tilbage i december sidste år (nærmere sagt d. 12. december 2020) blev de sidste 3 fadlagret øl i serien American Outlaws endelig frigivet. Trods Covid-19 mødte folk flittig op på bryggeriet for både at købe nogle øl samt støtte Amager Bryghus – Husk fortsat at støtte de danske bryggerier!

American Outlaws serien består af i alt 7 fadlagret øl, hvor de første 4 blev frigivet d. 21. marts 2020. Dem har jeg faktisk tidligere skrevet om her på disse sider – læs anmeldelsen af de første 4 Amager Bryghus American Outlaws her.

Øllene skal ses som en hyldest til den Vilde Vesten, men er også Amager Bryghus’ største fadlagret øl-serie, hvis man tænker på antallet af øl.  De første 4 øl i serien blev modtaget rigtig fint (samlet gns. Untappd rating: 3,9), så forventningerne til de sidste 3 banditter var, som altid, høje:

  • Cherokee Bill – Bourbon Barrel Aged Doppelbock på 10,3%
  • Black Bart – Bourbon Barrel Aged Quadruple på 15,5%
  • Hoodoo Brown – Bourbon Barrel Aged All Grain Double Mash Imperial Stout på 16,8%

Amager Bryghus kombinerede fadlagring med 2 øl-stilarter man ikke oplever så ofte (se Cherokee Bill og Black Bart) samt en kendt kombination, som de behersker utrolig godt (Hoodoo Brown). Hvis du er i tvivl om det er nogle øl, du burde prøve, så kan du læse anmeldelserne af dem her:

Cherokee Bill

Den mildeste (promillemæssig) af de 3 er Cherokee Bill, som er en fadlageret Doppelbock. Mig bekendt er det ikke tit, at man ser fadlagring af Doppelbock – og slet ikke på Bourbon fade! Så jeg var især spændt på, hvordan Amager Bryghus havde håndteret fadlagringen af denne øl-stilart.

Smagen af alkohol/sprit fremtræder meget tydeligt efter det første slurk, dog uden at det ødelækker smagsoplevelsen eller virker ubalanceret. Derudover oplever man også noget sødme fra malten (smag af karamel) samt noter af vanilje fra bourbonen, og en smule smag af tørret frugt. I eftersmagen fornemmede jeg mindre noter af citrus, som ikke passede helt ind sammen med resten.

Umiddelbart havde jeg håbet på mere, men har man kunne lide de andre i American Outlaws serien, burde man også prøve Cherokee Bill.

Samlet har den 3.90 på Untappd.   

Black Bart

Den næstsidste i serien er Black Bart, som er en fadlagret Quadruple. Endnu en øl-stilart som jeg ikke oplever at blive fadlagret så tit. Og belgierne ville næppe smide deres Quadrupler på bourbon fade, såfremt de skulle have lyst til at eksperimentere med fadlagring.

Ikke desto mindre blev resultatet rigtig godt! Får du fat i en flaske, så vil du opleve en velafbalanceret smagsoplevelse af bourbon, sødme fra malten (smag af caramel), tørret frugt og mindre noter af lakrids.

Alt i alt, en rigtig god øl – og noget du godt kan kaste dine penge efter, ligemeget om du normalt kan lide Quadruples eller ej.

Samlet Untappd score er 4.06.

Hoodoo Brown

Hoodoo Brown er en fadlagret Double Mash Imperial Stout. “Her er der smæk for skillingen”, som Carsten Berthelsen plejer at sige det. Det er den umiddelbare sidste øl i serien og uden tvivl den bedste! Samlet har den ramt flotte 4.36 i gennemsnit på Untappd, hvilket er det højeste gennemsnit blandt de 7 banditter. 

Det er noget af en smagseksplosion i munden, hvor bl.a. smagen af bourbon (med mindre noter af vanilje) er meget tydelig, dog uden at smagen bliver for sprittet. Den har også noter af ristet malt (smag af kaffe og mørk chokolade forekommer).

Dem, som kender Amager Bryghus Double Black Mash, vil måske være nysgerrige på, hvordan Hoodoo Brown adskiller sig fra den. Med Hoodoo Brown får du en stærkere smag af bourbon, men en mindre kraftig og intens smag af bl.a. ristet malt, som Double Black Mash bl.a. er kendt og elsket for. Ikke desto mindre skal du købe nogle flasker af Hoodoo Brown inden den bliver udsolgt, da den er fantastisk lige nu og bestemt også efter nogle år i kælderen.

Craft på Dansk – American Outlaws

Jeg håber, at Amager Bryghus fortsætter med at fadlagre andre øl-stilarter, end hvad de – og ikke mindst vi som forbrugere – er vant til, fordi de har bestemt ikke nået deres fuld potentiale af, hvad de kan få ud af de her anderledes kombinationer.

Tiden må vise, om og hvornår den næste større fadlagret øl-serie kommer. Lad os alle sammen krydse fingre for, at der ikke går alt for lang tid.

Mens vi venter, så kan du se mere om Amager Bryghus American Outlaws serien over på Craft på Dansk-YouTube kanalen, hvor værterne Simon Kirkegaard (HopDaddy) og Kenneth Ditmar Hansen har inviteret Anders Seistrup (Beercause) ind til en snak om netop de tre sidste banditter:

Det Lille Bryggeri ejes af René Hansen

4x Det Lille Bryggeri Black Maniac

Black Maniac fra Det Lille Bryggeri

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af Kenneth Ditmar Hansen om de 4 nye Black Maniac fra Det Lille Bryggeri. Kenneth er hjemmebrygger med brandet Ølstykke Bryghus og står bag flere ølgrupper på Facebook – bl.a. Danske Øl Folk, Special Øl Køb/Salg/Bytte og Alverdens Øl barer. Disse grupper vil vi gerne opfordre til at joine.

Denne gang anmelder jeg de 4 nye Imperial Stouts i serien Black Maniac fra Det Lille Bryggeri ved Ringsted. En serie, jeg har set frem til længe, hvorfor jeg var hurtigt ude, da de endelig kom i handlen! 

Black Maniac udgøres af 4 øl, der hver især er lageret på forskellig vis. Selve grundøllen, altså malt, humleprofilen og de 13.9% alkohol – er ens for de 4 varianter, så eneste forskel er, hvad de er lagret med og på (hvoraf den ene er “bare” den rå grundøl, som udgør et referencepunkt). De øvrige er:

  • lagret med røget, skotsk whisky (Peat Whiskey Infused).
  • egetræslageret på romfad (Oak Aged Rhum).
  • lagret med kaffe (Coffee).

Black Maniac fra Det Lille Bryggeri er en ny serie med imperial stout

Jeg har “kæmpet” mig igennem alle 4 varianter over flere dage i samme glastype og alle serveret ved 13 grader. Det var noget af en rejse, hvor hver især bidrager med sit helt eget, unikke smagsunivers. Jeg ville elske at smage dem alle 4 op imod hinanden, men der skal vist en ven eller to til at hjælpe, så det må jeg hellere arbejde på at få (høhø). 😅

Hvordan smagte Black Maniac så?

Først smagte jeg den rå version – den almindelige, grundøllen, udgangspunktet; super lækker, rund Imperial Stout med dybe og ristede malt noter – ikke for meget restsødme, men lige tilpas, hvorfor det er en helt igennem lækker Imperial Stout efter mine smagsløg.

Dernæst valgte jeg Peat Whiskey Infused versionen. Den havde en klar og tydelig whiskey smag med røg og spiritus smag. Meget intens, men i mine øjne ville det klæde den at være lidt mere rund og afbalanceret.

Den næste blev den Oak Aged Rhum version. En dejlig stout, men den har desværre en for svag rom smag i min optik til at være en deciderede rom stout. Den kunne sagtens have en tydeligere rom profil, men for nuværende gør den desværre ikke meget væsen af sig på den del.

Så kom jeg til Coffee versionen. Den har en dejlig rund kaffe smag, dejlig blød krop og med en god balance af de tunge malte. Absolut en skøn kaffe stout!

Black Maniac består af 4 øl, som alle har samme grundøl, men har hver sin smag

Faktisk vil jeg gerne anbefale alle 4 versioner. Men skal jeg vælge min favorit iblandt de 4, så er det uden tvivl Coffee versionen. Den havde alt, jeg søgte! Dernæst vil jeg pege på den oprindelige grundøl, så rom versionen og til sidst whiskey versionen. 

@Kenneth Ditmar Hansen

Dette er faktisk Kenneths tredje gæsteindlæg på Beerbloggers.dk – de øvrige indlæg er:

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af ølbloggeren Rookiebeers om smagning af en vintageøl. Rookiebeers er en blog, som blandt andet har fokus på øl fra danske og udenlandske mikro- og craftbryggerier.

Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11,2% vol. (37,5 cl. flaske)
Forhandler: Ghost Brewing, udsolgt.
Bedømmelse: 5,00 ud af 5,00 kapsler.


I 2017 udgav Ghost Brewing to sorte fadlagrede øl. Purple Moon hedder øllene. Den ene var lagret på Bourbon whiskeyfade og den anden på Cognacfade. Jeg købte et par stykker af hver, og en har overlevet til dette herrens år 2020. Øllen kan holde sig til 1/5/2022.

Ghost Brewing er et dansk kontraktbryggeri bestående af Morten Kristoffersen og Bo Høyer. Bryggeriet har ikke eget bryghus, men får brygget deres øl hos andre bryggerier. Morten og Bos passion for øl startede i 2004, da de sammen oprettede importeringsfirmaet Danish Beerhouse med fokus på mikrobryg fra USA og Canada.
Ghost Brewing står bag 44 øl, der primært består af tunge Imperial Stouts og humlede IPA’er.

Jeg mindes at den friske Bourbonfadlagrede, som har ligget på fade i otte måneder, værende meget sprittet og heftig. Whiskyen sved i næsen og kradsede i halsen, og alt var bare meget friskt og intenst. Purple Moon ville egne sig godt som gemmeøl, og det bliver nu spændende, at se om jeg havde ret.

Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017 er brygget af vand, malt, hvede, rug, havre, kaffe, vanilje, humle og gær. En Imperial Stout på 11,2% vol.

Udseende
Ud af den 37,5 cl. “store” flaske, strømmer det sorteste guld. Øllet vil knapt forlade flasken. Skummet er lysebrunt, og bruser hurtigt op, for derefter at ligge sig rolig til mage, for til sidst at svinde ind til ingenting.

Flasken på de 37,5 cl. er efter min mening den perfekte størrelse for en øl på 11,2%. 33 cl. er for lidt og 50 cl. er for meget, dermed er 37,5 cl. lige tilpas.

Duft
Purple Moon dufter af kaffe, lakrids, alkohol og det ton af malt øllen er brygget med.

Øllen har den fuldfede duft øltypen er kendt for, hvor de mørke nuancer træder i kraft. Her er der ingen duft af tropiske frugter, men blot hårdt ristet malt og alkohol.

Purple Moon river stadig i næsen, og bag duften af whiskey, så fornemmer jeg også marcipan og en my af vanilje.

Smag
Når man brygger en Imperial Stout, skal mundfylde helst være fuldfed og fyldig, hvis ikke har man skudt pænt ved siden af. Sammensætningen af malte spiller ind, for at skabe øltypens mundfylde.

Purple Moon er brygget med både hvede, rug og havre, og bevirker altså til en rigtig flot mundfylde.

Yderligere tre år i gemmerne, har medvirket til at øllen er faldet mere til ro. Men smagen er stadig potent og utæmmelig.

For otte måneder på Bourbonfade giver øllen saft og kraft. Smagen af ristet malt, brød (god sprød skorpe), kaffe, chokolade, lakrids og selvfølgelig whiskey trænger i den grad igennem.

Eftersmagen er tør, bitter og kraftfuld. Selv her trænger smagen af whiskey igennem, og giver en snert af sød pibetobak.

Konklusion
Den klæder Purple Moon Bourbon Whiskey Barrel Aged 2017 at have stået mørkt og koldt i tre år. Tre år hvor øllen har fundet sig selv, og faldet mere til ro. Duft-og smagsnuancerne er der mange af, men jeg kan dufte og smage det hele adskildt og sammen. Det er balanceret og umådeligt godt brygget.


5,00 ud af 5,00 kapsler.

Dbh Søren, Rookiebeers

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

På besøg i Wordenskjolds Ølklub

På besøg i Wordenskjolds Ølklub

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af ølbloggeren Bare God Smag (Kasper Mundt-Nielsen) omhandlende en virtuel ølsmagning med Wordenskjolds Ølklub. Bare God Smag er en blog, som blandt andet har fokus på øl fra danske og udenlandske mikro- og craftbryggerier.

[Inviteret:] Når man ikke kan mødes fysisk ansigt til ansigt, har vi istedet samlet os hver for sig foran skærmen. Her har forhandlere og bryggerier nemlig skabt nye virtuelle koncepter – og selvom det ikke for alvor kan erstatte det fysiske møde, så kom Wordenskjolds Ølklub dog meget tæt på.

 

”6 polske craftøl med en Untappd-gennemsnits-rating på 3,95”, lød salgstalen. Hvordan kan man sige nej til det?

Normalt afholdes Claus Wordenskjold – Wordenskjolds Ølklub – sine ølsmagninger i kælderen, i hjemmet i Ringsted. Men det kan han af gode grunde ikke i øjeblikket, så hans ølklub har nu også fundet sig til rette på internettet. Smagningerne i Wordenskjolds Ølklub adskiller sig fra mange af de andre tilbud, der har været stort slået op, ved blandt andet at være mere personlige og ved at have fokus på det gode øl. 

Det er de to fokusområder, jeg har savnet ved de helt stort opslåede smagninger. Men mere om det senere.

Wordenskjolds Ølklub inviterede – i samarbejde med importøren af polsk craft beer Ninkasira – undertegnede til en smagning, af noget af de fineste craft beer, Polen har at byde på. 

6 polske craftøl med en Untappd-gennemsnitsrating på 3,95”, lød salgstalen. 

Hvordan kan man sige nej til det?

Jer, der har fulgt med på min blog Baregodsmag.dk, har kunne læse om to nylige polske smagninger, jeg har deltaget i: Browar Pinta og Browar Golem, og nu skal I nødig gå hen og tro, at jeg er ved at blive et ensporet talerør for polsk øl. Men et talerør for god øl, det vil jeg gerne være, så jeg takkede naturligvis ja til at deltage i smagningen – mod at jeg leverede min ærlige mening om de seks øl, vi skulle smage os igennem. 

I får så også et par ord (eller 2.000) om selve oplevelsen, som adskiller sig fra de helt store og hyper-kommercielle ølsmagninger, der er blevet lanceret i bagvandet fra coronakrisens alt overskyggende ødelæggende effekt på god stemning.

Dagene op til

Et par dage før smagningen ringede John Schmidt fra Ninkasira på min dør. I favnen havde han seks polske øl, tre smageglas og en pose chips. Alt hvad der hører sig en god smagning til. 

Noget af det, jeg er glad for ved smagninger, er, at man bare dukker op, og så bliver man holdt i hånden hele vejen igennem. Der er glas, snacks, kølig øl og som oftest godt selskab. Det er nu meget rart, at blive forkælet lidt en gang imellem.

Det starter altså godt. Så skal jeg bare selv holde øllet koldt og vente på, at smagningen starter.

Dagen før smagningen fik jeg en mail fra Wordenskjolds Ølklub med en liste over rækkefølgen til smagningen, samt QR-koder, der dirigerede en videre til hver enkelt øls Untappd-side, så jeg løbene kunne vurdere øllet og holde styr på herlighederne. 

Det kan godt være, at det kun er mig, der er lidt ængstelig, når man skal prøve noget nyt? Hvordan kommer det til at gå, hvordan forløber begivenhederne, er der god stemning osv. Derfor sætter jeg stor pris på en yderst professionel kommunikation – jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad der skulle foregå. Jeg skulle bare åbne computere, klikke på et link og så nyde en masse, forhåbentlig, god øl.

Tid til øl

Browar Nepomucen – Ma-noi 

Pastry Sour 7 % ABV

Hazy og ravgul. Intet skum. Næsen var tropisk, med kandiseret mango og passionsfrugt. Kroppen er rund og creamet med en lækker mundfølelse til følge. Smagen er meget slikken og der er rigeligt med frugtsødme til at bringe den mælkesyre-sure øl i balance. Meget blid bitterhed og en kort finish. Som en sød og lækker frugtsalat. En god overraskelse.

★★★★★☆

 

Piwne Podziemie – Juicilicious 

New England IPA 6 % ABV

Hazy og strågul. En mild multifrugtjuice, der fremstår frisk og med en medium bitterhed. Aromaen er hvide stenfrugter, papaya og citrus. Kroppen er medium fyldig og øllet fremstår juicy og en mild bitterhed, der slutter med lidt mere pondus i finishen. 

★★★★☆☆

 

To fyre, seks øl

Før vi fik de ovenstående øl i glasset, blev vi kort præsenteret for Claus Wordenskjold og hans ølklub, og selvfølgelig John Schmidt og hans virksomhed Ninkasira, der har importeret øllet. Men de to charmerende fyre tænkte heldigvis på de mange seeres ve og vel; der blev ikke trådt vande – vi fik hurtigt knappet den første øl op.

Claus Wordenskjold er en garvet rotte i ølsmagningsfaget. Han har igennem en række år afholdt smagninger i både hjem og ude – blandt andet hos Danske Ølentusiaster, private virksomheder o.lign. Temaerne spænder vidt og bredt, der er blandt andet en 3 Fonteinen Showcase i juni, hvor gæsterne skal igennem 10 forskellige øl, fra de legendariske belgiske mestre i surt øl. 

Den erfaring skinner igennem og der er en behagelig ro og rytme over eftermiddagens arrangement.

Øllene til arrangementet har John Schmidt hentet hjem fra Polen via sin virksomhed Ninkasira, der har specialiseret sig i polsk mikrobryg. John har en stor viden om Polen og det polske øl, og formidler sin viden med et køligt overblik. Det høres også tydeligt, at John har en baggrund i køkkenet, for der deles gladelig ud af gode tips til hvilke retter, der går godt til den enkelte øl. Som en teaser under smagningen, fortæller han, at han arbejder på at udvide jagtmarkederne til også Ukraine, Hviderusland og Rusland. De baltiske lande skulle også være på trapperne.

Videre til næste flight.

Browar Trzech Kumpli – Pan IPAni 

White IPA 7 % ABV

White IPA er den uægte datter af den belgiske wit og den amerikanske humlede IPA. Det er en relativt ny ølstil og Pan IPAni er blandt verdens bedste i stilen, i hvert fald hvis man spørger brugerne på Ratebeer, der kårede den som den bedste White IPA i 2019. Øllen er hazy og gylden, med en grøn tropisk næse af melon og lime, men også hvede og brød. Øllet er godt krydret, medium plus bitterhed og nærmest fløjlsblød. Den er ærlig og ligefrem – ikke megen kompleksitet eller noget at tænke over – og jeg bliver helt glad ind i sjælen, når jeg drikker den. Det er en IPA, der holder 7 % men som jeg stadig forudser blandt mine sommerforelskelser i år.  

★★★★★☆

Maltgarden – Delayed Spaceship

Imperial IPA 7,7 % ABV

Flot højt skum, gylden og hazy, og en meget ekspressiv aroma af kokos, citrus og mango. De benytter sig af de hypede humler Sabro og Galaxy, og kokosmælken skinner igennem i den mediumfyldige krop. Jeg fanger lidt salt og lidt krydderier i den relativt friskt karbonerede tunge IPA. Den er sødlig og har en god mundfylde, og nogle gode spark af humle. Jeg savner bitterhed, men jeg fornemmer, at det polske publikum hellere vil have juice frem for kompleksitet og bitterhed. Polsk crowd pleaser.

★★★☆☆☆

Det polske ølmarked

En af fordelen ved de mindre, men mere dedikerede ølsmagninger, i forhold til nogle af de store kommercielle, vi har set dukke op, er, at der er tid til at dykke ned, ikke bare i øllet, men også baggrunden. Polen er et relativt ungt øl-land. Ind til 90’erne var vodka eller andre brændevin foretrukket.

Polen har som det meste af det østlige Europa været vant til stærk spiritus i store mængder. De blev altså først rigtigt en ølnation i 90’erne. Det er ganske givet, at indbyggerne stadig har forkærlighed til den stærke spiritus i blodet. Det betyder, at de polske forbrugere vil have stærk øl. Det er sjældent at støde på øl i Polen, der er under 5,5 % ABV.

Polen gennemgik først sin reelle ølrevolution omkring 2010, med blandt andet Browar Pinta i spidsen. Siden 2010 har Polen etableret sig, som en rigtig juice-nation, hvor blandt andet ovenstående nyåbnede Maltgarden har etableret sig som et stærkt bryggeri med styr på de humlefriske og juicy øl. Maltgarden smed intet mindre end 35 nye øl på gaden i deres første leveår. Helt nye er Maltgarden dog ikke i branchen. Bryggerne i Maltgarden har nemlig en fortid i Browar Rockmill.

I 2019 var der omkring 260 fysiske bryggerier og 110 kontraktbryggerier og der blev lanceret 2457 nye polske øl. Til sammenligning var der ved årsskiftet 216 danske bryggerier, der til sammen lancerede 2115 nye øl. Der bor ca. 38 millioner mennesker i Polen.

Af de 2457 nye øl var 31 % IPA og 10 % Pale Ale. Det er altså ikke bare antagelser, når jeg siger, at de polske øldrikkere vil have humlefrisk øl. Men selvom Polen er en af Europas største humleproducenter, er megen af den humle der bliver brugt på craftscenen importeret. For det stadig mere købestærke publikum vil have det sidste nye (som vi alle velsagtens), hvor især Sabrohumlen og dens kokosmælkenoter er populær i øjeblikket. 

De sidste to øl

Browar Raduga – Black Lagoon

Baltisk Porter 10 % ABV

En klassisk Baltisk Porter. Rammer man inden for rammerne af, hvad en Baltisk Porter skal være, er jeg ofte en glad mand og det er jeg også i dag. Chokolade, ristet malt, nødder, karamel pakket ind i en varm, frisk og tung, boozy porter. Øllet har en slikken eftersmag og trods sin tyngde opfattes Black Lagoon både blød og delikat.

★★★★★☆

 

Browar Birbant – OZ Whisky

Barrel Aged Imperial Stout 10,5 % ABV

Lagret på whiskeyfad. 

Øllen fremstår lukket ved første pour, men efter at have fået lidt luft bliver den vækket til live. Næsen fremstår yderst elegant med krydrede, men søde whisky noter og karamel. I munden er den medium-plus-fyldige krop blød og smidig. Noterne er komplekse, med en fremtrædende whisky, brændt karamel, vanilje, mørk frugtbitter chokolade og malt. Blød bitterhed, der er med hele vejen igennem øllen. En lang og nuanceret sødmefuld finish. Fremragende øl, til de kølige aftener ved pejsen. Sublim.

★★★★★☆

 

Personlig oplevelse

Smagningen var projekteret til at vare cirka 1½ time, men tidligt i forløbet meldte en af seerne, at måske gik lige hurtigt nok med øllet, så tempoet blev sat ned og i sidste ende, varede arrangementet næsten to timer. Og det satte jeg pris på, for det er blandt andet det, der adskiller de mindre private smagninger, med mastodonternes.

Der bliver husket, at vi er sammen hver for sig. Der skal ikke bare sælges øl. 

Målet er ikke at komme bredt ud, nå hele Hr og Fru Danmark eller bare sælge en ordentlig røvfuld øl. Der er tydeligvis fokus på at levere en bundsolid social øloplevelse. Både John og Claus var tydeligvis godt inde i deres stof, og de forklarede det på et jordnært, pædagogisk og ærligt niveau, så alle kunne være med. Det blev aldrig kedeligt eller for jævnt.

Når man inddrager publikum i ølsmagningen er det også lettere at aflæse humør og forventninger, og det gør oplevelsen til noget særligt. Når der så i øvrigt blandt publikum sidder lokale eksperter i polsk øl, kan man med lidt ping pong gør oplevelsen for alle, endnu større. 

Du kan finde mere om Claus og Wordenskjolds Ølklub på www.wordenskjold.eu – Her kan du også finde et udpluk af de kommende smagninger. Dem, der kommer til at foregå fysisk, er der en naturlig begrænsning på, så synes du en 3 Fonteinen smagning eller måske en Frisk IPA smagning med et hidtil ukendt sortiment (kravet er, at IPA’en skal være så frisk som muligt, så der vil blive lavet lokale aftaler med bryggerier), er det med at være hurtigt ude. De bliver hurtigt udsolgt.

Øllene omtalt i denne tekst kan du købe hos Ninkasira eller deres webshop https://tidensoel.dk/

Tekst og fotos: Baregodsmag.dk

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

Virtuel ølsmagning med BeerButler og Carsten Berthelsen

BeerButler virtuel ølsmagning

Virtuel ølsmagning med BeerButler og Carsten Berthelsen

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af ølbloggeren Ugens Øl omhandlende den virtuelle ølsmagning fra BeerButler med 12 danske bryggerier og Carsten Berthelsen som vært. Ugens Øl er en ølblog, som har fokus på dansk øl fra mikro- og craftbryggerier.

Af en venlig fragtmand – som viste sig at være ejeren selv – modtog jeg forventningsfuldt min smagekasse fra Beerbutler.dk. Smagskassen indeholdte 12 forskellige øl – alle fra danske bryggerier og i flere forskellige stilarter.

Selve kassen havde en god kvalitet og “menuen” var flot printet ud og lå i kassen. Som en dejlig overraskelse lå der også en ekstra øl i kassen fra The Man Behind. En IPA med navnet Berlin. En ekstra øl kan man jo kun blive glad for.

Jeg smed selvfølgelig straks øllene på køl og sad så ellers klar med store forventninger til, når videoerne blev lagt på nettet. Problemet var blot, at jeg faktisk ikke vidste, hvornår de blev lagt op…

Umiddelbart kunne jeg ikke finde information om, hvornår videoerne ville være online hverken på hjemmesiden, på ordrebekræftelsen eller på menukortet. Jeg har dog sidenhen fundet ud af, at datoen faktisk står på hjemmesiden, men “skjult” godt i den øvrige tekst. Se selv her i linket, om du kan finde det, hvis du bare hurtigt lade øjnene køre ned over siden.

Men om det er mine øjne, der fejler eller ej, så kunne det godt have været en smule mere tydeliggjort. 

Virtuel ølsmagning med BeerButler og Carsten Berthelsen

Hvordan foregår ølsmagningen?

Selve ølsmagningen foregår ved, at øllene blive præsenteret i små, individuelle videoklip. Man kan så selv vælge, hvornår man vil nyde en af øllene og se det respektive klip. Egentlig meget smart, så man ikke “tvinges” igennem 12 øl på én eftermiddag, som tilfældet er i Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning, hvilket godt kan være en lidt voldsom omgang. Ikke desto mindre drak jeg mig da igennem alle 12 øl på en eftermiddag. Men selve øllet kommer vi til længere nede.

BeerButler har gjort det godt og fået brygmestre/ejere til at stille op sammen med Carsten Berthelsen. Opbygningen af videoerne var den samme hver gang: Øllet blev først præsenteret af en person fra bryggeriet og derefter rundet af med en vurdering fra Carsten Berthelsen. Videoerne var alle relativt korte – mellem 3 og 8 minutter. Så kan seerne få info om øllet, og derefter selv sidde og snakke frem og tilbage om øllet. 

Selvom opbygningen var ens, så var videoerne faktisk meget forskellige i indhold. Nogle introduktioner af øllet foregår i den fri natur, andre foregår udenfor bryggeriet og nogle er optaget inde på selve bryggeriet – og derefter stilles der om til Carsten Berthelsen, som sidder hjemme i privaten og smager på øllet.

Ideen er som udgangspunkt rigtig god, og jeg synes, at det fungerer fint at splitte videoklippene op mellem brygger og Carsten. Jeg kunne dog godt ønske mig, at videodelen med Carsten (som for mig var det store key selling point, da jeg købte kassen) havde været lidt mere dybdegående.

Præcist kunne jeg godt tænke mig, at Carsten fortalte mere indgående om selve øltypen i hvert afsnit – hvad er en pilsner, hvad er en hvedeøl, hvad er en red ale etc.. Særligt med tanke på, at målgruppen ikke nødvendigvis er kæmpe ølnørderne, men nok nærmere “almindelige” ølnydere, som gerne vil lære mere om øl, mens de drikker det.

Videoerne er af en ok kvalitet – nogle horisontalt optaget, andre vertikalt optaget på smartphone, nogle bedre end andre. Særligt klippene med The Man Behind, Midtfyn Bryghus og Ø-Bryg var rigtigt godt optaget!

Lyden var desværre af noget mere svingende kvalitet på enkelte af klippene. Især klippene som blev optaget inde på selve bryggerierne led under halvdårlig lyd. Der var en del baggrundsstøj fra bryggerimaskinerne og rumklang fra de store haller, hvilket gjorde det lidt svært at høre, hvad der blev sagt. Det var desværre tilfældet hos Krenkerup og Ugly Duck.

Og faktisk brandærgerligt, fordi det var samtidigt nogle af de mest spændende videoklip, hvor man fik en lille rundtur inde på bryggerierne.

Men med tanke på, at BeerButler ikke har haft uopbrugelige ressourcer og derved et topprofessionelt AV-team – som jo ingenlunde er billigt – til at optage alle videoerne og køre fra Bornholm til Ærø, så var kvaliteten da bestemt til at overleve. Værre var det heller ikke.

Øllet

Nu skal jeg ikke trække den mere. Lad os komme til sagen!

Øllet, vi skulle smage, var:

  • Rise Bryggeri: Økologisk Pilsner (3,9%) – vienna lager
  • Svaneke Bryghus: Laid Back (4,6%) – session IPA
  • Svendborgsund Bryghus: Sol over sundet (4,9%) – amerikansk hvedeøl
  • Frejdahl: Fjalar (4,8%) – kombination mellem tyske hvedeøl og belgisk witbier
  • Ugly Duck: Miami Vice (4,7%) – American pale ale
  • Krenkerup Bryggeri: Classic (4,8%) – münchener dunkel
  • Ø-bryg: Sejlskibsøl (4,8%) – red ale
  • The Man Behind: Madrid (5,4%) – amerikansk brown ale
  • Indslev Bryghus: Sort Hvede (6,5%) – hvede stout
  • Bryghuset Møn: Sommerspirets Lakrids Stout (5,1%) – stout
  • Midtfyns Bryghus: Chili Tripel (9,2%) – belgisk tripel
  • Kissmeyer: Stockholm Syndrom (9,5%) – DIPA

Variationen i udvalget i kassen er efter min mening rigtig fornuftigt. Fra de lyse øl, over en røget red ale, forbi en chili tripel og til noget helt sort. Noget som både er behageligt og noget som udfordrer smagsløgene, såsom chili og lakrids øl.

En flot rundrejse i øllets verden. Hvilket netop er min anke ift., at Carsten Berthelsen godt kunne have ført seerne helt med rundt som den primære rejseguide.

Top 3:

Man Behind: Madrid. En lækker brown ale med en kompleks maltprofil, karamel, chokolade og samtidig et skud friske amerikanske humler, der komplementerer de lidt tungere noter godt.

Ugly Duck: Miami Vice. En gylden meget moderne APA med kæmpe humle aromaer, samt søde og bitre maltnoter i bassen. Virkelig vellavet, balanceret, let drikkelig og forfriskende.

Indslev Bryghus: Sort Hvede. Sort med det flotteste nougatfarvede skum. Fine kaffenoter, lidt lakrids, karamel og maltbolcher. Helt dejlig og fløjlsblød. En sort lækkerbisken.

Madrid er en Brown Ale fra The Man Behind og brygget af Anders Coisbo

Dagens undermålere:

Svendborgsund Bryggeri: Sol Over Sundet. Den havde en rigtig fin næse, men var alt for tyndbenet i smagen.

Midtfyns Bryghus: Chili Tripel. Ideen er god og præsentationen af øllen var super underholdende. Eddie er en fantastisk entertainer. Men smagsoplevelsen faldt bare ikke i min smag med noter af drivhus, rød peber og alt for meget chili.

Dommen

Produktionen kunne være bedre, men det er et rigtig fint forsøg. Og alt taget i betragtning, så var der rigtig mange ting, som fungerer godt – og kun nogle enkelte ting, der haltede.

Jeg blev dog en lille smule skuffet, da jeg opdagede, at videoerne ligger frit tilgængeligt for alle. Dette er et premium produkt og en smagning, som jeg betaler for. Videoerne burde derfor efter min mening være forbeholdt de brugere, der havde betalt.

Men alt i alt en smagning med fin underholdning, samt god variation og behagelige øl, der for mig svingede fra det middelmådige til det udmærkede. Ingen dårlige øl, men den hardcore, sour-hungrende ølnørd vil nok savne noget, der udfordrer lidt mere. 

Til prisen (betalt af egen lomme) på 495,- inkl. levering er jeg egentlig fint tilfreds. Jeg kan sagtens anbefale smagskassen til personer, der er stadig er i starten af en – forhåbentlig – lang ølrejse.

Jeg sluttede da også dagen med et gennemsnit på 3,6 over de 12 øl. Dermed sniger vi os op i kategorien ”god”. Variationen ligger mellem 3,2 og 4,0.

Du kan læse med på Ugens Øl på Instagram over de kommende uger, hvor jeg vil dissekere øllene en efter en.

A Word On Beers har også lavet et blogindlæg om ølsmagningen med BeerButler – læs det her.

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

2020 Double Black Mash fra Amager Bryghus

4x Amager Bryghus Double Black Mash

Tyvstart på Amager Bryghus Double Black Mash

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af Kenneth Ditmar Hansen om de 4 nye Double Black Mash fra Amager Bryghus. Kenneth er hjemmebrygger med brandet Ølstykke Bryghus og står bag flere ølgrupper på Facebook – bl.a. Danske Øl Folk, Special Øl Køb/Salg/Bytte og Alverdens Øl barer.

Dette er en anmeldelse af de 4 nye Imperial Stouts fra Amager Bryghus. Det er en vintage serie med fire flasker på 75cl. Serien hedder Double Black Mash og har release i dag, 9. maj 2020. Du kan læse mere om Amager Bryghus’ release her i deres Double Black Mash Day 2020 begivenhed på Facebook.

Faktisk er Double Black Mash Day en tilbagevende begivenhed. Hvert år brygger Amager Bryghus nemlig en limited edition Double Black Mash – hvert år med en ny opskrift/modificering. Som de skriver på bagsiden af flasken: “Take a good thing and make it even better – that’s the philosophy behind Double Black Mash“.

I år har Amager Bryghus dog overgået sig selv og lavet 4 forskellige versioner. Grundopskriften er den samme i alle 4 versioner. Derefter har 3 af dem – altså de 3 andre end originalen – fået hvert sit touch gennem lagringen:

  • Cherry Mead Barrel Aged
  • Cedar Finish
  • Bourbon Double Oak Barrel Aged

Jeg har været så heldig at købe dem FØR release – og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at tyvstarte med at smage dem. Nedenfor kan du derfor læse en anmeldelse af, hvad der venter dig. 

Double Black Mash – Original Version

Den første, jeg smagte, var den originale. En Double Mash Imperial Stout – altså en dobbelt mæsket motherf#¤%! Jeg startede med denne, så jeg kunne få grundøllen ind under huden. Så jeg havde et udgangspunkt for sammenligningen.

Det er – igen i år – en god, solid og tyk Imperial Stout på 12%. Masser af lakrids smag og med en tung, tung, tung (!) malt smag – dog uden at blive alt for sød på nogen måde. En helt igennem fantastisk øl, jeg endte med at give 4,25 på Untappd.

Bourbon Double Oak Barrel Aged

Den næste, jeg åbnede, var Bourbon Double Oak Barrel Aged Version på høje 13,8%. Den stærkeste af de 4, hvilket selvfølgelig ingen overraskelse er, når man tænker på, at den har ligget og hygget sig på bourbon tønder. 

Og bourbon skinner da også tydeligt igennem i smagsprofilen. Den har nemlig en virkelig kraftig bourbon smag – en fed og fyldig fadlagrings smag med alle de skønne bidrag, fadlagring giver øl. En kanon lækker øl, som Amager Bryghus har skabt – den fik 4,5 på Untappd! 

Cherry Mead Barrel Aged

Den tredje havde jeg virkelig også set frem til. Rigtigt meget endda! En Imperial Stout lagret på kirsebær mjød-egetræstønder. Det mindes jeg simpelthen ikke at have hørt om før – og slet ikke i Danmark i hvert fald. Så den havde jeg sat store forventninger til. 

Cherry Mead Barrel Aged Version rammer de 11% i alkoholstyrke. Den smager dejligt, men den havde faktisk slet ikke den mjød sødme, jeg forventede – eller retter ‘håbede’ – på forhånd. Og kirsebærene var noget tilbagetrukket og bidrog ikke med det store i smagsoplevelsen. Desværre.

Så jeg må sige, at jeg faktisk blev lidt skuffet. Dog mest fordi forventningerne var tårnhøje. Og tages forventningerne ud af ligningen og der kigges objektivt på selve smagsoplevelsen, så var det stadig en rigtig god øl. Så den sneg sig da alligevel op på 4,0 på Untappd.

Cedar Finish Version

Den fjerde og sidste i serien er/var Cedar Finish Version. Den rammer 12% i styrke og har ligget 3 måneder i en ståltank med cedertræspiraler – altså en form for træspåner, som er lagt ned i tanken.

Her er der virkelig smæk på skillingen, som Carsten Berthelsen ville sige. Mere præcist smæk på cigarkasse skillingen; frisk tobak, røget og med en fed maltprofil. Total vild øloplevelse! Det er virkelig en ekstrem øl, som endte med at få 4,25 på Untappd herfra.

Faktisk tror jeg, at det er Ceder Finish Version, jeg glæder mig mest til at hive frem igen om nogle år. Med lidt års lagring ekstra på bagen, så håber jeg, at den når at dæmpe sig lidt og blive (endnu) mere rund og balanceret i smagen.

Bør du starte bilen op og køre mod Kastrup?

Ja, for helvedet! Afsted med dig!

Flere har allerede spurgt mig, hvilken der er bedste. Her vil jeg sige, at de er gode hver for sig. Men hvis jeg skal pege på min favorit af disse 4, bliver det nok Bourbon Double Oak Barrel Aged Version!

Så baseret på mine smagsløg ser opløbet således ud:
1. Bourbon Double Oak Barrel Aged Version
2. Original Version
3. Cedar Finish Version
4. Cherry Mead Barrel Aged Version

God jagt – og SKÅL!

Dette er faktisk Kenneths andet gæsteindlæg på Beerbloggers.dk – det første indlæg omhandlede smagskassen med 4 versioner af Limfjordporteren – læs med her.

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning 2

Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning 2

I går, den 25. april, blev Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning 2 afholdt. Royal Unibrew var selvfølgelig igen arrangøren bag. Et meget professionelt arrangement, hvor øllets glæder rykker ud i 2.000 danske hjem. Et skønt arrangement, hvis du spørger mig!

Og ja, så er der selvfølgelig nogle ølnørder, der har aversioner mod de store konsumbryggerier og det, at de møver sig ind et sted i bevidstheden, som umiddelbart er reserveret til de små, til mikrobryggerne, til de ægte… men helt ærligt. Der har pt. været 2 udgaver af Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning og der er i hvert fald 20 bryggerier, som gerne har ville lege med. Hvis de vil, så vil jeg også.

Der er jo netop heller ikke tale om, at Royal Unibrew har sendt 2000 x 12 af deres egne øl ud til forbrugerne. Faktisk har de inviteret andre bryggerier med til festen. Det er altså 20 bryggerier, som har fået indtægter i hus for 2.000 øl. Jeg har ingen ide om, hvordan “rovet” bliver fordelt, men antager vi, at alle partner får lige meget, så er det 58.000,- lige ind på tegnebogen. De luner nok meget godt i denne dumme corona-tid. 

Så selvom Royal Unibrew da helt sikkert – dygtigt i øvrigt – får brandet deres to brands Theodor Schiøtz Brewing Co. og Kissmeyer blandt en masse af de “ægte”, så har de muligvis været med til at redde et par af de mindre bryggerier fra potentielle økonomiske problemer. Så jeg klager bestemt ikke over det. Næh, jeg vil egentlig gerne hylde det!

Men skriver du ikke kun det, fordi du var en del af liveudsendelsen og derfor sikkert har fået penge og øl af Royal Unibrew?” 

Det kan jeg hurtigt afvise. Jeg har nemlig købt og betalt for for øllene selv. Så burde der ligesom også være tonet rent flag.

Produktionen 

I modsætning til sidst, startede liveudsendelsen til tiden. Og det var tydeligt, at der var blevet lyttet til kritikken fra sidst. Eksempelvis ift. at det tog for lang tid før, at den første øl blev knappet op, fordi alle skulle præsenteres med mere. 

Faktisk havde de også installeret en form for nedtælling, så man altid kunne følge med i, hvornår det var på tide at rejse sig fra sofaen og bevæge sig mod køleskabet efter næste øl. Det fungerede rigtigt godt.

Værtskabet blev igen kørt flot af Anders Mundelin og Anders Kissmeyer. Og ligesom sidst så stod bryggerne selv for præsentationen af øllet. Hver brygger havde ca. 15 minutters taletid, hvor seerne via kommentarfeltet kunne stille spørgsmål. Efter de 15 minutter blev der stillet om til “underholdning” i form af kendte mennesker, såsom Pede B, Daniel Hoff, Aksglæde, Carsten Berthelsen … og når ja, to tossede ølbloggere.

Af alle de kendte, der var igennem, bliver jeg simpelthen nød til at sende et virtuelt highfive afsted til Ulrik Wilbek. Hold nu op, en verdens mand! Ikke nok med at sige ja til at deltage i et ølarrangement, når man er siddende borgmester i Viborg – han er simpelthen også kæmpe ølnørd og har grundlagt Danmarks største ølklub med 700 medlemmer!  Måske endda Europas største ølklub, har Ulrik fået at vide af brygmsteren hos islandske Einstok og fra italienske Baladin. Generelt var det tydeligt ud fra de ting, Ulrik Wilbek sagde, at han kender sit øl!

Der var også skruet gevaldigt op for de kommercielle budskaber undervejs, hvor der mange gange blev opfordret til at gå ind på Craft Makers Collective og købe øl, mens der blev “viftet” med rabatkoder. 

Ligeså var de kommercielle budskaber snedigt sneget med ind, som en del af underholdningen undervejs. Et rigtigt godt eksempel var, da Bubber var med igennem. Bubber kan åbenbart ikke lide øl, så han blev “tvunget” til at prøve en masse øl, som ikke var en del af selve ølsmagningen, men som selvfølgelig kunne købes på webshoppen. Som marketer selv i Online-Results, så må jeg bare kippe med hatten – det var godt fundet på, godt integreret undervejs og flot udført!

Og selvfølgelig skal arrangørerne have lov at pushe deres egne budskaber og produkter ud, når nu de har lagt så meget tid og energi i arrangementet. Ja, jeg antager egentlig, at de her ølsmagninger ikke er overskudsforretning for Royal Unibrew, hvis vi måler direkte på indtægter versus omkostninger i forbindelse med Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning.

Generelt kan man ikke andet end at rose setuppet. Det er virkelig topprofessionelt det, der bliver leveret. Og så er det 5-6 timers rigtig god underholdning.

Selve øllet

Efter den første udgave tillod jeg mig her på bloggen at efterspørge mere variation og mere smagsudfordrende øl. Vi er stadig ikke helt i mål endnu, selvom der egentlig var en fin variation og generelt et tårnhøjt niveau rent smagsmæssigt.

Det er selvfølgelig også en lang række dygtige og meget spændende bryggerier, som deltog i Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning 2:

  • Skands – Egtvedpigens Bryg (hvedeøl)
  • Theodor Schiøtz – Bloody Weizen (hvedeøl)
  • Rise Bryggeri – Ærø Økologisk Valnød (Bock)
  • Bryghuset Møn – Bogø Bock (Bock)
  • Åben – Circle (New England Session IPA)
  • To Øl – House of Pale (New England Pale Ale)
  • Skagen Bryghus – Væltepeter (Dobbelbock)
  • Viborg Bryghus – Ulrik Wilbek Dubbel (Belgisk dubbel)
  • Nørrebro Bryghus – Bombay IPA (West Coast IPA)
  • Mikkeller – Riesling People (New England India Pale Ale)
  • Syndikatet – Baristaen (Imperial Milk Stout)
  • Kissmeyer – Stockholm Syndrome (Double IPA)

Ruller øjnene ned over listen, så er der jo ingen tvivl om, at vi fik god øl i går – rigtig god øl! Men jeg savner stadig noget surt a la Berliner Weisse, Sour eller Gose. Noget som virkelig kan sætte ild til de små hjem.

Ligesom da Bubber fik præsenteret Ugly Duck Brabant Flanders Red Ale. En fantastisk syrlig øl, som Bubber selvfølgelig ingenlunde kunne lide. Faktisk beskrev han duften som værende lidt som en ‘svømmehal’ og øjnene faldt næsten ud af hovedet, da han tog den første tår. Og så skulle han ellers ikke have mere af den. Som at kaste perler for svin. Men lur mig, om Bubber ikke alligevel husker den øl bedre end mange andre, han har forsøgt at drikke gennem tiden.

Selvfølgelig er øl, såsom Brabant Flanders Red Ale alt for dyre ift. at indgå i en smagskasse til 350,-. Den koster trods alt 155,- inde på Craft Makers Collective, men I ved formentlig, hvor jeg vil hen. 

Ligeså kunne det være spændende med en rugøl, en røgøl eller måske endda en pastry stout. Noget som virkelig kan dele vandene. Noget man husker efterfølgende.

Da Niklas Dietz (Copenhagen Beer Traveler) og jeg var med igennem live anden gang, opfordrede vi faktisk direkte værterne til at afholde Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning 3 og sørge for, at der var noget ‘anderledes’ øl med. 

De løftede sløret for, at der kommer en 3. udgave. De har ikke dato eller bryggerierne på plads endnu, men lad da herfra lyde en stor og direkte opfordring til at invitere Krenkerup Bryggeri og deres Rauch Bier med. Og så kan noget af det sure øl jo passende være fra Gamma Brewing eller Alefarm Brewing med hhv. Too Far Gone eller Kyrandia. Eller hvad med BRØL og deres alkoholfrie Kombucha-gurkemeje øl.

Men det er jo selvfølgelig bare mine præferencer. Vi må jo bare vente og se, hvilke øl, der rent faktisk bliver præsenteret til Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning 3. Jeg sidder i hvert fald klar foran skærmen nok en gang! 

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause

De 4 American Outlaws fra Amager Bryghus

Amager Bryghus American Outlaws – 1. udgivelse

Amager Bryghus American Outlaws

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af The Danish Beer Blogger om de 4 nye Amager Bryghus American Outlaws.

Dette er en anmeldelse af den nye ølserie med American Outlaws fra Amager Bryghus. Serien udkom lige på bagkant af, at Mette Frederiksen havde beordret alle beværtninger lukket pga. Covid-19. Dårlig timing må man sige. Det lykkedes mig dog at få fat på dem alligevel!

Serien indeholder i første omgang 4 forskellige øl, men allerede tilbage i december 2019 skrev jeg på min Facebook side, at Amager Bryghus havde planer om at udgive 10 – 12 nye fadlageret øl i 75 cl. champagneflasker med toppen duppet i voks.

7 af disse bliver en del af serien, som de kalder American Outlaws. Amager Bryghus har altid haft en forkærlighed til USA. De afholder endda et årligt event ved navn ”Amerikaner Dag”. Det er næppe utænkeligt, at det er en af årsagerne til, at de har valgt at dykke ned i Det Vilde Vesten og fortælle en del af USA’s historie, som mange af os nok ikke kender så meget til.

Og her i marts blev så de første 4 øl i serien altså frigivet:

  • Cullen Baker – Whisky Barrel Aged Double Mash Barley Wine på 17,1%.
  • Tiburcio Vasquez – Tennesse Whiskey Barrel Aged Foreign Extra Stout på 9,9%.
  • Curly Bill Brocius – Mezcal Barrel Aged Double Mash Imperial Stout på 11,6%.
  • Pearl Heart – Rye Barrel Aged Rye Wine på 12,4%.

Forventningerne var selvfølgelig tårnhøje – både fordi priserne var noget højere end, hvad vi var været vant til, men også fordi Amager Bryghus bl.a. er kendt for deres fadlageret øl.

Desværre synes jeg ikke, at de 4 første American Outlaws fra Amager Bryghus levede helt op til forventningerne. Det kan du læse nærmere om i anmeldelserne nedenunder.

Cullen Baker

Den første øl jeg smagte var Cullen Baker. Det er en særdeles kraftig, dobbelt mæsket fadlaget Barley Wine på hele 17,1%! Smagsoplevelsen er karakteriseret af en sødlig malt/karamel smag med små noter af tørret frugt og lakrids. I eftersmagen var den store alkoholprocent meget fremtrædende – faktisk alt for fremtrædende. Generelt var øllen præget af for meget spiritus, som betød, at mange af de andre smagsnoter nærmest ikke var tilstede.         

Tiburcio Vasquez

Den anden øl jeg smagte var Tiburcio Vasquez, som er en fadlageret Foreign Extra Stout på 9,9%. Her var der bestemt mere smag, hvor der bl.a. forekom noter af chokolade, lakrids og whisky. Smagsoplevelsen var generelt meget afbalanceret og bestemt et køb værd – særligt for dem som synes, at dobbelt mæsket øl kan være for kraftfulde.

Curly Bill Brocius

Den tredje øl var Curly Bill Brocius. Endnu en dobbelt mæsket fadlageret øl. Denne gang dog “bare” en Imperial Stout på “små” 11,6%. Denne øl tilbød en intens smagsoplevelse med bl.a. noter som ristet malt, lakrids og whisky. Curly Bill Brocius kan sagtens åbnes og nydes som en helaftens hygge øl en fredag eller lørdag aften. Dog kun for de personer som kan lide smagen af mezcal – som er en røget, agave-brændevin fra Mexico.

Pearl Hart

Den sidste i rækken hidtil er Pearl Heart. En fadlageret Rye Wine på 12,4%, som minder meget om Barley Wine. Udover smagen af whisky og ryg tilbød øllen desværre ikke på meget andet. Smagsbalancen var skam fint nok, men jeg savnede bare lidt flere nuancer i smagen. Ikke desto mindre kan øllen fint fungere som introduktion til dem, som ikke har smagt fadlageret Rye Wine før.

Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at Amager Bryghus har haft nogle interessante ideer med disse øl. Desværre er det kun 2 af øllene, som er lykkedes for dem (Tiburcio Vasquez og Curly Bill Brocius). Jeg synes ikke, at de 2 sidste var tilfredsstillende rent smagsmæssigt – og slet ikke ud fra prisen.

Tiden må vise, hvornår de sidste 3 i American Outlaws serien bliver frigivet – og hvilke øl stilarter det bliver. Jeg har hørt, at én af dem bliver endnu en dobbelt mæsket Barley Wine fadlagret på whisky fade.

Lige meget hvad, så glæder jeg mig bestemt til at smage de sidste 3 og krydser fingre for en frigivelse i år.

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk 

Smagskasse med 4 forskellige limfjordsportere fra Thisted Bryghus

Thisted Bryghus Limfjordsportere

4x Thisted Bryghus Limfjordsporter

GÆSTEINDLÆG: Dette er et gæsteindlæg af Kenneth Ditmar Hansen om de 3 nye Limfjordsporter. Kenneth er hjemmebrygger med brandet Ølstykke Bryghus og står bag flere ølgrupper på Facebook – bl.a. Danske Øl Folk og Special Øl Køb/Salg/Bytte.

Dette er en anmeldelse af Brygmesterens Limfjordsportere. Thisted Bryghus har nemlig sendt en ny, spændende gaveæske/smagskasse på gaden. Denne nye gaveæske indeholder fire udgaver af Danmarks mest ikoniske og bedstsælgende porter, Limfjordsporteren. De 4 flasker kan erhverves til 120,- i Netto, som vistnok er eneforhandler.

Men er de 3 nye versioner og æsken så værd at købe? Det kommer jeg til.

De tre nye Limfjordsportere

Grundopskriften i alle 3 af de nye versioner er den originale LP. Derefter har de fået hvert sit touch:

  • en er lageret med egetræ på 8,2%.
  • en er tilsat ekstra engelsk lakrids på 7,9%.
  • en har fået tilsat Thy Whisky på 8,5%.

Den klassiske Limfjordsporter var i denne smagning betragtet som reference øl, så vi skiftedes til at smage på en af de nye versioner og gik så tilbage til originalen. De 3 ekstra varianter har virkelig power på deres respektive smagsnuance.

Ølsmagning med Thisted Bryghus og deres 4 limfjordsportere

Den originale LP kender vi jo alle; mørk og god lakrids smag med en del bitterhed, rund krop og tilpas høj alkoholprocent til at varme kroppen dejligt op.

Limfjordsporter Lageret På Egetræ har en tydelig smag af eg. Navnet lider desværre af falsk varebetegnelse, da der har været sænket stave af egetræ ned i ståltanken i en måned. Den har således ikke ligget på egefade. Alligevel har den opnået en meget rund og virkelig dejlig balanceret smag af eg. 

Limfjordsporter Ekstra Engelsk Lakrids har fået tilsat 16.66% mere lakrids ekstrakt end originalen. Dette er årsagen til, at der står ’16’ i en stjerne på flaskehalsen. Det var lige før, at den kammede over for mine smagsløg. Grundøllen er næsten forsvundet, og jeg havde svært ved at fornemme humlen. Men hvis man er til et lakrids boost, så er det denne, man skal vælge. 

Limfjordsporter Thy Whisky Fad 49 er brygget med ekstra bøgerøget malt fra Gyrup. Derefter er den tilsat et helt fad Thy Whisky fra fad 49 – det tyder således på, at der løbende kan komme nye varianter af netop denne LP alt efter, hvilket fad som tilsættes. Den har en virkelig gennemtrængende whisky smag, der er meget røget – nærmest Islay whisky agtig – men stadig blød og rund i munden. 

Bør du smage dem?

Af de tre nye varianter var min favorit den LP, som har været lageret med egetræ. Den var klart mest velbalanceret ift. tilsætningerne og originalen. Faktisk kunne jeg bedre lide egetræ-udgaven end originalen på dagen, men det skulle ikke undre mig, at jeg foretrækker originalen en anden god gang.

Og skal man så købe gaveæsken til sig selv som en lille corona-isolations-forkælelse? Det synes jeg! Det er fire fine øl at udfordre sine smagsløg med, som har hver deres spændende særpræg.

Skulle du være så heldig at finde gaveæksen på tilbud, bør du købe to. Så kan du nemlig lægge den ene i kælderen og give fremtids-du en gave om 3, 5 eller endda 10 år. De bedste gaver er trods alt dem, man giver selv selv.

Har du også noget omkring øl på hjertet, som du gerne vil have spalteplads til, så er du meget velkommen til at kontakte Beerbloggers.dk her

Læs eventuelt mere om oprindelsen på Porter i vores øl leksikon

Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning

Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning

I fredags, den 10. april, deltog jeg i det, som 12 danske bryggerier sammen med Royal Unibrew og Craft Makers Collective på forhånd havde døbt Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning.

“Danmarks Største”…. Personligt har jeg det altid lidt svært med pompøse navne, når de gives på forkant af en begivenhed. Altså før vi overhovedet ved, om det vitterligt er ‘Danmarks Største’. Måske er det blot janteloven, som styrer mig. Måske er det den græske lærdom om Ikaros, som fløj for tæt på solen….

Omvendt så arbejder jeg til dagligt med digital markedsføring, hvorfor jeg ligeså havde taget udgangspunkt i noget voluminøst. Noget som får øjnene til at blive spærret op. Noget som fanger opmærksomheden. Noget som giver lovning på det ekstraordinære. Og det gør navnet da!

Men var det så overhovedet ekstraordinært? Ja … og nej. Men det kommer jeg til.

Selve produktionen 

Arrangementet startede ud med tekniske vanskeligheder og blev godt 15 minutter forsinket. Selvfølgelig fristes man til at sige. Og jeg nåede da også lige at tænke, at holdet bag arrangementet rent faktisk var fløjet for tæt på solen.

Jeg havde på forhånd snakket med nogle fra holdet bag arrangementet, som havde nævnt, at der var solgt 2.000 smagskasser med hver 12 øl. Ja, faktisk gik der kun 6 dage fra ideen opstod til, at Craft Makers Collective måtte melde alt udsolgt.

Og medmindre man satsede på at møde ‘Uuuuulrik’ fredag eftermiddag, så var man næppe alene om de 12 øl. Altså sad der potentielt set +4.000 personer klar kl. 13.00 med kolde øl og snacks på bord.

Koldsveden må derfor da også have løbet ned af ryggen på AV-folkene og værterne, men de fik heldigvis hul igennem og arrangementet kunne begynde.

Det hele startede ud med en klassisk ‘propaganda’-reklamevideo – om hvem Craft Makers Collective er. Meget flot produceret og faktisk en fantastisk måde at få sit budskab ud til så mange mennesker, som alle sidder helt klar og sluger al informationen råt. Jeg gjorde i hvert fald. Med de “professionelle” briller fra erhvervslivet, må jeg bare erkende, at jeg blev jaloux!

Værten var Anders Mundelin, som på sin egen hjemmeside beskriver sig selv som: “erhvervslivets professionelle konferencier, og udråbt som Danmarks bedst toastmaster“. Ikke meget jantelov dér, og måske var det endda selveste Ikaros, som nu tonede frem i min stue.

Dagens medvært var Anders Kissmeyer. De to værter erklærede da også straks, at det kunne være forvirrende med Anders og Anders, hvorfor de bare ville bruge deres efternavne. Så det gør jeg også.

Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning

Værterne på Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning var Anders Kissmeyer og Anders Mundelin.

Hvis du læser dette blogindlæg, så ved du godt, hvem Kissmeyer er. Så ingen grund til at gennemgå hans meritter. Ellers kan du blot gense starten på udsendelsen, fordi her valgte Mundelin at opremse Kissmeyers flotte ‘track record’. Den 5-timer lange udsendelse kan i øvrigt ses her.

Om det var de mange rosende ord, som Mundelin sendte Kissmeyers vej fra start, der gjorde, at kemien mellem de to Anders’er fra begyndelsen var rigtig god og let til grin. Tja, det ved jeg ikke. Men god og smittende var den i hvert fald.

Mundelin sluttede endda kækt præsentationen af Kissmeyer af med at spørge: “I dag har du så solgt din sjæl til de store og er blevet en del af Royal Unibrew“.

Noget, man kan forestille sig, måske kunne være et mindre tabu for Kissmeyer. Ikke desto mindre svarede Kissmeyer friskt tilbage: “Ja, dét har jeg. Lige så god en brygger, som jeg selv – og heldigvis ret mange andre – synes jeg er. Ligeså ussel og dårlig en forretningsmand er jeg“. 

Så var stemningen ligesom lagt – intet for helligt til at blive nævnt. Der blev givet og taget de to værter i mellem igennem hele udsendelsen. Og generelt må jeg bare rose værterne – og deres medsammensvorne i studiet: SoMe-Jonas, som havde øje på kommentarer og beskeder, og Anders Haaber, en spillemand af Guds nåde, som selv Stewart Stardust ville have delt sin øl med – for hele tiden at holde højt humør og være skarpe i spyttet. 

Ølklokke og hjemmebesøg

Med sig i studiet havde de også medbragt en ‘ølklokke’. Den fungerede ligesom i Natholdets Julekalender, når Carsten Berthelsen synes Søren Rasted og Anders Breinholt snakker for meget – samtidigt skulle den give signal til, at det var tid til en ny øl.

Og efter en øltørst, der havde vokset i halv times tid (inkl. forsinkelsen), blev der endeligt ringet med klokken for første gang, da SoMe-Jonas blev nød til at skære igennem og erklære, at folk tørstede hjemme i stuerne – og derefter blev der ringet hyppigt med klokken!   

Det var dog ikke kun værternes skyld, at det ofte blev nødvendigt at ringe med ølklokken for at komme videre til næste øl. Ved åbningen af hver øl blev der tændt for signalet hos den respektive brygger, så denne kunne præsentere deres øl. Nogle var mere snaksagelige end andre, men generelt var det hele tiden en god blanding af nørdet ølsnak og spændende fortælling om bryggeriet.  

Ligeså blev der ofte stillet om til en masse kendte, som også bidrog til underholdningen.

Eksempelvis besøgte vi Anders Breinholt i hans sommerhus, som hurtigt erklærede sig lykkelig for at være med i arrangementet, så han havde en god undskyldning for sidde i solen og hælde øl i hovedet i et par timer timer.

Senere kom vi også på hjemmebesøg hos Umut Sakarya, der – selvpromoverende og morsom som han jo (trods alt) er – selvfølgelig valgte at bunde 3 store glas øl i de 10 minutter, han var med igennem live. Ja, hvorfor egentlig ikke!?

Umut Sakarya var live med igennem til Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning

Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning havde virtuelt besøg af Umut.

Der var også et par musikanter igennem, hvor nogle spillede live – og andre havde produceret live-sessions på forhånd. Desværre gik lyden dårligt igennem på Andres Odbjergs live-performance, hvor den høje/lyse stemmeføring i sangen ‘føler mig selv 100’ forsvandt ud i de mørkere dele af cyberspace. De kom i hvert fald ikke ud igennem mine højtalere.

Det hele sluttede af med en Kahoot-agtig quiz, hvor alle, som stadig kunne betjene en mobiltelefon efter de mange øl, kunne deltage og vinde lidt præmier.

Et utrolig flot setup, meget velproduceret og en masse underholdende timer. Ja, faktisk decideret ekstraordinært!

Stor applaus til AV-Center, som stod for produktionen. Og stor applaus til holdet, som havde planlagt hele udsendelsen, så der aldrig opstod kedelige øjeblikke.

De 12 øl

Og så til det ikke så ekstraordinære…

Lad mig starte med en ros: I denne svære tid for mange bryggerier, er det meget prisværdigt, at Royal Unibrew valgte at invitere 11 andre bryggerier med – og ikke valgte at holde Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning bestående af øl kun fra deres mange subbrands.

I Beerbloggers.dk har vi siden starten af corona-krisen også slået på tromme for, at forbrugerne og ølbranchen skal stå sammen og hjælpe hverandre igennem disse svære måneder. Vi har gjort det under #CraftBeerAid2020 og #DrikDansk, når vi drikker og skriver om dansk øl. 

Blandt de inviterede bryggerier var der en stor overvægt af fynske bryggerier (6 bryggerier, hvis Svendborgsund Bryghus fra Tåsinge regnes med), hvilket jo nok skyldes, at ideen opstod hos de driftige folk ved Theodor Schiøtz i Odense.

Bryggerierne og deres øl var (opstillet i rækkefølgen, de blev “serveret”):

  • Svendborgsund Bryghus – Sundbajeren (pilsner)
  • Svaneke Bryghus – Magic Dragon (hamp pilsner)
  • Fanø Bryghus – Fanø Forår (helles bock)
  • Ugly Duck – La Frontera (grisette)
  • Theodor Schiøtz – Anarkist New England IPA (NEIPA)
  • Ørbæk Bryggeri – Fynsk Påske (NEIPA)
  • Aarhus Bryghus – Klosterbryg (IPA)
  • Herslev Bryghus – Påskebryg (IPA)
  • Amager Bryghus – Todd (DDH IPA)
  • The Man Behind – Madrid (Brown Ale)
  • Thisted Bryghus – Easter Bock (Doppelbock)
  • Midtfyns Bryghus – Imperial Stout

På et personligt plan var jeg hverken imponeret over udvalget af bryggerier, øltyperne eller smagsoplevelserne. For mange konservative bryggerier, for meget mainstream øl og generelt ikke den helt store smagsoplevelse. 

For mig handler en ølsmagning at om præsentere noget øl og nogle øltyper, som både smager godt og udfordrer opfattelsen af netop den øltype. Ølsmagninger skal rykke grænser. Dér kan jeg bare konstatere, at jeg ikke fik, hvad jeg kom efter.

Der var da behagelig øl i mellem, som sagtens kan nydes. Bevares. Og måske er jeg ekstra svær at imponere, da jeg til “dagligt leger ølanmelder” på min ølblog, Beercause – men der var ingen af øllene, som sparkede benene væk under mig. Det må jeg bare ærligt indrømme. 

Theodor Schiøtz gutterne har endda næsten lige sendt to nye øl på gaden. Både deres Bloody Weizen (weissbier med blodappelsin) og European Haze (kraftigt humlet session IPA) kunne have været sjovere at få med end den, som de selv erklærede som værende deres ‘flagskibs-øl’. Det er jo netop flagskibet, fordi mange allerede har smagt den – og sikkert flere gange. Gi’ mig noget nyt og spændende. 

Ja, selv Amager Bryghus er jeg faktisk skuffet over. Todd The Axeman er en fantastisk, lækker øl. Faktisk den bedste af de 12 øl – lad mig lige slå dét fast! Men det er også et meget sikkert valg. Hvorfor ikke udfordre os med en syrlig Babelsberger Babyboom eksempelvis? Amager Bryghus er jo netop et bryggeri, som tør – og er lykkedes med – at udfordre smagsløgene og omvende dele af det konservative Tuborg-segment til ølentusiaster. Så jeg ved, at I tør, Morten og Jacob! 

Jeg er med på, at logistikken og bryggeriernes mulighed for at leverer 2.000 øl selvfølgelig er en begrænsning – måske endda en decideret stopklods. Men I forstår pointen – jeg savnede noget øl som både uddanner og udfordrer personerne hjemme i sofaen. 

De gode smagsoplevelser

Men som nævnt, så var det ikke “all bad”. Bestemt ikke. Der var bestemt noget øl, som er værd at nævne!

Som det blev nævnt undervejs – vist nok af Kissmeyer (indrømmet, alkoholen slører hukommelsen en smule) – så kan man kende den dygtige brygger på hans/hendes pilsner.

Og derfor vil jeg meget gerne starte med at udbringe en virtuel skål for Bo Abelgren Ehlers fra Svendborgsund Bryghus. Sundbajeren er en skøn pilsner! Det er ikke sidste gang, jeg nyder den.

Dernæst skal der lyde en ros til Ugly Duck for være det eneste bryggeri, der rent faktisk turde udfordre publikum med deres helt nye grisette, La Frontera. Jeg kunne se undervejs – når SoMe-Jonas fandt billeder og kommenterer frem hjemme fra stuen – at den ikke nødvendigvis faldt i god jord alle steder. Men hey – I turde! Og det ros skal I dælme have. Så et skål til jer også.

Ugly Duck brygmester Torben Steenholdt præsenterer øl

Brygmester fra Ugly Duck, Torben Steenholdt, præsenterer deres grisette, La Frontera.

Den sidste øl, jeg gerne vil fremhæve, er Madrid – en dejlig Brown Ale. Den er brygget af en mand, som muligvis er en dårligere forretningsmand end Kissmeyer, nemlig Anders Coisbo. Han mistede desværre sit oprindelige brand til en investor, men er “nu” vendt stærkt tilbage med hans nye bryggeri, The Man Behind. Skål til dit nye bryggeri, Anders! 

(Jeg forstod i øvrigt ikke helt din forklaring på mit spørgsmål om, hvorfor din Brown Ale hedder Madrid? Umiddelbart tænker jeg, at  London havde været mere oplagt….)

Danmarks Største Virtuelle Smagning #2

Nu kan dette indlæg selvfølgelig opfattes negativt – men det er faktisk mest af alt ment som en opfordring til bryggerierne i part 2. En opfordring til at turde! Fordi jeg ved I kan!

Derfor glæder det os også, at vi i Beerbloggers.dk er blevet kontakt og spurgt om, vi vil deltage og være live med igennem til Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning part 2. Det foregår lørdag den 25. april. Læs mere om næste virtuelle ølsmagning her.

Så kan vi jo passende selv prikke lidt til bryggerierne, hvis de spiller med for sikre kort igen.
… hvis invitationen da ikke trækkes tilbage nu, hvor jeg har turde have en holdning.

11 bryggerier er allerede blevet annonceret – og det er en voldsom fornem gruppe, der er blevet samlet: 

Faktisk kan jeg ikke forestille mig andet end, at flere af disse bryggerier rent faktisk tør udfordrer publikum. Og måske også Theodor Schiøtz teamet finder en af de to tidligere nævnte øl frem.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning part 2 både bliver ekstraordinær ift. produktionen og øllene, vi skal igennem! 

Så har du ikke købt din kasse endnu, så kan jeg kun på det kraftigste opfordrer til det! 
Jeg har bestilt – og betalt – for min kasse i hvert fald.

Indlægget er skrevet af Anders Seistrup fra Beercause.

Find Beercause på Instagram og Facebook

Instagram: https://www.instagram.com/beercause/
Facebook: https://www.facebook.com/beercause