Bornholmske Penyllan leverer surtgæret øl i verdensklasse

#OrdetErJeres – Penyllan Brewing

Bornholm, Penyllan Brewery og Jessica Andersen får i dag ordet i interviewserien #OrdetErJeres. Interviewseriens fokus er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar hos de fleste danske bryggerier, barer og ølbutikker. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til.

Jessicas svar er på engelsk, da hun er fra Australien. Vi har valgt ikke at oversætte dem, da nuancer i sproget kan gå tabt i denne proces. Skulle sproget volde problemer, vil vi opfordre til at bruge Google Translate. Here goes…

  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “So it has been an interesting month, to say the least. We have gone from what looked like a really exciting year for Penyllan to a very forceful full stop. We had a few big international orders cancel and then the rest of our distributors say that they are not buying for a while. Selling lots to losing 95% of our customers was a bit of a shock. The brewery work hasn’t changed much other than we have stopped brewing BeerHere as we have a few tanks full and so now I just get to concentrate on blending and bottling Penyllan beers. Winning! We also decided to make and give away hand sanitizer for free from the brewery shop as we had the ingredients on hand and people have been silly with hoarding. We were also going to be open in our brewery bar and shop over Easter as that is the start of the tourist season here and now that start won’t happen. It is a big loss to Bornholm and the tourist industry here. We have no idea what the season will be like this year.
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer
    • “I think we realize how fragile our industry is and support for each other is key. We told most of our customers to hold off paying us if then needed to. We would rather them keep their money now when they might NEED it over the next few months. They will pay us when they can. I would rather they survive because without customers we do not have a business. We have already lost a huge customer with the Kadeau group going under and that is scary. Also very sad as they are friends and had some incredible restaurants. It is going to take time when everything is reopened, for people to get back out and life to come back to normal again. Bars, shops and distributors are going to start up slowly and we hope they all survive this period.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “IPA’s will be bright and clear again as the majority of brewers are keeping them in tank 🙂 Yay! And hopefully this silly trend of only wanting to drink week old IPA’s will relax and people will realize that a good IPA can last a lot longer.
    • It is hard to say something else positive that is going to come out of this. I think what we will see that some places won’t survive which is incredibly depressing. But I do think it has brought us closer together as an industry and made people think a bit outside the box. Especially for most of us who don’t sell to supermarket chains.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “Cuddles. I love cuddling my hubby but I can’t wait to be out and about and give cuddles to friends again. Even if they don’t want me to. Force Cuddles!!! And maybe some face licks for people without beards. Oh, and drinking at bars. I miss drinking in bars.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • “I have a couple of new beers that will be ready soon. They were bottled about six months ago so they are getting close now. Also, having all this time on our hands because we are doing no selling anymore, means we get to have fun making things like our little April Fools video. We are also looking at making a series of videos about stuff and junk but we will tell you more about that soon when we make some more decisions about them.”

Jessica fik lige to ekstra spørgsmål, da hun selv havde foreslået at der kom et par stykker der ikke handlede om bryggeriet.

  • What are you drinking while writing the answers to this?
    • “Vermouth, red wine, and sparkling water.”
  • Most Pathetic meal you have eaten during this time?
    • “I don’t do pathetic meals. But we have been having fun playing Mystery Box with our fridge and freezer. Just having to take what we have, sometimes it is a mystery meat from the freezer, and creating something tasty.”

Penyllan beskæftiger sig med fadlagrede syrlige øl og er derfor ikke så presset af tidsfaktoren i at øllet skal serveres hurtigt efter at det er brygget…men som alle andre skal de jo også have noget salg for at forretningen kan køre. Derfor er mantraet fra beerbloggers.dk stadig: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Penyllan og Jessica Andersen for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen når endnu en aktør på den danske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Penyllan Brewery – Dagens tekst er skrevet af A Word On Beers)

Find Penyllan Brewing på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/penyllanbrewery/

Bad Seed Brewing fra Aalborg er en dansk bryggeri

#OrdetErJeres – Bad Seed Brewing

Så kom dagen, hvor Nordjylland og Aalborg-området skulle repræsenteres i BeerBloggersDK-serien #OrdetErJeres. Dagens interviewoffer er Bad Seed Brewing og ejer/brygger Frederik Hector Schmidt. Interviewseriens fokus er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers trang og udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til.

  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “Vi er gået fra at producere ca 35% dåser og 65% fadøl til at det lige nu stort set kun er dåser – alle vores fadølskunder er jo desværre lukket fra én dag til en anden. Nu her d. 26/3 hvor vi tappede dåser, tømte vi ikke tankene – kun ca. halvvejs – og min plan var egentlig at lade øllene stå på køl på tankene, indtil det hele er overstået. Men så røg de første dåser så hurtigt ud af døren, at vi har booket endnu en tapning, så vi kan få tappet det sidste på dåse også.Desuden har jeg sat produktionen lidt i bero, og regner ikke med at skulle brygge før slutningen af april igen. Egentlig primært fordi mig og min kone venter vores barn nummer to her i starten af april, og derfor passer det mig fint at holde en lille pause i produktionen.”
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?
    • “Vi var ret hurtige ude med at tilbyde dørtrinslevering af øl i hele Aalborg Kommune. Når butikker og barer er hårdt ramt, er jeg nødt til at tænke anderledes for at opretholde noget salg, så derfor blev vi enige om at dette var vejen frem. Og det har været en stor succes.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “Frem for alt betyder det en styrkelse af vores lokale forankring – vi kommer ud til enormt mange mennesker med vores øl, og jeg håber at det bidrager til en følelse hos aalborgensere, at Bad Seed Brewing er “vores” bryggeri. Desuden tror jeg, at jeg igennem Facebook, og måden vi sælger på i dag, rammer et andet segment – og ikke kun de mere nørdede, som går på ølbar og i vinbutik. Så vi rammer ind i et nyt segment – og præsenterer egentlig rigtig mange mennesker for øllets potentiale. Det er enormt positivt.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “At det sociale aspekt ved øldrikning vender tilbage. Øl er en kontaktsport, man skal sidde med gode venner på en bar og drikke øl, man skal holde bottle shares, man skal stå længe og nørde øl med sin lokale ølpusher. Det bliver godt at få igen! Og så bliver det også dejligt en gang at drive virksomhed i en verden, som ikke står i brand.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • “Vi har lige besluttet at vores årlige Bad Seed Beer Fest flyttes fra august 2020 til januar 2021. Så i 2021 bliver der faktisk to Bad Seed Beer Fest.”

Frederik fik da også lige to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere afdeling.

  • Hvad er den bedste film/serie du har set mens du holder social distance?
    • “Vi kører et re-run af House of Cards hjemme hos os i øjeblikket, og det er altså en fornøjelse. Kevin Spacey er pludselig ikke så kosher længere, men er du gal en præstation i den serie.”
  • Hvad er det ynkeligste måltid, du har spist i den her tid?
    • “Ynkeligste måltid? Det må være en super ringe sandwich med æg og bacon fra Rema1000’s ready-to-eat disk. Føj for den lede – men det skulle gå stærkt, og kunne spises i bilen.”

Bad Seed Brewing har ret hurtigt omstillet produktionen til hovedsageligt at være dåseøl. Et fornuftigt træk, når nu ølbarerne ikke kan servere den normale mængde fadøl. Frederik var desuden hurtig til at sørge for dørtrinslevering i Aalborområdet, hvilket tilsyneladende har skaffet ham en lang række kunder, der ikke tidligere har kigget i retning af Bad Seed Brewings øl. Lad os håbe at det holder ved på den anden side af krisen! Og husk så i øvrigt stadig: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Bad Seed Brewing og Frederik Hector Schmidt for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen, når Penyllan Brewing fra den bornholmske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Bad Seed Brewing og dagens tekst er skrevet af A Word On Beers)

Find Bad Seed Brewing på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/badseedbrewing/

Tidens Farver er en ølafdeling i Aarhus

#OrdetErJeres – Tidens Farver Ølafdeling

Endnu en dag og endnu et interview i BeerBloggersDK-serien #OrdetErJeres. I dag er det den aarhusianske ølbutik TidensFarvers Ølafdeling der står for tur i rækken af interviews med bryggerier, barer og ølbutikker. Fokus for serien er dansk øl og håbet om at fortælle en positiv historie midt i en ellers trang og udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar. Interviewene er en del af #CraftBeerAid2020 som vi hos Beerbloggersdk taget initiativ til.

Tidens Farver er en ølafdeling i Aarhus
  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • “Det praktiske for os er helt klart at cafeen ved siden af er lukket, og chefen har sendt en af sine medarbejdere hjem grundet helbredsrisiko og samtidig givet resten af de ansatte fri når det brænder på derhjemme. Han arbejder aktuelt for 2,5 hvor han plejer at arbejde for 1,5. Derudover har vi også skulle tage vores forbehold med antal af kunder i butikken. Dog har vi kunnet afhjælpe det en del ved den kontaktløse bod vi har foran butikken.”
  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer
    • “Vi har helt sikkert fået en forståelse for den kærlighed og det sammenhold vi har på den århusianske ølscene. Det er dejligt at mærke folks forståelse for den svære situation vi alle står i. Vi startede en indsamling til at støtte de små uafhængige Århusianske barer. Det var dejligt at læse beskederne fra folk der donerede en skærv og det samme har vi mærket i butikken. Folk har også spurgt hæftigt ind til om vi har viden om deres yndlingsbarer. Vi har også forsøgt at få mere dansk øl på hylderne i denne tid. Men det er en balancegang, for vi vil også gerne fortsætte med at støtte vores gode kontakter iblandt importørerne. Det er lidt det samme omkring hvilke barer vi skulle samle ind til. Hvis vi støttede fuldt ud alle dem vi gerne ville, så blev støtten forsvindende lille og uden nogen effekt. Det er en svær tid for os alle. Vi kan også mærke salget er faldet lidt. Og det er for så vidt glædeligt for folk skal holde afstand. Langt hovedparten af vores salg er rykket ud i den kontaktløse bod og det er glædeligt.”
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • “Håbet er at folk får en forståelse for at støtte de lokale. Hvis man vil have en by med liv og community så er der altså kun en ting der virker. Vi griner lidt når folk sender #thoughtsandprayers til et katastrofeområde. Det er nok ikke det der redder folk efter en oversvømmelse. Det samme gør sig gældende for livet i byen. “Put your money where your mouth is” er i den grad aktuelt i denne situation, men det er den også når det er hverdag. Ellers er der ikke meget positivt at sige omkring denne situation. Alle kæmper for deres eksistens, og inden man jubler over alle de billige øl bryggerierne tilbyder skal man nok overveje hvad de rabatter man henter betyder for fortjenesten hos dem.”
  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • “At kunne komme tilbage til normalen, hvor vi kan mødes uden frygt. Forhåbentligt uden nogle har knækket nakken på det.”
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • “Vi arbejder lidt på at lave noget for vores gode stamkunder. Det er ikke endeligt udformet, men vi vil gerne finde et setup, hvor de kunder vi har der kommer uge efter uge, får nogle fordele. Tankerne kredser om en gang imellem, at frigive en af de helt unikke øl kun til salg blandt disse, hvor den kan købes til meget lav pris. At vi skal støttes betyder også at vi skal “støtte” vores kunder. Den er dog stadig kun i ide-stadiet.”

Martin fik yderligere to spørgsmål, som mere handler om hans egen vej igennem Coronakrisen.

  • Bedste øl du har drukket under nedlukningen af samfundet?
    • “Det er uden tvivl Siren/ J.wakefield: Dark and perilous nights. Fremragende bourbonfadlagret sort sag. Masser af fadkarakter, men uden den er boozy. Blød og rund.”
  • Sjoveste tiltag du er stødt på under nedlukningen?
    • “Både Mikkeller i KBH og lokalt restauraten Il Locale har allieret sig med en noget alternativ udbringing. MRC hjælper mikkeller, mens vores venner i Århus har sat et lokalt cykelhold på sagen.”

Martins svar giver et vist håb for at der er mange af aktørerne i den danske ølverden, der er indstillede på at hjælpe hinanden igennem krisen. For at støtte butikker som TidensFarvers Ølafdeling, er det vigtigt at benytte sig af de tiltag de stiller op med under en unormal situation. Køb deres øl – danske som udenlandske – det kommer os alle sammen til gode på den anden side af krisen, hvor vi så stadig vil kunne købe interessant øl i velafsorterede ølbutikker. Og husk så i øvrigt: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Mange tak til Tidens Farvers Ølafdeling og Martin Kreutzfeldt for svar til vores interviewserie #OrdetErJeres – en del af #CraftBeerAid2020.

Læs med i morgen, når endnu en aktør på den danske ølscene får ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Tidens Farver Ølafdeling og dagens tekst er skrevet af A Word On Beers)

Find Tidens Farver på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/tidensfarver_oelafdeling/

AleFarm er et familiedrevet bryggeri fra Greve

#OrdetErJeres – AleFarm Brewing

Da det hele tog fart for en lille måned siden, var Greve det første sted jeg drog til for at hamstre god øl til en potentiel kommende isolation. Bølgerne gik allerede lidt højt i ølverdenen og tonen, særligt beværtninger i mellem, var til tider skarp – og ingen havde rigtigt fundet strategien til at komme så tørskoet som muligt igennem krisen eller balancegangen mellem solidaritet og overlevelse. Men bag baren på Alefarm Brewings nye taproom stod Kasper og Britt klar med deres altid imødekommende og gemytlige væsener og delte overlevelsespakker ud med noget af det bedste øl der brygges i landet for tiden. To helt særlige mennesker i en familiedrevet enhed. Jeg er glad for at kunne give ordet til Alefarm Brewing og Kasper Tidemann:

AleFarm er et familiedrevet bryggeri fra Greve
  • Hvordan har den praktiske hverdag i butikken ændret sig den seneste måned?
    • Hos Alefarm Brewing blev vi ramt som en forhammer i et spejlglas af COVID-19-udbruddet og den efterfølgende nedlukning, som vi oplevede ikke bare i Danmark, men verden over. Vi eksporterer jo størstedelen af vores produktion til udlandet og denne eksport gik i stå fra den ene dag til den anden.Jeg har været selvstændig i over 20 år og har arbejdet med kunder og på projekter i en række forskellige brancher. Jeg har oplevet både op- og nedture i den forbindelse – og der har været mange anledninger til både at grine og græde henover årene. Jeg har dog ikke oplevet noget tilsvarende den udvikling, som vi har set i løbet af den sidste måneds tid, det må jeg blankt erkende.Udviklingen har gjort at vi har skåret ned for vores produktion på bryggeriet. Vi har brygget færre øl på det seneste og har generelt forsøgt at tage tingene en dag ad gangen og med et udsyn på en måned eller to, ajourført med de seneste udmeldinger fra regeringens og Sundhedsstyrelsens side. Et stort og hjertevarmt tak skal lyde til alle, som gør en forskel for de mange mennesker, som er smittet med corona i denne tid.

      Vi har haft møder hver morgen på bryggeriet. Det har været – og er fortsat – betydningsfuldt for mig at give vores dygtige medarbejdere mulighed for at udtrykke de bekymringer, som de bærer rundt på, og derigennem at yde støtte og tilkendegive overfor dem at både Britt og jeg kæmper fra morgen til aften, hverdag og weekend, for at få enderne til at mødes hos Alefarm Brewing.

      På en gravsten på Solbjerg Kirkegård står ordene Giv Aldrig Op. De er ytret af en af mine bedste venner, som blev slået ihjel i Afghanistan i 2010. Når større begivenheder indtræffer, så tænker jeg altid på ham og på hans ord, som er mejslet ind i min bevidsthed. Vi giver aldrig op, vi bliver ved med at kæmpe, og den indstilling bliver særlig tydelig i en tid som denne.

      På sin vis har COVID-19-udbruddet bragt os endnu tættere sammen hos Alefarm Brewing. Vi har altid været et familie-drevet bryggeri og den seneste tid har trykprøvet – og forstærket – det fundament hos os.

  • Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer
    • Personligt er jeg overvældet over den støtte, som vi har modtaget. Det er simpelthen mageløst og jeg er dybt, dybt taknemmelig over de mange, som har udtrykt sympati for vores situation, som har købt vores øl og som har delt de gode oplevelser, som de har, når de drikker dem – også selv om det ofte sker på enmandshånd i denne tid.Vi har oplevet en stor stigning i vores online-salg på alefarm.dk. Det, parret med en ihærdig indsats fra vores danske distributør Flâneur Liquids, har gjort at mange danskere har fået friske øl fra Alefarm Brewing i hånden inden for få dage – ja, i nogle tilfælde endda på dagen, hvor øllet er blevet tappet. Det er nyt for os og afgjort noget, som vi vil gøre mere ud af i fremtiden. Dagfrisk øl til folket
  • Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
    • Man siger jo at enhver krise rummer muligheder. Det er jeg enig i, men spørgsmålet er jo hvornår mulighederne indtræffer.Jeg nærer stor respekt og sympati for de mange tusindvis af virksomheder, som kæmper – på lige fod med os – for at få tingene til at hænge sammen i denne tid. Mange har måtte afskedige medarbejdere, lukke butikker og ser nu ind i en fremtid, som ser særdeles dyster ud.Mine tanker går ikke så meget til selve ølbranchen som til hele det samfund, som vi lever i – og både til dem, som er blevet afskediget og dem, som står med svære beslutninger at træffe på vegne af dem selv og deres virksomhed.

      Jeg håber inderligt at så mange som muligt kommer så godt igennem det her, som de nu kan, omstændighederne taget i betragtning.

  • Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
    • Jeg ser allermest frem til at kunne fortælle mine medarbejdere at krisen nu er afblæst. For det vil den blive på et tidspunkt, og så skal vi dele en øl og sige tak for kampen i en hæsblæsende tid – og derefter se fremad sammen.Vi glæder os alle meget til at kunne byde velkommen til folk i vores tap room igen. Vi har selv designet og bygget vores tap room, som er blevet et lyst og åbent mødested for mennesker med interesse for øl. Jeg har selv haft fornøjelsen af at tale med mange allerede om stort og småt henover bardisken, både om øl og livet generelt, og det glæder jeg mig til at genoptage så snart som muligt.Endelig ser jeg frem til at sætte mig til bords på en solbeskinnet frokostbeværtning et sted i København. Her vil jeg iklæde mig højt humør sammen med Jannik Sahlholdt fra Sidekick Brewing og Frederik Hoppe fra Hoppe.beer. Der er intet som det danske frokostbord og når først snapsen er hældt op og går mod ganen, så går våren sgu gennem Nyhavn.
  • Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for
    • Vi har planlagt et meget spændende 2020. Selvom jeg ikke kan løfte sløret for det hele her og nu, så kan jeg sige så meget at vi agter at invitere samtlige mennesker, som har støttet os i denne tid – fx ved at have købt vores øl på alefarm.dk – til fest på bryggeriet.Vi vil brygge en øl til formålet, som kan drikkes ad libitum som tak, tak og endnu en gang tak for al den forståelse, som vi har oplevet.

Frederik fik da også lige to ekstra spørgsmål fra den lidt lettere afdeling.

  • Hvad er det fedeste tidsfordriv, du har udført under krisen?
    • Jeg har arbejdet fra morgen til aften alle dage under krisen, så jeg har ikke fordrevet tiden med andet end arbejde. Mine arbejdsdage er typisk gået fra kl. 06:30 og til 23:30, så jeg har haft travlt.Jeg har altid arbejdet meget i min tid som selvstændig. Jeg har endda haft perioder, fx med cutovers i software – altså store systemskift – hvor mine arbejdsdage har strukket sig længere end døgnets 24 timer. Min rekord er en arbejdsdag på 54 timer i alt, så jeg har trods alt prøvet det før.
  • Hvis Alefarm skulle have en theme song, hvad skulle det så være?
    • Det skulle naturligvis være Bubbibjørnene! Vi er hurtige, dristige, modige og listige hos Alefarm Brewing. Men vi er også trofaste og venlige som dagen er lang – og som de mange søde mennesker, der har besøgt bryggeriet på det seneste, jo forhåbentlig har oplevet. Og så brygger vi supersaft, som giver kraft!

Tusind tak til Kasper og Alefarm for input i denne interviewserie, som er en del af #craftbeeraid2020 og det tiltag, vi kalder #ordeterjeres.

Dagens interview er indhentet af Copenhagen Beer Traveler

(Billeder venligst udlånt af Alefarm Brewing Co.)

Læs med i morgen, når Tidens Farver Ølafdeling fra Aarhus giver deres besyv på Corona-krisen!

Find FaleFarm Brewing på på Instagram og Facebook

https://www.instagram.com/alefarmbrewing/

#OrdetErJeres – Øl2Go

I dag kan du læse et interview med Øl2Go fra Tvingstrup ved Horsens. Øl2Go er en ølbutik, som primært lever af sit lokalområde.

Interviewet kan læses her. 

Læs med igen i morgen når Alefarm Brewing har ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Øl2Go)

Dette indlæg er skrevet af A Word On Beers

#OrdetErJeres – Grauballe Bryghus

I dagens interview er vi nået til Grauballe Bryghus fra Silkeborg. Grauballe Bryghus har allerede gjort sig erfaringer i forhold til hjemmelevering af øl og digitale smagninger.

Interviewet kan læses her. 

Læs med igen i morgen når Øl2Go har ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Grauballe Bryghus)

Dette indlæg er skrevet af A Word On Beers

#OrdetErJeres – Gamma Brewing Co.

I dag tager vi hul på en række interviews med bryggerier, barer og ølbutikker. Det gør vi for at sætte fokus på dansk øl og for at fortælle en positiv historie her midt i en ellers udfordrende tid, hvor kampen for overlevelse er åbenbar.

Vi har været så heldige at få Jakob Nørby Houmøller, medejer af Gamma Brewing Company til at lægge fra land og sætte sin del af dagsordenen for denne serie.
Netop, og kun lige akkurat, hjemvendt fra humleopdagelse i New Zealand, har der givetvis været travlt i kulissen for at få alle ender til at mødes.

Jakob, ordet er jeres:

1️⃣Hvordan har den praktiske hverdag på bryggeriet ændret sig den seneste måned?
➡️Det har været en kæmpe omvæltning for os, og for industrien generelt, på et splitsekund forsvandt al engrossalg af fustager til barer, restauranter og eksportkunder i Europa. Dette betød selvfølgelig, at vi grundigt måtte overveje hvordan vores produktionsplanlægning skulle tilpasses. Vi har valgt at forsætte produktionen, dog med lidt færre bryg om måneden, men i stedet for at brygge en masse humlede øl, producerer vi nu primært sours, stout og pilsner, der tager længere tid at producere, men samtidig også har en god holdbarhed efter tapning. Det er selvfølgelig risikabelt at binde likviditet i et stort varelager, men jeg tror det er til gavn på den lange bane. Det humlede øl vi stadigvæk laver, bliver næsten udelukkende tappet på dåser, som der heldigvis stadig er godt salg i, hvor vi inden COVID-19 tappede ca. 50/50 på hhv. fustager og dåser. Derudover er hele vores lager af fustager sendt til kølelager, indtil der bliver åbnet for barer osv. igen.

2️⃣Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?
➡️Eftersom 80-90% af vores kunder i ind- og udland er blevet tvunget til at lukke, har situationen naturligvis krævet noget seriøs nytænkning af forretningsmodellen. Et nyt marked er dukket op for hjemmelevering af hele og halve kasser, derudover er vores webshop gået fra at have måske 10 bestillinger om ugen, til at have over 100 bestillinger. Så al den tid vi normalt bruger på at pakke paller til eksport og distribution i DK, bliver nu brugt på at pakke små bestillinger til private. Det bliver meget interessant at se hvor holdbart det her eksploderende online marked er, når barerne åbner igen, men jeg tror, at flere folk har fået øjnene op for at øl også kan købes direkte hos bryggerierne. Derudover har situationen også medført at man bliver nødt til at tænke lidt mere kreativt i forhold til afsætningen af sine produkter, hvilket jeg tror kommer industrien til gode på den lange bane.

3️⃣Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
➡️Jeg tror at situationen med COVID-19 generelt har fået samfundet til at indse hvor skrøbeligt et system vi reelt har, og hvor vigtigt det er at støtte sine lokale producenter af såvel øl, som fødevarer, service og lign., så jeg håber, at det kan medvirke til at styrke markedet for mikrobrygget øl yderligere på sigt. Som nævnt tidligere, håber jeg også at det har skabt større opmærksomhed omkring muligheden for at handle direkte hos bryggerierne, hvilket kommer både forbrugeren og bryggerierne til gode. Uden at ville lyde kynisk, tror jeg også at det er sundt for en branche, der har haft det relativt nemt de sidste 5-10 år, at blive mødt med noget modstand og nogle omstændigheder der om noget tvinger folk til at være kreative, og bruge ekstra tid på at tænke alvorligt over hvordan man driver en forretning, som alle bryggerier, uanset størrelse, jo i sidste ende er. Jeg håber og tror at mikrobryggerierne, barerne og relaterede brancher som helhed bliver styrket af en sådan situation, også selvom der måske er enkelte der desværre må lukke, hvilket heldigvis ikke er sket endnu.

4️⃣Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
➡️Det jeg personligt ser allermest frem til er, at gå ned på min lokale bar og nyde en stor fadøl i solen. Som bryggeriejer glæder jeg mig til at kunne levere førnævnte fadøl.

5️⃣Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?
➡️Vi har spændende idéer i støbeskeen, men desværre ikke meget jeg kan dele på nuværende tidspunkt.

Tusind tak til Jakob og Gamma for jeres input i denne interviewserie, som er en del af #craftbeeraid2020 og tiltageT, som vi kalder #ordeterjeres

Læs med i morgen når Grauballe Bryghus har ordet!

(Billedemateriale venligst udlånt af Gamma Brewing Co.)

Dette indlæg er skrevet af Copenhagen Beer Traveler

#CraftBeerAid2020 – Bryggerier, barer og ølbutikker får taletid

Som en del af #CraftBeerAid2020 har vi hos BeerBloggersDK taget initiativ til at spørge danske bryggerier, ølbarer og ølbutikker ind til deres nye hverdag under Coronalukningen af samfundet.Over de næste uger vil vi under hastagget #OrdetErJeres stille følgende spørgsmål til en mængde forskellige aktører i den danske ølverden: </p>

  1. Hvordan har den praktiske hverdag på bryggeriet ændret sig den seneste måned?
  2. Hvilke nye tiltag og tanker har den nuværende situation medfødt hos jer?
  3. Hvad ser I om noget den nuværende situation bibringe af positivt til branchen eller jer selv på sigt?
  4. Hvad ser I allermest frem til på den anden side af corona-krisen?
  5. Har I noget spændende på bedding, som vi må tease for?

Vores håb er at det vil afføde en masse spændende svar, som kan åbne endnu flere øjne for alle de mange tiltag der er i øjeblikket i hele det danske øllandskab.

En ting du i hvert fald kan gøre er at støtte de danske bryggerier, ølbarer og ølbutikker ved at købe det de har til salg her og nu. Mange af dem gør meget ud af at levere på privatadresser eller på opsamlingssteder i øjeblikket. Uanset hvor du skaffer dit øl, så husk: #SammenHverForSig #DrikUdeHjemme og #DrikDansk

Dette indlæg er skrevet af A Word On Beers